Klagesangene 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Husk, Herre, hvad der skete os, se dog, hvordan vi bliver spottet. | 1 Herre, kom vor skæbne i hu, sku ned og se vor skændsel! | 1 Husk på, Herre, det som har skjedd oss. Se etter og se vår vanære! |
| 2 Vor ejendom er kommet i hænderne på fremmede, vore huse tilhører udlændinge. | 2 Vor arvelod tilfaldt fremmede, udlændinge fik vore huse. | 2 Vår arv er overgitt til fremmede og våre hus til utlendinger. |
| 3 Vi er faderløse, har ingen far, vore mødre sidder som enker. | 3 Forældreløse, faderløse er vi, som enker er vore mødre. | 3 Vi er blitt farløse, våre mødre er som enker. |
| 4 Vandet, vi drikker, må vi købe , brændet får vi kun mod betaling. | 4 Vort drikkevand må vi købe, betale må vi vort brænde. | 4 Vi må betale for vannet vi drikker, og veden må vi kjøpe. |
| 5 Vi bliver tæt forfulgt, vi er udmattede, vi får ingen hvile. | 5 Åget trykker vor nakke, vi trættes og finder ej hvile. | 5 De som forfølger oss, er i nakken på oss. Vi er blitt trette og får ingen hvile. |
| 6 Vi rakte hånden frem mod Egypten og mod Assyrien for at mættes med brød. | 6 Ægypten rakte vi hånd, Assur, for at mættes med brød. | 6 Vi rakte hånden til egypterne og assyrerne for å bli mettet med brød. |
| 7 Vore fædre syndede, de er ikke mere, vi må bære deres straf. | 7 Vore fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres skyld. | 7 Våre fedre syndet og er her ikke mer, men vi bærer deres misgjerninger. |
| 8 Trælle hersker over os, ingen befrier os fra dem. | 8 Over os råder trælle, ingen frier os fra dem. | 8 Slaver hersker over oss. Det er ingen til å utfri oss av deres hånd. |
| 9 Med livet som indsats henter vi føden hjem truet af ørkenens sværd; | 9 Med livsfare henter vi vort brød, udsatte for ørkenens sværd. | 9 Vi henter vårt brød med fare for vårt liv på grunn av sverdet som truer i ødemarken. |
| 10 vores hud er hed som en ovn i den glødende hunger. | 10 Vor hud er sværtet som en ovn af hungerens svidende lue. | 10 Vår hud er varm som en ovn, på grunn av hungersnødens brennende feber. |
| 11 Kvinder voldtages i Zion, jomfruer i Judas byer. | 11 De skændede kvinder i Zion, jomfruer i Judas byer. | 11 De voldtok kvinnene i Sion, jomfruene i Judas byer. |
| 12 Stormænd bliver grebet og hængt, der bliver ikke vist de ældste respekt. | 12 Fyrster greb de og hængte, tog intet hensyn til gamle. | 12 Fyrstene ble hengt etter hendene. De eldste ble ikke vist ære. |
| 13 Unge mænd må trække kværnen , drenge segner under brændet. | 13 Ynglinge sattes til kværnen, under brændeknippet segnede drenge. | 13 Unge menn malte på kvernsteinene. Gutter sjanglet under vedlasset. |
| 14 De ældste sidder ikke mere i porten, de unge mænd spiller ikke mere på strenge. | 14 De gamle forsvandt fra porten, de unge fra strengenes leg. | 14 De eldste samles ikke lenger i porten, de unge menn spiller ikke lenger sin musikk. |
| 15 Vort hjertes fryd er til ende, vor dans er forvandlet til sorg, | 15 Vort hjertes glæde er borte, vor dans er vendt til sorg. | 15 Gleden i vårt hjerte er der ikke lenger. Vår dans er vendt til sorg. |
| 16 kronen faldt af vort hoved. Ve os, vi har syndet! | 16 Kronen faldt af vort hoved, ve os, at vi har syndet! | 16 Kronen har falt av vårt hode. Ve oss, for vi har syndet. |
| 17 Vort hjerte er sygt, vore øjne formørkes; | 17 Vort hjerte blev derfor sygt, derfor vort øje mørkt: | 17 På grunn av dette er vårt hjerte kraftløst. På grunn av dette er våre øyne blitt formørket. |
| 18 fordi Zions-bjerg ligger øde, strejfer ræve omkring. | 18 For Zions bjerg, som er øde, ræve tumler sig der. | 18 Det er på grunn av Sions berg som ligger øde, med rever som streifer omkring på det. |
| 19 Du, Herre, troner til evig tid, din trone står i slægt efter slægt. | 19 Du, herre, troner for evigt, fra slægt til slægt står din trone. | 19 Du, Herre, troner til evig tid, Din trone er fra slekt til slekt. |
| 20 Hvorfor glemmer du os for evigt? Hvorfor svigter du os for altid? | 20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage? | 20 Hvorfor glemmer Du oss til evig tid og forlater oss for så mange dager? |
| 21 Lad os vende om til dig, Herre, så vi vender om, gør vore dage nye, som de var i fortiden, | 21 Omvend os, herre, til dig, så vender vi om, giv os nye dage, som fordum! | 21 Vend oss om til Deg, Herre, så blir vi omvendt. Forny våre dager slik som i den eldste tid, |
| 22 hvis du ikke helt har forkastet os og ikke er alt for vred på os. | 22 Eller har du helt stødt os bort, er din vrede mod os uden ende? | 22 hvis Du ikke har forkastet oss fullstendig. Er Din vrede ennå mektig over oss? |