Joels bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Stød i hornet på Zion, opløft krigsråb på mit hellige-bjerg, så alle landets indbyggere skælver, for Herrens dag kommer! | 1 Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige bjerg! Alle i landet skal bæve, thi Herrens dag, den kommer; | 1 Blås i basunen på Sion, og la alarmen lyde på Mitt hellige berg! Alle som bor i landet, skal skjelve. For Herrens dag kommer, for den er nær: |
| 2 Mulmets og mørkets dag er nær, en dag med skylag og mørke skyer. Som morgenrøden breder sig over-bjergene, kommer en stor og mægtig hær; dens lige har ikke været fra evighed og skal heller ikke komme, så længe slægt følger på slægt. | 2 ja, nær er mulms og mørkes dag, skyers og tåges dag. Et stort, et vældigt folk er bredt som gry over bjerge. Dets lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste slægters år. | 2 En dag med mulm og mørke, en dag med skyer og tett mørke. Som morgenrøden sprer seg over fjellene, kommer det et folk, stort og sterkt. Dets like har ikke vært fra evighet. Noe slikt skal det heller ikke komme etter det i årene som kommer, fra slekt til slekt. |
| 3 Foran den er en fortærende ild, bag den en luende flamme. Som Edens have ligger landet foran den, men bag den en øde ørken. Ingen kan undslippe den. | 3 Foran det æder ild, og bag det flammer lue; foran det er landet som eden og bag det en øde ørk; fra det slipper ingen bort. | 3 En ild fortærer foran dem, og bak dem brenner flammen. Landet er som Edens hage foran dem, og etter dem er det som en forlatt ødemark. Sannelig, ingenting skal slippe unna dem. |
| 4 De ser ud som vognheste, de løber som rideheste. | 4 At se til er de som heste, som hingste farer de frem; | 4 De ser ut som hester og som stridshester, slik løper de. |
| 5 Det lyder som raslende vogne hen over-bjergenes toppe, som knitrende flammer , der fortærer strå, som en mægtig hær, der stiller op til kamp. | 5 det lyder som raslende vogne, når de hopper på bjergenes tinder, som knitrende lue, der æder strå, som en vældig hær, der er rustet til strid. | 5 Med en larm som av vogner springer de over fjelltopper. Det er som lyden av flammende ild som fortærer halmen, som et sterkt folk fylket til strid. |
| 6 Folkeslag bæver for dem, alle ansigter bliver hede. | 6 Folkeslag skælver for dem, alle ansigter blusser. | 6 Framfor dem vrir folkene seg i smerte. Alle ansikter blekner. |
| 7 De farer frem som helte, de stormer mure som krigere; enhver følger sin bane og viger ikke fra sin vej. | 7 Som helte haster de frem, som stridsmænd stormer de mure; enhver går lige ud, de bøjer ej af fra vejen. | 7 De løper som mektige menn, de klyver over muren som stridsmenn. Hver mann blant dem følger den veien han skal gå, og de bryter ikke ut av rekkene. |
| 8 De går ikke i vejen for hinanden, men holder retningen; de trænger frem under en regn af spyd og lader sig ikke standse. | 8 De trænger ikke hverandre, hver følger sin egen sti. Trods våbenmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kaster sig over byen, | 8 De dytter hverandre ikke til side. Hver av dem går fram på den bene veien han skal gå. Selv om de faller blant våpnene, stanser de ikke. |
| 9 De kaster sig over byen, farer frem mod muren og trænger ind i husene; gennem vinduerne bryder de ind som tyve. | 9 stormer mulen i løb; i husene trænger de ind, gennem vinduer kommer de som tyve. | 9 De løper fram og tilbake i staden, de løper på muren. De klyver inn i husene, de går inn gjennom vinduene som en tyv. |
| 10 Foran Herren skælver jorden, og himlen ryster; sol og måne formørkes, og stjernerne skinner ikke længere. | 10 Foran dem skælver jorden, himlen bæver; sol og måne sortner, stjernerne mister deres glans. | 10 Jorden skaker foran dem, himmelen skjelver. Solen og månen formørkes, og stjernene mister sin glans. |
| 11 Herren løfter røsten foran sin hærstyrke. Hans hær er vældig, mægtig, når den udfører hans befaling. Stor er Herrens dag, frygtelig er den! Hvem kan udholde den? | 11 Foran sin stridsmagt løfter Herren sin røst, thi såre stor er hans hær, ja, hans ords fuldbyrder er vældig; thi stor er Herrens dag og såre frygfelig; hvem holder den ud? | 11 Herren løfter Sin røst rett foran Sin hær, for Hans leir er meget stor. For sterk er den som utfører Hans ord. For Herrens dag er stor og meget fryktinngytende. Hvem kan utholde den? |
| 12 Men selv nu siger Herren: Vend om til mig af hele jeres hjerte med faste, gråd og klage! | 12 Selv nu, så lyder det fra Herren, vend om til mig af ganske hjerte, med faste og gråd og klage! | 12 Men likevel, selv nå, sier Herren, vend om til Meg av hele deres hjerte, med faste, gråt og klage. |
| 13 Sønderriv jeres hjerte og ikke jeres klæder, vend om til Herren jeres Gud! For han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab; han kan fortryde ulykken. | 13 Sønderriv hjerterne, ej eders klæder, vend om til Herren eders Gud! Thi nådig og barmhjertig er han, langmodig og rig på miskundhed, han angrer det onde. | 13 Så flerr deres hjerte og ikke deres klær! Vend om til Herren deres Gud, for Han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rik på miskunn, Han angrer det onde. |
| 14 Måske vender han om og fortryder og lader sin velsignelse blive tilbage, så I kan bringe afgrødeoffer og drikoffer til Herren jeres Gud. | 14 Måske slår han om og angrer og levner velsignelse efter sig, afgrødeoffer og drikoffer til Herren eders Gud. | 14 Hvem vet om ikke Han vil vende om og angre, og etterlate Seg en velsignelse, et grødeoffer og et drikkoffer til Herren deres Gud? |
| 15 Stød i hornet på Zion! Udråb en hellig faste, udråb en sørgefest! | 15 Stød i horn på Zion, helliger faste, udråb festlig samling, | 15 Blås i basunen på Sion, tillys en hellig faste, kall sammen en hellig forsamling! |
| 16 I skal samle folket og hellige forsamlingen; I skal bringe de ældste sammen og samle børn og spæde. Brudgommen må forlade kammeret, bruden sit brudekammer. | 16 kald folket sammen, helliger et stævne, lad de gamle samles, kald børnene sammen, også dem, som dier bryst; lad brudgom gå ud af sit kammer, brud af sit telt! | 16 Samle folket, hellige forsamlingen, kall sammen de eldste, samle barn og spedbarn! La brudgommen gå ut fra sitt rom og bruden fra sitt kammer. |
| 17 Mellem forhallen og alteret skal præsterne, Herrens tjenere, græde og sige: »Vær barmhjertig mod dit folk, Herre! Gør ikke din ejendom til spot, så folkeslagene håner den. Hvorfor skal man sige blandt folkene: Hvor er deres Gud?« | 17 Imellem forhal og alter skal præsterne, Herrens tjenere, græde og sige: »Herre, spar dog dit folk! Overgiv ej din arv til skændsel, til hedningers spot! Hvi skal man sige blandt folkene: Hvor er deres Gud?« | 17 Prestene, de som gjør tjeneste for Herren, skal stå gråtende mellom forhallen og alteret. De skal si: "Spar Ditt folk, Herre, og overgi ikke Din arv til spott, så folkeslagene skulle få herske over dem. Hvorfor skulle de si blant folkene: Hvor er deres Gud?" |
| 18 Da brænder Herren af nidkærhed for sit land, han skåner sit folk. | 18 Og Herren blev nidkær for sit land og fik medynk med sit folk. | 18 Da skal Herren bli nidkjær for Sitt land, og Han skal spare Sitt folk. |
| 19 Herren siger til sit folk: Se, jeg sender jer korn, vin og olie, så I bliver mætte. Jeg gør jer ikke mere til spot blandt folkeslagene. | 19 Og Herren svarede sit folk: Se, jeg sender eder korn, most og olie, så i kan mættes deraf; og jeg vil ikke længer gøre eder til skændsel iblandt hedningerne. | 19 Herren skal svare og si til Sitt folk: Se, Jeg skal sende dere korn og most og olje, og dere skal bli mettet ved det. Aldri mer skal Jeg gjøre dere til spott blant folkeslagene. |
| 20 Fjenden fra nord fjerner jeg fra jer; jeg driver ham bort til det tørre og øde land, hans fortrop i havet mod øst og hans bagtrop i havet mod vest. Stanken fra ham stiger op, lugten breder sig. Han har gjort store ting! | 20 Fjenden fra nord driver jeg langt bort fra eder og støder ham ud i et tørt og øde land, hans fortrop ud i havet i øst og hans bagtrop i havet i vest, og han skal udsprede stank og ilde lugt; thi han udførte store ting. | 20 Men folket fra nord skal Jeg drive langt bort fra deg, og Jeg vil drive ham bort til et tørt og øde land, fortroppen til havet i øst og baktroppen til havet i vest. Stanken av ham skal gå opp, og den onde lukten av ham skal stige, fordi han har gjort uhyrlige ting. |
| 21 Frygt ikke, agerjord! Du skal juble og glæde dig, for Herren har gjort store ting. | 21 Frygt ikke, jord, fryd dig, vær glad! Thi Herren har udført store ting. | 21 Frykt ikke, du land! Fryd deg og gled deg, for det er Herren som har gjort store ting! |
| 22 Frygt ikke, I vilde dyr, for steppens græsgange skal grønnes; træerne skal bære frugt, figentræet og vinstokken give rig høst. | 22 Frygt ikke, i markens dyr! Thi ørkenens græsmarker grønnes, og træerne bærer frugt; figentræ og vinstok giver alt, hvad de kan. | 22 Frykt ikke, dere dyr på marken! For det spirer på beitemarkene i ødemarken, og treet skal bære sin frukt. Fikentreet og vintreet gir sin styrke. |
| 23 Zions sønner, I skal juble og glæde jer over Herren jeres Gud; for han giver jer regnen til retfærdighed, han sender jer regnskyl, efterårsregn og forårsregn som før. | 23 Og I, Zions sønner, fryd eder, vær glade i Herren eders Gud! Thi han giver eder føde til Frelse, idet han sender eder regn, tidligregn og sildigregn, som før. | 23 Fryd dere, Sions barn, og gled dere i Herren deres Gud. For Han gir dere læreren til rettferdighet, og så skal Han sende regnet ned til dere, tidligregnet og senregnet i begynnelsen. |
| 24 Tærskepladserne fyldes med korn, persekarrene flyder over med vin og olie. | 24 Tærskepladserne skal fyldes med korn, persekummerne løbe over med most og olie. | 24 Treskeplassene skal bli fulle av hvetekorn, og vinkarene skal flyte over av most og olje. |
| 25 Jeg erstatter jer de år, da græshoppen åd, da larven, gnaveren og bideren åd, min store hærstyrke, som jeg sendte imod jer. | 25 Og jeg godtgør eder de år, da græshoppen, springeren, æderen og gnaveren hærgede, min store hær, som jeg sendte imod eder. | 25 Slik skal Jeg gi dere godtgjøring for de årene den store gresshoppen har ett, gresshoppelarven, den fortærende gresshoppen og den tyggende gresshoppen, Min store hær som Jeg sendte blant dere. |
| 26 I skal spise og spise og blive mætte og lovprise Herren jeres Guds navn, når han handler underfuldt med jer. Mit folk skal aldrig blive gjort til skamme. | 26 I skal spise og mættes og love Herren eders Guds navn, fordi han handler underfuldt med eder; og mit folk skal I evighed ikke blive til skamme. | 26 Dere skal spise rikelig og bli mette og prise Herren deres Guds navn, Han som handler så underfullt med dere. Mitt folk skal aldri i evighet bli til skamme. |
| 27 Så skal I forstå, at jeg er hos Israel. Jeg er Herren jeres Gud, der er ingen anden. Mit folk skal aldrig blive gjort til skamme. | 27 Og i skal kende, at jeg er i Israels midte, og at jeg, og ingen anden er Herren eders Gud; og mit folk skal I evighed ikke blive til skamme. | 27 Da skal dere kjenne at Jeg er midt i Israel. Jeg er Herren deres Gud, og det er ingen annen. Mitt folk skal aldri i evighet bli til skamme. |