Jobs bog 31 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jeg sluttede den pagt med mine øjne, at jeg ikke ville kaste dem på en jomfru; | 1 Jeg sluttede en pagt med mit øje om ikke at se på en jomfru; | 1 Jeg har sluttet en pakt med mine øyne, at jeg ikke skulle se med begjær på en jomfru. |
| 2 hvilken lod ville jeg ellers få fra Gud i det højeste, hvilken del fra den Almægtige i himlen? | 2 hvad var ellers min lod fra Gud hist oppe, den arv, den almægtige gav fra det høje? | 2 For hva ville ellers bli meg tildelt av Gud der oppe, og hva ville ellers være arven fra Den Allmektige i det høye? |
| 3 Kommer ulykken ikke over forbryderne? Går de onde ikke deres skæbne i møde? | 3 Har ikke den lovløse vanheld i vente, udådsmændene modgang? | 3 Er det ikke undergang for den urettferdige og ulykke for dem som gjør misgjerning? |
| 4 Ser Gud ikke min færden? Holder han ikke tal på alle mine skridt? | 4 Ser han ej mine veje og tæller alle mine skridt? | 4 Ser Han ikke mine veier, og teller Han ikke alle mine skritt? |
| 5 Har jeg faret med løgn? Har jeg hastet mod svig? | 5 har jeg holdt til med løgn, og hasted min fod til svig | 5 Hvis jeg har gått fram i falskhet, eller om min fot har vært snar til svik, |
| 6 Gid Gud ville veje mig på retfærdigheds vægt, for så ville han erkende min uskyld. | 6 på rettens vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min uskyld | 6 så la Ham veie meg på rettferdighetens vekt, så Gud kan kjenne min uskyld. |
| 7 Trådte jeg ved siden af vejen, fulgte hjertet mine øjne, klæbede noget ved mine hænder, | 7 er mit skridt bøjet af fra vejen, og har mit hjerte fulgt mine øjne, hang noget ved mine hænder, | 7 Hvis mine skritt har veket av fra veien, og mitt hjerte har latt seg lede av mine øyne, eller om det henger noen flekk ved mine hender, |
| 8 så lad en anden fortære, hvad jeg har sået, lad mine planter blive rykket op med rode. | 8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med rode! | 8 når jeg da sår, la en annen få spise det! Ja, la bare min avling bli rykket opp med rot! |
| 9 Lod jeg mig lokke af en anden mands kone, stod jeg på lur ved hans dør, | 9 Blev jeg en dåre på grund at en kvinde, og har jeg luret ved næstens dør, | 9 Hvis mitt hjerte er blitt forført av en kvinne, og jeg har lurt ved min nestes dør, |
| 10 så lad da en andenligge med min kone, lad andre bøje sig over hende. | 10 så dreje min hustru kværn for en anden, og andre bøje sig over hende! | 10 la da min hustru male korn for en annen, og la andre bøye seg over henne! |
| 11 Det er jo en skændig handling, en synd, der burde straffes. | 11 Thi sligt var skændselsdåd, brøde, der drages for retten, | 11 For alt slikt ville være ondskap, ja, det ville være en misgjerning som ropte på dom. |
| 12 Det er jo en ild, der fortærer helt til undergangen, den rykker al min afgrøde op med rode. | 12 ja, ild, der æder til afgrunden og sætter hele min høst i brand! | 12 For dette er en ild som fortærer helt til fortapelsen, den ville rive bort alt jeg hadde vunnet meg. |
| 13 Har jeg vist foragt for min træls og min trælkvindes ret, når de rettede anklage mod mig? | 13 Har jeg ringeagtet min træls og min trælkvindes ret, når de trættede med mig, | 13 Hvis jeg hadde krenket retten for min tjener eller tjenerinne når de kunne ha en sak mot meg, |
| 14 Hvad skulle jeg da gøre, når Gud rejser sig, hvad skulle jeg svare ham, når han holder forhør? | 14 hvad skulle jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulle jeg svare, når han så efter? | 14 hva skal jeg da gjøre når Gud reiser seg? Når Han kaller til regnskap, hvordan skal jeg da svare Ham? |
| 15 Han, som dannede mig i moders liv, dannede han ikke også de andre? Én og samme Gud ud har skabt os i moders liv. | 15 Har ikke min skaber skabt ham i moders skød, har en og samme ej dannet os begge i moders liv? | 15 Han som formet meg i mors liv, har Han ikke også formet de andre? Var det ikke Den samme som gav oss form i mors liv? |
| 16 Har jeg nægtet de svage, hvad de ønskede? Har jeg slukket Iyset i enkers øjne? | 16 Har jeg afslået ringes ønske, ladet enkens øjne vansmægte, | 16 Har jeg nektet de fattige det de ønsket seg eller bare latt enkens øyne slokne? |
| 17 Spiste jeg hver bid selv, så den faderløse ikke fik noget at spise? | 17 var jeg ene om at spise mit brød, har den faderløse ej spist deraf | 17 Har jeg spist mitt brød alene, uten å la den farløse få spise av det? |
| 18 Nej, fra min ungdom har jeg opfostret ham som en far, og fra moders liv har jeg vejledt ham. | 18 nej, fra barnsben fostred jeg ham som en fader, jeg ledede hende fra min moders skød. | 18 Nei, helt fra min ungdom har jeg oppfostret ham som en far, ja ledet henne helt fra min mors liv! |
| 19 Hvis jeg har set en, der var ved at gå til grunde uden klæder, eller en fattig uden noget at hylle sig i, | 19 Har jeg set en stakkel blottet for klæder, en fattig savne et tæppe | 19 Kunne jeg se på at noen gikk til grunne fordi de manglet klær, eller at en fattig mann ikke hadde noe å dekke seg med? |
| 20 hvis hans lænder ikke takkede mig for varmen af ulden fra mine lam, | 20 visselig nej, hans hofter velsigned mig, når han varmed sig i uld af mine lam. | 20 Var det ikke slik at hans liv velsignet meg, da han fikk varme seg med ullen fra mine sauer? |
| 21 hvis jeg har løftet hånden mod en faderløs, når jeg så, at jeg fik medhold i porten, | 21 Har jeg løftet min bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på medhold i retten, | 21 Hvis jeg har løftet min hånd mot den farløse, fordi jeg regnet med å få støtte i porten, |
| 22 måtte da min skulder falde fra ryggen og min arm gå af led! | 22 så falde min skulder fra nakken, så rykkes min arm af led! | 22 la da bare min skulder løsne fra sitt feste, og min arm brytes av fra skulderen! |
| 23 For så var rædslen kommet over mig som en ulykke fra Gud, og mod hans højhed kunne jeg ikke holde stand. | 23 Thi Guds rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet! | 23 For jeg blir slått av redsel når Gud bringer undergang, og mot Hans storhet makter jeg ingen ting. |
| 24 Har jeg gjort guld til min sikkerhed og sagt, at jeg satte min lid til rent guld? | 24 Har jeg slået min lid til guld, kaldt det rene guld min fortrøstning, | 24 Har jeg vel gjort gullet til mitt håp, eller sagt til gullet: "Du er min trygghet?" |
| 25 Glædede jeg mig over, at min rigdom var stor, og at jeg havde skrabet så meget sammen? | 25 var det min glæde, at rigdommen voksed, og at min hånd fik sanket så meget, | 25 Har jeg gledet meg fordi min velstand ble stor, og fordi jeg fikk hånd med så mye? |
| 26 Så jeg på solen, når den skinner, og på månen, når den vandrer i sin pragt, | 26 så jeg, hvorledes sollyset stråled, eller den herligt skridende måne, | 26 Gav jeg akt på sollyset da det skinte, eller på månen som flytter seg i sin glans, |
| 27 så jeg i det skjulte lod mig lokke til at sende den håndkys? | 27 og lod mit hjerte sig dåre i løn, så jeg hylded dem med kys på min hånd | 27 slik at mitt hjerte ble forført i det skjulte, så min munn kysset min hånd for dem? |
| 28 Da havde det været en synd, der burde straffes, for så havde jeg fornægtet Gud i det høje. | 28 Også det var brøde, der drages for retten,thi da fornægted jeg Gud hist oppe. | 28 Også dette ville være en misgjerning som ropte på dom, for da hadde jeg fornektet Gud som er der oppe. |
| 29 Har jeg glædet mig over min fjendes ulykke, sprunget af fryd, når noget ondt ramte ham? | 29 Var min avindsmands fald min glæd jubled jeg, når han ramtes af vanheld | 29 Gledet jeg meg når den som hatet meg, møtte ulykken, eller frydet jeg meg når det onde fant ham? |
| 30 Jeg har ikke ladet min mund synde og med en forbandelse ønsket nogens død. | 30 nej, jeg tillod ikke min gane at synde, så jeg bandende kræved hans sjæl. | 30 Nei, jeg har ikke latt min munn synde ved å be om en forbannelse over hans sjel. |
| 31 Nej, mænd fra mit telt vil spørge: "Hvem er ikke blevet mættet af ham?" | 31 Har min husfælle ej måttet sige: »Hvem mættedes ej af kød fra hans bord« | 31 Har ikke folket spurt i mitt telt: "Hvem er det som ikke er blitt mettet av hans kjøttmat?" |
| 32 Ingen fremmed måtte overnatte ude, min dør holdt jeg åben for vejfarende. | 32 nej, den fremmede lå ej ude om natten, jeg åbned min dør for vandringsmænd. | 32 Aldri var det noen fremmed som måtte ligge ute på gaten om natten, for jeg har åpnet mine dører for den reisende. |
| 33 Har jeg, ligesom andre, skjult mine overtrædelser og stukket min brøde i lommen | 33 Har jeg skjult mine synder, som mennesker gør, så jeg dulgte min brøde i brystet | 33 Har jeg dekket over mine overtredelser som Adam, ved å skjule min misgjerning i mitt fang, |
| 34 af rædsel for folkemængden, af angst for mine slægtninges foragt, så jeg forholdt mig stille og ikke gik uden for en dør? | 34 af frygt for den store hob, af angst for stamfrænders ringeagt, så jeg blev inden døre i stilhed! | 34 fordi jeg fryktet den store hopen og forakt fra slektene skremte meg, så jeg tidde og ikke gikk ut av døren? |
| 35 Gid nogen ville høre på mig! Her er mit indlæg med underskrift, nu må den Almægtige svare mig. Havde min modpart skrevet sin anklage, | 35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit bomærke - lad den almægtige svare! Havde jeg blot min modparts indlæg! | 35 Å, var det bare en som kunne høre på meg! Her er min underskrift. Må Den Allmektige svare meg! Ville han bare skrive en bok, den mannen som fører sak mot meg. |
| 36 bar jeg den gerne på skulderen eller lagde den om mig som en krans. | 36 Sandelig, tog jeg det på min skulder, kransed mit hoved dermed som en krone, | 36 Skulle jeg ikke bære den på skulderen og binde den på meg som en krone? |
| 37 For jeg kan aflægge regnskab for hvert skridt, som en fyrste kan jeg nærme mig ham. | 37 svared ham for hvert eneste skridt og mødte ham som en fyrste. | 37 Jeg ville avlegge regnskap for Ham over min ferd. Som en fyrste skulle jeg tre fram for Ham. |
| 38 Hvis min jord skriger over mig, og alle dens plovfurer græder, | 38 Har min mark måttet skrige over mig og alle furerne græde, | 38 Hvis mitt land skriker mot meg, og plogfurene gråter med hverandre, |
| 39 hvis jeg har fortæret dens grøde uden betaling og blæst på dens ejermænd, | 39 har jeg tæret dens kraft uden vederlag, udslukt dens ejeres liv, | 39 hvis jeg har spist dets grøde uten vederlag eller tynte livsånden av dens eier, |
| 40 så lad der gro tidsler i stedet for hvede og ukrudt i stedet for byg. Det var afslutningen på Jobs tale. | 40 så gro der tjørn for hvede og ukrudt i stedet for byg! Her ender Jobs ord. | 40 da må det vokse klunger i stedet for hvete, og ugress i stedet for bygg!" Jobs ord er slutt. |