Josuabogen 24 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Josva samlede alle Israels ældste, overhovederne, dommerne og skriverne til sig, og de trådte frem for Guds ansigt. | 1 Derpå kaldte Josua alle Israels stammer sammen i Sikem og lod Israels ældste og overhoved, dommere og tilsynsmænd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds åsyn. | 1 Så samlet Josva alle Israels stammer i Sikem, og han kalte til seg Israels eldste, overhodene, dommerne og embetsmennene deres. De stilte seg for Guds åsyn. |
| 2 Josva sagde til hele folket: "Dette siger Herren, Israels Gud: I gamle dage boede jeres fædre på den anden side af Eufratfloden, Tera, Abrahams og Nakors far, og de dyrkede andre guder. | 2 Da sagde Josua til hele folket: »Så siger Herren, Israels Gud: hinsides floden boede eders forfædre i gamle dage, Tara, Abrahams og Nakors fader, og de dyrkede andre guder. | 2 Josva sa til hele folket: "Så sier Herren, Israels Gud: "Deres fedre, blant dem Tarah, Abrahams far og Nakors far, bodde i fordums tid på den andre siden av Elven. De dyrket andre guder. |
| 3 Men jeg tog jeres fader Abraham fra landet på den anden side af floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'an. Jeg gjorde hans efterkommere talrige og gav ham Isak, | 3 Da førte jeg eders stamfader Abraham bort fra landet hinsides floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans land, gav ham en talrig æt og skænkede ham Isak. | 3 Så tok Jeg deres far Abraham fra den andre siden av Elven, førte ham gjennom hele Kanaans land og gjorde hans ætt meget tallrik og gav ham Isak. |
| 4 og Isak gav jeg Jakob og Esau. Jeg gav Esau Se'irs-bjerge i eje. Men Jakob og hans sønner drog ned til Egypten. | 4 Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs bjerge i eje, medens Jakob og hans sønner drog ned til Ægypten. | 4 Til Isak gav Jeg Jakob og Esau. Til Esau gav Jeg Se'ir-fjellene til eiendom, men Jakob og hans barn drog ned til Egypt. |
| 5 Jeg sendte Moses og Aron, og jeg slog Egypten med de plager, jeg bragte over dem, og derefter førte jeg jer ud. | 5 Derpå sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede ægypterne med de gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud; | 5 Jeg sendte også Moses og Aron, og Jeg plaget Egypt med det Jeg gjorde blant dem. Etterpå førte Jeg dere ut. |
| 6 Da jeg havde ført jeres fædre ud af Egypten, og de var kommet til havet, satte egypterne efter dem med vogne og ryttere og indhentede dem ved Sivhavet. | 6 og da jeg førte eders fædre ud af Ægypten, og I var kommet til havet, satte ægypterne efter eders fædre med stridsvogne og ryttere til det Røde Hav. | 6 Så førte Jeg deres fedre ut av Egypt, og dere kom til havet. Egypterne forfulgte dem med vogner og krigere til Rødehavet. |
| 7 Da råbte jeres fædre til Herren, og han lagde mørke mellem jer og egypterne, og han lod havet skylle over dem, så det lukkede sig over dem. I så selv, hvad jeg gjorde ved egypterne. Da I havde opholdt jer i ørkenen i lang tid, | 7 Da råbte de til Herren, og han satte mørke mellem eder og ægypterne og bragte havet over dem, så det dækkede dem; og I så med egne øjne, hvad jeg gjorde ved ægypterne. Og da I havde opholdt eder en tid lang i ørkenen, | 7 Da ropte de til Herren. Og Han satte mørke mellom dere og egypterne og lot havet komme over dem så det skjulte dem. Med deres egne øyne så dere det Jeg gjorde i Egypt. Så bodde dere i ørkenen en lang tid. |
| 8 førte jeg jer til amoritternes land øst for Jordan. De gik til angreb på jer, men jeg gav dem i jeres hånd; I erobrede deres land, og jeg udryddede dem foran jer. | 8 førte jeg eder ind i amoriternes land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders hånd, så I tog deres land i besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder. | 8 Jeg førte dere inn i landet til amorittene, som bodde på den andre siden av Jordan. Og de stred mot dere. Men Jeg overgav dem i deres hånd, så dere kunne ta landet deres i eie. Jeg ryddet dem bort fra deres ansikt. |
| 9 Moabs konge Balak, Sippors søn, gik til angreb på Israel. Han sendte bud efter Bileam, Beors søn, for at han skulle for bande jer. | 9 Da rejste Zippors søn, kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte bud og lod Bileam, Beors søn, hente, for at han skulle forbande eder; | 9 Så stod Moabs konge, Balak, Sippors sønn, fram for å gå til strid mot Israel, og han sendte bud på Bileam, Beors sønn, for at han skulle forbanne dere. |
| 10 Men det ville jeg ikke høre, så Bileam måtte velsigne jer; sådan reddede jeg jer fra ham. | 10 men jeg ville ikke bønhøre Bileam, og han måtte velsigne eder; således friede jeg eder af hans hånd. | 10 Men Jeg ville ikke høre på Bileam. Derfor måtte han velsigne dere. Slik fridde Jeg dere ut av hans hånd. |
| 11 Så gik I over Jordan og kom til Jeriko; Jerikos borgere og amoritterne, perizzitterne, kana'anæerne, hittitterne, girgashitterne, hivvitterne og jebusitterne gik til angreb på jer, men jeg gav dem i jeres hånd. | 11 Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko; og indbyggerne i Jeriko, amoriterne, perizziterne,kana'anæerne, hetiterne, girgasjiterne, hivviterne og jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders hånd. | 11 Så drog dere over Jordan og kom til Jeriko. Mennene i Jeriko stred mot dere, det gjorde også amorittene, perisittene, kanaaneerne, hetittene, girgasittene, hevittene og jebusittene. Men Jeg overgav dem i deres hånd. |
| 12 Jeg sendte modløsheden foran jer, og den drev de tolv amoritterkonger bort foran jer; det skete ikke ved dit sværd og ikke ved din bue. | 12 Jeg sendte gedehamse foran eder, og de drev de tolv amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit sværd eller din bue. | 12 Jeg sendte veps foran dere. De drev dem ut foran dere, også de to amoritt-kongene. Men det var ikke ved ditt sverd eller din bue de ble drevet bort. |
| 13 Jeg gav jer land, I ikke selv har slidt med, byer, I ikke selv har bygget, men som I bosatte jer i; jeg gav jer vingårde og olivenlunde, I ikke selv har plantet, men hvis frugter I nyder. | 13 Og jeg gav eder et land, I ikke havde haft arbejde med, og byer, I ikke havde bygget, og I tog bolig i dem; af vinhaver og oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu frugten. | 13 Jeg har gitt dere et land som dere ikke har hatt strev med, og byer som dere ikke har bygd, og nå bor dere i dem. Dere spiser av vingårder og olivenlunder som dere ikke plantet." |
| 14 Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren. | 14 Så frygt nu Herren og tjen ham i oprigtighed og trofasthed, skaf de guder bort, som eders forfædre dyrkede hinsides floden og i Ægypten, og tjen Herren! | 14 Derfor skal dere nå frykte Herren, tjene Ham helhjertet og i sannhet, og ta avstand fra de gudene som fedrene deres tjente på den andre siden av Elven og i Egypt. Tjen Herren! |
| 15 Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren." | 15 Men hvis I ikke synes om at tjene Herren, så vælg i dag, hvem I vil tjene, de guder, eders forfædre dyrkede hinsides floden, eller amoriternes guder, i hvis land I nu bor. Men jeg og mit hus, vi vil tjene Herren!« | 15 Hvis det er ondt i deres øyne å tjene Herren, så velg i dag hvem dere vil tjene, enten gudene som deres fedre tjente på den andre siden av Elven, eller amorittenes guder i det landet dere bor. Men jeg og mitt hus, vi vil tjene Herren." |
| 16 Da svarede folket: "Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. | 16 Da svarede folket: »Det være langt fra os at forlade Herren for at dyrke andre guder; | 16 Så svarte folket og sa: "Det være langt fra oss å forlate Herren for å tjene andre guder. |
| 17 Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. | 17 nej, Herren er vor Gud, han, som førte os og vore fædre op fra Ægypten, fra trællehuset, og gjorde hine store tegn for vore øjne og bevarede os under hele vor vandring og blandt alle de folk, hvis lande vi drog igennem; | 17 For Herren vår Gud er Den som førte oss og våre fedre opp fra landet Egypt, fra trellehuset. Det var Han som gjorde disse store tegnene for våre øyne, og som voktet oss hele den veien vi gikk, og blant alle folkene vi drog forbi. |
| 18 Herren drev alle disse folk og amoritterne, som boede i landet, bort foran os. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud." | 18 og Herren drev alle disse folk og amoriterne, som boede her i landet, bort foran os. Derfor vil vi også tjene Herren, thi han er vor Gud!« | 18 Herren drev alle disse folkene bort fra vårt ansikt, sammen med amorittene som bodde i landet. Vi vil også tjene Herren, for Han er vår Gud." |
| 19 Josva sagde til folket: "I er ikke i stand til at dyrke Herren, for han er en hellig Gud; han er en lidenskabelig Gud, han tilgiver ikke jeres overtrædelser og synder. | 19 Da sagde Josua til folket: »I vil ikke kunne tjene Herren, thi han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive eders overtrædelser og synder. | 19 Men Josva sa til folket: "Dere vil ikke klare å tjene Herren, for Han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud. Han vil ikke tilgi deres overtredelse og synder. |
| 20 Når I svigter Herren og dyrker fremmede guder, vil han vende sig fra jer og handle ondt mod jer og tilintetgøre jer, selv om han før har handlet godt mod jer." | 20 Når I forlader Herren og dyrker fremmede guder, vil han vende sig bort og bringe ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt han tidligere gjorde vel imod eder.« | 20 Hvis dere forlater Herren og tjener fremmede guder, da vil Han vende Seg mot dere og føre det onde over dere og gjøre ende på dere, etter at Han tidligere har gjort godt mot dere." |
| 21 Folket sagde til Josva: "Nej, Herren vil vi dyrke!" | 21 Da sagde folket til Josua: »Nej Herren vil vi tjene!« | 21 Men folket sa til Josva: "Nei, Herren vil vi tjene!" |
| 22 Da sagde Josva til folket: "I er vidner imod jer selv på, at det er Herren, I har valgt at dyrke." De svarede ja, | 22 Josua sagde da til folket: »I er vidner imod eder selv på, at I har valgt at tjene Herren. | 22 Så sa Josva til folket: "Dere er selv vitner mot dere selv på at dere har valgt Herren, for å tjene Ham." Og de sa: "Ja, vi er vitner!" |
| 23 og så sagde han: "Fjern så de fremmede guder, I har hos jer, og vend jeres hjerte til Herren, Israels Gud!" | 23 Så skaf da de fremmede guder bort, som I har hos eder, og bøj eders hjerte til Herren, Israels Gud!« | 23 "Derfor," sa han, "skal dere nå få bort fra dere de fremmede gudene som er iblant dere, og dere skal vende deres hjerte til Herren, Israels Gud!" |
| 24 Og folket sagde til Josva: "Herren vor Gud vil vi tjene, og ham vil vi adlyde." | 24 Da sagde folket til Josua: »Herren vor Gud vil vi tjene, og hans røst vil vi lyde!« | 24 Folket sa til Josva: "Herren vår Gud vil vi tjene, og Hans røst vil vi lyde!" |
| 25 Den dag sluttede Josva pagten for folket, og han fastsatte lov og ret i Sikem. | 25 Derpå lod Josua samme bag folket indgå en pagt, og han fastsatte det lov og ret i Sikem. | 25 Den dagen sluttet Josva en pakt med folket, og satte lov og rett for dem i Sikem. |
| 26 Han skrev disse ord ned i Guds lovbog. Så tog han en stor sten og rejste den under den eg, som står i Herrens helligdom, | 26 Og Josua opskrev disse ord i Guds lovbog; og han tog en stor sten og rejste den der under den eg, som står i Herrens helligdom; | 26 Så skrev Josva disse ordene i Guds Lovbok. Og han tok en stor stein og reiste den opp der under eiken som stod ved Herrens helligdom. |
| 27 og sagde til helefolket: "Se, denne sten skal være vidne imod os, for den har hørt hvert ord, Herren har talt til os; den skal være vidne imod jer, så I ikke fornægter jeres Gud." | 27 og Josua sagde til hele folket: »Se, stenen her skal være vidne imod os; thi den har hørt alle Herrens ord, som han talede til os; den skal være vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders Gud!« | 27 Josva sa til hele folket: "Se, denne steinen skal være et vitne for oss, for den har hørt alle de Herrens ord som Han har talt til oss. Derfor skal den være et vitne for dere, så dere ikke fornekter deres Gud." |
| 28 Så sendte Josva folket bort, hver til sin arvelod. | 28 Derpå lod Josua folket drage bort hver til sin arvelod. | 28 Så lot Josva folket dra bort, hver til sin egen arveeiendom. |
| 29 Nogen tid efter døde Herrens tjener Josva, Nuns søn, 110 år gammel. | 29 Efter disse begivenheder døde Herrens tjener Josua, Nuns søn 110 år gammel. | 29 En tid etter dette skjedde det at Josva, Nuns sønn, Herrens tjener, døde. Han var hundre og ti år gammel. |
| 30 Han blev begravet i sin arvelod i Timnat?Sera i Efraims-bjergland nord for Ga'ash-bjerget. | 30 Og de jordede ham på hans arvelod i timnat-Sera i Efraims bjerge norden for bjerget ga'asj. | 30 De gravla ham innenfor grensen til hans arveeiendom ved Timnat-Serah, som ligger i Efraims fjelland, på nordsiden av Ga'asj-fjellet. |
| 31 Israel dyrkede Herren, så længe Josva levede, og så længe de ældste, som overlevede Josva, var i live; de havde jo kendt alt det, Herren havde gjort mod Israel. | 31 Og Israel dyrkede Herren, så længe Josua levede, og så længe de ældste var i live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det værk, Herren havde øvet for Israel. | 31 Israel tjente Herren alle dagene Josva fikk og alle dagene til de eldste som levde lenger enn Josva, de som hadde kjent alle Herrens gjerninger, dem Han hadde gjort for Israel. |
| 32 Josefs ben, som israelitterne havde bragt med op fra Egypten, begravede de i Sikem i det stykke jord, Jakob havde købt af Sikems far Hamors sønner for hundrede kesita, og som Josefsønnerne havde fået i eje. | 32 Men Josefs ben, som israeliterne havde bragt op fra Ægypten jordede de i Sikem på den mark Jakob havde købt af hamors, Sikems faders, sønner for hundrede kesita, og som han havde givet Josef i eje. | 32 Josefs bein, som Israels barn hadde tatt med ut av Egypt, begrov de i Sikem, på den tomten som Jakob hadde kjøpt for ett hundre sølvpenger av sønnene til Hamor, Sikems far, og som ble en arv for Josefs barn. |
| 33 Arons søn Eleazar døde, og de begravede ham i Gibea, den by, hans søn Pinehas havde fået i Efraims-bjergland. | 33 da Arons søn Eleazar døde jordede de ham i hans søn Pinehass by Gibea, som var givet ham i Efraims bjerge. | 33 Og Elasar, Arons sønn, døde. De begrov ham på den haugen som tilhørte hans sønn Pinhas, den som ble gitt ham i Efraims fjelland. |