Jobs bog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Mit livsmod er brudt, mine dage ebber ud, graven venter mig. | 1 Brudt er min ånd, mine dage slukt, og gravene venter mig; | 1 Min ånd er knust, mine dager er brent ut, bare gravene ligger ferdige for meg. |
| 2 Ja, jeg er udsat for hån, jeg øjner kun deres spot. | 2 visselig, spot er min del, og bittert er, hvad mit øje må skue. | 2 Er det ikke spottende ord omkring meg? Hviler ikke mitt øye på deres motstand? |
| 3 Stil dog sikkerhed for mig hos dig selv, hvem skulle ellers give mig håndslag? | 3 Stil sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig håndslag? | 3 Jeg ber Deg, gi meg et pant hos Deg! Hvem ellers vil gi meg håndslag? |
| 4 Du har lukket deres hjerte for indsigt, derfor vil du ikke lade dem triumfere. | 4 Thi du lukked deres hjerte for indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem; | 4 For Du har dekket til deres hjerte så de ikke kan forstå, så Du ikke skal opphøye dem. |
| 5 En mand indbyder sine venner til at dele formuen, mens børnenes øjne stirrer sig trætte. | 5 den, der forråder venner til plyndring, hans sønners øjne hentæres. | 5 Den som forråder venner så de blir til bytte, hans sønners øyne skal tæres bort. |
| 6 Han har gjort mig til spot og spe blandt folk, jeg er blevet en, man spytter i ansigtet. | 6 Til mundheld har du gjort mig for folk, jeg er blevet et jærtegn for dem; | 6 Men Han har gjort meg til et ordtak blant folk, jeg har blitt en man spytter i ansiktet. |
| 7 Mine øjne blindes af sorg, og alle mine lemmer er som skygger. | 7 mit øje er sløvet af kvide, som skygger er mine lemmer til hobe; | 7 Mitt øye sløves av sorg, og alle mine lemmer er som skygger. |
| 8 De retskafne gyser over det, den uskyldige ophidses over den gudløse. | 8 retsindige stivner af rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri, | 8 De oppriktige er forskrekket over dette, og den uskyldige forarges over den ugudelige. |
| 9 Den retfærdige holder sig til sin vej, og den, hvis hænder er rene, vokser i styrke. | 9 men den retfærdige holder sin vej, en renhåndet vokser i kraft. | 9 Men den rettferdige holder fast ved sin vei, og den som har rene hender, får stadig større styrke. |
| 10 Men kom blot igen alle sammen! Jeg finder ikke nogen vis blandt jer. | 10 men I, mød kun alle frem igen, en vismand fnder jeg ikke iblandt jer! | 10 Men dere alle, bare vend om og kom tilbake, for jeg finner likevel ingen som er vis blant dere. |
| 11 Mine dage er forbi, mine planer er knust, alle mit hjertes forhåbninger. | 11 Mine dage stunder mod døden, brudt er mit hjertes ønsker; | 11 Mine dager er forbi, mine planer er ødelagt, mitt hjertes ønsker. |
| 12 De gør natten til dag og siger: "Lyset er nær trods mørket." | 12 natten gør jeg til dag, lyset for mig er mørke; | 12 De gjør natt til dag, lyset er nærmere enn mørket. |
| 13 Men jeg har dødsriget i vente som mit hjem, i mørket må jeg rede min seng. | 13 vil jeg håbe, får jeg dog bolig i døden, jeg reder i mørket mit leje, | 13 Har jeg noe håp? Dødsriket er mitt hus. Jeg rer mitt leie i mørket. |
| 14 Til graven råber jeg: "Du er min far," til maddikerne: "Min mor og min søster!" | 14 graven kalder jeg fader, forrådnelsen moder og søster. | 14 Jeg kaller forråtnelsen min far, og marken kaller jeg min mor og min søster. |
| 15 Hvor skulle der være håb for mig? Hvem kan skimte håb for mig? | 15 Hvor er da vel mit håb, og hvo kan øjne min lykke? | 15 Hvor er da mitt håp? Ja, mitt håp, hvem kan se det? |
| 16 Følger det med mig ned i dødsriget? Skal vi sammen synke i støvet? | 16 Mon de vil følge mig ned i dødsriget, skal sammen vi synke i støvet? | 16 Vil de fare ned til dødsrikets porter? Skal vi sammen synke ned i støvet?" |