Jonas bog 4 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da blev Jonas meget forbitret og vred. | 1 Men det tog Jonas såre fortrydeligt op, og han blev vred. | 1 Men Jona syntes meget ondt om dette, og han ble vred. |
| 2 Han bad til Herren: »Ak, Herre, var det ikke det, jeg sagde, da jeg endnu var i mit land! Det var jo derfor, jeg ville flygte til Tarshish. Jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab, og at du fortryder ulykken. | 2 Så bad han til Herren og sagde: »Ak, herre! Var det ikke det, jeg tænkte, da jeg endnu var hjemme i mit land? Derfor ville jeg også før fly til tarsis; jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, langmodig og rig på miskundhed, og at du angrer det onde. | 2 Så bad han til Herren og sa: "Å, Herre, var det ikke dette jeg sa da jeg ennå var i mitt hjemland? Derfor flyktet jeg den gangen til Tarsis. For jeg vet at Du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rik på miskunn, En som angrer det onde. |
| 3 Herre, tag nu mit liv, for jeg vil hellere dø end leve.« | 3 Så tag nu, herre, mit liv; thi jeg vil hellere dø end leve.« | 3 Derfor, Herre, ta nå mitt liv fra meg! For det er bedre for meg enn å leve." |
| 4 Herren sagde: »Har du ret til at være vred?« | 4 Men Herren sagde: »Er det med rette; du er vred?« | 4 Da sa Herren: "Er det godt at vreden blir opptent i deg?" |
| 5 Så gik Jonas ud af byen og slog sig ned øst for den. Han lavede sig en hytte og satte sig dér i skyggen for at se, hvad der skete med byen. | 5 Så gik Jonas ud og slog sig ned østen for byen; der byggede han sig en løvhytte og satte sig i skygge under den for at se, hvorledes det gik byen. | 5 Så gikk Jona ut av byen og satte seg øst for byen. Der laget han seg en hytte og satte seg under den i skyggen, så han kunne se hva som ville skje med byen. |
| 6 Gud Herren befalede så en olieplante at skyde op over Jonas, så den kunne skygge for hans hoved og befri ham for hans mismod, og Jonas glædede sig meget over olieplanten. | 6 Da bød Gud Herren en olieplante skyde op over Jonas og skygge over hans hoved for at tage hans mismod, og Jonas glædede sig højligen over den. | 6 Herren Gud hadde utsett en Kikajon-plante og lot den komme opp over Jona, så den kunne gi skygge over hodet hans og lette ham for forargelsen. Jona gledet seg stort over Kikajon-planten. |
| 7 Men da det blev lyst næste morgen, befalede Gud en orm at gnave i olieplanten, så den visnede. | 7 Men ved morgengry næste dag bød Gud en orm stikke olieplanten, så den visnede; | 7 Men da det grydde av morgen neste dag, utså Gud en orm, og den stakk Kikajon-planten så den visnet. |
| 8 Og da solen stod op, befalede Gud en gloende østenvind at komme, og solen stak Jonas i hovedet, så han var ved at besvime. Han bad om at måtte dø og sagde: »Jeg vil hellere dø end leve.« | 8 og da solen stod op, rejste Gud en glødende østenstorm, og solen stak Jonas i hovedet, så han vansmægtede og ønskede sig døden, idet han tænkte: »Jeg vil hellere dø end leve.« | 8 Da solen stod opp, skjedde det at Gud lot det komme en glohet østavind. Solen brant på hodet til Jona så han ble helt avmektig. Da bad han for seg at han måtte få dø og sa "Det er bedre for meg å dø enn å leve." |
| 9 Da sagde Gud til Jonas: »Har du ret til at være vred over olieplanten?« Han svarede: »Jeg har ret til at være dødeligt vred.« | 9 Men Gud sagde til Jonas: »Er det med rette, du er vred for olieplantens skyld?« Han svarede: »Ja, med rette er jeg så vred, at jeg kunne tage min død derover.« | 9 Da sa Gud til Jona: "Er det godt at vreden blir opptent i deg på grunn av Kikajon-planten?" Han sa: "Ja, det er godt at vreden blir opptent i meg like til døden!" |
| 10 Da sagde Herren: »Du har ondt af olieplanten, som du ikke har haft noget arbejde med at få til at gro, men som blev til i løbet af en nat og gik ud i løbet af en nat. | 10 Da sagde Herren: »du ynkes over olieplanten, som du ingen møje har haft med eller opelsket, som blev til på een nat og gik ud på een nat. | 10 Men Herren sa: "Du har medynk med Kikajon-planten som du ikke har strevd med, og heller ikke har fått til å vokse. Den kom opp på én natt og ble borte på én natt. |
| 11 Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve, hvor der er mere end hundrede og tyve tusind mennesker, som ikke kan kende forskel på højre og venstre, foruden en mængde dyr?« | 11 Og jeg skulle ikke ynkes over Nineve, den store stad med mer end tolv gange 10000 mennesker, som ikke kan skelne højre fra venstre, og meget kvæg.« | 11 Skulle ikke Jeg da ha medynk med Ninive, den store byen, der det er mer enn tolv ganger ti tusen mennesker som ikke vet forskjell på sin høyre og venstre hånd. I tillegg er det en mengde buskap." |