Jobs bog 41 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ingen er så dumdristig, at han tør tirre den, og hvor er han, der kan holde stand mod den? | 1 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder stand imod den? | 1 Ingen er så dristig at han våger å tirre den opp. Hvem kan da sette seg opp imot Meg? |
| 2 Hvem indlod sig i kamp med den og slap fra det? Ingen under hele himlen! | 2 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele himlen? | 2 Hvem var før Meg, så Jeg skulle skylde ham noe? Alt under himmelen hører jo Meg til. |
| 3 Jeg vil ikke tie om dens lemmer og om dens bygnings kræfter og ynde. | 3 Jeg tier ej om dens lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt. | 3 Jeg vil ikke tie om lemmene den har, om dens mektige kraft og dens yndige skikkelse. |
| 4 Hvem har trukket den ydre klædning af den? Hvem er trængt gennem dens dobbelte brynje? | 4 Hvem har trukket dens klædning af, trængt ind i dens dobbelte panser? | 4 Hvem kan ta av den ytterhammen? Hvem kan nærme seg denne med sin doble tanngard? |
| 5 Hvem har åbnet dens ansigts døre? Dens tandrækker vækker skræk. | 5 hvem har åbnet dens ansigts døre? Rundt om dens tænder er rædsel. | 5 Hvem kan åpne dørene til ansiktet på den? Det står skrekk av dens tenner. |
| 6 Dens ryg er rækker af skjolde, lukket med segl af flint, | 6 Dens ryg er reder af skjolde, dens bryst er et segl af sten; | 6 Stolt er raden av skjold, stramt lukket som med segl, |
| 7 de sidder så tæt sammen, at der ikke kommer luft imellem dem. | 7 de sidder tæt ved hverandre, luft kommer ikke ind derimellem; | 7 det ene så tett inntil det andre at det ikke kan trenge luft inn mellom dem. |
| 8 De hænger tæt sammen, de er føjet ind i hinanden og kan ikke skilles ad. | 8 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre. | 8 De er klemt fast sammen, de griper om hverandre og kan ikke skilles. |
| 9 Dens nysen fremkalder lys, dens øjne er som morgenrødens øjenvipper. | 9 Dens nysen fremkalder strålende lys, som morgenrødens øjenlåg er dens øjne. | 9 Brannfakler går ut av munnen, gnister av ild fyker ut. |
| 10 Der står flammer ud af gabet på den, gnisterne fyger fra den. | 10 Ud af dens gab farer fakler, ildgnister spruder der frem. | 10 Røyk kommer opp fra neseborene, som fra en kokende gryte over brennende siv. |
| 11 Der står røg ud af dens næsebor som fra en glohed gryde over ilden. | 11 Em står ud af dens næsebor som af en ophedet, kogende kedel. | 11 Når den nyser, blinker det i lys. Dens øyne er som morgenrødens. |
| 12 Dens ånde får gløder til at blusse, flammer står ud af gabet på den. | 12 Dens ånde tænder som glødende kul, luer står ud af dens gab. | 12 Den har en pust som får kull til å blusse opp, og en flamme står ut av gapet på den. |
| 13 På dens nakke har styrken sin plads. Foran den hopper angsten. | 13 Styrken bor på dens hals, og angsten hopper foran den. | 13 Styrke bor i dens nakke, og frykten skvetter foran ansiktet på den. |
| 14 Dens kødfulde bug er strammet, den sidder som støbt og giver sig ikke. | 14 Tæt sidder kødets knuder, som støbt til kroppen; de rokkes ikke; | 14 Foldene i kjøttet på den er klemt sammen, de er som støpt og ikke til å rokke. |
| 15 Dens hjerte er fast som sten, fast som den underste kværnsten. | 15 fast som sten er dens hjerte støbt, fast som den nederste møllesten. | 15 Den har et hjerte hardt som stein, ja så hardt som den nederste kvernsteinen. |
| 16 Når den rejser sig, gribes selv guder af frygt, de er ude af sig selv af forfærdelse. | 16 når den rejser sig, gyser helte, fra sans og samling går de af skræk. | 16 Når den hever seg, er selv de mektige redde. Når den knuser, mister de fatningen. |
| 17 Angriberens sværd preller af såvel som spyd, kasteskyts og pilespidser. | 17 Angriberens sværd holder ikke stand, ej kastevåben, spyd eller pil. | 17 Om sverdet skulle ramme den, får det ikke utrettet noe. Det kan heller ikke spydet, kastepilen eller lansen. |
| 19 Den regner jern for strå og bronze for trøsket træ; pile slår den ikke på flugt, slyngesten bliver til halmstrå for den. | 19 buens søn slår den ikke på flugt, slyngens sten bliver strå for den, | 19 Pilen fra buen kan ikke jage den på flukt. Stein fra slyngen blir som halm for den. |
| 18 Den regner jern for strå og bronze for trøsket træ; pile slår den ikke på flugt, slyngesten bliver til halmstrå for den. | 18 Jern regner den kun for halm og kobber for trøsket træ; | 18 Jern akter den for strå og bronse som råttent tre. |
| 20 Køllen regnes for halmstrå, den ler ad det svirrende krumsværd. | 20 stridskøllen regnes for rør, den ler ad det svirrende spyd. | 20 Som halm regnes også slagklubber. Den ler av susende kastespyd. |
| 21 Under bugen har den spidse takker, som en tærskeslæde trækker den spor i dyndet. | 21 På bugen er der skarpe rande, dens spor i dyndet er som tærskeslædens; | 21 På undersiden er den som skarpe potteskår. Den setter tydelige merker i gjørmen. |
| 22 Den bringer havdybet i kog som en gryde, gør havet til en salvekedel. | 22 dybet får den i kog som en gryde, en salvekedel gør den af floden; | 22 Den får dypet til å koke som en gryte, den gjør havet lik en kjele der salven skummer. |
| 23 Bag den er der en lysende sti, urdybet ligner gråt hår. | 23 bag den er der en lysende sti, dybet synes som sølverhår. | 23 Det står en skinnende sti etter den, en kunne tro dypet hadde hvitt hår. |
| 24 Den har ikke sin lige på jorden, skabt som den er uden frygt. | 24 Dens lige findes ikke på jord, den er skabt til ikke at frygte. | 24 Dens like finnes ikke på jorden, formet uten frykt som den er. |
| 25 Den tør se på alt ophøjet, den er konge over alle stolte vilddyr. | 25 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er konge over alle stolte dyr. | 25 Alt som er høyt, ser den, den er jo konge over alle stolte skapninger." |