Johannesevangeliet 11 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Der var en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania, den landsby, | 1 Der var en mand, som lå syg, Lazarus fra Betania, den landsby, hvor Maria og hendes søster Marta boede. | 1 Det var en mann der som var syk, Lasarus fra Betania, den byen hvor Maria og hennes søster Marta bodde. |
| 2 hvor Maria og hendes søster Martha boede. Det var Maria, som salvede Herren med vellugtende olie og tørrede hans fødder med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der var syg. | 2 Det var den Maria, som salvede Herren med salve og tørrede hans fødder med sit hår; hendes broder Lazarus var det, der lå syg. | 2 Det var den Maria som salvet Herren med velduftende salveolje og tørket føttene Hans med håret sitt. Hennes bror, Lasarus, var syk. |
| 3 Søstrene sendte nu den besked til Jesus: »Herre, den, du elsker, er syg.« | 3 Da sendte søstrene bud til Jesus og lod sige: »Herre! se, den, du elsker, er syg.« | 3 Derfor sendte søstrene bud på Ham og sa: "Herre, se, han som Du elsker, er syk." |
| 4 Da Jesus hørte det, sagde han: »Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den.« | 4 Da Jesus hørte det, sagde han: »Denne sygdom er ikke til døden, men for Guds herligheds skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.« | 4 Da Jesus hørte det, sa Han: "Denne sykdommen er ikke til døden, men for Guds æres skyld, for at Guds Sønn skal bli herliggjort ved den." |
| 5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. | 5 Og Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus. | 5 Jesus elsket Marta og hennes søster og Lasarus. |
| 6 Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage dér, hvor han var; | 6 Skønt han nu hørte, at Lazarus lå syg, blev han alligevel to dage på det sted, hvor han var. | 6 Da Jesus hørte at han var syk, ble Han ennå to dager på det stedet Han var. |
| 7 først derefter sagde han til disciplene: »Lad os tage tilbage til Judæa.« | 7 Derefter siger han så til disciplene: »Lad os gå tilbage til Judæa!« | 7 Deretter sier Han til disiplene Sine: "La oss dra til Judea igjen." |
| 8 Disciplene sagde til ham: »Rabbi, jøderne har lige villet stene dig, og så vil du derhen igen?« | 8 Disciplene siger til ham: »Rabbi! Nylig søgte jøderne at stene dig, og dog drager du igen derhen?« | 8 Disiplene sa til Ham: "Rabbi, nylig forsøkte jødene å steine Deg, og så drar Du dit igjen?" |
| 9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. | 9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, som vandrer om dagen, støder ikke an, for han ser denne verdens lys. | 9 Jesus svarte: "Er ikke en dag på tolv timer? Hvis noen vandrer om dagen, snubler han ikke, for han ser denne verdens lys. |
| 10 Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham.« | 10 Den, som vandrer om natten, støder an, fordi han ikke har lyset i sig.« | 10 Men den som vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham." |
| 11 Sådan sagde han, og derefter siger han til dem: »Vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker ham.« | 11 Efter disse ord siger han til dem: »Lazarus, vor ven, er sovet ind; men jeg drager hen for at vække ham af søvne.« | 11 Alt dette sa Han, og deretter sier Han til dem: "Vår venn Lasarus sover, men Jeg drar for å vekke ham opp." |
| 12 Disciplene sagde til ham: »Herre, hvis han sover, kommer han sig.« | 12 Da sagde disciplene til ham: »Herre! er han sovet ind, så kommer han sig.« | 12 Da sa disiplene Hans: "Herre, hvis han er sovnet, vil han bli frisk." |
| 13 Jesus havde talt om hans død, men de andre mente, at han talte om almindelig søvn. | 13 Men Jesus havde talt om hans død; de andre mente, at han talte om søvnens hvile. | 13 Men Jesus hadde talt om hans død, mens de trodde at Han snakket om søvnens hvile. |
| 14 Da sagde Jesus ligeud til dem: »Lazarus er død. | 14 Så sagde da Jesus rent ud til dem: »Lazarus er død! | 14 Så sa Jesus rett ut til dem: "Lasarus er død. |
| 15 Og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme til tro. Men lad os gå hen til ham.« | 15 Og for jeres skyld, for at I må komme til tro, er jeg glad over, at jeg ikke var der; men lad os nu gå til ham!« | 15 For deres skyld er Jeg glad Jeg ikke var der, så dere kan få tro. Men la oss likevel gå til ham." |
| 16 Thomas, også kaldet Didymos, sagde da til sine meddisciple: »Lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.« | 16 Da sagde Tomas (også kaldet Didymus) til de andre disciple: »Så lad os gå med, for at vi kan dø sammen med ham!« | 16 Tomas, som blir kalt Tvillingen, sa da til sine med-disipler: "La oss også dra, så vi kan dø sammen med Ham." |
| 17 Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven. | 17 Da Jesus nu kom, fandt han, at Lazarus allerede havde ligget i graven fire dage. | 17 Da Jesus så kom fram, fant Han at Lasarus allerede hadde ligget i graven i fire dager. |
| 18 Betania lå i nærheden af Jerusalem, femten stadier derfra, | 18 Betania lå nær ved Jerusalem, omtrent 15 stadier derfra, | 18 Betania lå like ved Jerusalem, omtrent femten stadier unna. |
| 19 og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. | 19 og mange jøder, var kommet til Marta og Maria for at trøste dem i sorgen over deres broder. | 19 Mange av jødene var kommet til kvinnene som var sammen med Marta og Maria, for å trøste dem i sorgen over deres bror. |
| 20 Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. | 20 Da Marta nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i møde; men Maria blev siddende hjemme. | 20 Med det samme Marta hørte at Jesus kom, gikk hun Ham i møte. Men Maria satt igjen i huset. |
| 21 Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. | 21 Marta sagde da til Jesus: »Herre! havde du været her, var min broder ikke død. | 21 Marta sa da til Jesus: "Herre, hvis Du hadde vært her, hadde ikke min bror vært død. |
| 22 Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« | 22 Men selv nu ved jeg, at alt, hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« | 22 Men også nå vet jeg at alt det Du ber Gud om, vil Gud gi Deg." |
| 23 Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« | 23 Jesus siger til hende: »Din broder skal opstå.« | 23 Jesus sier til henne: "Din bror skal stå opp igjen." |
| 24 Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« | 24 . Marta svarer ham: »Jeg ved, at han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.« | 24 Marta sier til Ham: "Jeg vet at han skal stå opp igjen i oppstandelsen på den siste dag." |
| 25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. | 25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. | 25 Jesus sa til henne: "Jeg er oppstandelsen og livet. Den som tror på Meg, skal leve selv om han dør. |
| 26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« | 26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø. Tror du det?« | 26 Og hver den som lever og tror på Meg, skal aldri i evighet dø. Tror du dette?" |
| 27 Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.« | 27 Hun svarede ham: »Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til verden.« | 27 Hun sa til Ham: "Ja, Herre, jeg tror at Du er Kristus, Guds Sønn, Han som kommer til verden." |
| 28 Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« | 28 Da hun havde sagt det, gik hun bort og kaldte i al stilhed på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« | 28 Da hun hadde sagt dette, gikk hun bort og kalte i all stillhet på sin søster Maria og sa: "Mesteren er her og kaller på deg." |
| 29 Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. | 29 Så snart hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik ud til ham. | 29 Med det samme hun hørte det, reiste hun seg straks opp og kom til Ham. |
| 30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. | 30 Jesus var endnu ikke kommen ind i landsbyen, men var stadig på det sted, hvor Marta havde mødt ham. | 30 Nå var Jesus ennå ikke kommet inn i byen, men var på det stedet der Marta hadde møtt Ham. |
| 31 Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér. | 31 Da nu de jøder, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun så hastigt rejste sig og gik ud, fulgte de med hende i den tanke, at hun gik ud til graven for at græde der. | 31 Jødene som var sammen med henne i huset og trøstet henne, så at Maria brått reiste seg og gikk ut. Da fulgte de med henne og sa: "Hun går til graven for å gråte der." |
| 32 Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« | 32 Da Maria nu kom hen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: »Herre! havde du været her, var min broder ikke død.« | 32 Da Maria kom dit hvor Jesus var og fikk se Ham, falt hun ned ved føttene Hans og sa til Ham: "Herre, hvis Du hadde vært her, hadde ikke min bror vært død." |
| 33 Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør | 33 Da nu Jesus så hende græde og så de jøder, som var kommet med hende, græde, harmedes han i sin ånd og blev heftigt bevæget; | 33 Da Jesus så henne gråte og jødene som kom sammen med henne, gråte, ble Han opprørt i ånden og beveget. |
| 34 og sagde: »Hvor har I lagt ham.« »Herre, kom og se!« svarede de. | 34 og han sagde: »Hvor har I lagt ham?« De svarer: »Herre! kom og se!« | 34 Han sa: "Hvor har dere lagt ham?" De sa til Ham: "Herre, kom og se!" |
| 35 Jesus brast i gråd. | 35 Jesus græd. | 35 Jesus gråt. |
| 36 Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« | 36 Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham!« | 36 Da sa jødene: "Se hvor Han elsket ham!" |
| 37 Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?« | 37 Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have hindret, at denne mand døde?« | 37 Noen av dem sa: "Kunne ikke Denne, Han som åpnet den blindes øyne, også ha gjort det slik at denne mannen slapp å dø?" |
| 38 Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. | 38 Da harmedes Jesus atter i sit indre og går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten lå for den. | 38 Da Jesus kommer bort til graven, blir Han igjen opprørt i Sitt indre. Graven var en hule, og en stein lå foran den. |
| 39 Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« | 39 Jesus siger: »Tag stenen bort!« Marta, den dødes søster, siger til ham: »Herre! han stinker allerede; det er jo fjerde dag.« | 39 Jesus sier: "Ta bort steinen!" Marta, den avdødes søster, sier til Ham: "Herre, han lukter allerede, for det er jo den fjerde dagen." |
| 40 Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« | 40 Jesus svarer hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« | 40 Jesus sier til henne: "Sa Jeg deg ikke at hvis du tror, skal du få se Guds herlighet?" |
| 41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. | 41 Så tog de stenen bort. Og Jesus opløftede sine øjne og sagde: »Fader! jeg takker dig, fordi du har bønhørt mig. | 41 Da tok de steinen bort fra stedet der den døde lå. Jesus løftet blikket og sa: "Far, Jeg takker Deg for at Du har hørt Meg. |
| 42 Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« | 42 Jeg vidste vel, at du altid bønhører mig; men jeg sagde det for skarens skyld, som står her omkring, for at de skal tro, at det er dig, der har sendt mig.« | 42 Jeg vet at Du alltid hører Meg, men på grunn av folkemengden som står rundt her, sa Jeg dette, for at de skal tro at det er Du som har sendt Meg." |
| 43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« | 43 Og da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« | 43 Da Han hadde sagt alt dette, ropte Han med høy røst: "Lasarus, kom ut hit!" |
| 44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.« | 44 Og den døde kom ud med fødder og hænder omvundne med ligklæder og ansigtet hyllet i et tørklæde. Jesus siger til dem: »Løs ham og lad ham gå!« | 44 Han som hadde vært død, kom ut, ombundet på hender og føtter med likklær. Ansiktet hans var omhyllet av en svetteduk. Jesus sier til dem: "Løs ham og la ham gå!" |
| 45 Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham. | 45 Mange af de jøder, som var kommet til Maria og havde set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham; | 45 Mange av de jødene som var kommet til Maria og som hadde sett det Jesus gjorde, kom da til tro på Ham. |
| 46 Men nogle af dem gik til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort. | 46 men nogle af dem gik hen til farisæerne og fortalte dem, hvad han havde gjort. | 46 Men noen av dem gikk av sted til fariseerne og fortalte dem om det Jesus hadde gjort. |
| 47 Ypperstepræsterne og farisæerne kaldte da Rådet sammen og sagde: »Hvad gør vi? Den mand gør mange tegn. | 47 Ypperstepræsterne og farisæerne kaldte da rådet sammen og sagde: »Hvad skal vi gøre? Den mand gør jo mange tegn. | 47 Da samlet yppersteprestene og fariseerne Rådet og sa: "Hva skal vi gjøre? For Dette Mennesket gjør mange tegn. |
| 48 Lader vi ham blive ved på den måde, vil alle snart tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort tempel og vort folk.« | 48 Hvis vi lader ham blive sådan ved, vil alle tro på ham, og romerne vil komme og tage både land og folk fra os.« | 48 Hvis vi lar Ham fortsette på denne måten, vil alle komme til tro på Ham, og romerne vil komme og ta fra oss både stedet og folket." |
| 49 Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: »I forstår ikke noget som helst. | 49 Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: »I forstår da heller ingenting! | 49 Men en av dem, Kaifas, som var yppersteprest det året, sa til dem: "Dere forstår ingen ting, |
| 50 I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde.« | 50 og I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde!« | 50 og dere tenker heller ikke over at det er bedre for oss at ett menneske dør for folket, enn at hele folket går til grunne." |
| 51 Det sagde han ikke af sig selv; men som ypperstepræst det år profeterede han, at Jesus skulle dø for folket; | 51 Dette sagde han ikke af sig selv; men da han var ypperstepræst i det år, profeterede han, at Jesus skulle dø for folket; | 51 Dette sa han ikke av seg selv. Men fordi han var yppersteprest det året, profeterte han at Jesus skulle dø for folket, |
| 52 og ikke for folket alene, men også for at samle Guds spredte børn til ét. | 52 og ikke for folket alene, men også for at samle Guds adspredte børn sammen til ét. | 52 ja, ikke bare for det folket, men også for at Han skulle samle til ett de Guds barn som er spredt omkring. |
| 53 Fra den dag af var de besluttet på at slå ham ihjel. | 53 Fra den dag af var deres beslutning taget, at de ville slå ham ihjel. | 53 Fra den dag var de bestemt på å drepe Ham. |
| 54 Derfor færdedes Jesus ikke længere offentligt blandt jøderne, men gik ud på landet, nær ørkenen, til en by ved navn Efraim; der blev han sammen med disciplene. | 54 Derfor færdedes Jesus ikke mere frit blandt jøderne, men gik bort derfra ud til egnen i nærheden af ørkenen, til en by, som hedder Efraim; og der blev han med sine disciple. | 54 Derfor gikk ikke Jesus lenger åpenlyst omkring blant jødene, men drog derfra til landet like ved ørkenen, til en by som heter Efraim. Der holdt Han Seg sammen med disiplene Sine. |
| 55 Jødernes påske nærmede sig, og mange ude fra landet drog op til Jerusalem før påsken for at rense sig. | 55 Men jødernes påske var nær; og allerede inden påsken drog mange fra landet op til Jerusalem for at rense sig. | 55 Men jødenes påske var nær, og før påske drog mange fra landet opp til Jerusalem for å rense seg. |
| 56 De ledte efter Jesus og sagde til hinanden, mens de stod på tempelpladsen: »Hvad mener I? Mon han ikke kommer til festen?« | 56 De ledte da efter Jesus og sagde til hverandre, når de stod i helligdommen: »Hvad mener I? Mon han slet ikke kommer til højtiden?« | 56 De lette da etter Jesus, og snakket seg imellom mens de stod i templet: "Hva tror dere, kommer Han ikke til høytiden i det hele tatt?" |
| 57 Men ypperstepræsterne og farisæerne havde givet ordre til, at hvis nogen fik at vide, hvor Jesus var, skulle man melde det, så de kunne gribe ham. | 57 Men ypperstepræsterne og farisæerne havde givet befaling om, at hvis nogen fik at vide, hvor han opholdt sig, skulle han melde det, for at de kunne gribe ham. | 57 Både yppersteprestene og fariseerne hadde gitt befaling om at dersom noen visste hvor Han var, skulle han melde fra om det, så de kunne gripe Ham. |