Johannesevangeliet 8 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. | 1 men Jesus gik ud til Oliebjerget. | 1 Men Jesus gikk ut til Oljeberget. |
| 2 Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham | 2 Og tidligt om morgenen vendte han tilbage til helligdommen, og alt folket kom til ham, og han satte sig og lærte dem. | 2 Tidlig om morgenen kom Han igjen inn i templet, og alt folket kom til Ham. Og Han satte seg ned og lærte dem. |
| 3 og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, | 3 Og de skriftkloge og farisæerne kommer med en kvinde, som var grebet i hor, og stiller hende frem i midten. | 3 Da kom de skriftlærde og fariseerne til Ham med en kvinne som var grepet i ekteskapsbrudd. Og da de hadde ført henne fram midt imellom dem, |
| 4 og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« | 4 De siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i hor. | 4 sa de til Ham: "Mester, denne kvinnen ble grepet på fersk gjerning i ekteskapsbrudd. |
| 5 Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. | 5 I loven har Moses befalet os at stene den slags kvinder. Hvad siger nu du?« | 5 I loven har Moses befalt oss at slike skal steines. Men hva sier Du?" |
| 6 Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« | 6 Dette sagde de for at stille en fælde for ham, så de kunne få noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev på jorden med sin finger. | 6 Dette sa de for å prøve Ham, så de kunne få noe å anklage Ham for. Men Jesus bøyde seg og skrev på jorden med fingeren, som om Han ikke hørte. |
| 7 Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. | 7 Da de nu blev ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende!« | 7 Men da de fortsatte å spørre Ham, rettet Han Seg opp og sa til dem: "Den syndfrie blant dere skal kaste stein på henne først." |
| 8 Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. | 8 Så bøjede han sig igen ned og skrev på jorden. | 8 Og på nytt bøyde Han seg ned og skrev på jorden. |
| 9 Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« | 9 Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, de ældste først; og han blev alene tilbage med kvinden, som stod der i midten. | 9 Men de som hørte dette, ble dømt av sin samvittighet og gikk bort, én etter én, de eldste først, så alle de andre. Og Jesus ble alene igjen med kvinnen som stod midt på området. |
| 10 Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.« | 10 Da rettede Jesus sig op og sagde til hende: »Kvinde! hvor er de andre? Var der ingen, som fordømte dig?« | 10 Da Jesus hadde reist Seg og ikke så andre enn kvinnen, sa Han til henne: "Kvinne, hvor er disse anklagerne dine? Har ingen fordømt deg?" |
| 11 Atter talte Jesus til dem og sagde: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« | 11 Hun svarede: »Nej, Herre! ingen!« Da sagde Jesus,: »Jeg fordømmer dig heller ikke, gå bort, synd fra nu af ikke mere!« | 11 Hun sa: "Ikke én, Herre." Jesus sa til henne: "Heller ikke Jeg fordømmer deg. Gå bort og synd ikke mer!" |
| 12 Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.« | 12 Jesus talte nu atter til dem og sagde: »Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« | 12 Da talte Jesus på nytt til dem og sa: "Jeg er verdens lys. Den som følger Meg, skal ikke vandre i mørket, men ha livets lys." |
| 13 Jesus svarede: »Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. | 13 Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv, dit vidnesbyrd er ikke gyldigt!« | 13 Da sa fariseerne til Ham: "Du vitner om Deg Selv. Ditt vitnesbyrd er ikke sant." |
| 14 I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. | 14 Jesus svarede og sagde til dem: »Om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd dog gyldigt, thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvorhen jeg går; men I ved ikke, hvorfra jeg kommer, eller hvorhen jeg går. | 14 Jesus svarte og sa til dem: "Selv om Jeg vitner om Meg Selv, er Mitt vitnesbyrd sant, for Jeg vet hvor Jeg kommer fra og hvor Jeg går. Men dere vet ikke hvor Jeg kommer fra og hvor Jeg går. |
| 15 Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. | 15 I dømmer efter det udvortes, jeg dømmer ingen. | 15 Dere dømmer etter kjødet. Jeg dømmer ingen. |
| 16 Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. | 16 Men om jeg også dømmer, er min dom ret, thi jeg er ikke ene om den, men sammen med mig er han, som sendte mig. | 16 Men likevel, om Jeg dømmer, er Min dom sann. For Jeg er ikke alene om den, men Jeg er sammen med Faderen som sendte Meg. |
| 17 Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.« | 17 Der står også skrevet i jeres lov, at hvad to mennesker vidner, er gyldigt. | 17 Det står også skrevet i loven deres at to menneskers vitnesbyrd er sant. |
| 18 De spurgte så: »Hvor er din fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader.« | 18 Om mig aflægger jeg selv vidnesbyrd, og også Faderen, som sendte mig, vidner om mig.« | 18 Jeg er Den som vitner om Meg Selv, og Faderen som sendte Meg, vitner om Meg." |
| 19 Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet. | 19 De spurgte ham da: »Hvor er din Fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min Fader; hvis I kendte mig, ville I også kende min Fader.« | 19 Da sa de til Ham: "Hvor er Din Far?" Jesus svarte: "Dere kjenner verken Meg eller Min Far. Hvis dere hadde kjent Meg, hadde dere også kjent Min Far." |
| 20 Atter sagde han til dem: »Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, kan I ikke komme.« | 20 Disse ord talte Jesus ved tempelblokken, da han lærte i helligdommen; dog greb ingen ham, fordi hans time endnu ikke var kommet. | 20 Disse ord talte Jesus ved tempelkisten, mens Han underviste i templet. Og ingen la hånd på Ham, for timen Hans var ennå ikke kommet. |
| 21 Da sagde jøderne: »Han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme?« | 21 Han sagde så atter til dem: »Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, der kan I ikke komme.« | 21 Da sa Jesus til dem igjen: "Jeg går bort, og dere skal lete etter Meg, og dere skal dø i deres synd. Dit Jeg går, kan dere ikke komme." |
| 22 Han sagde til dem: »I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. | 22 Da sagde jøderne: »Han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: »Hvor jeg går hen, der kan I ikke komme?« | 22 Så sa jødene: "Kommer Han til å ta livet av Seg, siden Han sier: Dit Jeg går, kan dere ikke komme?" |
| 23 Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« | 23 Og han sagde til dem: »I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden! | 23 Han sa til dem: "Dere er nedenfra. Jeg er ovenfra. Dere er av denne verden. Jeg er ikke av denne verden. |
| 24 Så spurgte de ham: »Hvem er du.« Jesus svarede: »Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. | 24 Derfor sagde jeg til jer, at I skal dø i jeres synder; thi hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« | 24 Derfor sa Jeg til dere at dere skal dø i deres synder. For dersom dere ikke tror at Jeg er Den Jeg er, skal dere dø i deres synder." |
| 25 Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.« | 25 De spurgte ham da: »Hvem er du?« Jesus svarede dem: »Just det, som jeg siger jer! | 25 Da sa de til Ham: "Hvem er Du?" Jesus sa til dem: "Akkurat det som Jeg har sagt dere fra begynnelsen. |
| 26 De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. | 26 Vel har jeg meget at sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og kun hvad jeg har hørt af ham, taler jeg til verden.« | 26 Jeg har mye å si og å dømme om dere. Men Han som sendte Meg, er sannferdig. Og Jeg taler til verden alt det som Jeg har hørt fra Ham." |
| 27 Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. | 27 De forstod ikke, at det var om Faderen, han talte til dem. | 27 De forstod ikke at Han talte til dem om Faderen. |
| 28 Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« | 28 Da sagde Jesus: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, så skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg ikke gør noget af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg. | 28 Så sa Jesus til dem: "Når dere opphøyer Menneskesønnen, da skal dere vite at Jeg er Den Jeg er, og at Jeg ikke gjør noe av Meg Selv. Men Jeg taler alt slik som Min Far lærte Meg. |
| 29 Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. | 29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg altid gør, hvad der er ham velbehageligt.« | 29 Han som sendte Meg, er med Meg. Faderen har ikke latt Meg bli igjen alene, for Jeg gjør alltid det som behager Ham." |
| 30 Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, | 30 Mens han talte således, kom mange til tro på ham. | 30 Da Han talte disse ordene, var det mange som kom til tro på Ham. |
| 31 og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« | 31 Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, | 31 Da sa Jesus til de jødene som var kommet til tro på Ham: "Hvis dere blir i Mitt ord, er dere i sannhet Mine disipler. |
| 32 De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« | 32 og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.« | 32 Og dere skal kjenne sannheten, og sannheten skal gjøre dere fri." |
| 33 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. | 33 De svarede ham: »Vi er Abrahams slægt og har aldrig været nogens trælle; hvor kan du da sige: »I skal blive frie?« | 33 De svarte Ham: "Vi er Abrahams ætt og har aldri vært treller under noen. Hvordan kan Du si: Dere skal bli fri?" |
| 34 Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. | 34 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: enhver, der gør synd, er syndens træl. | 34 Jesus svarte dem: "Sannelig, sannelig sier Jeg dere: Den som gjør synd, er syndens trell. |
| 35 Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. | 35 Men trællen bliver ikke bestandig i huset; sønnen bliver der bestandig. | 35 Trellen blir ikke i huset til evig tid. Sønnen blir der til evig tid. |
| 36 Jeg ved, I er Abrahams efterkommere; men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. | 36 Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie. | 36 Så hvis Sønnen gjør dere fri, da blir dere virkelig fri." |
| 37 Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen; og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader.« | 37 Jeg ved, at I er Abrahams slægt; men I søger at slå mig ihjel, fordi mit ord ikke har fremgang i jer. | 37 "Jeg vet at dere er av Abrahams ætt, men dere søker å drepe Meg, fordi Mitt ord ikke har noe rom hos dere. |
| 38 De svarede: »Vores fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. | 38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; ligeså gør I det, som I har hørt af jeres fader.« | 38 Jeg taler det Jeg har sett hos Min Far, og dere gjør det dere har sett hos deres far." |
| 39 Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke. | 39 De svarede og sagde til ham: »Vor fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Hvis I er Abrahams børn, gør så Abrahams gerninger. | 39 De svarte og sa til Ham: "Abraham er vår far." Jesus sa til dem: "Hvis dere var Abrahams barn, ville dere gjort Abrahams gjerninger. |
| 40 I gør jeres faders gerninger.« Da sagde de til ham: »Vi er ikke uægte børn; vi har kun én fader, og det er Gud.« | 40 Men nu søger I at slå mig ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Noget sådant har Abraham ikke gjort. | 40 Men nå forsøker dere å drepe Meg, et Menneske som har fortalt dere sannheten som Jeg har hørt fra Gud. Abraham gjorde ikke slikt. |
| 41 Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. | 41 I gør jeres faders gerninger!« De sagde til ham: »Vi er ikke avlet i utugt; kun én fader har vi, det er Gud.« | 41 Dere gjør deres fars gjerninger." Da sa de til Ham: "Vi ble ikke født i hor. Vi har én Far - Gud." |
| 42 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. | 42 Jesus svarede dem: »Var Gud jeres Fader, så ville I elske mig; thi fra Gud er jeg udgået og kom men, jeg er ikke kom men af mig selv, men han har sendt mig. | 42 Jesus sa til dem: "Hvis Gud var deres Far, hadde dere elsket Meg, for Jeg er utgått fra Gud og kommet hit. Jeg er heller ikke kommet av Meg Selv, men Han sendte Meg. |
| 43 I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. | 43 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg taler? fordi I ikke kan høre mit ord. | 43 Dere er av deres far, djevelen, og dere vil følge deres fars lyster. Han var en morder fra begynnelsen og står ikke i sannheten, for det er ingen sannhet i ham. Når han taler løgn, taler han ut fra sitt eget, for han er en løgner og løgnens far. |
| 44 Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. | 44 I har Djævelen til fader, og I er vil lige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja, løgnens fader. | 44 Hvorfor forstår dere ikke Min tale? Fordi dere ikke er i stand til å høre Mitt ord. |
| 45 Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? | 45 Men mig tror I ikke, fordi jeg siger sandheden. | 45 Men fordi Jeg taler sannheten, tror dere Meg ikke. |
| 46 Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.« | 46 Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd? Når jeg siger sandhed, hvorfor tror I mig da ikke? | 46 Hvem av dere kan overbevise Meg om synd? Og hvis Jeg sier sannheten, hvorfor tror dere Meg ikke? |
| 47 Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« | 47 Den, som er af Gud, hører Guds ord; derfor hører I det ikke, fordi I ikke er af Gud.« | 47 Den som er av Gud, hører Guds ord. Derfor hører dere ikke, fordi dere ikke er av Gud." |
| 48 Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. | 48 Jøderne svarede og sagde til ham: »Er det ikke med rette, vi siger, at du er en samaritaner og besat af en ond ånd?« | 48 Da svarte jødene og sa til Ham: "Sier vi ikke med rette at Du er en samaritan og besatt av en demon?" |
| 49 Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. | 49 Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af nogen ond ånd, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig. | 49 Jesus svarte: "Jeg har ingen demon. Men Jeg ærer Min Far, og dere vanærer Meg. |
| 50 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.« | 50 Selv søger jeg ikke min egen ære; der er En, som søger den, og som dømmer. | 50 Jeg søker ikke Min Egen ære. Det er En som søker den og dømmer. |
| 51 Da sagde jøderne til ham: »Nu ved vi, at du er besat af en dæmon. Abraham døde, og profeterne døde, og så siger du: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed smage døden. | 51 Sandelig, sandelig siger jeg eder: om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke se døden.« | 51 Sannelig, sannelig sier Jeg dere: Om noen holder fast på Mitt ord, skal han aldri i evighet se døden." |
| 52 Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo døde? Også profeterne døde. Hvem tror du, du er?« | 52 Jøderne sagde til ham: »Nu ved vi da, at du er besat af en ond ånd; Abraham er død, profeterne ligeså, og dog siger du: »Om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke smage døden.« | 52 Da sa jødene til Ham: "Nå vet vi at Du har en demon! Abraham er død og det samme er profetene, og Du sier: Om noen holder fast på Mitt ord, skal han aldri i evighet smake døden. |
| 53 Jesus svarede: »Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, ham som I siger om: Han er vores Gud; | 53 Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo er død? Profeterne er også døde; hvem gør du dig selv til?« | 53 Er Du større enn vår far Abraham, som er død? Også profetene er døde. Hvem er det Du utgir Deg for å være?" |
| 54 og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og siger jeg, at jeg ikke kender ham, så bliver jeg en løgner ligesom I; men jeg kender ham, og jeg holder fast ved hans ord. | 54 Jesus svarede: »Hvis jeg ville give mig selv ære, ville min ære ikke være noget værd; men nu er det min Fader, som giver mig ære, ham, om hvem I siger: »Han er vor Gud,« | 54 Jesus svarte: "Hvis Jeg ærer Meg selv, er Min ære ingenting. Det er Min Far som ærer Meg, Ham dere omtaler som deres Gud. |
| 55 Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.« | 55 skønt I aldrig har kendt ham; men jeg kender ham. Og hvis jeg ville sige: »Jeg kender ham ikke,« så ville jeg være en løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder fast ved hans ord. | 55 Likevel har dere ikke kjent Ham, men Jeg kjenner Ham. Hvis Jeg sier: Jeg kjenner Ham ikke, er Jeg en løgner som dere. Men Jeg kjenner Ham og holder Hans ord. |
| 56 Da sagde jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?« | 56 Abraham, jeres fader, frydede sig over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.« | 56 Deres far Abraham frydet seg over å se Min dag, og han så den og gledet seg." |
| 57 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« | 57 Da sagde jøderne til ham: »Du er ikke halvtreds år endnu, og du har set Abraham!« | 57 Da sa jødene til Ham: "Du er ennå ikke femti år gammel, og Du har sett Abraham?" |
| 58 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen. | 58 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: før Abraham blev til, er jeg.« | 58 Jesus sa til dem: "Sannelig, sannelig sier Jeg dere: Jeg er før Abraham var." |
| 59 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. | 59 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus skjulte sig og gik bort fra helligdommen. | 59 Da tok de opp steiner for å kaste på Ham. Men Jesus skjulte Seg og gikk ut av templet. Han gikk midt imellom dem og kom forbi på den måten. |