Jobs bog 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Råb kun, men vil nogen svare dig? Til hvem af de hellige kan du vende dig? | 1 Råb kun! Giver nogen dig svar? Og til hvem af de hellige vender du dig? | 1 Rop nå bare! Finnes det noen som vil svare deg? Og til hvem av de hellige vil du vende deg? |
| 2 Ærgrelse slår den dumme ihjel, ophidselse dræber den uerfarne. | 2 Thi dårens harme koster ham livet, tåbens vrede bliver hans død. | 2 For vrede dreper dåren, og bitterhet tar livet av den enfoldige. |
| 3 Jeg har set den dumme slå rod, men med et blev hans bolig forbandet. | 3 Selv har jeg set en dåre rykkes op, hans bolig rådne brat; | 3 Jeg har sett dåren slå rot, men plutselig måtte jeg forbanne stedet der han bor. |
| 4 Hjælpen var langt borte frahans børn, de knustes i porten, og ingen kunne redde dem. | 4 hans sønner var uden hjælp, trådtes ned i porten, ingen reddede dem; | 4 Hans sønner er langt fra frelse, de knuses i porten, og det finnes ingen som kan fri dem ut. |
| 5 De sultne åd hans høst, selv det mellem tornene tog de, de tørstige tragtede efter hans ejendom. | 5 sultne åd deres høst, de tog den, selv mellem torne, og tørstige drak deres mælk. | 5 For den sultne spiser opp hans avling, selv ut fra tornene tar de den, og en snare snapper deres rikdom. |
| 6 For ulykke skyder ikke op af jorden, elendighed spirer ikke frem af mulden; | 6 Thi vanheld vokser ej op af støvet, kvide spirer ej frem af jorden, | 6 For lidelsen kommer ikke opp fra støvet, og det spirer ikke møye opp fra jorden. |
| 7 det er mennesket selv, der avler elendighed, og gnister flyver højt op. | 7 men mennesket avler kvide, og gnisterne flyver til vejrs. | 7 Likevel er mennesket født til møye, slik som ildens gnister fyker oppover. |
| 8 Men jeg ville søge til Gud og lægge min sag frem for ham; | 8 Nej, jeg ville søge til Gud og lægge min sag for ham, | 8 Men var det meg, ville jeg søke Gud, og til Gud ville jeg overgi min sak, |
| 9 han gør store ting, der ikke kan udforskes, og undere, der ikke kan tælles. | 9 som øver ufattelig vælde og undere uden tal, | 9 Han som gjør store og uransakelige ting, underfulle gjerninger uten tall. |
| 10 Han lader det regne på jorden, han sender vand over markerne. | 10 som giver regn på jorden og nedsender vand over marken | 10 Han gir regn til jordens overflate, og sender vann til utkantene av landet. |
| 11 Han ophøjer de ydmyge, og de sørgende bringes i sikkerhed. | 11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår frelse, | 11 De fornedrede setter Han høyt opp, og de som sørger, blir løftet opp i trygghet til frelse. |
| 12 Han krydser de snediges planer, så det, de sætter i værk, ikke lykkes. | 12 han, som krydser de kloges tanker, så de ikke virker noget, der varer, | 12 Han gjør de listiges planer til intet, så deres hender ikke kan få sette deres planer i verk. |
| 13 Han fanger de vise i deres snedighed, og de listiges planlægning viser sig forhastet. | 13 som fanger de vise i deres kløgt, så de listiges råd er forhastet; | 13 Han fanger de vise i deres egen list, og de listiges råd blir bare hastverk. |
| 14 Ved højlys dag løber de ind i mørke, ved middagstid famler de sig frem, som var det nat. | 14 imørke raver de, selv om dagen, famler ved middag, som var det nat. | 14 Om dagen møter de mørket, og som det var natten, famler de seg fram midt på dagen. |
| 15 Han redder den ødelagte fra deres mund, den fattige fra den stærkes hånd, | 15 Men han frelser den arme fra sværdet og fattig af stærkes hånd, | 15 Men Han frelser fra sverdet, fra deres munn, og den fattige fra den sterkes hånd. |
| 16 så der bliver håb for den svage, og munden lukkes på uretfærdigheden. | 16 så der bliver håb for den ringe og ondskaben lukker sin mund. | 16 Derfor er det håp for den hjelpeløse, og uretten lukker sin munn. |
| 17 Ja, lykkelig det menneske, Gud irettesætter, ringeagt ikke den Almægtiges opdragelse! | 17 Held den mand, som revses at Gud; ringeagt ej den almægtiges tugt! | 17 Se, salig er det menneske som Gud refser. Derfor må du ikke forakte den Allmektiges tukt! |
| 18 For han bringer lidetser, og han helbreder, han knuser, og hans hænder læger. | 18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans hænder læger. | 18 For Han sårer, men Han forbinder også! Han knuser, men Hans hender leger! |
| 19 Seks gange befrier han dig fra trængsler, syv gange rammer ulykken dig ikke; | 19 Seks gange redder han dig i trængsel, syv går ulykken uden om dig; | 19 I seks trengsler skal Han fri deg ut, ja, i den sjuende skal ikke noe ondt ramme deg. |
| 20 under hungersnød redder han dig fra døden, under krig fra sværdet. | 20 han frier dig fra døden i hungersnød, i krig fra sværdets vold; | 20 I hungersnød skal Han forløse deg fra døden, og i strid fra sverdets grep. |
| 21 Du er i sikkerhed for tungens svøbe, du behøver ikke frygte, når volden kommer. | 21 du er gemt for tungens svøbe, har intet at frygte, når voldsdåd kommer; | 21 Du skal bli skjult fra tungens snert, og du skal ikke frykte for ødeleggelsen, når den kommer. |
| 22 Du kan le ad vold og hunger, du behøver ikke frygte de vilde dyr. | 22 du ler ad voldsdåd og hungersnød og frygter ej jordens vilde dyr; | 22 Du skal bare le av ødeleggelse og hungersnød, og du skal ikke frykte for jordens villdyr. |
| 23 Du har sluttet pagt med markens sten og lever i fred med de vilde dyr. | 23 du har pagt med markens sten, har fred med markens vilddyr; | 23 For du skal ha en pakt med steinene på marken, og villdyrene på marken skal holde fred med deg. |
| 24 Da skal du erfare, at der er fred i dit telt, går du din bolig efter, finder du ingen mangler. | 24 du kender at have dit telt i fred, du mønstrer din bolig, og intet fattes; | 24 Du skal få kjenne at det er fred i ditt telt. Du skal se over ditt bosted og finne at ingenting mangler. |
| 25 Du skal erfare, at din slægt bliver stor, dine efterkommere bliver som græsset på marken. | 25 du kender at have et talrigt afkom, som jordens urter er dine spirer; | 25 Du skal også vite at din ætt skal bli tallrik, og ditt avkom som gresset på marken. |
| 26 Livskraftig går du i graven, ligesom kornneg bringes hjem til rette tid. | 26 graven når du i ungdomskraft, som neg føres op, når tid er inde. | 26 I fullmoden alder skal du nå graven, slik et kornbånd modner i sin tid. |
| 27 Se, det har vi udforsket, sådan er det! Du skal høre det og selv forstå det. | 27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det! | 27 Se, dette har vi gransket ut. Og slik er det! Hør det, og erkjenn dette, du også!" |