Josuabogen 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Manasses stamme fik tildelt land ved lodkastningen, for han var Josefs førstefødte søn. Makir, Manasses førstefødte søn, Gileads far, fik Gilead og Bashan; han var kriger. | 1 Og loddet faldt for Manasses stamme: thi han var Josefs førstefødte. Makir, Manasses førstefødte, Gileads fader - han var nemlig kriger - fik Gilead og Basan. | 1 Det var også en arvedel til Manasses stamme, for han var Josefs førstefødte. Den ble gitt til Makir, Manasses førstefødte, Gileads far, for han var en stridsmann. Derfor ble Gilead og Basan gitt til ham. |
| 2 De øvrige manassitter fik land, slægt for slægt, Abiezers, Heleks, Asriels, Sikems, Hefers og Shemidas sønner. Det er Josefs søn Manasses mandlige efterkommere, slægt for slægt. | 2 Og de øvrige manassiter fik land efter deres slægter, abiezers, heleks, asriels, sjekems, hefers og sjemidas sønner; det er Josef's søn Manasses mandlige efterkommere efter deres slægter. | 2 Og det var en arvedel til resten av Manasses barn, ætt for ætt, til Abiesers barn, Heleks barn, Asriels barn, Sikems barn, Hefers barn og Sjemidas barn. Disse var de mannlige etterkommerne til Manasse, Josefs sønn, ætt for ætt. |
| 3 Selofkad, søn af Hefer, søn af Gilead, søn af Makir, søn af Manasse, havde ingen sønner, kun døtre. Hans døtre hed Makla, Noa, Hogla, Milka og Tirsa. | 3 Men Zelofhad, en søn af hefer, en søn af Gilead, en søn af Makir, en søn af Manasse, havde ingen sønner, kun døtre; og hans døtre hed Mala, Noa, hogla, Milka og tirza. | 3 Men Selofhad, sønn av Hefer, sønn av Gilead, sønn av Makir, Manasses sønn, hadde ingen sønner, men bare døtre. Dette er navnene på døtrene hans: Makla, Noa, Hogla, Milka og Tirsa. |
| 4 De kom hen til præsten Eleazar, til Josva, Nuns søn, og til overhovederne og sagde: "Herren gav Moses befaling om at give os arvelod på linie med vore slægtninge." Da gav han dem arvelod på linie med deres fars brødre efter Herrens befaling. | 4 De trådte frem for præsten Eleazar og Josua, Nuns søn, og øversterne og sagde: »Herren bød Moses give os arvelod iblandt vore brødre!« Da gav han dem efter Herrens bud en arvelod iblandt deres faders brødre. | 4 Og de kom fram for presten Elasar, for Josva, Nuns sønn, og for høvdingene og sa: "Herren befalte Moses å gi oss en arv blant våre brødre." Etter Herrens ord gav han dem derfor en arv blant deres fars brødre. |
| 5 Således fik Manasse tildelt ti dele, foruden Gilead og Bashan øst for Jordan. | 5 Således faldt ti parter på Manasse foruden landet Gilead og Basan hinsides Jordan. | 5 Ti deler tilfalt Manasse, i tillegg til Gileads og Basans land, som var på den andre siden av Jordan, |
| 6 For Manasses døtre fik arvelod ligesom hans sønner. Gilead tilfaldt de øvrige manassitter. | 6 Thi Manasses døtre fik arvelod blandt hans sønner. Men landet Gilead tilfaldt Manasses øvrige efterkommere. | 6 for Manasses døtre fikk en arv blant hans sønner. Og de andre av Manasses sønner fikk Gileads land. |
| 7 Manasses område straktesig fra Asher til Mikmetat syd for Sikem, og grænsen går mod syd til Jashub ved En-Tappua. | 7 Og Manasses grænse går fra Aser til Mikmetat, som ligger østen for Sikem; derpå går grænsen mod syd til befolkningen i en-tappua. | 7 Manasses grense gikk fra Asjer til Mikmetat, som ligger øst for Sikem. Og grensen gikk videre sørover mot dem som bodde i En-Tappuah. |
| 8 Landet omkring Tappua tilfaldt Manasse, men Tappua selv, ved Manasses grænse, tilfaldt efraimitterne. | 8 Manasse fik landskabet tappua; men byen tappua ved Manasses grænse tilfaldt Efraimiterne. | 8 Manasse fikk Tappuah-landet, men selve Tappuah på grensen til Manasse tilhørte Efraims barn. |
| 9 Derpå går grænsen ned til Kana?bækken, syd om bækken; byerne her tilfaldt Efraim midt blandt Manasses byer. Manasses område ligger nord for bækken, og grænsen ender ude ved havet. | 9 Derpå strækker grænsen sig ned til kanabækken, sønden om bækken; byerne der tilfaldt Efraim, midt iblandt Manasses byer; Manasses landområde ligger norden for bækken. Grænsen ender derpå ved havet. | 9 Grensen gikk ned til Kana-bekken, sør for bekken. Men disse byene tilfalt Efraim, selv om de ligger blandt Manasses byer. Grensen til Manasse gikk på nordsiden av bekken, og den endte ute ved havet. |
| 10 Hvad der ligger syd for tilhører Efraim, hvad der ligger nord for tilhører Manasse. Havet er grænse. Mod nord støder de op til Asher og mod øst til Issakar. | 10 Sydsiden tilhører Efraim og nordsiden Manasse. Havet danner grænse; mod nord støder de op til Aser, mod øst til Issakar. | 10 Sørover tilhørte det da Efraim, nordover tilhørte det Manasse, og havet var grensen hans. Manasses landområde lå inntil Asjer mot nord og Jissakar i øst. |
| 11 I Issakar og Asher fik Manasse: Bet?Shan med tilhørende småbyer, Jibleam med tilhørende småbyer, indbyggerne i Dor med tilhørende småbyer, indbyggerne i En?Dor med tilhørende småbyer, indbyggerne i Ta'anak med tilhørende småbyer og indbyggerne i Megiddo med tilhørende småbyer, de tre højdedrag. | 11 I Issakar og Aser tilfaldt følgende byer Manasse: bet-sjean med småbyer, Jibleam med småbyer, befolkningen i Dor med småbyer, befolkningen i En-Dor med småbyer, befolkningen i ta'anak med småbyer og befolkningen i megiddo med småbyer, de tre højdedrag. | 11 I Jissakar og i Asjer fikk Manasse Bet-Sjean og de byene som hørte til, Jibleam og de byene som hørte til, dem som bodde i Dor og de byene som hørte til, dem som bodde i En-Dor og de byene som hørte til, dem som bodde i Taanak og de byene som hørte til, dem som bodde i Megiddo og de byene som hørte til, altså tre fjellområder. |
| 12 Men manassitterne kunne ikke fordrive indbyggerne fra disse byer; det lykkedes kana'anæerne at blive boende i den del af landet. | 12 Men manassiterne kunne ikke drive disse byers indbyggere bort, det lykkedes kana'anæerneat holde sig i disse egne. | 12 Men Manasses barn klarte ikke å drive ut dem som bodde i disse byene, for kanaaneerne hadde bestemt seg for å bli boende i dette landet. |
| 13 Da israelitterne blev de stærkeste, gjorde de kana'anæerne til hoveriarbejdere. De fordrev dem ikke. | 13 Da israeliterne blev de stærkeste, gjorde de kana'anæerne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort. | 13 Da Israels barn ble sterkere, skjedde det at de satte kanaaneerne til tvangsarbeid, men de drev dem ikke ut fullstendig. |
| 14 Josef sønnerne sagde til Josva: "Hvorfor har du kun givet os én arvelod og én del i eje, skønt vi er et talrigt folk, eftersom Herren hidtil har velsignet os?" | 14 Da talte Josefs sønner til Josua og sagde: »Hvorfor har du kun givet mig een lod og een part til arvelod, skønt jeg er et talrigt folk, eftersom Herren hidtil har velsignet mig?« | 14 Så talte Josefs barn til Josva og sa: "Hvorfor har du bare gitt oss én tilmålt arvedel og ett område? Vi er jo et stort folk siden Herren har velsignet oss inntil nå." |
| 15 Josva sagde til dem: "Når I er så talrigt et folk, kan I drage op i skovlandet og rydde land der, i perizzitternes og refaitternes land, siden Efraims-bjergland er for trangt for jer." | 15 Josua svarede dem: »Når du er et talrigt folk, så drag op i skovlandet og ryd dig jord der i perizziternes og refaiternes land, siden Efraims bjergland er dig for trangt!« | 15 Da svarte Josva dem: "Hvis du er et stort folk, så kan du dra opp i skoglandet og selv rydde deg et sted der i perisittenes og kjempenes land, siden Efraims fjell-land er for trangt for dere." |
| 16 Josefsønnerne sagde: -bjerglandet kan ikke rumme os, og alle kana'anæerne, der bor i slettelandet, har jernvogne, både de, der bor i Bet?Shan med tilhørende småbyer, og de, der bor på Jizre'elsletten." | 16 »Da sagde Josefs sønner: »Bjerglandet er os ikke nok, og alle Kana'anærerne, som bor på slettelandet, både de i Bet-Sjean med småbyer og de på Jizre'elsletten, har jernbeslagne vogne!« | 16 Men Josefs barn sa: "Fjell-landet er ikke nok for oss. Og alle kanaaneerne som bor i landet ved dalen, har jernvogner, både de som er fra Bet-Sjean med byene som hører til, og de fra Jisre'el-dalen." |
| 17 Så sagde Josva til Josefs hus, Efraim og Manasse: "I er et talrigt folk, og I har stor styrke. I skal ikke nøjes med én del, | 17 Da sagde Josua til Josefs slægt, til Efraim og Manasse: »Du er et talrigt folk og har stor kraft; du skal ikke komme til at nøjes med een lod, | 17 Josva talte til Josefs hus, til Efraim og Manasse, og sa: "Du er et stort folk og har stor styrke. Du skal ikke ha bare én tilmålt del. |
| 18 men I skal få det-bjergland, der er skovbevokset, og det kan I rydde; det skal I få med dets udløbere. Men kana'anæerne skal I fordrive, selv om de har jernvogne og er stærke." | 18 men et bjergland skal tilfalde dig, thi det er skovbevokset. og når du rydder det, skal det tilfalde dig med udløberne derfra; thi du skal drive kana'anæerne bort, selv om de har jernbeslagne vogne; du er nemlig stærkere end de.« | 18 Men fjell-landet skal være ditt. Selv om det er skogkledt, skal du hogge det ned, og selv de ytterste grensene skal tilhøre deg. For du skal drive kanaaneerne ut, selv om de har jernvogner og er sterke." |