Lukasevangeliet 14 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. | 1 Det skete på en sabbat, at han kom ind hos en af de ledende farisæere for at holde måltid, og de holdt øje med ham. | 1 På en sabbat skjedde det at Jesus kom inn i huset til en av fariseernes øverste ledere for å spise brød. Og de passet nøye på Ham. |
| 2 Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, | 2 Og se, der stod foran ham en mand, som havde vattersot. | 2 Og se, det var et menneske foran Ham, som hadde mye vann i kroppen. |
| 3 og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej.« | 3 Da tog Jesus til orde og sagde til de lovkyndige og farisæerne: »Har man lov til at helbrede på sabbaten eller ej?« | 3 Jesus begynte da å tale til de lovlærde og fariseerne og sa: "Er det tillatt å helbrede på sabbaten?" |
| 4 Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. | 4 Men de tav. Så tog han på ham, og helbredte ham og lod ham gå igen. | 4 Men de tidde. Og Han rørte ved ham og helbredet ham og lot ham gå. |
| 5 Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« | 5 Derefter sagde han til dem: »Hvem af jer ville ikke, hvis hans søn eller okse faldt i en brønd, straks drage dem op, selv om det var på en sabbatsdag?« | 5 Så svarte Han dem og sa: "Hvem av dere som har et esel eller en okse som har falt i en brønn, ville ikke dra den opp med det samme, selv om det var på sabbaten?" |
| 6 Det kunne de ikke svare på. | 6 Og det kunne de ikke give svar på. | 6 De var ikke i stand til å svare Ham på dette. |
| 7 Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: | 7 Da han nu lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse; han sagde til dem: | 7 Da Jesus la merke til hvordan de innbudte gjestene valgte de beste plassene, fortalte Han en lignelse og sa til dem: |
| 8 »Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, | 8 »Når nogen indbyder dig til gæstebud, så sæt dig ikke øverst til bords; måske er der indbudt en, som er fornemmere end du, | 8 "Når du blir innbudt av noen til bryllupsfest, skal du ikke sette deg på den beste plassen. Kanskje har verten innbudt en som er gjevere enn deg. |
| 9 og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. | 9 så han, som indbød både dig og ham, kommer og siger til dig: »Lad denne mand få din plads! « og da vil du med skam få den nederste plads. | 9 Da kommer han som har innbudt både deg og den andre, og sier til deg: Gi plassen til denne mannen! Med skam må du da sette deg på den nederste plassen. |
| 10 Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. | 10 Nej, når du bliver indbudt, så gå hen og sæt dig nederst; når så han kommer, som har indbudt dig, kan det være, han siger til dig: »Ven! sæt dig højere op!« så bliver det til ære for dig i alle gæsternes påsyn. | 10 Men når du blir innbudt, skal du gå og sette deg på den nederste plassen, slik at når han som har innbudt deg, kommer, kan han si til deg: Venn, flytt deg høyere opp! Da vil du få ære i nærvær av dem som sitter til bords sammen med deg. |
| 11 For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.« | 11 Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; og den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes.« | 11 For hver den som opphøyer seg selv, skal bli fornedret, og den som fornedrer seg selv, skal bli opphøyet." |
| 12 Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. | 12 Han sagde også til ham, som havde indbudt ham: »Når du beder gæster til middag eller aften, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de måske skal indbyde dig igen og du få gengæld. | 12 Han sa også til ham som hadde innbudt Ham: "Når du innbyr til middag eller et kveldsmåltid, så be ikke vennene dine, brødrene dine, slektningene dine eller de rike naboene dine, for at de ikke skal innby deg igjen, og du får gjengjeld. |
| 13 Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. | 13 Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! | 13 Men når du holder et gjestebud, da innby fattige, vanføre, lamme og blinde. |
| 14 Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« | 14 Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« | 14 Og du skal være salig, for de kan ikke gi deg noe til gjengjeld. Men du skal få gjengjeld i de rettferdiges oppstandelse." |
| 15 Efter at have hørt det sagde en af gæsterne til ham: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« | 15 Da en af gæsterne hørte dette, sagde han til ham: »Salig er den, som holder måltid i Guds rige!« | 15 Da nå en av dem som satt til bords med Ham, hørte dette, sa han til Ham: "Salig er den som får ete brød i Guds rike!" |
| 16 Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. | 16 Så sagde Jesus til ham: »Der var en mand, som ville gøre et stort festmåltid og indbød mange. | 16 Da sa Han til ham: "Et menneske holdt et stort festmåltid og innbød mange. |
| 17 Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! | 17 Og ved den tid, da festen skulle holdes, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: »Kom! for nu er det rede. « | 17 Da tiden for festmåltidet kom, sendte han tjeneren sin ut for å si til dem som var innbudt: Kom, for nå er alt gjort ferdig. |
| 18 Men de gav sig alle som en til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. | 18 Men de begyndte alle som én at undskylde sig. Den første sagde til ham: »Jeg har købt en mark og er nødt til at gå ud og se på den; jeg beder dig have mig undskyldt! « | 18 Men hver og en av dem begynte å unnskylde seg. Den første sa til ham: Jeg har kjøpt et stykke jord, og jeg må gå og se på det. Jeg ber deg om å ha meg unnskyldt. |
| 19 En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. | 19 Og en anden sagde: »Jeg har købt fem par okser, og nu skal jeg ud og prøve dem; jeg beder dig have mig undskyldt.« | 19 En annen sa: Jeg har kjøpt fem par okser, og jeg går nå for å prøve dem. Jeg ber deg om å ha meg unnskyldt. |
| 20 Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. | 20 Og en sagde: »Jeg har taget mig en hustru til ægte, og derfor kan jeg ikke komme« | 20 Enda en annen sa: Jeg har tatt en kvinne til ekte, og derfor kan jeg ikke komme. |
| 21 Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. | 21 Og tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre det; da blev husbonden vred og sagde til sin tjener: »Gå straks ud på byens gader og stræder og før fattige og vanføre og blinde og lamme herind! « | 21 Tjeneren kom da tilbake og fortalte om alt dette til sin herre. Da ble husets herre vred og sa til tjeneren sin: Gå i hast ut på byens store og små gater, og før inn hit de fattige, de vanføre, de lamme og de blinde. |
| 22 Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. | 22 Og tjeneren meldte: »Herre! det er sket, som du befalede, men der er plads endnu.« | 22 Tjeneren sa: Herre, det er gjort som du befalte, og ennå er det rom. |
| 23 Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. | 23 Da sagde herren til ham: »Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind, så mit hus kan blive fuldt. | 23 Da sa herren til tjeneren: Gå ut på veiene og ved gjerdene, og overtal folket til å komme inn, så huset mitt kan bli fullt. |
| 24 For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.« | 24 Thi jeg siger jer, at ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.« | 24 For jeg sier dere at ingen av de menn som var innbudt, skal få ta del i festmåltidet mitt." |
| 25 Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: | 25 Medens store skarer fulgtes med ham, vendte ham sig og sagde til dem: | 25 Store folkemengder fulgte nå med Ham. Han vendte Seg til dem og sa: |
| 26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. | 26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, kan han ikke være min discipel. | 26 "Hvis noen kommer til Meg og ikke hater sin far og mor, hustru og barn, brødre og søstre, ja, også sitt eget liv, kan han ikke være Min disippel. |
| 27 Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. | 27 Den, som ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. | 27 Og den som ikke bærer sitt kors og følger etter Meg, kan ikke være Min disippel. |
| 28 Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? | 28 Thi hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvad det vil koste om han har nok til at få det færdigt? | 28 For hvem av dere som tenker på å bygge et tårn, setter seg ikke først ned og regner ut kostnaden, om han har nok til å fullføre det? |
| 29 ? for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham | 29 For har han lagt grunden uden at kunne fuldføre det, så vil alle, som ser det, give sig til at spotte ham og sige: | 29 For har han lagt grunnvollen uten å være i stand til å fullføre det, vil alle som ser det, begynne å spotte ham. |
| 30 og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! | 30 »Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.« | 30 De vil si: "Dette mennesket begynte å bygge, men han var ikke i stand til å fullføre det." |
| 31 Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? | 31 Eller hvis en konge vil drage ud for at føre krig mod en anden konge, sætter han sig så ikke først hen og rådslår, om han er i stand til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde? | 31 Eller hvilken konge som skal gå til krig mot en annen konge, setter seg ikke først ned og holder rådslagning om han med sine ti tusen mann er i stand til å møte ham som kommer imot ham med tjue tusen? |
| 32 Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. | 32 Hvis ikke, sender han udsendinge hen og underhandler om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. | 32 Hvis ikke sender han en delegasjon og spør etter fredsbetingelsene mens den andre ennå er langt unna. |
| 33 Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. | 33 Således kan da ingen af jer være min discipel, uden at han giver afkald på alt, hvad han har. | 33 På samme måte er det med hver og en av dere: Den som ikke oppgir alt han har, kan ikke være Min disippel. |
| 34 Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? | 34 Salt er en god ting; men når saltet selv mister sin kraft, hvordan skal det så få den igen? | 34 Saltet er nyttig, men hvis saltet har mistet sin kraft, hvordan skal det da bli salt igjen? |
| 35 Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!« | 35 Det dur hverken til jord eller til gødning; man kaster det ud. Den, som har øren at høre med, han høre!« | 35 Det duger verken til jorden eller til gjødselhaugen. Men menneskene kaster det ut. Den som har ører å høre med, han må høre!" |