Johannesevangeliet 12 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. | 1 Jesus kom nu seks dage før påske til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde opvakt fra de døde. | 1 Seks dager før påske kom Jesus til Betania, der Lasarus bodde, han som hadde vært død og som Han hadde vekket opp fra de døde. |
| 2 Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham. | 2 Der gjorde de da et gæstebud for ham, og Marta vartede op; Lazarus var en af dem, som sad til bords sammen med ham. | 2 Der laget de et festmåltid for Ham. Marta vartet opp, mens Lasarus var en av dem som satt til bords med Ham. |
| 3 Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. | 3 Maria tog da et pund ægte, meget kostbar nardussalve og salvede Jesu fødder og tørrede hans fødder med sit hår; og huset fyldtes af salvens duft. | 3 Da tok Maria et pund meget kostbar olje av nardus, salvet Jesu føtter og tørket dem med håret sitt. Huset ble fylt av duften av salveoljen. |
| 4 Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: | 4 Så siger en af hans disciple, Judas Iskariot, han, som siden forrådte ham: | 4 Men en av disiplene Hans, Judas Iskariot, Simons sønn, han som skulle forråde Ham, sa: |
| 5 »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« | 5 »Hvorfor er denne salve ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« | 5 "Hvorfor ble ikke denne velduftende salveoljen solgt for tre hundre denarer og pengene gitt til de fattige?" |
| 6 Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. | 6 Men det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; og da han havde pengepungen, stak han jævnlig til sig, hvad der blev lagt i den. | 6 Dette sa han ikke fordi han brydde seg om de fattige, men fordi han var en tyv og hadde pengekassen, og han tok stadig av det som ble lagt i den. |
| 7 Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. | 7 Da sagde Jesus: »Lad hende i fred, så hun kan gemme den til min begravelsesdag! | 7 Men Jesus sa: "La henne være i fred! Hun har gjemt denne oljen til dagen for Min gravferd. |
| 8 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.« | 8 De fattige har I jo altid hos jer; men mig har I ikke altid.« | 8 De fattige har dere jo alltid hos dere, men Meg har dere ikke alltid." |
| 9 Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. | 9 En stor mængde af jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom derud ikke alene for Jesu skyld, men også for at se Lazarus, som han havde opvakt fra de døde. | 9 En stor mengde av jødene visste nå at Han var der. Og de kom, ikke bare for Jesu skyld, men også for å se Lasarus, som Han hadde vakt opp fra de døde. |
| 10 Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, | 10 Men ypperstepræsterne besluttede, at de også ville slå Lazarus ihjel; | 10 Men yppersteprestene besluttet å drepe Lasarus også, |
| 11 for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus. | 11 thi for hans skyld gik mange af jøderne der hen og troede på Jesus. | 11 for på grunn av ham gikk mange av jødene ut dit, og de trodde på Jesus. |
| 12 Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. | 12 Den næste dag, da den store skare, som var kommet til højtiden, hørte, at Jesus var på vej til Jerusalem, | 12 Dagen etter var en stor folkemengde kommet til høytiden. Da de hørte at Jesus var på vei til Jerusalem, |
| 13 De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! | 13 tog de palmegrene og gik ham i møde og råbte: »Hosianna«! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!« og: »Israels konge!« | 13 tok de grener av palmetrær og gikk ut for å møte Ham, og de ropte: Hosianna! Velsignet være Han som kommer i Herrens navn! Israels Konge! |
| 14 Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet: | 14 Og Jesus fandt et ungt æsel og satte sig på det således som der står skrevet: | 14 Da Jesus hadde funnet et ungt esel, satte Han seg på det, slik det er skrevet: |
| 15 Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl. | 15 »Frygt ikke, Zions datter«! se, din konge kommer, ridende på et æselføl.« | 15 Frykt ikke, Sions datter. Se, din Konge kommer, sittende på en eselfole. |
| 16 Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham. | 16 Dette forstod hans disciple ikke fra først af; men da Jesus var herliggjort, kom de i hu, at dette stod skrevet om ham, og at man havde gjort dette for ham. | 16 Disiplene Hans forstod ikke alt dette til å begynne med. Men da Jesus var herliggjort, husket de at alt dette var skrevet om Ham, og at de hadde gjort dette for Ham. |
| 17 Skaren, som havde været med ham, da han kaldte Lazarus ud af graven og oprejste ham fra de døde, vidnede om det. | 17 Således vidnede altså den skare, som havde været med ham, dengang han kaldte Lazarus frem fra graven og opvakte ham fra de døde. | 17 Folkeskaren vitnet derfor om dette, de som hadde vært sammen med Ham da Han kalte Lasarus ut fra graven og reiste ham opp fra de døde. |
| 18 Det var også derfor, skaren var gået ham i møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette tegn. | 18 Det var også derfor, at folkeskaren gik ham i møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette tegn. | 18 Derfor gikk også folket Ham i møte, fordi de hørte at Han hadde gjort dette tegnet. |
| 19 Da sagde farisæerne til hinanden: »Her kan I se, det nytter ikke noget. Se bare, alverden løber efter ham.« | 19 Da sagde farisæerne til hverandre: »Der kan I se, at I slet ikke udretter noget; alverden løber jo efter ham.« | 19 Fariseerne sa da til hverandre: "Dere ser at dere ikke får utrettet noe. Se, all verden følger etter Ham!" |
| 20 Blandt dem, der drog op til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. | 20 Blandt dem, der plejede at drage op for at tilbede på højtiden, var der også nogle grækere. | 20 Blant dem som kom opp for å tilbe under høytiden, var det noen grekere. |
| 21 De kom hen til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: »Herre, vi vil gerne se Jesus.« | 21 De kom nu til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, bad ham og sagde: »Herre, vi vil gerne se Jesus.« | 21 De kom til Filip, som var fra Betsaida i Galilea, og spurte ham og sa: "Herre, vi vil se Jesus." |
| 22 Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus. | 22 Filip kommer og siger det til Andreas; Andreas og Filip kommer og siger det til Jesus. | 22 Filip kom og fortalte dette til Andreas, og deretter sa Andreas og Filip det til Jesus. |
| 23 Men Jesus svarede dem: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. | 23 Da svarede Jesus dem og sagde: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. | 23 Men Jesus svarte dem og sa: "Timen er kommet da Menneskesønnen skal bli herliggjort. |
| 24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. | 24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvis hvedekornet ikke lægges i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det megen frugt. | 24 Sannelig, sannelig sier Jeg dere: Hvis ikke hvetekornet faller i jorden og dør, blir det bare alene igjen. Men hvis det dør, bærer det mye frukt. |
| 25 Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. | 25 Den, som elsker sit liv, mister det; men den, som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. | 25 Den som elsker sitt liv, skal miste det, men den som hater sitt liv i denne verden, skal bevare det til evig liv. |
| 26 Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. | 26 Vil nogen tjene mig, da skal han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min tjener være; vil nogen tjene mig, ham skal Faderen ære. | 26 Hvis noen tjener Meg, må han følge Meg. Der Jeg er, der skal også Min tjener være. Hvis noen tjener Meg, skal Min Far ære ham. |
| 27 Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. | 27 Nu er min sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time! dog, derfor er jeg kommen til denne time. | 27 Nå er Min sjel forferdet, og hva skal Jeg si? Far, frels Meg fra denne time? Nei, nettopp derfor er Jeg kommet, til denne time. |
| 28 Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« | 28 Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra Himmelen: »Jeg har allerede herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« | 28 Far, herliggjør Ditt navn!" Da kom en røst fra himmelen, som sa: "Jeg har allerede herliggjort det og skal igjen herliggjøre det." |
| 29 Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« | 29 Da sagde skaren, som stod og hørte det: »Det tordnede;« andre sagde: »Det var en engel, der talte til ham.« | 29 Folket som stod der og hørte det, sa da at det hadde tordnet. Andre sa: "En engel har talt til Ham." |
| 30 Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. | 30 Jesus svarede og sagde: »Ikke for min skyld lød denne røst, men for jeres skyld. | 30 Jesus svarte og sa: "Denne røsten kom ikke for Min skyld, men for deres skyld. |
| 31 Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. | 31 Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud. | 31 Nå er denne verdens dom. Nå blir denne verdens hersker kastet ut. |
| 32 Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« | 32 Og jeg når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« | 32 Og Jeg, når Jeg blir løftet opp fra jorden, skal Jeg dra alle til Meg." |
| 33 Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø. | 33 Dette sagde han for at betegne, på hvilken måde han skulle dø. | 33 Dette sa Han for å gi til kjenne med hvilken død Han skulle dø. |
| 34 Skaren sagde da til ham: »Vi har lært af loven, at Kristus bliver til evig tid; hvordan kan du så sige, at Menneskesønnen skal ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?« | 34 Skaren svarede ham: »Vi har hørt af loven, at Kristus bliver til evig tid. Hvordan kan du da sige, at Menneskesønnen skal ophøjes? Hvem er den Menneskesøn?« | 34 Folket svarte Ham: "Vi har hørt ut fra loven at Kristus forblir til evig tid. Hvordan kan Du da si: Menneskesønnen skal bli løftet opp? Hvem er denne Menneskesønnen?" |
| 35 Jesus sagde til dem: »En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går. | 35 Da sagde Jesus til dem: »Endnu en kort tid er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal få bugt med jer. Og den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går hen. | 35 Da sa Jesus til dem: "Ennå en liten stund er lyset hos dere. Vandre mens dere har lyset, så ikke mørket skal overvinne dere. Den som vandrer i mørket, vet ikke hvor han går. |
| 36 Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.« | 36 Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn!« Det sagde Jesus og gik så bort og skjulte sig for dem. | 36 Tro på lyset, mens dere har lyset, så dere kan bli lysets barn." Dette sa Jesus, og så drog Han bort og ble skjult for dem. |
| 37 Sådan talte Jesus, og han gik bort og forsvandt for dem. | 37 Men skønt han havde gjort så mange tegn for deres øjne, troede de dog ikke på ham, | 37 Men selv om Han hadde gjort så mange tegn framfor dem, trodde de ikke på Ham, |
| 38 Skønt han havde gjort så mange tegn for øjnene af dem, troede de ikke på ham, | 38 så det ord gik i opfyldelse, som profeten Esajas sagde: »Herre, hvem troede det, vi forkyndte, og for hvem åbenbaredes Herrens arm?« | 38 for at profeten Jesajas ord skulle bli oppfylt, slik han har sagt: Herre, hvem trodde vårt budskap? Og for hvem ble Herrens arm åpenbart? |
| 39 for at det ord af profeten Esajas skulle gå i opfyldelse: Herre, hvem troede på det, de hørte af os? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? | 39 Derfor kunne de ikke tro; Esajas har jo et andet sted sagt: | 39 Derfor kunne de ikke tro, for Jesaja sa også: |
| 40 Derfor kunne de ikke tro, for Esajas har også sagt: | 40 »Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerte, for at de ikke skal se med øjnene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem.« | 40 Han har forblindet deres øyne og forherdet deres hjerter, så de ikke skulle se med øynene og ikke forstå med hjertet og vende om, så Jeg kunne lege dem. |
| 41 Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerte, for at de ikke skal se med øjnene og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem. Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham. | 41 Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham. | 41 Alt dette sa Jesaja da han så Hans herlighet og talte om Ham. |
| 42 Ikke desto mindre kom mange, endog af Rådets medlemmer, til tro på ham. Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke, for ikke at blive udelukket af synagogen. | 42 Alligevel var der mange, endog af rådets medlemmer, der troede på ham; men for farisæernes skyld ville de ikke være det bekendt, for at de ikke skulle blive udelukket af synagogen; | 42 Likevel var det mange, selv blant rådsherrene, som trodde på Ham. Men på grunn av fariseerne bekjente de Ham ikke, så de ikke skulle bli utstøtt fra synagogen. |
| 43 De elskede nemlig ære fra mennesker frem for ære fra Gud. | 43 thi de ville hellere have ære fra mennesker end ære fra Gud. | 43 For de elsket ære fra mennesker høyere enn ære fra Gud. |
| 44 Jesus råbte: »Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. | 44 Men Jesus råbte og sagde: »Den, som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig; | 44 Men Jesus ropte og sa: "Den som tror på Meg, tror ikke på Meg, men på Ham som sendte Meg. |
| 45 Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. | 45 og den, som ser mig, ser den, som har sendt mig. | 45 Og den som ser Meg, ser Ham som har sendt Meg. |
| 46 Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. | 46 Som lys er jeg kommen til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. | 46 Jeg er kommet som et lys til verden, for at hver den som tror på Meg, ikke skal bli i mørket. |
| 47 Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. | 47 Og hvis nogen hører mine ord og ikke overholder dem, så dømmer jeg ham ikke; thi jeg er ikke kommen for at dømme verden, men for at frelse verden. | 47 Hvis noen hører Mine ord og ikke tror, dømmer ikke Jeg ham. For Jeg kom ikke for å dømme verden, men for å frelse verden. |
| 48 Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. | 48 Den, der ringeagter mig og ikke tager imod mine ord, har sin dommer: det ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. | 48 Den som forkaster Meg og ikke tar imot Mine ord, har det som dømmer ham. Ordet som Jeg har talt, det skal dømme ham på den siste dag. |
| 49 For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. | 49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har givet mig befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale; | 49 For Jeg har ikke talt av Meg selv. Men Faderen som har sendt Meg, gav Meg bud om hva Jeg skulle si og hva Jeg skulle tale. |
| 50 Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.« | 50 og jeg ved, at hans befaling er evigt liv. Derfor, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig.« | 50 Jeg vet at Hans bud er evig liv. Det som Jeg da taler, taler Jeg slik som Faderen har sagt Meg." |