Jobs bog 37 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ja, det får mit hjerte til at skælve og hamre i mit bryst. | 1 Ja, derover skælver mit hjerte, bævende skifter det sted! | 1 Ja, dette får mitt hjerte til å skjelve, som om det skal rive seg løs fra sitt sted. |
| 2 Lyt dog til braget af hans røst, det dunder, der lyder fra hans mund. | 2 Lyt dog til hans bragende røst, til drønet, der går fra hans mund! | 2 Hør nøye på tordendrønnet av Hans røst, bulderet som kommer fra Hans munn. |
| 3 Han slipper sine lyn løs under hele himlen, de farer til jordens ender. | 3 Han slipper det løs under hele himlen, sit lys til jordens ender; | 3 Under hele himmelen sender Han det ut, Hans lynglimt når til jordens ender. |
| 4 Straks efter lyder et brøl, han tordner med sin vældes røst; han holder ikke igen på lynene, så længe hans røst lyder. | 4 efter det brøler hans røst, med højhed brager hans torden; han sparer ikke på lyn, imedens hans stemme høres. | 4 Etter dette brøler røsten, Han tordner med Sin mektige stemme, Han holder dem ikke igjen når Hans røst høres. |
| 5 Med sin tordenrøst udfører Gud undere, han gør store ting, som vi ikke forstår. | 5 underfuldt lyder Guds tordenrøst, han øver vælde, vi fatter det ej. | 5 Gud tordner underfullt med Sin røst. Han gjør storverk, men vi forstår dem ikke. |
| 6 Til sneen siger han: "Fald på jorden!" Til styrtregn og bygeregn: "Fald i stride strømme!" Han sætter segl for alle menneskers virke, så alle kan fatte, at det er hans gerning. | 6 Thi han siger til sneen: »Fald ned på jorden!« til byger og regnskyl: »Bliv stærke!« | 6 For Han sier til snøen: "Fall ned på jorden!" Det samme sier Han både til bygeregnet og til Hans sterke styrtregn. På hvert menneskes hånd setter Han et segl, så alle mennesker kan kjenne Hans verk. |
| 7 Til sneen siger han: "Fald på jorden!" Til styrtregn og bygeregn: "Fald i stride strømme!" Han sætter segl for alle menneskers virke, så alle kan fatte, at det er hans gerning. | 7 For alle mennesker sætter han segl, at de dødelige alle må kende hans gerning. | 7 For Han sier til snøen: "Fall ned på jorden!" Det samme sier Han både til bygeregnet og til Hans sterke styrtregn. På hvert menneskes hånd setter Han et segl, så alle mennesker kan kjenne Hans verk. |
| 8 De vilde dyr søger ly og bliver i deres huler. | 8 De vilde dyr søger ly og holder sig i deres huler: | 8 De ville dyr går inn i sin hule og ligger i sitt hi. |
| 9 Stormen kommer fra sit kammer, og med nordenvinden følger kulde; | 9 Fra kammeret kommer der storm, fra nordens stjerner kulde. | 9 Stormen kommer fra sitt kammer, og kraftig vind bringer kulde. |
| 10 med sin ånde sender Gud frost og lader vandfladen stivne. | 10 Ved Guds ånde bliver der is, vandfladen lægges i fængsel. | 10 Ved Guds åndepust kommer frosten, og de brede vannene fryser til. |
| 11 Han gør skylaget tungt af væde og får skyer med lyn til at brede sig. | 11 Så fylder han skyen med væde, skylaget spreder hans lys; | 11 Han tynger de tykke skyene med væte og får skyer med lyn til å bre seg. |
| 12 De driver i alle retninger, som han har planlagt deres virke, alt det han har befalet dem, på hele den vide jord. | 12 det farer hid og did og bugter sig efter hans tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide jord, | 12 De driver omkring og kommer til og fra etter Hans ledelse, så de kan gjøre det Han befaler dem over hele den vide jord. |
| 13 Han bruger dem til straf eller til gavn for sin jord. | 13 hvad enten han slynger det ud som svøbe, eller han sender det for at velsigne. | 13 Om det er til tukt eller til gagn for Hans land eller for å vise miskunn, lar Han det komme. |
| 14 Hør dog dette, Job, stands op og giv agt på alle Guds undere! | 14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds underværker! | 14 Lytt til dette, Job! Stå stille og se på Guds underverk! |
| 15 Forstår du, hvordan Gud lægger det til rette, når han lader lynet flamme fra sine skyer? | 15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade lys stråle frem fra sin sky? | 15 Forstår du hvordan Gud sender dem omkring og lar lyset fra Sin sky stråle fram? |
| 16 Forstår du, hvordan skylaget holder sig svævende? Det er hans undere, han som er fuld af kundskab. | 16 fatter du skyernes svæven, den alvises underværker? | 16 Forstår du hvordan skyene holdes oppe, disse underfulle verk av Ham som er fullkommen i kunnskap, |
| 17 Du, hvis klæder bliver for varme, blot jorden døser under søndenvinden, | 17 Du, hvis klæder ophedes, når jordendøser ved søndenvind? | 17 du som får varmet dine klær når jorden roes ned ved sønnavinden? |
| 18 er du med, når han hvælver skylaget, fast som et støbt spejl? | 18 hvælver du himlen sammen med ham, fast som det støbte spejl? | 18 Kunne du spenne ut himmelhvelvingen sammen med Ham, de som står fast som speil av støpemetall? |
| 19 Fortæl os, hvad vi kan sige til ham! I vort mørke kan vi intet fremføre. | 19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for mørke. | 19 Lær oss hva vi skal si til Ham, for vi får bare ikke fram noe på grunn av mørket. |
| 20 Kommer det til hans kendskab, om jeg siger noget? Eller siger nogen, at det skal meddeles? | 20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en mand, at han er fra samling? | 20 Skal det meldes Ham at jeg vil tale? Om et menneske taler, skal han sannelig fortæres. |
| 21 Nu ser man ikke Iyset, det som stråler bag skyerne; men stormen blæser og vil rense dem bort. | 21 Og nu: man ser ej lyset, skygget af mørke skyer, men et vejr farer hen og renser himlen, | 21 Selv nå kan ingen se på lyset når det skinner klart på himmelen, når vinden har blåst over og klarnet den. |
| 22 Fra nord kommer et gyldent skær, en frygtindgydende glans omgiver Gud. | 22 fra norden kommer en lysning. Over Gud er der frygtelig højhed, | 22 Fra nord kommer gullglansens skjær, med Gud hviler fryktinngytende prakt. |
| 23 Men den Almægtige finder vi ikke. Han er ophøjet i styrke og ret, han krænker aldrig retfærdighed; | 23 og den almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på retfærd bøjer han ikke retten; | 23 Den Allmektige, Ham kan vi ikke finne, opphøyet i kraft, retten og den store rettferdigheten krenker Han ikke. |
| 24 derfor frygter mennesker ham. De selvkloge ænser han ikke. | 24 derfor frygter mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen. | 24 Derfor fryktes Han av menneskene. Han gjør ikke forskjell på noen som har et vist hjerte." |