Jobs bog 15 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sagde Elifaz fra Teman: | 1 Så tog temaniten Elifaz til orde og sagde: | 1 Da tok temanitten Elifas til orde og sa: |
| 2 Ville den vise svare hen i vejret eller fylde sig med østenvinden, | 2 »Mon vismand svarer med mundsvejr og fylder sit indre med østenvind | 2 "Svarer en vis mann ut fra svevende kunnskap, og fyller han sitt indre med østavinden? |
| 3 forsvare sig med ord, der intet nytter, ord, der intet gavner? | 3 for at hævde sin ret med gavnløs tale, med ord, som intet båder? | 3 Skulle han føre sak med unyttige ord eller ved tale som ikke er til gagn? |
| 4 Oven i købet nedbryder du gudsfrygt og svækker fromhed over for Gud. | 4 Desuden nedbryder du gudsfrygt og krænker den stilhed, som tilkommer Gud. | 4 Ja, du ser bort fra frykten og forsømmer tilbedelsen for Guds åsyn. For nå er det din misgjerning som lærer opp din munn, og du velger å bruke de listiges tunge. |
| 5 Det er din synd, der lærer dig at tale, du vælger de snediges sprog. Men din mund dømmer dig skyldig, ikke jeg, dine læber vidner imod dig. | 5 Din skyld oplærer din mund, du vælger de listiges sprog. Din mund domfælder dig, ikke jeg, dine læber vidner imod dig! | 5 Det er din egen munn som fordømmer deg, og ikke jeg. Ja, dine egne lepper vitner mot deg. |
| 7 Blev du født som det første menneske? Kom du til verden forud for højene? | 7 Var du den første, der fødtes, kom du til verden, før højene var? | 7 Er du det første mennesket som ble født? Eller ble du dannet før haugene var til? |
| 8 Var du tilhører, da Gud holdt råd, og rev du visdommen til dig? | 8 Mon du lytted til, da Gud holdt råd, og mon du rev visdommen til dig? | 8 Fikk du høre på Guds råd, så du fikk avgrenset visdommen til deg selv? |
| 9 Hvad ved du, som vi ikke ved? Har du en indsigt, vi ikke har? | 9 hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender? | 9 Hva vet du, som ikke vi vet? Hva forstår du, som ikke vi har fått del i? |
| 10 Blandt os er der gamle og oldinge, der er langt ældre end din far. | 10 Også vi har en gammel iblandt os, en olding, hvis dage er fler end din faders! | 10 Både den gråhårede og den aldrende er iblant oss, de er rikere på dager enn din far. |
| 11 Er Guds trøst dig ikke nok, ord der er talt til dig i mildhed? | 11 er Guds trøst dig for lidt, det ord, han mildelig talede til dig? | 11 Er Guds trøst for lite for deg, det ord som taler så mildt til deg? |
| 12 Hvorfor har du mistet besindelsen, hvorfor blinker du med øjnene? | 12 hvi river dit hjerte dig hen, hvi ruller dit øje vildt? | 12 Hvorfor fører ditt hjerte deg ut av fatning, og hva er det dine øyne lyster etter, |
| 13 Du vender din vrede mod Gud og bruger mund! | 13 Thi du vender din harme mod Gud og udstøder ord af din mund. | 13 siden du vender din ånd imot Gud og lar slik tale komme ut av din munn? |
| 14 Hvordan kan et menneske være uden skyld, enkvindefødt være retfærdig? | 14 Hvor kan et menneske være rent, en kvindefødt have ret? | 14 Hva er et menneske, at han skulle være ren, den som er født av en kvinne, at han skulle være rettferdig? |
| 15 Når Gud ikke engang kan stole på sine hellige, og himlen ikke er ren i hans øjne, | 15 End ikke sine hellige tror han, og himlen er ikke ren i hans øjne, | 15 Se, Gud stoler ikke på Sine hellige, og himlene er ikke rene i Hans øyne, |
| 16 hvor meget mindre da et afskyeligt og fordærvet menneske, der drikker uret, som var det vand! | 16 hvad da den stygge, den onde, manden, der drikker uret som vand! | 16 hvor mye mer er ikke da mannen en styggedom og fordervet, han som drikker misgjerning som vann! |
| 17 Jeg har noget at sige dig, hør på mig! Jeg vil fortælle dig, hvad jeg selv har set, | 17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set, | 17 Jeg skal fortelle deg noe, bare hør på meg! Det jeg har sett, skal jeg gjøre kjent, |
| 18 hvad de vise mænd har berettet og deres fædre ikke holdt skjult. | 18 hvad vise mænd har forkyndt, deres fædre ikke dulgt, | 18 det vismenn forteller, uten å skjule noe av det de har mottatt fra sine fedre. |
| 19 Kun til dem blev landet givet, ingen fremmede færdedes blandt dem. | 19 dem alene var landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem: | 19 Til dem, bare til dem, ble landet gitt, og ingen fremmed gikk omkring blant dem. |
| 20 Den uretfærdige skælver af angst alle sine dage, voldsmanden det åremål, der er bestemt for ham. | 20 Den gudløse ængstes hele sit liv, de stakkede år, en voldsmand lever; | 20 Den ugudelige vrir seg i smerte alle sine dager, og et visst antall år er samlet opp for voldsmannen. |
| 21 Gruopvækkende lyde når hans ører; når han tror sig i sikkerhed, kommer ødelæggeren over ham. | 21 rædselslyde fylder hans ører, midt under fred er hærgeren over ham; | 21 En skremmende lyd når hans ører. Midt i freden kommer ødeleggeren over ham. |
| 22 Han har ingen tiltro til, at han vender tilbage fra mørket, han er udpeget til at falde for sværdet. | 22 han undkommer ikke fra mørket, opsparet er han for sværdet, | 22 Han tror ikke han vil vende tilbake fra mørket, for det er sverdet som venter ham. |
| 23 Han flakker om efter føde, men hvor findes den? Han ved, at mørkets dag venter ham. | 23 udset til føde for gribbe, han ved, at han står for fald; | 23 Han flakker omkring etter brød, og sier: "Hvor er det?" Han vet at en dag med mørke ligger foran ham. |
| 24 Trængsel og nød overvælder ham, som en konge, der går til angreb, tvinger de ham i knæ, | 24 mørkets dag vil skræmme ham. Trængsel og angst overvælde ham som en konge, rustet til strid. | 24 Trengsel og nød forskrekker ham, de får makten over ham, slik en konge når han er klar til slag. |
| 25 for han har løftet hånden mod Gud og brystet sig af sin styrke over for den Almægtige, | 25 Thi hånden rakte han ud mod Gud og bød den almægtige trods, | 25 For han har løftet sin hånd mot Gud og setter seg opp mot Den Allmektige. |
| 26 løbet storm imod ham med knejsende nakke bag sine massive, buede skjolde. | 26 stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede skjolde. | 26 Han stormer stivnakket fram mot Ham, med sitt kraftige, buete skjold. |
| 27 Hans ansigt svulmede af fedt, og lænden bugnede af fedme. | 27 Thi han dækked sit ansigt med fedt og samlede huld på sin lænd. | 27 Selv om han hadde dekket sitt ansikt med fedme og tynget sine hofter med fett, |
| 28 Men nu må han tage bolig i ødelagte byer, i huse, der er uden beboere, fordi de er lagt i ruiner. | 28 Tog bolig i byer, der øde lå hen. I huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i grus. | 28 må han nå bo i byer som er utslettet, i ubebodde hus, som var bestemt til å bli ruinhauger. |
| 29 Han bliver ikke ved at være rig, hans velstand varer ikke ved, hans ejendom breder sig ikke i landet. | 29 Han bliver ej rig, hans velstand forgår, til jorden bøjer sig ikke hans aks; | 29 Han blir ikke rik, hans rikdom skal ikke vare ved, heller ikke skal hans eiendom spre seg over jorden. |
| 30 Han slipper ikke ud af mørket. Brændende hede afsvider hans friske skud, og hans blomster knækker i vinden. | 30 han undkommer ikke fra mørket. Solglød udtørrer hans spire, hans blomst rives bort af vinden. | 30 Han unnslipper ikke mørket. Ildsluen skal svi av hans grener, og ved et åndepust fra Hans munn skal han vende bort. |
| 31 Han burde ikke fæste lid til løgn, han bliver ført vild og får kun løgn til gengæld! | 31 han stole ikke på tomhed han farer vild thi tomhed skal være hans løn! | 31 Han må ikke tro på tomhet og føres vill. For bare tomhet vil han få igjen. |
| 32 Han visner før tiden, og hans grene grønnes ikke mere. | 32 I utide visner hans stamme, hans palmegren skal ikke grønnes; | 32 Det vil bli fullført før hans dag er omme, og hans gren skal ikke grønnes mer. |
| 33 Han er som en vinstok, der taber druerne, som et oliventræ, der kaster blomsterne. | 33 han ryster som ranken sin brue af og kaster som olietræet sin blomst. | 33 Han blir lik et vintre som rister av seg sine druer før de er modne, som et oliventre som kaster av sine blomster. |
| 34 Nej, de gudløses flok er gold, svindlernes telte fortæres af ild. | 34 Thi vanhelliges samfund er goldt, og ild fortærer bestikkelsens telte; | 34 For den ugudeliges selskap bærer ingen frukt, og ild skal fortære bestikkelsens telt. |
| 35 De undfanger ulykke og føder ondskab, deres skød frembringer svig. | 35 svangre med kvide, føder de uret, og deres moderskød fostrer svig! | 35 De unnfanger ugjerning og føder ondskap. Deres morsliv frambringer svik." |