Johannesevangeliet 4 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da nu Jesus fik at vide, at farisæerne havde hørt, at han vandt flere disciple og døbte flere end Johannes | 1 Da Herren nu fik at vide, at farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere disciple og døbte flere end Johannes | 1 Da Herren visste at fariseerne hadde hørt at Jesus vant flere disipler og døpte flere enn Johannes |
| 2 ? det var ganske vist ikke Jesus selv, men hans disciple, der døbte ? | 2 (dog var det ikke Jesus selv, der døbte, men hans disciple), | 2 - enda Jesus Selv ikke døpte, men disiplene Hans -, |
| 3 så forlod han Judæa og vendte tilbage til Galilæa. | 3 så forlod han Judæa og drog igen til Galilæa. | 3 forlot Han Judea og drog tilbake til Galilea. |
| 4 Han måtte tage vejen igennem Samaria. | 4 Og han måtte lægge vejen gennem Samaria. | 4 Han måtte dra gjennom Samaria. |
| 5 Han kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. | 5 Han kommer da til en by i Samaria ved navn Sykar, nær ved det stykke jord, som Jakob gav sin søn Josef. | 5 Så kom Han til en by i Samaria, som blir kalt Sykar, nær det jordstykket som Jakob gav til sin sønn Josef. |
| 6 Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. | 6 Der var Jakobs brønden. Og da Jesus var træt af rejsen, satte han sig nu ved brønden; det var ved den sjette time. | 6 Jakobs brønn var der. Jesus var nå trett etter reisen, og derfor satte Han Seg ned ved brønnen. Det var omkring den sjette time. |
| 7 En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« | 7 En samaritansk kvinde kommer for at drage vand op; til hende siger Jesus: »Giv mig noget at drikke!« | 7 En kvinne fra Samaria kom da for å hente vann. Jesus sa til henne: "Gi Meg å drikke!" |
| 8 Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. | 8 Hans disciple var nemlig gået ind i byen for at købe mad. | 8 Disiplene Hans hadde nemlig gått inn i byen for å kjøpe mat. |
| 9 Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. | 9 Den samaritanske kvinde siger da til ham: »Hvordan kan dog du, som er jøde, bede mig, som er en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« (Jøderne omgås nemlig ikke med samaritanerne). | 9 Den samaritanske kvinnen sier da: "Hvordan kan Du som er jøde, be om drikke fra meg, en samaritansk kvinne?" Jøder omgås nemlig ikke samaritanere. |
| 10 Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« | 10 Jesus svarede og sagde til hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger til dig: »Giv mig noget at drikke!« så bad du ham, og han gav dig levende vand!« | 10 Jesus svarte og sa til henne: "Hvis du kjente Guds gave og visste hvem Han er som sier til deg: Gi Meg å drikke, da ville du ha bedt Ham, og Han skulle gitt deg levende vann." |
| 11 Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? | 11 Hun siger til ham: »Herre, du har jo ikke nogen spand, og brønden er dyb; hvorfra får du da det levende vand? | 11 Kvinnen sier til Ham: "Herre, Du har ikke noe å øse opp med, og brønnen er dyp. Hvor har Du så det levende vannet fra? |
| 12 Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?« | 12 Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som har givet os brønden, og selv med sine børn og sit kvæg har drukket af den?« | 12 Du er vel ikke større enn vår far Jakob, som gav oss brønnen og selv drakk av den, slik som hans sønner og buskapen hans også gjorde?" |
| 13 Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. | 13 Jesus svarede og sagde til hende: »En hver, som drikker af dette vand, vil tørste igen, | 13 Jesus svarte og sa til henne: "Hver den som drikker av dette vannet, vil tørste igjen. |
| 14 Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« | 14 men den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kilde spring til evigt liv.« | 14 Men hver den som drikker av det vannet som Jeg gir ham, skal aldri i evighet tørste. Men det vannet Jeg gir ham, blir i ham en kilde med vann som veller fram til evig liv." |
| 15 Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.« | 15 Kvinden siger til ham: »Herre! giv mig det vand, så jeg ikke mere skal tørste og gå herud for at drage vand op.« | 15 Kvinnen sa til Ham: "Herre, gi meg dette vannet, så jeg slipper å tørste og heller ikke behøver å komme hit for å hente opp vann." |
| 16 Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!« | 16 Han siger til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom så herud igen!« | 16 Jesus sier til henne: "Gå og rop på mannen din og kom tilbake hit!" |
| 17 Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.« Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; | 17 Kvinden svarede og sagde: »Jeg har ingen mand.« Jesus siger til hende: »Du har ret, når du siger: »Jeg har ingen mand.« | 17 Kvinnen svarte og sa: "Jeg har ingen mann." Jesus sa til henne: "Du gjorde rett i å si: Jeg har ingen mann. |
| 18 for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.« | 18 Thi du har haft fem mænd; og han, du nu har, er ikke din mand. Der sagde du et sandt ord.« | 18 For du har hatt fem menn, og den du har nå, er ikke din mann. Der talte du sant." |
| 19 Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en profet. | 19 Da siger kvinden til ham: »Herre! jeg ser, at du er en profet. | 19 Kvinnen sier til Ham: "Herre, jeg innser at Du er en profet. |
| 20 Vore fædre har tilbedt Gud på dette-bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« | 20 Vore forfædre har tilbedt Gud på dette bjerg, og I siger, at i Jerusalem er stedet, hvor man bør tilbede ham.« | 20 Våre forfedre tilbad på dette fjellet, og dere jøder sier at Jerusalem er det stedet hvor man skal tilbe." |
| 21 Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette-bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. | 21 Jesus siger til hende: »Tro mig, kvinde: den tid kommer, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal til bede Faderen. | 21 Jesus sier til henne: "Kvinne, tro Meg, den time kommer da dere ikke skal tilbe Faderen verken på dette fjellet eller i Jerusalem. |
| 22 I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. | 22 I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, thi frelsen udgår fra jøderne. | 22 Dere tilber det dere ikke kjenner. Vi tilber det vi kjenner, for frelsen kommer fra jødene. |
| 23 Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. | 23 Men den tid kommer, ja, er alle rede inde, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen søger. | 23 Men den time kommer, og er nå, da de sanne tilbedere skal tilbe Faderen i ånd og sannhet. For Faderen søker dem som tilber Ham slik. |
| 24 Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« | 24 Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.« | 24 Gud er Ånd, og de som tilber Ham, må tilbe i ånd og sannhet." |
| 25 Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal komme« ? det vil sige Kristus; »når han kommer, vil han fortælle os alt.« | 25 Kvinden siger til ham: »Jeg ved, at Messias kommer (han, som kaldes Kristus); når han kommer, skal han forkynde os alt.« | 25 Kvinnen sier til Ham: "Jeg vet at Messias kommer," Han som kalles Kristus. "Når Han kommer, skal Han forkynne oss alt." |
| 26 Jesus sagde til hende: »Det er mig, den der taler til dig.« | 26 Jesus siger til hende: »Det er mig, jeg, som taler med dig.« | 26 Jesus sier til henne: "Jeg er Han, Jeg som taler med deg." |
| 27 Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. | 27 I det samme kom hans disciple, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde; dog var der ingen, der spurgte: Hvad vil du, eller hvorfor taler du med hende? | 27 I det samme kom disiplene Hans, og de undret seg over at Han snakket med en kvinne. Likevel sa ingen: "Hva ønsker Du?" eller: "Hvorfor snakker Du med henne?" |
| 28 Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: | 28 Kvinden lod nu sin vandkrukke stå og gik ind i byen, og hun siger til folk: | 28 Så lot kvinnen vannkrukken sin stå igjen og gikk inn i byen. Hun sier til folket: |
| 29 »Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?« | 29 »Kom og se en mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han ikke skulle være Kristus?« | 29 "Kom, se et Menneske som fortalte meg alt jeg har gjort. Kunne Han være Kristus?" |
| 30 De gik ud af byen og gav sig på vej ud til ham. | 30 Så gik de ud af byen og gav sig på vej hen til ham. | 30 Så gikk de ut av byen og kom til Ham. |
| 31 I mellemtiden sagde disciplene til ham: »Rabbi, kom og spis!« | 31 Imidlertid bad disciplene ham og sagde: »Rabbi«, spis!« | 31 I mellomtiden bad disiplene Ham og sa: "Rabbi, spis!" |
| 32 Men han sagde til dem: »Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.« | 32 Men han sagde til dem: »Jeg har mad at spise, som I ikke kender.« | 32 Men Han sa til dem: "Jeg har mat å ete som dere ikke kjenner." |
| 33 Da sagde disciplene til hinanden: »Mon nogen har givet ham noget at spise?« | 33 Da sagde disciplene til hverandre: »Skulle nogen have bragt ham noget at spise?« | 33 Derfor sa disiplene til hverandre: "Har noen kommet til Ham med noe å spise?" |
| 34 Jesus sagde til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk. | 34 Jesus siger til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuld byrde hans gerning. | 34 Jesus sier til dem: "Min mat er å gjøre Hans vilje som sendte Meg, og å fullføre Hans gjerning. |
| 35 Siger I ikke: Fire måneder tager det endnu, så kommer høsten? Men jeg siger jer: Luk.jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst. | 35 Siger I ikke: »Der er endnu fire måneder, til høsten kommer?« Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten. | 35 Sier ikke dere: Det er ennå fire måneder før høsten kommer? Se, Jeg sier dere, løft øynene deres og se på markene! De er allerede hvite til høsten! |
| 36 Den, der høster, får allerede nu sin løn og samler afgrøde til evigt liv, så at den, der sår, og den, der høster, kan glæde sig sammen. | 36 Allerede nu får den, der høster, løn og samler frugt til evigt liv, så de kan glæde sig sammen, både den, som sår, og den, som høster. | 36 Og den som høster, får lønn og samler frukt til evig liv, slik at både den som sår og den som høster kan glede seg sammen. |
| 37 For her gælder det ord: 'Én sår, og en anden høster.' | 37 Thi her er det ord sandt: »En sår, og en anden høster.« | 37 For her er dette ordet sant: Én sår, og en annen høster. |
| 38 Jeg har sendt jer ud for at høste det, I ikke har slidt med; andre har slidt, og I nyder godt af deres slid.« | 38 Jeg har sendt jer ud for at høste det, som I ikke har arbejdet med; andre har arbejdet, og I er gået ind i deres arbejde.« | 38 Jeg sendte dere ut for å høste det dere ikke har arbeidet for. Andre har arbeidet, og dere har gått inn i arbeidet deres." |
| 39 Mange samaritanere fra den by kom til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: »Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort.« | 39 Fra den by kom mange af samaritanerne til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: »Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.« | 39 Mange av samaritanerne i den byen kom til tro på Ham på grunn av kvinnens ord, da hun vitnet og sa: "Han fortalte meg alt det jeg har gjort." |
| 40 Da nu samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive hos dem. Han blev der i to dage, | 40 Da samaritanerne kom til ham, bad de ham derfor om at blive hos dem; og han blev der to dage. | 40 Da samaritanerne var kommet til Ham, bad de Ham inntrengende om å bli hos dem. Og Han ble der i to dager. |
| 41 og på grund af hans ord kom mange flere til tro. | 41 Og mange flere kom til tro på grund af hans ord. | 41 Og mange flere kom til tro på grunn av Hans Eget ord. |
| 42 Og til kvinden sagde de: »Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.« | 42 Og de sagde til kvinden: »Nu er det ikke længer på grund af din tale, vi tror; thi vi har selv hørt ham og ved nu, at han i sandhed er verdens frelser.« | 42 Så sa de til kvinnen: "Nå er det ikke lenger på grunn av det du sa, at vi tror, for vi har selv hørt Ham, og vi vet at Han i sannhet er verdens Frelser, Kristus." |
| 43 Da de to dage var gået, drog Jesus videre til Galilæa. | 43 Efter de to dages forløb drog han derfra til Galilæa. | 43 Etter to dager drog Han så derfra og gikk til Galilea. |
| 44 Han havde selv vidnet, at en profet ikke er agtet i sit fædreland. | 44 Thi Jesus vidnede selv, at en profet ikke bliver agtet i sit fædreland. | 44 For Jesus selv vitnet at en profet ikke har noen ære på sitt eget hjemsted. |
| 45 Da han nu kom til Galilæa, tog galilæerne godt imod ham, for de havde set alt det, han havde gjort i Jerusalem under festen; de havde jo selv været der ved festen. | 45 Da han nu kom til Galilæa, tog galilæerne vel imod ham, fordi de havde set alt det, han havde gjort i Jerusalem på højtiden; thi også de havde været med ved høj tiden. | 45 Da Han kom til Galilea, tok galileerne imot Ham. De hadde sett alt det Han gjorde i Jerusalem under høytiden. Også de hadde reist til høytiden. |
| 46 Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. | 46 Han kom nu atter til Kana i Galilæa, dér hvor han havde gjort vand til vin. Og i Kapernaum var der en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg. | 46 Så kom Jesus igjen til Kana i Galilea, der Han hadde gjort vann til vin. Der var det en kongelig tjenestemann som hadde en sønn som lå syk i Kapernaum. |
| 47 Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. | 47 Da han hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, drog han hen til ham og bad om, at han ville komme ned og helbrede hans søn; thi han lå for døden. | 47 Da han hørte at Jesus var kommet fra Judea til Galilea, gikk han til Ham og bad Ham inntrengende om å komme ned og helbrede sønnen hans, for han var døden nær. |
| 48 Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« | 48 Jesus sagde da til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro.« | 48 Da sa Jesus til ham: "Hvis dere ikke ser tegn og under, vil dere aldri tro." |
| 49 Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.« | 49 Embedsmanden siger til ham: »Herre! kom, før min lille dreng dør.« | 49 Den kongelige tjenestemannen sa til Ham: "Herre, kom ned før barnet mitt dør!" |
| 50 Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; | 50 Jesus siger til ham: »Gå hjem! din søn lever.« Manden troede det ord, Jesus sagde til ham, og gik. | 50 Jesus sa til ham: "Gå hjem! Din sønn lever." Mannen trodde ordet som Jesus sa til ham, og han gikk av sted. |
| 51 og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. | 51 Og allerede medens han var på hjemvejen, mødte han sine tjenere, som sagde, at hans dreng levede. | 51 Mens han var på vei ned, ble han møtt av tjenerne sine, og de sa til ham: "Din sønn lever!" |
| 52 Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« | 52 Så spurgte han dem ud om den time, da det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« | 52 Så spurte han dem om hvilken time han var blitt bedre. Og de sa til ham: "I går ved den sjuende time forlot feberen ham." |
| 53 Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro. | 53 Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus sagde til ham: »Din søn lever;« og han selv og hele hans husstand kom til troen. | 53 Da visste faren at det var i samme time som Jesus sa til ham: "Din sønn lever." Og han selv trodde, det samme gjorde alt hans husfolk. |
| 54 Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa. | 54 Også dette andet tegn gjorde Jesus, da han kom fra Judæa til Galilæa. | 54 Dette var det andre tegnet Jesus gjorde da Han var kommet fra Judea til Galilea. |