Lukasevangeliet 18 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. | 1 Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte: | 1 Så fortalte Han dem en lignelse om å alltid være utholdende i bønn, og ikke bli trette. |
| 2 Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. | 2 »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og heller ikke undså sig for mennesker. | 2 Han sa: "I en by var det en dommer som ikke fryktet Gud eller tok hensyn til noe menneske. |
| 3 I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! | 3 Og der var en enke i den samme by, og hun kom stadig til ham og sagde: »Skaf mig min ret over min modpart!« | 3 Det var en enke i den byen. Hun kom til ham og sa: Hjelp meg å få rett mot den jeg er i strid med. |
| 4 Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, | 4 En tid lang ville han ikke. Men så sagde han ved sig selv: »Selv om jeg ikke frygter Gud og heller ikke undser mig for mennesker, | 4 Til å begynne med ville han ikke. Men til slutt sa han til seg selv: Selv om jeg verken frykter Gud eller tar hensyn til noe menneske, |
| 5 vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« | 5 så vil jeg alligevel skaffe denne enke hendes ret, fordi hun plager mig sådan ellers kommer hun vel til sidst og slår mig i ansigtet!« | 5 vil jeg hjelpe henne til å få rett, fordi denne enken plager meg. Ellers vil hun slite meg ut ved stadig å komme hit." |
| 6 Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! | 6 Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! | 6 Så sa Herren: "Hør hva den urettferdige dommeren sier! |
| 7 Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? | 7 Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat, og skulle han ikke være langmodig over for dem? | 7 Skal ikke Gud skaffe Sine utvalgte deres rett, de som roper til Ham dag og natt? Er Han ikke langmodig med dem? |
| 8 Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?« | 8 Jeg siger jer: Han skal skaffe dem ret i hast. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?« | 8 Jeg sier dere at Han skal skynde seg å gi dem deres rett. Men når Menneskesønnen kommer, vil Han da finne troen på jorden?" |
| 9 Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: | 9 Til nogle, som stolede på sig selv, at de var retfærdige, og ringeagtede de andre, fortalte han denne lignelse: | 9 Han fortalte også denne lignelsen til dem som stolte på seg selv at de var rettferdige, og som foraktet de andre: |
| 10 »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. | 10 »Der var to mænd, som gik op til helligdommen for at bede; den ene var en farisæer, og den anden en tolder. | 10 "To mennesker gikk opp til templet for å be, den ene var en fariseer og den andre en toller. |
| 11 Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. | 11 Farisæeren trådte frem og bad ved sig selv således: »Gud! Jeg takker dig fordi jeg ikke er som de andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, og heller ikke som denne tolder. | 11 Fariseeren stod for seg selv og bad slik: Gud, jeg takker Deg for at jeg ikke er som andre mennesker, tyver, urettferdige, ekteskapsbrytere eller som denne tolleren. |
| 12 Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. | 12 Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af hele min indtægt« | 12 Jeg faster to ganger i uken. Jeg gir tiende av alt jeg eier. |
| 13 Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! | 13 Tolderen derimod stod langt borte og ville ikke engang løfte sine øjne mod Himmelen, men slog sig for sit bryst og sagde: »Gud! vær mig synder nådig!« | 13 Men tolleren stod langt borte. Han ville ikke engang løfte øynene sine mot himmelen, men slo seg for brystet og sa: Gud, vær meg synder nådig! |
| 14 Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.« | 14 Jeg siger jer: Han gik retfærdiggjort hjem til sit hus, men den anden ikke; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; men den, som ydmyger sig selv, skat ophøjes.« | 14 Jeg sier dere: Denne mannen gikk rettferdiggjort hjem til sitt hus, den andre ikke. For hver den som opphøyer seg selv, skal bli fornedret. Og den som fornedrer seg selv, skal bli opphøyet." |
| 15 Og de bar også deres spædbørn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; da disciplene så det, truede de ad dem, | 15 De bar også deres spæde børn til ham, for at han skulle røre ved dem; men da disciplene så det, truede de ad dem. | 15 Så kom de til Ham med små barn for at Han skulle røre ved dem. Men da disiplene så det, truet de dem. |
| 16 men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. | 16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre, thi Guds rige hører sådanne til. | 16 Men Jesus kalte dem til Seg og sa: "La de små barna komme til Meg, og hindre dem ikke. For Guds rike hører slike til. |
| 17 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« | 17 Sandelig siger jeg eder: den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer aldrig ind i det.« | 17 Sannelig sier Jeg dere: Den som ikke tar imot Guds rike slik som et lite barn, skal aldri komme inn i det." |
| 18 Og et medlem af jødernes råd spurgte Jesus: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« | 18 Og en rådsherre spurgte ham og sagde: »Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« | 18 Nå var det en rådsherre som spurte Ham og sa: "Gode Mester, hva skal jeg gjøre for å arve evig liv?" |
| 19 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen en, nemlig Gud. | 19 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden én, nemlig Gud. | 19 Jesus svarte og sa til ham: "Hvorfor kaller du Meg god? Ingen er god uten Én, det er Gud. |
| 20 Du kender budene: 'Du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke begå drab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!« | 20 Du kender budene: Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; ær din fader og din moder.« | 20 Du kjenner budene: Du skal ikke drive hor, Du skal ikke drepe, Du skal ikke stjele, Du skal ikke vitne falskt, Hedre din far og din mor." |
| 21 Han sagde: »Det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« | 21 Han sagde: »Det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.« | 21 Han sa: "Alle disse budene har jeg holdt fra min ungdom av." |
| 22 Da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Én ting mangler du endnu: Sælg alt, hvad du har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« | 22 Da Jesus hørte det, sagde han til ham: »En ting mangler du endnu; sælg alt det, du har, og del det ud til de fattige, så skal du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!« | 22 Da Jesus hørte dette, sa Han til ham: "Du mangler fortsatt én ting: Selg alt det du eier og del ut til de fattige, så skal du skal få en skatt i himmelen. Kom så og følg Meg!" |
| 23 Da manden hørte det, blev han fortvivlet, for han var meget rig. | 23 Men da han hørte det, blev han dybt bedrøvet, thi han var meget rig. | 23 Men da han hørte dette, ble han dypt bedrøvet, for han var meget rik. |
| 24 Da Jesus så, at manden blev fortvivlet, sagde han: »Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige. | 24 Og idet Jesus så på han, sagde han: »Hvor er det dog vanskeligt før dem, der har rigdom, at komme ind i Guds rige! | 24 Da Jesus så at han ble dypt bedrøvet, sa Han: "Hvor vanskelig det er for dem som eier mye, å komme inn i Guds rike! |
| 25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« | 25 Thi en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige!« | 25 For det er lettere for en kamel å gå gjennom et nåløye enn for en rik å komme inn i Guds rike." |
| 26 De, som hørte det, sagde: »Hvem kan så blive frelst?« | 26 De som hørte det, sa: "Hvem kan da bli frelst?" |
| 27 De, der hørte det, sagde: »Hvem kan så blive frelst.« Han svarede: »Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.« | 27 Da svarede han: »Hvad der er umuligt for mennesker, det er muligt for Gud.« | 27 Men Han sa: "Det som er umulig for mennesker, er mulig for Gud." |
| 28 Peter sagde: »Se, vi har forladt, hvad vi havde, og har fulgt dig.« | 28 Peter sagde så: »Se, vi har forladt vort eget og fulgt dig.« | 28 Da sa Peter: "Se, vi har forlatt alt og fulgt Deg." |
| 29 Han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld, | 29 Han svarede dem: »Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hus eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld, | 29 Så sa Han til dem: "Sannelig sier Jeg dere: Det er ingen som har forlatt hus eller foreldre eller brødre eller hustru eller barn for Guds rikes skyld, |
| 30 som ikke får det mangedobbelt igen i denne verden og evigt liv i den kommende verden.« | 30 uden at han skal få det mangefold igen her i tiden, og i den kommende verden evigt liv.« | 30 som ikke skal få igjen mange ganger mer i den tiden som er nå, og evig liv i den kommende verden." |
| 31 Han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: | 31 Og han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi drager op til Jerusalem, og alt det, som står skrevet hos profeterne om Menneskesønnen, skal fuldbyrdes. | 31 Så tok Han de tolv til side og sa til dem: "Se, vi går opp til Jerusalem, og alt det som er skrevet av profetene om Menneskesønnen, skal bli oppfylt. |
| 32 Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; | 32 Thi han skal overgives til hedningerne og blive spottet, hånet og spyttet på, | 32 For Han skal bli overgitt til hedningene og bli spottet og mishandlet og spyttet på. |
| 33 de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.« | 33 og de skal piske ham og dræbe ham, og på den tredje dag skal han opstå.« | 33 De skal piske Ham og drepe Ham. Og på den tredje dag skal Han stå opp igjen." |
| 34 Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Helbredelsen af den blinde ved Jeriko | 34 Men de fattede intet deraf, det var dunkel tale for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. | 34 Men de forstod ingenting av dette, og dette ordet var skjult for dem, og de skjønte ikke det som ble sagt. |
| 35 Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. | 35 Og det skete, da han nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede; | 35 Da Jesus nærmet seg Jeriko, satt det en blind mann ved veien og tigget. |
| 36 Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. | 36 og da han hørte en skare drage forbi, spurgte han, hvad det var. | 36 Da han hørte at en stor folkemengde kom bortover veien, spurte han hva det skulle bety. |
| 37 De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« | 37 De fortalte ham: »Jesus fra Nazaret går forbi.« | 37 Så fortalte de ham at Jesus fra Nasaret gikk forbi. |
| 38 Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« | 38 Så råbte han og sagde: »Jesus, du Davids søn, forbarm dig over mig!« | 38 Og han ropte og sa: "Jesus, Davids Sønn, miskunn Deg over meg!" |
| 39 De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« | 39 Og de, som gik foran, truede ad ham, for at han skulle tie; men han råbte endnu meget stærkere: »Du Davids søn, forbarm dig over mig!« | 39 De som gikk foran, truet ham da for at han skulle være stille. Men han ropte enda mer: "Davids Sønn, miskunn Deg over meg!" |
| 40 Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: | 40 Da stod Jesus stille og bød, at han skulle føres til ham. Og da han var kommen derhen, spurgte han ham: | 40 Så stanset Jesus og befalte at den blinde skulle bli ført bort til Ham. Da han var kommet dit, spurte Han ham: |
| 41 »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig.« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« | 41 »Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre! lad mig få mit syn igen!« | 41 "Hva vil du Jeg skal gjøre for deg?" Han sa: "Herre, at jeg må få se." |
| 42 Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« | 42 Jesus sagde til ham: »Bliv seende! din tro har frelst dig.« | 42 Da sa Jesus til ham: "Bli seende! Din tro har frelst deg." |
| 43 Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. | 43 Og straks fik han sit syn igen, og han fulgte ham og priste Gud; og hele folket lovpriste Gud, da de så det. | 43 Straks kunne han se, og han fulgte Jesus, og han æret Gud. Hele folket priste Gud da de så dette. |