Johannesevangeliet 10 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. | 1 »Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men stiger over andetsteds, han er tyv og røver. | 1 Sannelig, sannelig sier Jeg dere: Den som ikke går inn i saue-kveen gjennom døren, men klatrer over et annet sted, han er en tyv og en røver. |
| 2 Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. | 2 Men den, der går ind gennem døren, han er fårenes hyrde. | 2 Men den som går inn gjennom døren, er sauenes hyrde. |
| 3 For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. | 3 For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst; og han kalder sine får ved navn og fører dem ud. | 3 For ham åpner dørvokteren opp, og sauene hører hans røst, og han kaller sine egne sauer ved navn og leder dem ut. |
| 4 Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. | 4 Og når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem; og fårene følger ham, fordi de kender hans røst. | 4 Når han fører sine egne sauer ut, går han foran dem. Sauene følger ham, for de kjenner røsten hans. |
| 5 Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« | 5 En fremmed derimod vil de ikke følge, men vil flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« | 5 Men en fremmed vil de slett ikke følge; de vil flykte fra ham, for de kjenner ikke røsten til den fremmede." |
| 6 Med dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om. | 6 Denne billedtale brugte Jesus over for dem; men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om. | 6 Jesus brukte denne lignelsen, men de forstod ikke hva det var Han sa til dem. |
| 7 Jesus sagde da igen: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er døren til fårene. | 7 Jesus sagde da atter: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: jeg er fårenes dør. | 7 Da sa Jesus igjen til dem: "Sannelig sannelig sier Jeg dere: Jeg er døren inn til sauene. |
| 8 Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. | 8 Alle de, som er kommet før mig, er tyve og røvere; men fårene hørte ikke på dem. | 8 Alle som er kommet før Meg, er tyver og røvere, men sauene hørte ikke på dem. |
| 9 Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. | 9 Jeg er døren; om nogen går ind gennem mig, han skal blive frelst; og han skal gå ind og gå ud og finde føde. | 9 Jeg er døren. Hvis noen går inn gjennom Meg, skal han bli frelst, og han skal gå inn og gå ut og finne beite. |
| 10 Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod. | 10 Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skal have liv og have overflod. | 10 Tyven kommer ikke for noe annet enn for å stjele og drepe og ødelegge. Jeg er kommet for at de skal ha liv, og det i overflod. |
| 11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. | 11 Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. | 11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde gir Sitt liv for sauene. |
| 12 Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; | 12 Men den, som er lejesvend og ikke hyrde, hvem fårene ikke hører til, han ser ulven komme og forlader fårene og flygter og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hverandre | 12 Men en leiekar, en som ikke er hyrde og som ikke eier sauene, når han ser ulven komme, forlater han sauene og flykter. Og ulven kaster seg over sauene og sprer dem. |
| 13 for han er daglejer og er ligeglad med fårene. | 13 fordi han er en lejesvend og ikke bryder sig om fårene. | 13 Leiekaren flykter fordi han er en leiekar og ikke har omsorg for sauene. |
| 14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, | 14 Jeg er den gode hyrde; jeg kender mine, og mine kender mig, | 14 Jeg er den gode hyrde, Jeg kjenner Mine, og Jeg er kjent av Mine. |
| 15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. | 15 Ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. | 15 Som Faderen kjenner Meg, slik kjenner også Jeg Faderen. Jeg gir Mitt liv for sauene. |
| 16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde. | 16 Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde. | 16 Jeg har andre sauer, som ikke er av denne kveen. Dem må Jeg også lede, og de skal høre Min røst. Det skal være én flokk og én hyrde. |
| 17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. | 17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at tage det igen. | 17 Derfor elsker Min Far Meg, fordi Jeg gir Mitt liv, for at Jeg skal ta det igjen. |
| 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre.« | 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igen. Dette bud fik jeg af min Fader.« | 18 Ingen tar det fra Meg, men Jeg gir det av Meg Selv. Jeg har makt til å sette det til, og Jeg har makt til å ta det igjen. Dette budet har Jeg fått av Min Far." |
| 19 På grund af de ord opstod der atter uenighed blandt jøderne. | 19 På grund af de ord blev der igen splid blandt jøderne. | 19 Så ble det igjen splid blant jødene på grunn av disse ordene. |
| 20 Mange af dem sagde: »Han er besat af en dæmon, han er vanvittig. Hvorfor hører I på ham?« | 20 Mange af dem sagde: »Han er besat af en ond ånd og er ude af sig selv, hvorfor hører I på ham?« | 20 Mange av dem sa: "Han har en demon og er gal. Hvorfor hører dere på Ham?" |
| 21 Andre sagde: »Sådan taler en dæmonbesat ikke; kan en dæmon da åbne blindes øjne?« | 21 Andre sagde: »Sådan taler en besat ikke; kan en ond ånd åbne blindes øjne?« | 21 Andre sa: "Slike ord kan ikke være fra en demonbesatt. En demon kan vel ikke åpne øynene på en blind?" |
| 22 Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, | 22 Derefter kom tempelvielsesfesten i Jerusalem; det var ved vintertid; | 22 Festen til minne om templets innvielse ble nå holdt i Jerusalem, og det var vinter. |
| 23 og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. | 23 og Jesus gik omkring i helligdommen, i Salomons søjlegang. | 23 Jesus gikk omkring i templet, i Salomos buegang. |
| 24 Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« | 24 Da flokkedes jøderne om ham og sagde til ham: »Hvor længe vil du holde vor sjæl hen i uvished? Hvis du er Kristus, så sig os det rent ud!« | 24 Da flokket jødene seg om Ham og sa til Ham: "Hvor lenge vil Du holde oss i spenning? Hvis Du er Kristus, så si det rett ut." |
| 25 Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. | 25 Jesus svarede dem: »Jeg har sagt jer det, men I vil ikke tro det. De gerninger, jeg gør i min Faders navn, de vidner om mig; | 25 Jesus svarte dem: "Jeg har sagt det til dere, men dere tror ikke. De gjerningene Jeg gjør i Min Fars navn, de vitner om Meg. |
| 26 Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. | 26 men I tror det ikke, fordi I ikke hører til mine får. | 26 Men dere tror ikke fordi dere ikke er av Mine sauer, som Jeg sa til dere. |
| 27 Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, | 27 Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig. | 27 Mine sauer hører Min røst, og Jeg kjenner dem, og de følger Meg. |
| 28 og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. | 28 Og jeg giver dem evigt liv, og de skal i al evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min hånd. | 28 Jeg gir dem evig liv, og de skal aldri i evighet gå fortapt. Heller ikke skal noen rive dem ut av Min hånd. |
| 29 Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. | 29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle, og ingen kan rive noget ud af min Faders hånd. | 29 Min Far, som har gitt dem til Meg, er større enn alle. Og ingen er i stand til å rive dem ut av Min Fars hånd. |
| 30 Jeg og Faderen er ét.« | 30 Jeg og Faderen, vi er ét.« | 30 Jeg og Faderen, Vi er ett." |
| 31 Atter samlede jøderne sten op for at stene ham. | 31 Da tog jøderne atter sten op for at stene ham. | 31 Da tok jødene igjen opp steiner for å steine Ham. |
| 32 Jesus sagde til dem: »Mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer; hvilken af de gerninger vil I stene mig for?« | 32 Jesus svarede dem: »Mange gode gerninger har jeg ladet jer se fra min Fader; hvilken af de gerninger er det, I vil stene mig for?« | 32 Jesus svarte dem: "Mange gode gjerninger fra Min Far har Jeg vist dere. For hvilken av disse gjerningene steiner dere Meg?" |
| 33 Jøderne svarede ham: »Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.« | 33 Jøderne svarede ham: »Det er ikke for en god gerning, vi vil stene dig, men for gudsbespottelse, fordi du, som er et menneske, gør dig selv til Gud.« | 33 Jødene svarte Ham og sa: "For en god gjerning steiner vi Deg ikke, men for gudsbespottelse, og fordi Du som er et Menneske, gjør Deg Selv til Gud." |
| 34 Jesus svarede dem: »Står der ikke skrevet i jeres lov: 'Jeg har sagt: I er guder'? | 34 Jesus svarede dem: »Står der ikke skrevet i jeres lov«: »Jeg har sagt, at I er guder?« | 34 Jesus svarte dem: "Står det ikke skrevet i deres lov: Jeg har sagt: Dere er guder? |
| 35 Når loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til ? og Skriften kan ikke rokkes | 35 Når nu loven har kaldt dem guder, som Guds ord kom til (og skriften kan ikke omstødes), | 35 Hvis Han kalte dem guder, dem som Guds ord kom til - og Skriften kan ikke gjøres ugyldig -, |
| 36 ? siger I så til ham, som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud! fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn? | 36 hvordan kan I så sige til den, som Faderen har helliget og sendt til verden: »Du taler gudsbespotteligt!« fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn? | 36 kan dere da si om Ham som Faderen helliget og sendte til verden: Du taler gudsbespottelig, fordi Jeg sa: Jeg er Guds Sønn? |
| 37 Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig. | 37 Hvis jeg ikke gør min Faders gerninger, skal I ikke tro mig! | 37 Hvis Jeg ikke gjør Min Fars gjerninger, så tro Meg ikke. |
| 38 Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.« | 38 Men hvis jeg gør dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig; da skal I indse og forstå, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.« | 38 Men hvis Jeg gjør dem, så tro gjerningene, selv om dere ikke tror Meg, så dere kan vite og tro at Faderen er i Meg og Jeg i Ham." |
| 39 Så ville de igen gribe ham, men han slap fra dem. | 39 De søgte nu igen at gribe ham; men han gik bort og slap dem af hænde. | 39 Derfor forsøkte de på ny å gripe Ham, men Han gikk bort og slapp unna hendene deres. |
| 40 Han tog atter over til den anden side af Jordan, til det sted, hvor Johannes tidligere havde døbt, og opholdt sig dér. | 40 Han drog nu atter bort til den anden side af Jordan, til det sted, hvor Johannes først havde døbt, og dér blev han. | 40 Igjen drog Han tilbake til den andre siden av Jordan, til det stedet hvor Johannes først døpte, og der ble Han. |
| 41 Og mange kom til ham, og de sagde: »Ganske vist gjorde Johannes intet tegn, men alt, hvad Johannes sagde om denne mand, er sandt.« | 41 Og mange kom til ham, og de sagde: »Johannes gjorde ganske vist intet tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne mand, var sandt.« | 41 Da var det mange som kom til Ham, og de sa: "Johannes gjorde ingen tegn, men alt det Johannes talte om Denne mannen, var sant." |
| 42 Og dér kom mange til tro på ham. | 42 Og mange kom der til tro på ham. | 42 Og mange kom til å tro på Ham der. |