Jobs bog 28 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Sølvet har sin mine, guldet sit sted, hvor det vaskes ud. | 1 Sølvet har jo sit leje, som renses, sit sted | 1 Sannelig, det er en gruve for sølv, og et sted hvor gull blir renset. |
| 2 Jern hentes op af jorden, kobber udsmeltes af sten. | 2 jern hentes op af jorden, og sten smeltes om til kobber. | 2 Jern hentes fra jorden, og kobber smeltes ut av malm. |
| 3 Mørket trænges tilbage, når man udforsker det allerinderste efter malm, der ligger i mulm og mørke. | 3 På mørket gør man en ende og ransager indtil de dybeste kroge mørkets og mulmets sten; | 3 Mannen gjør en ende for mørket, og til de ytterste grenser søker han etter malm der det er mørke og dyp skygge. |
| 4 Folk fra fremmede lande bryder skakter; glemt og uden fodfæste hænger de og dingler, hvor mennesker ikke kommer. | 4 man bryder en skakt under foden, og glemte, foruden fodfæste, hænger de svævende fjernt fra mennesker. | 4 Han sprenger en sjakt langt borte fra folket som reiser forbi. På steder glemt av føtter, langt borte fra mennesker, henger de og svinger fram og tilbake. |
| 5 Fra jorden kommer brødet, men dybt nede forvandles den som med ild. | 5 Af jorden fremvokser brød, imedens dens indre omvæltes som af ild; | 5 Og jorden, fra den kommer brødet, men der i det indre blir den omveltet, som av ild. |
| 6 I dens sten sidder safirer, og der er guldstøv. | 6 i stenen der sidder safiren, og der er guldstøv i den. | 6 Steinene der inne er stedet for safirer, også gullstøv finnes der. |
| 7 Stien derhen kender rovfuglen ikke, selv falken øjner den ikke. | 7 Stien derhen er rovfuglen ukendt, falkens øje udspejder den ikke; | 7 Stien ned dit er det ingen fugl som kjenner, heller ikke falkens øye har fanget den. |
| 8 Stolte vilddyr færdes ikke ad den, løven betræder den ikke. | 8 den trædes ikke af stolte vilddyr, løven skrider ej frem ad den. | 8 Stolthetens sønner har ikke gått på den, og løven har ikke løpt fram langs den. |
| 9 Man giver sig i kast med flinteklippen, hugger løs af-bjergene fra grunden. | 9 På flinten lægger man hånd og omvælter bjerge fra roden; | 9 Han legger sin hånd på flintsteinen. Han omvelter fjell fra grunnen. |
| 10 Man hugger gange i klipperne og får øje på alt muligt kostbart. | 10 i klipperne hugger man gange, alskens klenodier skuer øjet; | 10 Han hogger ut ganger i klippene, og mye kostbart får hans øye se. |
| 11 Dråberne fra vandårerne stopper man for, og hvad der lå skjult i jorden, bringer man frem i Iyset. | 11 man tilstopper strømmenes kilder og bringer det skjulte for lyset. | 11 Han demmer opp for vannårenes drypp. Det skjulte bringer han fram i lyset. |
| 12 Men visdommen, hvor finder man den? Hvor bor indsigten? | 12 Men visdommen - hvor mon den findes, og hvor er indsigtens sted? | 12 Men visdommen, hvor er den å finne? Hvor er stedet der forstanden er? |
| 13 Mennesker kender ikke vejen til den, den findes ikke i de levendes land. | 13 Mennesket kender ikke dens vej, den findes ej i de levendes land; | 13 Mennesket kjenner ikke verdien på den, og den er ikke å finne i de levendes land. |
| 14 Dybet siger: "Den er ikke hos mig!" Havet siger: "Hos mig er den ikke!" | 14 dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!« | 14 Dypet sier: "I meg er den ikke." Og havet sier: "Hos meg er den ikke." |
| 15 Den kan ikke fås for rent guld og ikke betales med sølv, | 15 Man får den ej for det fineste guld, for sølv kan den ikke købes, | 15 Den blir ikke solgt for rent gull, og det kan ikke veies opp sølv for prisen den har. |
| 16 den kan ikke erhverves for Ofir?guld, for kostbare shoham?sten eller safirer. | 16 den opvejes ikke med ofirguld, med kostelig sjoham eller safir; | 16 Den kan ikke veies mot gull fra Ofir, mot dyrebar onyks eller safir. |
| 17 Hverken guld eller glas står mAl med den, den kan ikke byttes ud med kar af det reneste guld, | 17 guld og glar kan ej måle sig med den, den fås ej i bytte for gyldne kar, | 17 Verken gull eller glass kan sammenlignes med den, og den kan ikke byttes i smykker av fint gull. |
| 18 for ikke at tale om koraller og-bjergkrystal; den, der har visdom, har mere end perler. | 18 krystal og Koraller ikke at nævne. At eje visdom er mere end perler, | 18 Koraller eller bergkrystaller får en heller ikke nevne, for visdommen er mer verd å søke enn perler. |
| 19 Nubierens topas står ikke mål med den, den kan ikke erhverves for det pure guld. | 19 ætiopiens topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene guld. | 19 Topasen fra Kusj kan ikke sammenlignes med den, og den kan ikke verdsettes i rent gull. |
| 20 Men visdommen, hvor kommer den fra? Hvor bor indsigten? | 20 men visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er indsigtens sted? | 20 Visdommen, hvor kommer den fra? Hvor er stedet der forstanden er? |
| 21 Den er usynlig for alt levende, selv for himlens fugle er den skjult. | 21 den er dulgt for alt levendes øje og skjult for himmelens fugle; | 21 Den er skjult for øynene på alt som lever, og gjemt for fuglene under himmelen. |
| 22 Underverden og død siger: "Kun rygtet om den er kommet os for øre." | 22 afgrund og død må sige: »Vi hørte kun tale derom.« | 22 Fortapelsen og døden sier: "Bare ryktet om den har våre ører hørt." |
| 23 Kun Gud kender vejen til den, kun han ved, hvor den bor, | 23 Gud er kendt med dens vej, han ved, hvor den har sit sted; | 23 Gud vet veien til visdommen, og Han kjenner stedet der den er. |
| 24 thi hans øje rækker til jordens ender, under himlen ser han alt. | 24 thi han skuer til jordens ender, alt under himmelen ser han. | 24 For Han har skuet til jordens ender, Han har sett overalt under himmelen, |
| 25 Dengang han gav vinden dens vægt og fastsatte havets mål, | 25 Dengang han fastsatte vindens vægt og målte vandet med mål, | 25 så Han kunne fastsette styrken for vinden og fordele vannene etter mål. |
| 26 dengang han satte en grænse for regnen og banede en vej for tordenskyerne, | 26 da han satte en lov for regnen, afmærked tordenskyen dens vej, | 26 Han laget en lov for regnet og en vei for lyn og torden. |
| 27 da havde han visdommen for øje, tog mål af den, lod den træde frem og undersøgte den. | 27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den. | 27 Da så Han den og forkynte den. Han grunnla den, sannelig, Han utforsket den. |
| 28 Og til mennesket sagde han: "At frygte Herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt." | 28 Men til mennesket sagde han: »Se, Herrens frygt, det er visdom, at sky det onde er indsigt.« | 28 Til mennesket sa Han: "Se, frykt for Herren, det er visdom, og å flykte fra det onde, er forstand." |