Lukasevangeliet 16 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. | 1 Han sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter, om hvem han under hånden fik at vide, at han ødte hans ejendom. | 1 Han sa også til disiplene Sine: "Det var et menneske som hadde stor rikdom, og han hadde en forvalter over eiendommen. Denne forvalteren ble anklaget for å sløse bort eiendommen hans. |
| 2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regenskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. | 2 Så lod han ham kalde og sagde til ham: »Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, thi du kan ikke længere forvalte godset.« | 2 Så kalte han forvalteren til seg og sa til ham: Hva er det jeg hører om deg? Avlegg regnskap for forvaltningen din, for du kan ikke lenger være forvalter. |
| 3 Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. | 3 Men godsforvalteren tænkte ved sig selv: »Hvad skal jeg dog gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. | 3 Da sa forvalteren til seg selv: Hva skal jeg gjøre? For min herre tar forvaltningen fra meg. Jeg orker ikke å grave. Jeg skammer meg over å tigge. |
| 4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillningen. | 4 Jo, nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal modtage mig i deres hjem, når jeg bliver afsat fra min stilling.« | 4 Nå vet jeg hva jeg skal gjøre for at folk skal ta imot meg i husene sine, også når jeg er fratatt forvaltningen. |
| 5 Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? | 5 Så kaldte han sin herres skyldnere til sig en for en. Og han spurgte den første: »Hvor meget skylder du min herre? « | 5 Så kalte han til seg hver enkelt av dem som stod i gjeld til hans herre og sa til den første: Hvor mye skylder du min herre? |
| 6 Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! | 6 Han svarede: »Hundrede ankre olie.« Så sagde han til ham: »Tag dit skyldbrev, og sæt dig straks ned og skriv halvtreds!« | 6 Han sa: Hundre bat olje. Og han sa til ham: Ta regningen din og skynd deg og skriv femti. |
| 7 Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« | 7 Derefter spurgte han en anden: »Og du, hvor meget skylder du?« Han svarede: »Hundrede tønder hvede.« Han siger til ham: »Tag dit skyldbrev og skriv firs!« | 7 Så sa han til en annen: Hvor mye skylder du? Og han sa: Hundre kor hvete. Og han sa til ham: Ta regningen din og skriv åtti. |
| 8 Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. | 8 Og herren roste den uretfærdige godsforvalter, fordi han havde båret sig klogt ad. Thi denne verdens' børn er klogere end lysets børn over for deres egen slægt. | 8 Så roste hans herre den urettferdige forvalteren fordi han hadde handlet klokt. For denne verdens barn er klokere overfor slekten sin enn lysets barn. |
| 9 »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når de slipper op kan tage imod jer i de evige boliger. | 9 Og jeg siger jer: »Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, for at de, når det er forbi med den, kan tage imod jer i de evige boliger. | 9 Jeg sier dere: Skaff dere venner ved hjelp av den urettferdige mammon, slik at de kan ta imot dere i de evige boliger når dere mislykkes. |
| 10 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. De, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. | 10 Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store. | 10 Den som er trofast i smått, er også trofast i stort. Og den som er urettferdig i smått, er også urettferdig i stort. |
| 11 Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? | 11 Hvis I altså ikke har været tro med den uretfærdige mammon, hvem vil så betro jer den rette? | 11 Hvis dere ikke har vært trofaste i den urettferdige mammon, hvem vil da overlate dere den sanne skatten? |
| 12 Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? | 12 Og hvis I ikke har været tro med det, som tilhørte andre, hvem vil så give j er noget at eje selv? | 12 Hvis dere ikke har vært trofaste i det som tilhører en annen, hvem vil da gi dere noe som skal være deres eget? |
| 13 Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke både tjene Gud og mammon.« | 13 Ingen slave kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kan ikke tjene både Gud og mammon.« | 13 Ingen tjener kan tjene to herrer. For enten vil han hate den ene og elske den andre, eller så vil han være trofast overfor den ene og forakte den andre. Dere kan ikke tjene både Gud og mammon." |
| 14 Alt det hørte de pengeglade farisæere, og de gjorde nar af ham. | 14 Alt dette hørte farisæerne, som var pengekære, og de gjorde nar af ham. | 14 Også fariseerne, som elsket penger, hørte alt dette, og de gjorde narr av Ham. |
| 15 Da sagde han til dem: »I stiller jer an som retfærdige over mennesker, men Gud kender kender jeres hjerte. For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne. | 15 Da sagde han til den: »I er folk, som gør jer selv retfærdige i menneskers øjne; men Gud kender jeres hjerter; thi det, som sættes højt blandt mennesker, er en vederstyggelighed for Gud. | 15 Han sa til dem: "Dere er jo slike som rettferdiggjør dere selv overfor menneskene, men Gud kjenner hjertene deres. For det som blir satt høyt blant menneskene, er en styggedom for Gud. |
| 16 Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes. Siden da forkyndes Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det. | 16 Loven og profeterne havde deres tid, til Johannes kom; fra den tid forkyndes evangeliet om Guds rige, og alle og enhver søger at storme ind i det. | 16 Loven og profetene hadde sin tid inntil Johannes. Fra den tid er Guds rike blitt forkynt, og enhver trenger seg inn i det med makt. |
| 17 Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk. | 17 Men snarere skal himmel og jord forgå end en tøddel af loven falde bort. | 17 Men før skal det skje at himmel og jord forgår, enn at en tøddel av loven skal falle bort. |
| 18 Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud | 18 Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, bedriver hor; og enhver, som gifter sig med en kvinde, der er skilt fra sin mand, bedriver hor. | 18 Den som skiller seg fra sin hustru og gifter seg med en annen, bryter ekteskapet. Og den som gifter seg med henne som er skilt fra sin mann, bryter ekteskapet. |
| 19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. | 19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i lyst og pragt. | 19 Det var en rik mann som var kledd i purpur og fint lin, og som levde i vellyst hver dag. |
| 20 Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, | 20 Men en fattig mand, der hed Lazarus, lå ved hans port, fuld af sår. | 20 Men det var en fattig tigger som hette Lasarus, som var lagt ved porten hans. Han var full av verkesår |
| 21 og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. | 21 Og han ønskede blot at spise sig mæt i det, der faldt af fra den riges bord; ja, endog hundene kom og slikkede hans sår. | 21 og ønsket å bli mettet med smulene som falt fra den rike mannens bord. Men også hundene kom og slikket sårene hans. |
| 22 Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. | 22 Så skete det, at den fattige døde og blev båret af englene hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. | 22 Så hendte det at den fattige døde, og han ble båret av englene til Abrahams fang. Men også den rike døde og ble begravet. |
| 23 Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. | 23 Da han slog sine øjne op i Dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. | 23 Da han var i dødsriket med store piner, åpnet øynene sine og fikk se Abraham langt borte og Lasarus på fanget hans, |
| 24 Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. | 24 Da råbte han: »Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines her i denne lue.« | 24 ropte han ut og sa: Far Abraham, miskunn deg over meg og send Lasarus, for at han kan dyppe fingertuppen sin i vann og kjøle tungen min. For jeg lider stor smerte i denne flammen. |
| 25 Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. | 25 Men Abraham sagde: »Mit barn, husk på, at du har fået dit gode, mens du levede, og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han her, men du pines. | 25 Men Abraham sa: Sønn, husk at du fikk dine gode gaver i din levetid, og på samme måte fikk Lasarus alt det onde. Men nå blir han trøstet, og du lider stor smerte. |
| 26 Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. | 26 Tilmed er der lagt en dyb afgrund mellem os og jer, så at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og heller ikke kan de komme derfra over til os.« | 26 Dessuten er det satt opp et stort svelg mellom oss og dere, slik at de som ønsker å gå over herfra til dere, ikke skal være i stand til det. Og de som er der, kan heller ikke komme over til oss. |
| 27 Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, | 27 Da sagde han: »Så beder jeg dig, fader! at du vil sende ham til min faders hus | 27 Da sa han: "Da ber jeg deg inntrengende, far, at du vil sende ham til min fars hus, |
| 28 for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. | 28 thi jeg har fem brødre for at han kan vidne for dem, så ikke også de skal komme i dette pinested.« | 28 for jeg har fem brødre, så han kan vitne for dem, så ikke de også kommer til dette pinens sted." |
| 29 Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. | 29 Men Abraham svarer: »De har Moses og profeterne, dem kan de høre!« | 29 Abraham sa til ham: "De har Moses og profetene, la dem høre på dem." |
| 30 Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. | 30 Han sagde: »Nej, fader Abraham! men kom der en til dem fra de døde, så ville de omvende sig.« | 30 Han sa: "Nei, far Abraham. Men hvis noen kommer til dem fra de døde, vil de omvende seg." |
| 31 Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.« | 31 Da sagde han til ham: »Hører de ikke Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en opstod fra de døde.« | 31 Men han sa til ham: "Hvis de ikke hører på Moses og profetene, så vil de heller ikke bli overbevist selv om en stod opp fra de døde." |