Jonas bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. | 1 Jonas's takkesang Men Herren bød en stor fisk sluge Jonas; og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. | 1 Herren hadde sett ut en stor fisk som skulle sluke Jona. Jona var i fiskens buk i tre dager og tre netter. |
| 2 Fra fiskens bug bad Jonas til Herren sin Gud: | 2 Da bad Jonas i fiskens bug til Herren sin Gud | 2 Da bad Jona til Herren sin Gud fra fiskens buk. |
| 3 I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig; fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig. | 3 Og sagde: jeg råbte i nøden til Herren, og han svarede mig; jeg skreg fra dødsrigets skød, og du hørte min røst. | 3 Han sa: Jeg ropte til Herren i min nød, og Han svarte meg. Fra dødsrikets dyp ropte jeg, og Du hørte min røst. |
| 4 Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over mig. | 4 Du kasted mig i dybet midt i havet, strømmen omgav mig; alle dine brændinger og bølger skyllede over mig. | 4 For Du kastet meg i dypet, ut i havets hjerte, og vannstrømmene omgav meg. Alle Dine bølger og Dine brottsjøer gikk over meg. |
| 5 Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig; får jeg igen dit hellige tempel at se? | 5 Jeg tænkte: »Bort er jeg stødt fra dine øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige tempel.« | 5 Da sa jeg: "Jeg er kastet bort fra Dine øyne. Likevel vil jeg igjen se opp mot Ditt hellige tempel." |
| 6 Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. | 6 Vandene trued min sjæl, dybet omgav mig, tang var viklet om mit hoved; til bjergenes rødder | 6 Vannene trengte seg inn på meg helt til sjelen. Dypet lukket seg rundt meg. Tang viklet seg rundt mitt hode. |
| 7 Jeg var kommet ned til-bjergenes rødder, jordens porte var for evigt slået i bag mig. Men du, Herre min Gud, løftede mig op fra graven. | 7 steg jeg ned, til jordens slåer, de evige grundvolde; da drog du mit liv op af graven, herre min Gud. | 7 Jeg for ned til fjellenes grunnvoller. Jorden med sine bommer lukket seg bak meg for evig. Men Du førte mitt liv opp fra graven, Herre min Gud. |
| 8 Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren; min bøn nåede til dig i dit hellige tempel. | 8 Da min sjæl vansmægtede i mig, kom jeg Herren i hu, og min bøn steg op til dig i dit hellige tempel. | 8 Da min sjel ble kraftløs i meg, husket jeg på Herren. Min bønn ble sendt opp til Deg, inn i Ditt hellige tempel. |
| 9 De, der dyrker falske guder, svigter troskaben mod dig. | 9 De, der dyrker det tomme gøgl, lader gudsfrygt fare; | 9 De som holder seg til tomme avguder, har forlatt sin barmhjertighet. |
| 10 Men jeg vil ofre til dig med takkesang; jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde. Frelsen kommer fra Herren! | 10 men jeg vil bringe dig ofre med lovsangs toner og indfri de løfter, jeg gav. Hos Herren er frelse. | 10 Men jeg vil ofre til Deg med takkesangens røst. Jeg vil holde det jeg har lovt. Frelsen er fra Herren! |
| 11 Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden. | 11 Så talede Herren til fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre land. | 11 Så talte Herren til fisken, og den spydde Jona opp på tørt land. |