Jobs bog 18 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sagde Bildad fra Shua: | 1 Så tog sjuhiten Bildad til orde og sagde: | 1 Da tok sjuhitten Bildad til orde og sa: |
| 2 Hvor længe vil I lægge en dæmper på jeres ord? Kom til fornuft, så kan vi tale sammen! | 2 »Så gør dog en ende på dine ord, kom til fornuft og lad os tale! | 2 "Hvor lenge går det før dere setter en grense for alle ordene? Først må dere få forstand, så skal vi snakke. |
| 3 Hvorfor skal vi regnes for kvæg? Er vi så dumme i jeres øjne? | 3 Hvi skal vi regnes for kvæg og stå som umælende i dine øjne? | 3 Hvorfor regnes vi bare som dyr og anses som uforstandige i deres øyne? |
| 4 Selv om du sønderriver dig selv i din vrede, lægges jorden ikke øde af den grund, og klipperne kommer ikke i skred. | 4 Du, som i vrede sønderslider din sjæl, skal for din skyld jorden blive øde og klippen flyttes fra sit sted? | 4 Du som sliter i stykker din sjel i din vrede, skal jorden legges øde for din skyld, eller skal klippen flyttes fra sitt sted? |
| 5 Nej, den uretfærdiges lys slukkes, og flammen fra hans bål lyser ikke. | 5 Nej, den gudløses lys bliver slukt, hans ildslue giver ej lys; | 5 Nei sannelig, de ugudeliges lys slokner, og flammen fra hans ild skinner ikke mer. |
| 6 Lyset i hans telt går ud, og lampen over ham slukkes. | 6 lyset i hans telt går ud, og hans lampe slukkes for ham; | 6 Lyset blir til mørke i hans telt, og lampen over ham slokkes. |
| 7 Hans faste skridt bliver hæmmet, han fældes af sine egne planer. | 7 hans kraftige skridt bliver korte, han falder for eget råd; | 7 Stegene han tar i sin styrke, blir hemmet, og hans eget råd styrter ham. |
| 8 Hans fødder fanges i nettet, han vandrer oven på faldgruber. | 8 thi hans fod drives ind i nettet, på fletværk vandrer han frem, | 8 For han rives inn i et garn av sine egne føtter, og han går rett inn i snaren. |
| 9 Fælden klapper i om hans hæl, strikken snører sig sammen om ham. | 9 fælden griber om hælen, garnet holder ham fast; | 9 Garnet griper ham i hælen, og fellen fanger ham. |
| 10 Skjult i jorden ligger fanggarnet, på stien ligger snaren. | 10 snaren er skjult i jorden for ham og saksen på hans sti; | 10 Renneløkken ligger gjemt for ham på jorden, og fellen er lagt for ham på veien. |
| 11 Fra alle sider overvælder rædsler ham, de jager i hælene på ham. | 11 rædsler skræmmer ham alle vegne og kyser ham skridt for skridt: | 11 Redsler skremmer ham på alle kanter og jager i hælene på ham. |
| 12 Ulykken hungrer efter ham, snubler han, er undergangen i vente. | 12 Ulykken hungrer efter ham, undergang lurer på hans fald: | 12 Hans styrke tæres av sult, og undergangen står klar ved hans side. |
| 13 Hans hud fortæres af sygdom, dødens førstefødte fortærer hans lemmer. | 13 Dødens førstefødte æder hans lemmer, æder hans legemes lemmer; | 13 Den fortærer hans hud stykke for stykke. Dødens førstefødte fortærer hans lemmer. |
| 14 Han bliver revet bort fra sit trygge telt og føres til rædslernes konge. | 14 han rives bort fra sit telt, sin fortrøstning; den styrer hans skridt til rædslernes konge; | 14 Han rives bort fra teltet der han tar sin tilflukt, og de fører ham fram for redslenes konge. |
| 15 Uvedkommende skal bo i hans telt, svovl skal strøs ud over hans bolig. | 15 i hans telt har undergang hjemme, svovl strøs ud på hans bolig; | 15 Ingen av dem som bor i hans telt, hører til blant hans egne. Svovel blir strødd over hans bolig. |
| 16 Forneden tørrer hans rødder ud, foroven visner hans grene. | 16 nedentil tørrer hans rødder, oventil visner hans grene; | 16 Hans røtter tørkes ut nedenfra, og hans grener visner ovenfra. |
| 17 Ingen i landet husker ham, hans navn nævnes ikke på gaden. | 17 hans minde svinder fra jord, på gaden nævnes ikke hans navn; | 17 Hans minne går tapt på jorden, og han har ikke lenger noe navn blant dem der ute. |
| 18 Fra Iyset stødes han ud i mørket, han er forvist fra menneskers verden. | 18 man støder ham ud fra lys i mørket og driver ham bort fra jorderig; | 18 De driver ham fra lyset og ut i mørket, han jages bort fra den bebodde verden. |
| 19 Han får ikke slægt og efterkommere i sit folk, hvor han boede, er der ingen overlevende. | 19 i sit folk har han ikke afkom og æt, i hans hjem er der ingen tilbage; | 19 Han har verken noe avkom eller noen etterkommer blant sitt folk. Det er ingen som slipper unna der han bor. |
| 20 I vest gyser de over hans skæbnedag, i øst gribes de af rædsel. | 20 de i vester stivner ved hans skæbnedag, de i øst bliver slagne af rædsel. | 20 De i Vest forskrekkes over hans dag, og de i Øst gripes av frykt. |
| 21 Ja, sådan er den uhæderliges bolig, sådan er det sted, hvor man ikke kender Gud. | 21 Ja, således går det den lovløses bolig, dens hjem, der ej kender Gud! | 21 Sannelig, slik er den ondes boliger, og dette er det stedet Gud ikke kjenner." |