Lukasevangeliet 11 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Og det skete, da han var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.« | 1 Engang da han var på et sted for at bede, skete det, da han holdt op, at en af hans disciple sagde til ham: »Herre! lær os at bede, ligesom også Johannes lærte sine disciple det.« | 1 Mens Jesus var på et sted og bad, hendte det da Han var ferdig, at en av disiplene Hans sa til Ham: "Herre, lær oss å be, slik som Johannes lærte disiplene sine." |
| 2 Han sagde til dem: »Når I beder, skal I sige: Fader! Helliget blive dit navn, komme dit rige; | 2 Da sagde han til dem: »Når I beder, skal I sige: »Fader, helliget vorde dit navn; komme dit rige; | 2 Da sa Han til dem: "Når dere ber, skal dere si: Fader vår, Du som er i himmelen, helliget være Ditt navn. Komme Ditt rike. Skje Din vilje, som i himmelen, så og på jorden. |
| 3 giv os hver dag vort daglige brød, | 3 giv os hver dag vort daglige brød; | 3 Gi oss i dag vårt daglige brød. |
| 4 og forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os, og led os ikke ind i fristelse.« | 4 og forlad os vore synder, thi også vi forlader enhver, som er skyldig over for os; og led os ikke ind i fristelse!« | 4 Og forlat oss våre synder, for også vi tilgir hver den som står i skyld til oss. Og led oss ikke inn i fristelse, men fri oss fra det onde." |
| 5 Han sagde også til dem: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, | 5 Og han sagde til dem: »Om nogen af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger til ham: »Kære! lån mig tre brød, | 5 Og Han sa til dem: "Tenk dere at en av dere har en venn og går til ham ved midnatt og sier til ham: Venn, lån meg tre brød! |
| 6 for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, | 6 for en ven af mig er kommen rejsende til mig, og jeg har ikke noget at sætte for ham!« | 6 For en venn av meg er kommet til meg på reisen sin. Og jeg har ingenting å sette fram for ham. |
| 7 og han så svarer derinde fra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget | 7 og han derinde fra så ville svare og sige: »Vold mig ikke besvær; døren er allerede lukket, og både mine børn og jeg selv er gået i seng; jeg kan ikke stå op og give dig noget« | 7 Skulle han da svare der innefra og si: Ikke plag meg! Døren er stengt, og mine barn er gått til ro med meg. Jeg kan ikke stå opp og gi deg noe. |
| 8 ? jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. | 8 jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham det, fordi han er hans ven, så vil han dog for hans påtrængenheds skyld stå op og give ham, hvad han behøver. | 8 Jeg sier dere: Selv om han ikke vil stå opp og gi ham noe fordi han er hans venn, vil han likevel stå opp på grunn av hans utholdenhet og gi ham så mye han trenger. |
| 9 Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. | 9 Og jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. | 9 Derfor sier Jeg dere: Be, og det skal bli gitt dere. Let, og dere skal finne. Bank på, og det skal bli åpnet opp for dere. |
| 10 For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for. | 10 Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op. | 10 For hver den som ber, han får, og den som leter, han finner, og den som banker, skal det bli åpnet opp for. |
| 11 Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, | 11 Findes der mon nogen fader iblandt jer, som vil give sin søn en sten, når han beder om brød, eller når hans søn beder om en fisk, så i stedet for en fisk vil give ham en slange? | 11 Hvem av dere som er far, og som har en sønn som ber om brød, vil gi ham en stein? Eller om han ber om en fisk, vil han gi ham en slange i stedet for fisken? |
| 12 eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? | 12 Eller når han beder om et æg, mon han så vil give ham en skorpion? | 12 Eller om han ber om et egg, vil han da by ham en skorpion? |
| 13 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem der beder ham!« | 13 Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!« | 13 Hvis da dere som er onde, vet hvordan dere skal gi gode gaver til barna deres, hvor mye mer skal da deres himmelske Far gi Den Hellige Ånd til dem som ber Ham!" |
| 14 Engang var han ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. | 14 Han uddrev en ond ånd, og den var stum; og da den onde ånd var faret ud, skete det, at den stumme talte, og skarerne undrede sig. | 14 Han drev ut en demon som var stum. Da demonen hadde fart ut, skjedde det at den stumme talte. Og folkemengden undret seg. |
| 15 Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« | 15 Men nogle af dem sagde: »Det er ved hjælp af Beelzebul, de onde ånders fyrste, han uddriver onde ånder.« | 15 Men noen av dem sa: "Han driver ut demoner ved Beelsebub, demonenes hersker." |
| 16 Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. | 16 Men andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra Himmelen af ham. | 16 Andre som fristet Ham, krevde et tegn fra himmelen av Ham. |
| 17 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. | 17 Men da han kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige, som er kommet i splid med sig selv, lægges øde, og hus falder over hus. | 17 Men Han kjente tankene deres og sa til dem: "Hvert rike som kommer i strid med seg selv, blir lagt øde, og husfolk som er i strid med husfolk, faller. |
| 18 Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. | 18 Men hvis også Satan er kommen i splid med sig selv, hvorledes kan hans rige da bestå? Thi I siger, at jeg uddriver onde ånder ved Beelzebuls hjælp. | 18 Hvis også Satan er kommet i strid med seg selv, hvordan kan da hans rike bli stående? For dere sier at Jeg driver ut demoner ved Beelsebub. |
| 19 Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. | 19 Men hvis jeg uddriver onde ånder ved Beelzebul, ved hvis hjælp uddriver så jeres egne tilhængere dem? Derfor skal de være jeres dommere. | 19 Hvis Jeg driver ut demoner ved Beelsebub, ved hvem er det da deres sønner driver dem ut? Derfor skal de være deres dommere. |
| 20 Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. | 20 Men hvis jeg uddriver onde ånder ved Guds finger, så er jo Guds rige kommet til jer. | 20 Men hvis Jeg driver ut demoner med Guds finger, da er sannelig Guds rike kommet til dere. |
| 21 Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. | 21 Når den Stærke fuldt rustet vogter sin gård, bliver det, han ejer, i fred. | 21 Når en sterk mann, fullt bevæpnet, vokter sin egen gård, vil hans eiendom få være i fred. |
| 22 Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han skaks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. | 22 Men når en, der er stærkere end han, angriber og overvinder ham, så tager han hans fulde rustning, som han satte sin lid til, og uddeler byttet. | 22 Men når en som er sterkere enn ham, kommer over ham og overvinner ham, tar han fra ham hele den rustningen som han stolte på, og deler ut byttet hans. |
| 23 Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. | 23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder. | 23 Den som ikke er med Meg, er imot Meg, og den som ikke samler med Meg, han sprer. |
| 24 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. | 24 Når den urene ånd er faret ud af mennesket, vandrer den gennem vandløse steder og søger hvile; og når den ikke finder den, siger den: »Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg gik ud af.« | 24 Når en uren ånd er fart ut av et menneske, drar den gjennom tørre steder og søker hvile. Og finner den ingen, sier den: Jeg vil vende tilbake til mitt hus som jeg for ut av. |
| 25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. | 25 Og når den kommer, finder den det fejet og pyntet. | 25 Og når den kommer dit, finner den det feiet og pyntet. |
| 26 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind der. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.« | 26 Så går den bort og henter syv andre ånder, værre end den selv, og de kommer ind og tager bolig der; da bliver det sidste værre for dette menneske end det første.« | 26 Så går den bort og tar med seg sju andre ånder, mer onde enn den selv, og de drar inn og bor der. Og for det mennesket er det siste verre enn det første." |
| 27 Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« | 27 Medens han sagde dette, skete det, at en kvinde af skaren opløftede sin røst og sagde til ham: »Saligt det moderliv, som bar dig, og det bryst, du diede.« | 27 Mens Han talte dette, skjedde det at en kvinne fra folkemengden lot sin røst høre og sa til Ham: "Salig er det morsliv som bar Deg, og de bryster som ammet Deg!" |
| 28 Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!« | 28 Men han svarede: »Ja, salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.« | 28 Men Han sa: "Mer enn det: Salige er de som hører Guds ord og tar vare på det!" |
| 29 For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. | 29 Da skarerne stimlede sammen, tog han til orde og sagde: »Denne slægt er en ond slægt; et tegn kræver den, men der skal intet andet tegn gives den end Jonas« tegn. | 29 For på samme måte som Jona ble et tegn for folket i Ninive, slik skal også Menneskesønnen være det for denne slekten. |
| 30 Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: »Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. | 30 Thi ligesom Jonas blev et tegn for Nineves indbyggere, således skal Menneskesønnen være det for denne slægt. | 30 Da folkemengden stimlet tett sammen, begynte Jesus å tale og sa: "Denne slekten er ond. Den krever et tegn, men ikke noe tegn skal bli gitt den, uten profeten Jonas tegn. |
| 31 Sydens dronning skal opstå ved dom men sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. | 31 Dronningen fra Syden skal ved dommen rejse sig sammen med mændene af denne slægt og bringe fordømmelse over dem; thi hun kom fra jordens fjerneste egne for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon. | 31 Dronningen fra Syden skal stå opp i dommen sammen med mennene fra denne slekten og fordømme dem, for hun kom fra jordens ender for å høre Salomos visdom. Og se, her er En som er større enn Salomo. |
| 32 Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. | 32 Mænd fra Nineve skal stå op ved dommen sammen med denne slægt og bringe fordømmelse over den; thi de omvendte sig ved Jonas' prædiken; og se, her er mere end Jonas. | 32 Ninives menn skal stå opp i dommen sammen med denne slekten og fordømme den, for de omvendte seg ved Jonas forkynnelse. Og se, her er En som er større enn Jona. |
| 33 Ingen tænder et lys og sætter det ned i kælderen eller ind under en skæppe; man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. | 33 Ingen tænder et lys og sætter det i kælderen eller under en skæppe; men han sætter det på en lysestage, for at de, som kommer ind, kan se det skinne. | 33 Ingen som tenner en lampe, setter den på et hemmelig sted eller under et kar, men i lampeholderen, slik at de som kommer inn, kan se lyset. |
| 34 Dit øje er legemets lys. Når dit øje er klart, er også hele dit legeme lyst; men er det mat, er også dit legeme mørkt. | 34 Dit øje er legemets lys; hvis altså dit øje er sundt, er også hele dit legeme i lys, men hvis det er sygt, er også dit legeme i mørke. | 34 Legemets lampe er øyet. Så når øyet ditt er godt, da er også hele legemet ditt fullt av lys. Men når øyet ditt er dårlig, er også legemet ditt fullt av mørke. |
| 35 Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke! | 35 Se derfor til, at ikke det lys, der er i dig, er mørke. | 35 Se derfor til at lyset som er i deg, ikke er mørke. |
| 36 Hvis altså hele dit legeme er lyst og ingen del mørk, så vil det være helt lyst, som når lysets stråler skinner på dig.« | 36 Hvis nu hele dit legeme er i lys, så ingen del deraf er i mørke, vil det være i fuldt lys, som når lampen lyser på dig med sit klare skin.« | 36 Hvis da hele legemet ditt er fullt av lys og ingen del er mørk, vil hele legemet være opplyst, som når det strålende skinnet av en lampe gir deg lys." |
| 37 Mens han talte, indbød en farisæer ham til at spise hos sig, og Jesus gik ind og satte sig til bords. | 37 Da han havde talt, indbød en farisæer ham til at spise til middag hos sig; og han gik ind og satte sig til bords. | 37 Mens Han talte, spurte en fariseer Jesus om Han ville spise med ham. Så gikk Han inn og satte seg ned for å spise. |
| 38 Farisæeren undrede sig, da han så, at han ikke vaskede sig før måltidet. | 38 Men farisæeren undrede sig, da han så, at han ikke først vaskede sig før måltidet. | 38 Men fariseeren undret seg da han så at Han ikke vasket seg før måltidet. |
| 39 Men Herren sagde til ham: »I farisæere renser bæger og fad udenpå, men indeni er I fulde af rovlyst og ondskab. | 39 Herren sagde da til ham: »I farisæere renser nu det udvendige af bæger og fad; men jeres indre er fuldt af rovlyst og ondskab. | 39 Da sa Herren til ham: "Dere fariseere renser utsiden av begeret og fatet, men deres indre er fullt av grådighet og ondskap. |
| 40 Tåber! Han, som har skabt det ydre, skabte han ikke også det indre? | 40 I dårer«! har han, som skabte det ydre, da ikke også skabt det indre? | 40 Dere dårer! Han som gjorde det ytre, formet Han ikke også det indre? |
| 41 Men giv det, der er indeni, som almisse; så er alting rent for jer. | 41 Men giv det, der er indeni, som almisse; se, så er alt rent for jer! | 41 Men ta heller det dere har, og gi det som barmhjertighetsgave. Og se, da skal alt være rent for dere. |
| 42 Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. | 42 Men ve jer, I farisæere! thi I giver tiende af mynte og rude og alle slags grønsager, men ret og kærlighed til Gud går I let hen over; det ene burde I gøre og, ikke forsømme det andet. | 42 Men ve dere fariseere! For dere gir tiende av mynte, rute og alle slags grønnsaker, og går forbi retten og Guds kjærlighet. Det er helt nødvendig at dette gjøres, uten at det andre forsømmes. |
| 43 Ve jer, farisæere! I holder af at sidde øverst i synagogen og lade jer hilse på torvet. | 43 Ve jer, I farisæere! thi I elsker de fornemste sæder i synagogerne og at blive hilst på torvene. | 43 Ve dere fariseere! For dere elsker de beste plassene i synagogene og vil ha hilsener på torgene. |
| 44 Ve jer! I er som grave, der ikke er afmærkede, og som folk går hen over uden at vide det.« | 44 Ve jer, thi I er ligesom grave, man ikke lægger mærke til, og som folk går hen over uden at vide det.« | 44 Ve dere, skriftlærde og fariseere, dere hyklere! For dere er lik usynlige graver, som menneskene går omkring på, uten å være klar over det." |
| 45 Da sagde en af de lovkyndige: »Mester, ved at sige sådan krænker du også os.« | 45 En af de lovkyndige tog da til orde og sagde til ham: »Mester! når du siger sådan, krænker du også os.« | 45 Da svarte en av de lovlærde og sa til Ham: "Mester, ved å si dette bebreider Du også oss." |
| 46 Han svarede: »Ve også jer, I lovkyndige! I læsser byrder på mennesker, som ikke er til at bære, men selv rører I dem ikke med en lillefinger. | 46 Men han sagde: »Ve også jer, I lovkyndige! thi I pålægger menneskene byrder, som er vanskelige at bære, men selv vil I ikke røre byrderne med én af jeres fingre. | 46 Han sa: "Ve dere også, lovlærde! For dere lesser byrder på menneskene, byrder som er tunge å bære, og selv rører dere dem ikke med en eneste finger. |
| 47 Ve jer! I bygger gravmæler over profeterne, men det var jeres fædre, som slog dem ihjel. | 47 Ve jer, thi I bygger gravmæler over profeterne, og det var jeres fædre, som slog dem ihjel. | 47 Ve dere! For dere bygger gravmæler for profetene, og det var deres fedre som drepte dem. |
| 48 Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; for de slog dem ihjel, og I bygger gravmæler over dem. | 48 Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; thi de slog dem ihjel, og I bygger dem grave! | 48 Dere gir da vitnesbyrd om at dere godkjenner deres fedres gjerninger. For de drepte dem, og dere bygger gravene deres. |
| 49 Derfor har også Guds visdom sagt: 'Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem vil de slå ihjel og forfølge, | 49 Derfor har også Guds visdom sagt: »Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem skal de slå ihjel og forfølge, | 49 Derfor har også Guds visdom sagt: Jeg vil sende dem profeter og apostler, og noen av dem skal de drepe og noen skal de forfølge, |
| 50 så at denne slægt kan kræves til regnskab for alle profeternes blod, der er udgydt, fra verden blev grundlagt, | 50 så at alle profeternes blod, som er udgydt fra verdens grundlæggelse, skal kræves af denne slægt, | 50 for at blodet av alle profetene, det som ble utøst fra verdens grunnleggelse, kan bli krevd av denne slekt, |
| 51 lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt mellem alteret og templet.' Ja, jeg siger jer: Denne slægt skal kræves til regnskab for det. | 51 Lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt imellem alteret og templet;« ja, jeg siger jer: det skal kræves af denne slægt. | 51 fra Abels blod til blodet av Sakarja, han som ble drept mellom alteret og templet. Ja, Jeg sier dere: Det skal bli krevd av denne slekt. |
| 52 Ve jer, lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det.« | 52 Ve jer, I lovkyndige! thi I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og dem, som ville gå ind, har I hindret deri.« | 52 Ve dere lovlærde! For dere har tatt bort kunnskapens nøkkel. Selv gikk dere ikke inn, og dere hindret dem som ville gå inn." |
| 53 Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge hårdt ind på ham og udspørge ham om mange ting, | 53 Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at udfritte ham om flere ting; | 53 Og mens Han sa dette til dem, begynte de skriftlærde og fariseerne å rette sterke angrep mot Ham, og de spurte Ham om mange ting. |
| 54 mens de lurede på ham for at fange ham i noget af det, han svarede. | 54 de lurede nemlig på ham for at opsnappe en eller anden ytring af ham. | 54 De lurte på Ham og ville fange Ham i noe Han kunne komme til å si, slik at de kunne anklage Ham. |