Johannesevangeliet 5 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. | 1 Derefter indtraf en af jødernes højtider, og Jesus drog op til Jerusalem. | 1 Etter dette var det en høytid for jødene, og Jesus drog opp til Jerusalem. |
| 2 Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. | 2 Der ligger i Jerusalem ved Fåreporten en dam, som på hebraisk hedder Betesda. Ved den findes der fem søjlegange, | 2 I Jerusalem er det en dam like ved Saueporten, som på hebraisk kalles Betesda, og som har fem søyleganger. |
| 3 I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. | 3 hvor der lå en mængde syge mennesker, blinde, lamme, visne, som ventede på, at vandet skulle komme i bevægelse. | 3 I disse lå det en stor mengde syke mennesker, blinde, lamme og krøplinger, som ventet på at vannet skulle bli rørt opp. |
| 4 Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. | 4 Thi på visse tider fo'r en Herrens engel ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den, som da, efter at vandet var kommet i oprør, først steg ned deri, blev rask, hvilken sygdom han end led af. | 4 En engel steg nemlig ned i dammen på en bestemt tid og rørte opp vannet. Den som da gikk uti først, etter at vannet var opprørt, ble frisk, hvilken sykdom han enn hadde. |
| 5 Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. | 5 Der var der en mand, som havde været syg i otteogtredive år. | 5 Det var en mann der som hadde hatt en sykdom i trettiåtte år. |
| 6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« | 6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang tid, siger han til ham: »Vil du være rask?« | 6 Da Jesus så ham ligge der og visste at han allerede hadde hatt det slik en lang tid, sier Han til ham: "Vil du bli frisk?" |
| 7 Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« | 7 Den syge svarede ham: »Herre! jeg har ingen til at bringe mig ned i dammen, når vandet er kommet i oprør; mens jeg er på vej, stiger en anden ned før mig.« | 7 Den syke mannen svarte Ham: "Herre, jeg har ikke et menneske som kan få meg uti dammen når vannet blir opprørt. Mens jeg er på vei, går en annen uti før meg." |
| 8 Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« | 8 Jesus siger til ham: »Stå op, tag din seng og gå!« | 8 Jesus sier til ham: "Reis deg, ta opp sengen din og gå!" |
| 9 Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Men det var sabbat den dag; | 9 Og straks blev manden rask, og han tog sin seng og gik. Nu var det sabbat den dag; | 9 Straks ble mannen frisk, tok opp sengen sin og gikk. Men det var sabbat den dagen. |
| 10 derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.« | 10 derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat; du har ikke lov at bære din seng.« | 10 Derfor sa jødene til ham som var blitt helbredet: "Det er sabbat. Du har ikke lov til å bære sengen." |
| 11 Han svarede dem: »Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« | 11 Han svarede dem: »Han, som gjorde mig rask, sagde til mig: »Tag din seng og gå!« | 11 Han svarte dem: "Han som gjorde meg frisk, sa til meg: Ta sengen din og gå!" |
| 12 De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?« | 12 Da spurgte de ham: »Hvem var den mand, som sagde til dig: »Tag din seng og gå?« | 12 Da spurte de ham: "Hvem er Det Mennesket som sa til deg: Ta sengen din og gå?" |
| 13 Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. | 13 Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde fjernet sig, da der var mange mennesker på stedet. | 13 Men han som var blitt helbredet, visste ikke hvem det var, for Jesus hadde trukket seg tilbake av hensyn til den store folkemengden som var på stedet. |
| 14 Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« | 14 Siden finder Jesus ham i helligdommen, og han sagde til ham: »Se, nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ramme dig.« | 14 Deretter fant Jesus ham i templet, og Han sa til ham: "Se, du er blitt frisk. Synd ikke mer, så ikke noe verre skal ramme deg." |
| 15 Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask. | 15 Manden gik hen og fortalte jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask. | 15 Mannen gikk da av sted og fortalte jødene at det var Jesus som hadde gjort ham frisk. |
| 16 Derfor gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat. | 16 Derfor forfulgte jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat. | 16 På grunn av dette forfulgte jødene Jesus, og de prøvde å få drept Ham, fordi Han hadde gjort alt dette på sabbaten. |
| 17 Men Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.« | 17 Men han svare de dem: »Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.« | 17 Men Jesus svarte dem: "Min Far arbeider fortsatt, også Jeg arbeider." |
| 18 Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig. | 18 Derfor stræbte da jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød sabbaten, men også kaldte Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lig. | 18 Derfor forsøkte jødene enda mer å få Ham drept, fordi Han ikke bare brøt sabbaten, men også sa at Gud var Hans Far, og gjorde Seg Selv lik Gud. |
| 19 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. | 19 Så svarede Jesus og sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det samme gør også Sønnen. | 19 Da svarte Jesus og sa til dem: "Sannelig, sannelig sier Jeg dere: Sønnen kan ikke gjøre noe av Seg Selv, men bare det Han ser Faderen gjøre. For det Han gjør, gjør Sønnen likedan. |
| 20 For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. | 20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, ja endnu større gerninger end disse skal han vise ham, så I må undre jer. | 20 For Faderen elsker Sønnen og viser Ham alt det Han Selv gjør. Han skal vise Ham større gjerninger enn disse, for at dere skal undre dere. |
| 21 For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil. | 21 Thi ligesom Faderen opvækker de døde og gør levende, således gør Sønnen også levende, hvem han vil. | 21 For slik som Faderen vekker opp de døde og gjør dem levende, slik gjør også Sønnen levende dem Han vil. |
| 22 Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, | 22 Faderen dømmer jo heller ikke nogen, men al dom har han overladt Sønnen, | 22 For Faderen dømmer ingen, men Han har overgitt hele dommen til Sønnen, |
| 23 for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham. | 23 for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen, som har sendt ham. | 23 for at alle skal ære Sønnen, slik de ærer Faderen. Den som ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen, som sendte Ham. |
| 24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. | 24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. | 24 Sannelig, sannelig sier Jeg dere: Den som hører Mitt ord og tror på Ham som har sendt Meg, han har evig liv og skal ikke komme til dom, men er gått over fra døden til livet. |
| 25 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. | 25 Sandelig, sandelig siger jeg eder: den time kommer, ja, er nu, da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, som hører den, skal leve. | 25 Sannelig, sannelig sier Jeg dere: Den time kommer, og er nå, da de døde skal høre Guds Sønns røst. Og de som hører, skal leve. |
| 26 For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. | 26 Thi ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. | 26 For slik som Faderen har liv i Seg Selv, slik har Han også gitt Sønnen å ha liv i Seg Selv. |
| 27 Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. | 27 Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. | 27 Og Han har også gitt Ham myndighet til å holde dom, fordi Han er Menneskesønnen. |
| 28 I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst | 28 Undres ikke her over! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, | 28 Undre dere ikke over dette. For den timen kommer da alle som er i gravene skal høre Hans røst |
| 29 og gå ud af dem ? de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom. | 29 og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom. | 29 og komme fram, de som har gjort godt, til livets oppstandelse, og de som har gjort ondt, til dommens oppstandelse. |
| 30 Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. | 30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, thi jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig. | 30 Jeg kan ikke gjøre noe ut fra Meg Selv. Etter det Jeg hører, dømmer Jeg. Og Min dom er rettferdig, for Jeg søker ikke Min Egen vilje, men Faderens vilje, Han som har sendt Meg. |
| 31 Er det kun mig selv, som vidner om mig, er mit vidnesbyrd ikke gyldigt. | 31 Er det kun mig selv, der vidner om mig, så er mit vidnesbyrd ikke gyldigt. | 31 Dersom Jeg vitner om Meg Selv, er Mitt vitnesbyrd ikke sant. |
| 32 Der er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det vidnesbyrd, han aflægger om mig, er gyldigt. | 32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det vidnesbyrd, han aflægger om mig, er gyldigt. | 32 Det er en annen som vitner om Meg, og Jeg vet at det vitnesbyrdet Han vitner om Meg, er sant. |
| 33 I sendte bud til Johannes, og han vidnede om sandheden. | 33 I har sendt bud til Johannes, og han har givet sandheden sit vidnesbyrd. | 33 Dere har sendt bud til Johannes, og han har vitnet om sannheten. |
| 34 Ikke at jeg skal have mit vidnesbyrd fra et menneske, men jeg siger dette, for at I skal blive frelst. | 34 Dog, jeg henter ikke vidnesbyrdet fra et menneske; men dette siger jeg, for at I skal frelses. | 34 Ikke at Jeg tar imot vitnesbyrd fra et menneske, men Jeg sier alt dette for at dere skal bli frelst. |
| 35 Johannes var en lampe, som brændte, og som lyste, og for en tid lod I jer gerne begejstre af lyset fra ham. | 35 Han var den brændende og skinnende lampe, og til en tid ville I fryde jer ved hans lys. | 35 Han var lampen som brant og lyste, og for en tid var dere villige til å glede dere i hans lys. |
| 36 Men det vidnesbyrd, jeg har, er større end det, Johannes aflagde; for de gerninger, som Faderen har givet mig at fuldføre, selve de gerninger, jeg gør, vidner om mig, at Faderen har udsendt mig. | 36 Men det vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes': de gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de gerninger, jeg gør, vidner om mig, at Faderen har sendt mig. | 36 Men Jeg har et større vitnesbyrd enn det som kom fra Johannes, for de gjerningene som Faderen har gitt Meg å fullføre, selve de gjerningene Jeg gjør, vitner om Meg, at Faderen har sendt Meg. |
| 37 Og Faderen, som har sendt mig, han har selv vidnet om mig. I har aldrig hørt hans røst og heller ikke set hans skikkelse, | 37 Ja, Faderen, som sendte mig, han har selv vidnet om mig. Hans røst har I aldrig hørt, ej heller har I set hans skikkelse, | 37 Og Faderen Selv, som har sendt Meg, har vitnet om Meg. Dere har aldri verken hørt Hans røst eller sett Hans skikkelse. |
| 38 og hans ord lader I ikke blive i jer, for ham, som han har udsendt, ham tror I ikke. | 38 og hans ord har I ikke blivende i jer; thi den, som han sendte, ham tror I ikke. | 38 Men dere har ikke Hans ord boende i dere, for Den Han sendte, Ham tror dere ikke. |
| 39 I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. | 39 I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig. | 39 Dere gransker Skriftene, for dere mener at dere har evig liv i dem, nettopp de vitner om Meg. |
| 40 Og dog vil I ikke komme til mig og få liv. | 40 Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv. | 40 Men dere vil ikke komme til Meg så dere kan ha liv. |
| 41 Min ære vil jeg ikke have fra mennesker; | 41 Ære fra mennesker tager jeg ikke imod; | 41 Jeg tar ikke imot ære fra mennesker. |
| 42 nej, for jeg ved, at I ikke har Guds kærlighed i jer. | 42 men jeg kender jer, at I ikke har Guds kærlighed i jer. | 42 Men Jeg kjenner dere og vet at dere ikke har Guds kjærlighet i dere. |
| 43 Jeg er kommet i min faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, skal I nok tage imod ham. | 43 Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod. | 43 Jeg er kommet i Min Fars navn, og dere tar ikke imot Meg. Hvis en annen kommer i sitt eget navn, så tar dere imot ham. |
| 44 Hvordan skal I kunne tro, når I vil have jeres ære fra hinanden og ikke søger æren hos den eneste Gud? | 44 Hvordan skulle I kunne tro, I, som tager imod ære af hverandre, men den ære, som er fra den eneste Gud, søger I ikke. | 44 Hvordan kan dere tro, dere som tar ære fra hverandre, og den æren som kommer fra den eneste Gud, søker dere ikke? |
| 45 Tro ikke, at jeg vil anklage jer hos Faderen; den, der anklager jer, er Moses, ham I har sat jeres håb til. | 45 Tænk ikke, at det er mig, der vil anklage jer hos Faderen; der er en, som anklager jer, Moses, som I har sat jeres håb til. | 45 Tenk ikke at det er Jeg som skal anklage dere for Faderen. Det er én som anklager dere, Moses, han som dere har satt deres lit til. |
| 46 Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. | 46 Thi hvis I troede Moses, ville I tro mig; thi om mig har han skrevet. | 46 For dersom dere trodde Moses, ville dere ha trodd Meg. Han skrev jo om Meg. |
| 47 Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?« | 47 Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skulle I da kunne tro mine ord?« | 47 Men hvis dere ikke tror hans skrifter, hvordan kan dere da tro Mine ord?" |