Jobs bog 36 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Og Elihu fortsatte: | 1 Og videre sagde Elihu: | 1 Elihu fortsatte og sa: |
| 2 Hav tålmodighed med mig lidt endnu, der er mere at sige om Gud. | 2 bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg ord til forsvar for Gud. | 2 "Vær tålmodig med meg litt til, så skal jeg vise deg at det er enda mer å si på Guds vegne. |
| 3 Jeg vil hente min viden i det fjerne og yde min skaber retfærdighed. | 3 Jeg vil hente min viden langvejsfra og skaffe min skaber ret; | 3 Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra. Og jeg vil tilkjenne min Skaper rettferdighet. |
| 4 Det er bestemt ikke løgn, hvad jeg siger, det er en mand fuld af kundskab, du har foran dig. | 4 thi for vist, mine ord er ikke opspind, en mand med fuldkommen indsigt har du for dig. | 4 For sannelig, jeg kommer ikke med falske ord. En som er fullkommen i kunnskap, er hos deg. |
| 5 Gud er mægtig, han forkaster ikke, han er mægtig i forstandens kraft. | 5 Se, Gud forkaster det stive sind, | 5 Se, Gud er mektig, men forkaster ingen. Han er mektig i forstandens kraft. |
| 6 Uretfærdige lader han ikke leve, men hjælpeløse skaffer han deres ret, | 6 den gudløse holder han ikke i live; de arme lader han få deres ret, | 6 Han holder ikke livet oppe for den ugudelige, men lar de nedbøyde få sin rett. |
| 7 han slipper ikke retfærdige af syne. Se til konger på deres trone: Dem har han indsat til at herske, men de bliver hovmodige. | 7 fra retfærdige vender han ikke sit blik, men giver dem plads for stedse hos konger på tronen i højhed. | 7 Han tar ikke Sine øyne bort fra den rettferdige, men Han lar dem sitte på tronen sammen med konger, og de er for evig høyt opphøyet. |
| 8 Når de lægges i lænker og fanges i lidelsers bånd, | 8 Og hvis de bindes i lænker, fanges i nødens bånd, | 8 Hvis de er bundet med lenker, fanget i fornedrelsens bånd, |
| 9 foreholder han dem deres gerninger og deres overtrædelser, for de brystede sig af deres styrke. | 9 så viser han dem deres gerning, deres synder, at de hovmodede sig, | 9 da vil Han vise dem deres gjerninger og deres overtredelser, at de handlet i overmot. |
| 10 Han taler advarende til dem og siger, at de skal vende om fra deres ondskab. | 10 åbner deres øre for tugt og byder dem vende sig bort fra det onde. | 10 Han åpner deres øre for tilrettevisning og befaler dem å vende om fra misgjerning. |
| 11 Hvis de hører og adlyder, vil de henleve deres dage i lykke og deres år i glæde. | 11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres dage i lykke, i liflig fryd deres år. | 11 Hvis de lyder og tjener Ham, skal de fullende sine dager ved det gode og sine år i herlig lykke. |
| 12 Men hører de ikke, skal de krydse dødens flod og omkomme i deres uforstand. | 12 Men hører de ikke, falder de for sværd og opgiver ånden i uforstand. | 12 Men dersom de ikke lyder, skal de forgå ved spydet, og de skal utånde uten kunnskap. |
| 13 De, der har et gudløst hjerte, nærer vrede, de råber ikke om hjælp, når han binder dem; | 13 Men vanhellige hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om hjælp; | 13 De som er ugudelige av hjertet, samler opp vrede. De roper ikke om hjelp når Han binder dem. |
| 14 de dør i ungdommen, mister livet blandt mandlige skøger. | 14 i ungdommen dør deres sjæl, deres liv får mandsskøgers lod. | 14 Deres sjel dør mens de er unge, deres liv avsluttes blant dem som driver tempelutukt. |
| 15 Men han udfrier de hjælpeløse i deres nød og taler til dem i deres trængsel. | 15 Den elendige frelser han ved hans elende og åbner hans øre ved trængsel. | 15 Han frir de fornedrede ut ved deres fornedrelse, og åpner deres øre ved trengselen. |
| 16 Han vil også lokke dig ud af trængslerne ud i det åbne land, hvor der ikke er trangt, hvor dit bord, der bugner med fede retter, er i fred. | 16 Men dig har medgangen lokket, du var i fred for ulykkens gab; ingen trængsel indjog dig skræk, fuldt var dit bord af fede retter. | 16 Også deg vil Han lokke ut av trengselens gap, ut i et vidt rom, uten noe som trenger seg på. Ditt bord skal dekkes fullt med fete retter. |
| 17 Du skal være opfyldt af dommen over de uretfærdige, dom og retfærd holder dig fast. | 17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige dom greb dig fat. | 17 Du er full av de ugudeliges dom, men både dommen og retten skal gripe deg. |
| 18 Men pas på, lad ikke overflod lokke dig og stor bestikkelse forføre dig! | 18 Lad dig ikke lokke af vrede til spot eller bødens storhed lede dig vild! | 18 Men vokt deg under vreden, så Han ikke fører deg bort med ett slag. For selv en stor løsepenge kan ikke hjelpe deg unna. |
| 19 Kan dit råb om hjælp eller alle dine kraftanstrengelser stille noget op for en, der er i nød? | 19 Kan vel dit skrig gøre ende på nøden, eller det at du opbyder al din kraft? | 19 Kan ditt skrik fri deg ut av trengselen, eller hele din mektige kraft? |
| 20 Du skal ikke længes mod den nat, da folkene må bryde op fra deres steder. | 20 Ej må du længes efter natten, som. opskræmmer folkeslag der, hvor de er; | 20 Lengt bare ikke etter natten, da folk skal rykkes opp fra sitt sted. |
| 21 Tag dig i agt, vend dig ikke til ondskab, det var jo derfor, du blev prøvet med lidelse. | 21 var dig og vend dig ikke til uret, så du foretrækker ondt for at lide. | 21 Vokt deg, vend deg ikke til misgjerning! For det har du valgt framfor fornedrelsen. |
| 22 Hvor er Gud ophøjet i sin vælde! Findes der en vejleder som han? | 22 Se, ophøjet er Gud i sin vælde, hvo er en lærer som han? | 22 Se, Gud er opphøyet i Sin kraft. Hvem er læremester som Han? |
| 23 Hvem kan anvise ham den vej, han skal gå? Hvem kan sige til ham: "Du har begået uret?" | 23 Hvo foreskrev ham hans vej, og hvo turde sige: »Du gjorde uret!« | 23 Hvem har utpekt veien for Ham, eller hvem har sagt: "Du har gjort urett"? |
| 24 Glem ikke at lovprise hans værk, det som mennesker besynger; | 24 Se til at ophøje hans værk, som mennesker priser i sang! | 24 Husk å opphøye Hans verk, det som menneskene har sunget om. |
| 25 alle kan fryde sig over det, skønt mennesket kun ser det i det fjerne. | 25 alle mennesker ser det med fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne. | 25 Alle mennesker har lagt merke til det. Hvert menneske skuer det på lang avstand. |
| 26 Gud er mere ophøjet, end vi ved; hans åremål kan ingen regne ud. | 26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, tal på hans år kan ikke fides. | 26 Se, Gud er opphøyet, men vi forstår det ikke, tallet på Hans år kan aldri utforskes. |
| 27 Han samler vanddråberne hos sig, de siler ned i regn til en strøm; | 27 Thi dråber drager han ud af havet, i hans tåge siver de ned som regn, | 27 Han er Den som drar opp vanndråper, som former regnet til tåke, |
| 28 fra skyerne fosser den ned, falder i dråber over talrige folk. | 28 og skyerne lader den strømme og dryppe på mange folk. | 28 den skyene lar dryppe ned og lar strømme rikelig over mennesket. |
| 29 Kan nogen fatte skylaget eller bragene fra hans bolig? | 29 Hvo fatter mon skyernes vidder eller hans boligs bulder? | 29 Sannelig, er det noen som forstår hvordan skyene brer seg ut, eller hvordan tordenen braker under Hans hvelving? |
| 30 Han spreder lyn omkring sig, han dækker havets rødder. | 30 se, han breder sin tåge om sig og skjuler havets rødder; | 30 Se, Han sprer Sitt lys over den, Han dekker havets dyp. |
| 31 Sådan holder han dom over folkene, og sådan giver han dem mad i overflod. | 31 thi dermed nærer han folkene, giver dem brød i overflod; | 31 For ved alt dette holder Han retten oppe for folkene, Han gir mat i overflod. |
| 32 Han hyller sine hænder i lyn, på hans bud styrer de mod målet. | 32 han hyller sine hænder i lys og sender det ud imod målet; | 32 Han dekker hendene med lynglimt og befaler det å ramme målet. |
| 33 Hans torden melder om ham, selv kvæget varsler hans komme. | 33 hans torden melder hans komme, selv kvæget melder hans optræk. | 33 Hans torden bærer bud om det, og buskapen også, om det som nå kommer. |