Lukasevangeliet 19 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. | 1 Derefter kom han ind i Jeriko og gik igennem byen. | 1 Jesus kom inn i Jeriko og gikk gjennom byen. |
| 2 Der var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. | 2 Og se, der var en mand, som hed Zakæus; han var overtolder og en rig mand. | 2 Og se, det var en mann som hette Sakkeus, som var overtoller, og han var rik. |
| 3 Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. | 3 Han ville gerne se, hvem der var Jesus, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. | 3 Han ville gjerne se hvem Jesus var, men han kom ikke til på grunn av folkemengden, siden han var liten av vekst. |
| 4 Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. | 4 Så løb han i forvejen og krøb op i et morbærfigentræ for at få ham at se; thi ad den vej måtte han komme forbi. | 4 Så sprang han i forveien og klatret opp i et morbærtre for å se Ham, siden Han måtte gå forbi den veien. |
| 5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« | 5 Og da Jesus kom til stedet, så han op og sagde til ham: »Zakæus! skynd dig og stig ned; thi i dag bør jeg tage ind i dit hus.« | 5 Da Jesus kom til det stedet, så Han opp, festet blikket på ham og sa: "Sakkeus, skynd deg og kom ned, for i dag må Jeg være i ditt hus." |
| 6 Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. | 6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med glæde. | 6 Så skyndte han seg og kom ned, og han tok imot Jesus med glede. |
| 7 Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« | 7 Men alle, som så det, knurrede og sagde: »Han er taget ind som gæst hos en syndig mand.« | 7 Men da de så det, klaget alle og sa: "Han har tatt inn som gjest hos en syndig mann." |
| 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« | 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre! halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige; og hvis jeg har presset penge af nogen, så giver jeg det firdobbelt tilbage.« | 8 Da stod Sakkeus fram og sa til Herren: "Se, Herre, jeg gir halvparten av alt jeg eier til de fattige. Hvis jeg har tatt noe fra noen ved falske anklager, så gir jeg tilbake fire ganger så mye." |
| 9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. | 9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er frelsen kommet til dette hus, eftersom også han er en Abrahams søn. | 9 Jesus sa til ham: "I dag er frelse kommet til dette hus, for også han er en Abrahams sønn. |
| 10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.« | 10 Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.« | 10 For Menneskesønnen er kommet for å søke og frelse det som var fortapt." |
| 11 Mens de hørte på ham, fortalte han dem også en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. | 11 Medens de hørte på dette, fortalte han endnu en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem og de mente, at Guds rige straks skulle træde synligt frem. | 11 Da folket hørte dette, fortalte Han også en annen lignelse, siden Han var nær Jerusalem, og siden de trodde Guds rike ville komme til syne med det samme. |
| 12 Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. | 12 Han sagde altså: »En mand af fornem slægt drog til et fjernt land for at skaffe sig kongeværdighed og så vende tilbage igen. | 12 Derfor sa Han: "En mann av høy ætt drog til et land langt borte for å få kongeverdighet og så vende tilbake. |
| 13 Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. | 13 Han kaldte da ti af sine tjenere til sig og gav dem ti pund og sagde til dem: »Driv handel med dem, indtil jeg kommer tilbage.« | 13 Da kalte han til seg ti av tjenerne sine, gav dem ti pund og sa til dem: Driv forretning til jeg kommer tilbake! |
| 14 Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. | 14 Men hans landsmænd hadede ham og sendte udsendinge af sted bag efter ham og lod sige: »Vi ønsker ikke, at den mand skal være konge over os«. | 14 Men han var forhatt av sine landsmenn, og de sendte en delegasjon etter ham og sa: Vi vil ikke at denne mannen skal herske over oss. |
| 15 Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. | 15 Da han kom tilbage igen, efter at han havde fået kongeværdigheden, skete det, at han lod de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad hver af dem havde tjent. | 15 Da han kom tilbake, etter å ha fått kongeriket, befalte han tjenerne som han hadde gitt pengene til, å komme til ham for at han kunne få vite hvor mye hver av dem hadde tjent på å drive forretning. |
| 16 Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. | 16 Da trådte den første frem og sagde: »Herre! dit pund har indvundet ti pund til.« | 16 Så kom den første og sa: Herre, ditt pund har gitt ti pund. |
| 17 Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. | 17 Han svarede ham: »Vel, du gode tjener! fordi du har været tro i det små, skal du have myndighed over ti byer.« | 17 Han sa til ham: Rett gjort, gode tjener! Fordi du var trofast i lite, skal du få myndighet over ti byer. |
| 18 Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. | 18 Derefter kom den anden og sagde: »Herre! dit pund har indbragt fem pund.« | 18 Den andre kom og sa: Herre, ditt pund har gitt fem pund. |
| 19 Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. | 19 Til ham sagde han ligeledes: »Du skal have fem byer under dig.« | 19 Til denne sa han: Du skal settes over fem byer. |
| 20 Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. | 20 Så kom der endnu en og sagde: »Herre! se, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. | 20 Så kom en annen og sa: Herre, her er ditt pund, som jeg har tatt vare på og lagt bort i et tøystykke. |
| 21 Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. | 21 Jeg var nemlig bange for dig; du er jo en streng mand; du tager op, hvad du ikke har sat hen, og høster, hvad du ikke har sået.« | 21 For jeg var redd deg, siden du er en streng mann. Du samler inn det du ikke har lagt ut, og høster det du ikke har sådd. |
| 22 Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. | 22 Til ham siger han: »Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du onde tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager op, hvad jeg ikke har sat hen, og høster, hvad jeg ikke har sået! | 22 Han sa til ham: Ut fra det du selv sier, skal jeg dømme deg, du onde tjener. Du visste at jeg var en streng mann, og at jeg samlet inn det jeg ikke hadde lagt ut, og høstet det jeg ikke hadde sådd. |
| 23 Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. | 23 hvorfor satte du da ikke mine penge i en bank, så jeg ved min hjemkomst kunne have hævet dem med rente?« | 23 Hvorfor gav du ikke da pengene mine til pengevekslerne, så jeg kunne ta dem ut med renter når jeg kom tilbake? |
| 24 Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. | 24 Og han sagde til dem, som stod hos ham: »Tag hans pund fra ham og giv det til ham, der har de ti pund.« | 24 Han sa til dem som stod der: Ta pundet fra ham og gi det til ham som har ti pund! |
| 25 ? De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. ? | 25 (De sagde til ham: »Herre! han har jo ti pund!«) | 25 Men de sa til ham: Herre, han har jo ti pund. |
| 26 Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. | 26 Jeg siger jer: »Enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. | 26 For jeg sier dere at hver den som har, han skal få. Og den som ikke har, han skal bli fratatt selv det han har. |
| 27 Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.« | 27 Men mine fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne!« | 27 Men før hit de fiendene mine som ikke ville at jeg skulle være konge over dem, og drep dem rett foran meg." |
| 28 Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem. | 28 Og da han havde sagt dette, gik han videre og drog op mod Jerusalen. | 28 Da Han hadde sagt dette, gikk Han videre oppover, på vei til Jerusalem. |
| 29 Da han nærmede sig Betfage og Betania ved det-bjerg, som hedder Oli-bjerget, så sendte han to af disciplene af sted | 29 Da han nærmede sig til Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Oliebjerget, skete det, at han sendte to af sine disciple af sted og sagde: | 29 Da Han nærmet seg Betfage og Betania, ved fjellet som kalles Oljeberget, skjedde det at Han sendte to av disiplene Sine av sted |
| 30 og sagde: »Gå ind i landsbyen herover for; når I kommer ind i den, vil I finde et føl, som står bundet, og som ingen nogen sinde har siddet på. Løs det, og kom med det. | 30 »Gå hen i landsbyen lige for; når I kommer ind i den, vil I finde et føl bundet, som aldrig noget menneske endnu har siddet på; løs det og før det herhen! | 30 og sa: "Gå inn i landsbyen rett foran dere! Når dere kommer inn i den, skal dere finne en eselfole som står bundet og som aldri noe menneske har sittet på. Løs den og lei den hit! |
| 31 Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I løser det, skal I svare: Herren har brug for det.« | 31 Og hvis nogen spørger jer: »Hvorfor løser I det?« skal I svare således: »Herren har brug for det.« | 31 Hvis noen spør dere om hvorfor dere løser den, skal dere svare ham på denne måten: Fordi Herren har bruk for den." |
| 32 De to disciple gik, og de fandt det, sådan som han havde sagt dem. | 32 Og de, som var sendt ud, gik hen og fandt det, sådan som han havde sagt til dem. | 32 De som ble utsendt, gikk da av sted og fant det akkurat slik som Han hadde sagt dem. |
| 33 Mens de var ved at løse føllet, spurgte dets ejere dem: »Hvorfor løser I føllet?« | 33 Da de løste føllet, spurgte ejerne dem: »Hvorfor løser I føllet?« | 33 Men da de løste eselfolen, sa eierne til dem: "Hvorfor løser dere eselfolen?" |
| 34 De svarede: »Herren har brug for det.« | 34 De svarede: »Herren har brug for det.« | 34 De sa: "Herren har bruk for den." |
| 35 De kom så hen til Jesus med føllet og lagde deres kapper på det og lod Jesus sætte sig op. | 35 Så førte de det til Jesus; og de lagde deres klæder på føllet og lod Jesus sætte sig op. | 35 Så leide de den til Jesus. De la klærne sine på eselfolen, og de hjalp Jesus opp på den. |
| 36 Og hvor han kom ridende, bredte folk deres kapper ud på vejen. | 36 Og som han drog frem, bredte de deres klæder under ham på vejen. | 36 Mens Han red framover, var det mange som bredte klærne sine ut på veien. |
| 37 Da han allerede nærmede sig vejen ned ad Oli-bjerget, begyndte hele discipelskaren glad at prise Gud med høj røst for alle de mægtige gerninger, de havde set. | 37 Da han nu nærmede sig vejen ned ad Oliebjerget, begyndte hele discipelskaren i sin glæde at prise Gud med høj røst for alle de undergerninger, de havde set; de sagde: | 37 Da Han nærmet seg nedstigningen fra Oljeberget, satte hele disippelskaren i å fryde seg og prise Gud med høy røst for alle de mektige gjerningene de hadde sett, |
| 38 De råbte: Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn! Fred i himlen og ære i det højeste! | 38 »Velsignet være Kongen, han, som kommer, i Herrens navn! Fred i Himmelen, og ære i det højeste« | 38 og de sa: "Velsignet være Kongen som kommer i Herrens navn! Fred i himmelen og ære i det høyeste!" |
| 39 Nogle farisæere i skaren sagde da til ham: | 39 Men nogle farisæere, som var med i folkeskaren, sagde til ham: »Mester! sæt dog dine disciple i rette« | 39 Noen av fariseerne ropte til Ham fra folkemengden: "Mester, tal disiplene Dine til rette!" |
| 40 »Mester, sæt dine disciple i rette!« Men han svarede: »Jeg siger jer: Hvis de tier, vil stenene råbe.« | 40 Da svarede han og sagde til dem: »Jeg siger jer: Hvis disse tier, skal stenene råbe.« | 40 Men Han svarte og sa til dem: "Jeg sier dere at om disse skulle tie, så skal steinene rope." |
| 41 Da han kom nærmere og så byen, græd han over den | 41 Da han kom nærmere Og så byen, græd han over den og sagde: | 41 Da Han nærmet seg og fikk se byen, gråt Han over den. |
| 42 og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. | 42 »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne. | 42 Han sa: "Og du, om du bare på denne din dag hadde visst hva som tjener til din fred! Men nå er det skjult for dine øyne. |
| 43 For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. | 43 Thi dage skal komme over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig og indeslutte dig og trænge dig fra alle sider; | 43 For dager skal komme over deg da dine fiender bygger en voll rundt deg, omringer deg og trenger seg på deg fra alle kanter. |
| 44 De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.« | 44 og de skal jævne dig med jorden og dine børn i dig og ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke agtede på din besøgelsestid.« | 44 De skal jevne deg og dine barn som er i deg, med jorden. Og de skal ikke la det bli stein tilbake på stein i deg, fordi du ikke kjente din besøkelsestid." |
| 45 Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, | 45 Derefter gik han ind i helligdommen og begyndte at jage dem ud, som solgte; | 45 Så gikk Jesus inn i templet og begynte å drive ut dem som kjøpte og solgte der. |
| 46 og han sagde til dem: »Der står skrevet: 'Mit hus skal være et bedehus.' Men I har gjort det til en røverkule.« | 46 og han sagde til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal være et bedehus;« men I har gjort det til en røverkule.« | 46 Han sa til dem: "Det står skrevet: Mitt hus er et bønnens hus, men dere har gjort det til en røverhule." |
| 47 Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; | 47 Og han lærte hver dag i helligdommen; men ypperstepræsterne og de skriftkloge og folkets første mænd søgte en lejlighed til at slå ham ihjel. | 47 Han underviste daglig i templet. Men yppersteprestene, de skriftlærde og folkets ledere prøvde å få ryddet Ham av veien. |
| 48 men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham. | 48 Men de kunne ikke finde ud af, hvordan de skulle bære sig ad; thi hele folket hang ved ham og hørte ham. | 48 Men de fant ikke ut hvordan de skulle få gjort dette, for hele folket holdt seg nær Ham for å høre Ham. |