Jobs bog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sagde Job: | 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 Da tok Job til orde og sa: |
| 2 Hør dog på, hvad jeg har at sige, lad det være den trøst, I kan give mig. | 2 »Hør dog, hør mine ord, lad det være trøsten, I giver! | 2 "Lytt nå nøye til min tale, og la dette være deres trøst! |
| 3 Bær over med mig, mens jeg taler; når jeg har talt, kan I håne mig. | 3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne! | 3 Bær over med meg, så jeg kan tale, og etter at jeg har talt, kan du fortsette å spotte. |
| 4 Retter jeg min klage til mennesker? Hvorfor skulle jeg ikke være utålmodig? | 4 Gælder min klage mennesker? Hvi skulle jeg ej være utålmodig? | 4 Retter jeg min klage mot noe menneske? Om så var, hvorfor skulle ikke min ånd være utålmodig? |
| 5 Se dog på mig, og gys, læg hånden på munden! | 5 Vend jer til mig og stivn af rædsel, læg hånd på mund! | 5 Vend dere mot meg og bli forskrekket og legg hånden på munnen! |
| 6 Jeg fyldes af rædsel, når jeg tænker på det, frygten griber min krop. | 6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit legeme gribes af skælven: | 6 Når jeg husker på dette, blir jeg forferdet, og mitt kjød gripes av skjelving. |
| 7 Hvorfor får ugudelige lov til at leve, selv når de bliver gamle, er de stærke og sunde. | 7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i kraft? | 7 Hvorfor får de ugudelige leve, nå høy alder og bli mektige i kraft? |
| 8 Deres børn lever trygt hos dem, deres afkom trives for deres øjne; | 8 Deres æt har de blivende hos sig, deres afkom for deres øjne; | 8 Deres ætt er hos dem og blir grunnfestet framfor dem. Deres avkom er rett foran deres øyne. |
| 9 deres familier har fred for rædsel, de rammes ikke af Guds stok. | 9 deres huse er sikre mod rædsler, Guds svøbe rammer dem ikke; | 9 Deres hus har fred uten frykt, og Guds stav kommer ikke over dem. |
| 10 Når deres tyre springer på køerne, slår det ikke fejl, køerne kælver, de kaster ikke kalven. | 10 ej springer deres tyr forgæves, koen kælver, den kaster ikke; | 10 Deres okse avler og svikter ikke. Deres ku kalver uten å kaste. |
| 11 Deres børn kan løbe frit omkring som får, deres afkom springer omkring, | 11 de slipper deres drenge ud som får, deres børneflok boltrer sig ret; | 11 De sender ut sine guttunger som småfe, og deres smågutter danser. |
| 12 de synger til pauke og citer og jubler til tonerne fra fløjten. | 12 de synger til pauke og citer, er glade til fløjtens toner; | 12 De synger til tamburin og lyre, og gleder seg over lyden fra fløyten. |
| 13 De henlever deres dage i lykke, og med fred synker de i dødsriget. | 13 de lever deres dage i lykke og synker med fred i dødsriget, | 13 De nyter det gode alle sine dager, og på et øyeblikk er de kommet ned i dødsriket. |
| 14 Men til Gud siger de: "Lad os i fred! Vi vil ikke vide af dine veje. | 14 skønt de siger til Gud: »Gå fra os, at kende dine veje er ikke vor lyst! | 14 Likevel sier de til Gud: "Vik fra oss, for vi ønsker ikke å kjenne Dine veier. |
| 15 Hvad er den Almægtige, at vi skulle dyrke ham? Hvad gavn har vi af at bede til ham?" | 15 den almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad gavn at banke på hos ham?« | 15 Hvem er Den Allmektige, at vi skulle tjene Ham? Hvilken nytte har vi av å be til Ham?" |
| 16 Holder de ikke lykken i deres egen hånd?? De ugudeliges planer er langt borte fra mig. | 16 Er ej deres lykke i deres hånd og gudløses råd ham fjernt? | 16 Se, har de ikke sitt gode i sin egen hånd? De ugudeliges råd er langt borte fra meg. |
| 17 Hvor tit slukkes ugudeliges lampe? Hvor tit rammes de af ulykke? Hvor tit tildeler Gud dem smerte i sin vrede? | 17 når går de gudløses lampe ud og når kommer ulykken over dem? Når deler han loddet ud i sin vrede, | 17 Hvor ofte slokner de ugudeliges lampe? Hvor ofte kommer undergangen over dem, og de smerter Han deler ut i Sin vrede? |
| 18 Bliver de som strå for vinden, som avner, stormen fejer væk? | 18 så de bliver som strå for vinden, som avner, storm fører bort? | 18 De er lik halm for vinden, lik agner som stormen feier med seg. |
| 19 Gud gemmer måske ulykken til hans børn? Han skulle hellere lade ham selv undgælde, så han fik det at mærke; | 19 Gemmer Gud hans ulykkeslod til hans børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det, | 19 "Men gjemmer ikke Gud hans misgjerning og lar den komme over hans barn?" Han skulle heller gjengjelde ham selv, så han får kjenne det. |
| 20 med egne øjne skulle han se sin undergang, selv skulle han drikke den Almægtiges vrede. | 20 lad ham selv få sit vanheld at se, den almægtiges vrede at drikke! | 20 La ham se sin ødeleggelse med egne øyne, og la ham selv få drikke av Den Allmektiges vrede. |
| 21 Hvad bryder han sig om sin familie, når han er død, når hans måneders tal er skåret af? | 21 Thi hvad bryder han sig siden om sit hus, når hans månederstal er udrundet? | 21 For hva bryr han seg om sitt hus etter seg, når hans måneders tall er ute? |
| 22 Hvem skulle kunne bibringe Gud kundskab, ham som dømmer de høje magter? | 22 Kan man vel tage Gud i skole, ham, som dømmer de højeste væsner? | 22 Kan noen lære Gud og gi Ham kunnskap, når Han dømmer dem som er i det høye? |
| 23 Den ene dør, når han er på sit højeste, helt sorgløs og tryg, | 23 en dør jo på lykkens tinde, helt tryg og så helt uden sorger: | 23 En dør i sin fulle styrke og er helt rolig og trygg. |
| 24 med indvolde fulde af fedt og med saftig knoglemarv; | 24 hans spande er fulde af mælk, hans knogler af saftig marv; | 24 Hans kar er fulle av fett, og hans bein har saftig marg. |
| 25 den anden dør i fortvivlelse uden at have smagt lykken. | 25 med bitter sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen lykke; | 25 En annen dør bitter i sjelen og har aldri nytt sin mat med vellyst. |
| 26 Men begge ligger i støvet, dækket af maddiker. | 26 de lægger sig begge i jorden, og begge dækkes af orme! | 26 Begge legger seg ned på samme måten i støvet, og marken dekker dem! |
| 27 Jeg ved, hvad I tænker på, I pønser på rænker mod mig. | 27 Se, jeg kender så vel eders tanker og de rænker, I spinder imod mig, | 27 Se, jeg kjenner deres tanker og de planene dere har lagt om å øve vold mot meg. |
| 28 I siger: "Hvor er stormandens hus, hvor er teltet, hvor de ugudelige boede" | 28 når I siger: »Hvor er stormandens hus og det telt, hvor de gudløse bor?« | 28 For dere sier: "Hvor er den fornemmes hus? Og hvor er teltet der de ugudelige bor?" |
| 29 Spørg dog dem, der har været viden om, læg mærke til, hvad de varsler: | 29 har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres beviser: | 29 Har dere ikke spurt dem som reiser vidt omkring på veien? Kjenner dere ikke varselstegnene de gir, |
| 30 På ulykkens dag skånes den onde, på vredens dag reddes han. | 30 Den onde skånes på ulykkens dag og frelses på vredens dag. | 30 at den onde skånes på undergangens dag, men de skal føres fram til vredens dag. |
| 31 Hvem foreholder ham hans færd op i hans åbne ansigt? Hvem gengælder ham, hvad han har gjort? | 31 Hvem foreholder ham vel hans færd, gengælder ham, hvad han gør? | 31 Hvem påtaler hans ferd rett opp i ansiktet på ham? Og hvem gjengjelder ham for det han har gjort? |
| 32 Nej, når han bæres til graven, sættes der vagt ved hans gravsted. | 32 til graven bæres han hen, ved hans gravhøj holdes der vagt; | 32 Men også han føres til gravstedet, det holdes vakt over graven. |
| 33 Han hviler fredeligt i gravkammeret. Et mægtigt ligtog fulgte ham, og i spidsen gik en talløs skare. | 33 i dalbunden hviler han sødt, alverden følger så efter, en flok uden tal gik forud for ham. | 33 Dalens muld er søt for ham, og hvert menneske skal følge etter ham, slik utallige gikk før ham. |
| 34 Hvor tom er ikke den trøst, I bringer mig, hvor falske de svar, I kommer med! | 34 hvor tom er den trøst, som I giver! Eders svar - kun svig er tilbage! | 34 Hvordan kan dere da trøste meg med bare tomhet? I deres svar er det bare falskhet som står igjen." |