Jobs bog 26 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sagde Job: | 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 Men Job tok til orde og sa: |
| 2 Du er sandelig til hjælp for ham, der er uden kraft, og til frelse for ham, der er uden styrke! | 2 »Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse arm! | 2 "Hvordan har du gitt den kraftløse hjelp? Hvordan har du reddet den maktesløse arm? |
| 3 Du kan sandelig råde ham, der er uden visdom, og bibringe ham stor indsigt! | 3 Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en fylde af visdom! | 3 Hvordan har du gitt råd til den som mangler visdom? Hvordan har du gjort mange vise råd kjent? |
| 4 Med hvis hjælp har du fremført dine ord? Hvis ånd er det, der taler gennem dig? | 4 Hvem hjalp dig med at få ordene frem, hvis ånd mon der talte af dig? | 4 For hvem har du kunngjort dine ord? Og hvilken ånd er det du taler av? |
| 5 Dødningene vånder sig, de som bor under vandene. | 5 Skyggerne skælver af angst, de, som bor under vandene; | 5 De dødes ånder skjelver, de som er under vannene og bor der. |
| 6 Dødsriget ligger åbent for Gud, underverdenen ligger utildækket. | 6 blottet er dødsriget for ham, afgrunden uden dække. | 6 Dødsriket er åpent foran Ham, og fortapelsen ligger utildekket. |
| 7 Han spænder nordhimlen ud over det øde rum, hænger jorden op over det tomme. | 7 Han udspænder norden over det tomme, ophænger jorden på intet; | 7 Han strekker Norden ut over det uformede rom. Han henger jorden fast i tomheten. |
| 8 Han snører vandet sammen i skyerne, og skylaget brister ikke under det. | 8 vandet binder han i sine skyer, og skylaget brister ikke derunder; | 8 Han demmer opp vannene i Sine tykke skyer, men likevel brister ikke skyen under disse. |
| 9 Han dækker fuldmånens ansigt, han lader skylaget brede sig over den. | 9 han fæstner sin trones hjørner og breder sit skylag derover; | 9 Han dekker Sin trones åsyn, idet Han senker Sin sky over den. |
| 10 Han trak en grænse rundt om vandene, hvor skellet mellem lys og mørke går. | 10 han drog en kreds over vandene, der, hvor lys og mørke skilles. | 10 Han tegnet opp himmelranden på vannoverflaten, ved grensen for lys og mørke. |
| 11 Himlens) søjler svajede, de blev slået af rædsel ved hans trussel. | 11 Himlens støtter vakler, de gribes af angst ved hans trusel; | 11 Himmelens søyler skjelver, de er skrekkslagne over Hans tukt. |
| 12 I sin styrke piskede han havet op, i sin indsigt knuste han Rahab. | 12 med vælde bragte han havet til ro og knuste Rahab med kløgt; | 12 Han pisker opp havet ved Sin kraft, og Han knuser Rahab ved Sin forstand. |
| 13 Med sin blæst fejede han himlen ren, med sin hånd gennemborede han den flugtsnare slange. | 13 ved hans ånde klarede himlen op hans hånd gennembored den flygtende slange. | 13 Ved sin Ånd smykket Han himlene. Hans hånd knuser den flyktende slangen. |
| 14 Se, dette er kun fligen af hans værk; det, vi hører om ham, er kun en svag lyd, hvem fatter da tordenbraget fra hans storhed? | 14 Se, det er kun omridset af hans vej, hvad hører vi andet end hvisken? Hans vældes torden, hvo fatter vel den? | 14 Sannelig, dette er bare utkantene av Hans veier, en svak hvisking av Ordet vi hører om Ham. Men drønnet av Hans kraft, hvem er den som forstår det?" |