Lukasevangeliet 2 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. | 1 Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. | 1 Og det skjedde i de dager at det gikk ut et bud fra keiser Augustus om at hele verden skulle innskrives i manntall. |
| 2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. | 2 (Det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien). | 2 Denne innskrivningen fant først sted mens Kvirinius var landshøvding i Syria. |
| 3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. | 3 Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. | 3 Og alle reiste for å la seg innskrive, hver til sin egen by. |
| 4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, | 4 Og fordi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, | 4 Også Josef drog opp fra Galilea, fra byen Nasaret og til Judea, til Davids by, som kalles Betlehem, siden han var av Davids hus og ætt, |
| 5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. | 5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. | 5 for å bli innskrevet sammen med Maria, sin forlovede hustru, som var med barn. |
| 6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; | 6 Og det skete, medens de var der, kom tiden, da hun skulle føde. | 6 Men det skjedde mens de var der, at alle dagene var gått, og hun skulle føde. |
| 7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. | 7 Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke plads til dem i herberget. | 7 Og hun fødte sin Sønn, Den Førstefødte, hun svøpte Ham i lintøy og la Ham i en krybbe, siden det ikke var rom for dem i herberget. |
| 8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. | 8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. | 8 Nå var det noen gjetere på det stedet som oppholdt seg ute på markene og holdt vakt over flokkene sine om natten. |
| 9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. | 9 Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. | 9 Og se, en Herrens engel stod foran dem, og Herrens herlighet strålte rundt dem, og de ble meget redde. |
| 10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: | 10 Men engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. | 10 Da sa engelen til dem: "Vær ikke redde, for se, jeg forkynner dere en stor glede som skal bli hele folket til del. |
| 11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. | 11 Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! | 11 For i dag er det født dere en Frelser i Davids by, Han er Kristus, Herren. |
| 12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« | 12 Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.« | 12 Og dette skal dere ha som tegn: Dere skal finne et Barn som er svøpt i lintøy, og som ligger i en krybbe." |
| 13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: | 13 Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: | 13 Og straks var det en skare av den himmelske hær sammen med engelen, og de priste Gud og sa: |
| 14 Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! | 14 »Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!« | 14 "Ære være Gud i det høyeste, og fred på jorden, Guds velbehag blant menneskene!" |
| 15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« | 15 Og det skete, da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til Himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »Lad os dog gå til Betlehem og se det, som der er sket, og som Herren har kundgjort os.« | 15 Og det skjedde da englene hadde fart bort fra dem til himmelen, at gjeterne sa til hverandre: "La oss nå gå rett til Betlehem og se dette som har skjedd, det som Herren har kunngjort for oss." |
| 16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. | 16 Og de skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef tillige med barnet, som lå i krybben. | 16 Og de skyndte seg av sted og fant Maria og Josef og Barnet, som lå i en krybbe. |
| 17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, | 17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn. | 17 Da de hadde sett Ham, gjorde de kjent vidt omkring hva som var sagt dem om dette Barnet. |
| 18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; | 18 Og alle, som hørte det, undrede sig over det, som hyrderne sagde til dem. | 18 Og alle de som hørte det, undret seg over de ord som gjeterne fortalte dem. |
| 19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. | 19 Men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. | 19 Men Maria tok vare på alle disse ordene og grunnet på dem i sitt hjerte. |
| 20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem. | 20 Og hyrderne vendte tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var blevet sagt til dem. | 20 Så vendte gjeterne tilbake, og de æret og priste Gud for alt det de hadde hørt og sett, slik det var blitt fortalt dem. |
| 21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. | 21 Da otte dage var gået, så han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var kaldt af engelen, før han blev undfanget i moders liv. | 21 Og da åtte dager var omme og Barnet skulle omskjæres, fikk Han navnet Jesus, det navnet som var gitt av engelen før Han ble unnfanget i mors liv. |
| 22 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren | 22 Da så deres renselsesdage i henhold til Mose lov var omme, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, | 22 Da nå dagene for Marias renselse etter Moseloven var over, tok de Ham med til Jerusalem for å framstille Ham for Herren, |
| 23 ? som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« ? | 23 som der står skrevet i Herrens lov, at alt mandkøn, som åbner moders liv, skal kaldes helligt for Herren, | 23 slik det er skrevet i Herrens lov: Enhver av mannkjønn som åpner morsliv, skal kalles hellig for Herren, |
| 24 og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger. | 24 og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov: et par turtelduer eller to dueunger. | 24 og for å bære fram et offer etter det som er sagt i Herrens lov: Et par turtelduer eller to unge duer. |
| 25 I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, | 25 Og se, der levede i Jerusalem en mand ved navn Simeon, han var en retfærdig og gudfrygtig mand og ventede Israels trøst; og Helligånden var over ham. | 25 Og se, det var et menneske i Jerusalem som hette Simeon, og dette mennesket var rettferdig og gudfryktig, og han ventet på Israels Trøst, og Den Hellige Ånd var over ham. |
| 26 og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. | 26 Og det var varslet ham af Helligånden, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. | 26 Og det var blitt åpenbart for ham av Den Hellige Ånd at han ikke skulle se døden før han hadde sett Herrens Kristus. |
| 27 Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, | 27 Han kom nu tilskyndet af Ånden, ind i helligdommen; og da forældrene bragte barnet Jesus ind for at gøre med det, som skik var efter loven, | 27 Så kom han, ledet av Ånden, inn i templet. Og da foreldrene førte Barnet Jesus inn for å gjøre med Ham etter lovens skikk, |
| 28 tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud: | 28 tog han det i sine arme og priste Gud og sagde: | 28 tok han Ham i armene sine og lovet Gud og sa: |
| 29 Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. | 29 »Herre! nu lader du din tjener gå bort i fred, som du har sagt. | 29 "Herre, nå kan Du fri Din tjener ut til å dra herfra i fred, etter Ditt ord. |
| 30 For mine øjne har set din frelse, | 30 Thi mine øjne har set din frelse, | 30 For mine øyne har sett Din frelse, |
| 31 som du har beredt for alle folk: | 31 som du har beredt for alle folkeslag, | 31 som Du har gjort ferdig for alle folks øyne, |
| 32 Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. | 32 et lys, som skal åbenbares for hedningerne, og en herlighed for dit folk Israel.« | 32 et lys som gir åpenbaring for hedningefolkene, og herlighet for Ditt folk Israel." |
| 33 Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. | 33 Og hans fader og hans noder undrede sig over det, som blev sagt om ham. | 33 Og Josef og Jesu mor undret seg over alle de ord som ble sagt om Ham. |
| 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges | 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans moder: »Se, det barn er sat til fald og oprejsning for mange i Israel og til et tegn, som skal modsiges | 34 Så velsignet Simeon dem, og han sa til Hans mor Maria: "Se, Han er satt til fall og oppreisning for mange i Israel, og til et tegn som skal bli motsagt. |
| 35 ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge ? for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.« | 35 ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge så at mange hjerters tanker skal blive åbenbaret.« | 35 Ja, et sverd skal gjennombore også din egen sjel, for at mange hjerters tanker skal bli åpenbart." |
| 36 Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, | 36 Og der var en profetinde Anna, Fanuels datter, af Asers stamme; hun var meget højt oppe i årene; efter sin jomfrutid havde hun I levet syv år med sin mand | 36 Nå var det en profetinne der, Anna, Fanuels datter, av Asjers stamme. Hun var i en langt framskreden alder, og etter sin jomfrustand hadde hun levd sju år med sin ektemann. |
| 37 og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. | 37 og var nu en enke på fireogfirsindstyve år. Hun veg ikke fra helligdommen, men tjente Gud med faste og bønner nat og dag. | 37 Denne kvinnen var nå enke på omkring åttifire år. Hun forlot ikke templet, men tjente Gud med faste og bønner natt og dag. |
| 38 Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning. | 38 Hun trådte til i den samme stund og lovpriste Gud og talte om barnet til alle, som ventede Jerusalems forløsning. | 38 Og hun stod fram i samme stund og lovpriste Herren og talte om Ham til alle som ventet på forløsning i Jerusalem. |
| 39 Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. | 39 Da de nu havde fuldført det alt sammen, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. | 39 Da de så hadde fullført alt etter Herrens lov, vendte de tilbake til Galilea, til sin egen by Nasaret. |
| 40 Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham. | 40 Og barnet voksede og blev stærkt og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over det. | 40 Og Barnet vokste og ble sterk i ånden, fylt av visdom, og Guds nåde var over Ham. |
| 41 Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. | 41 Hvert år ved påskehøjtiden drog hans forældre op til Jerusalem. | 41 Hvert år ved påskehøytiden reiste foreldrene Hans til Jerusalem. |
| 42 Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. | 42 Da han var blevet tolv år gammel, gik de derop, som det var skik ved højtiden. | 42 Og da Han var tolv år gammel, gikk de opp til Jerusalem, slik som skikken var ved høytiden. |
| 43 Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. | 43 Og da de havde tilendebragt højtidsdagene og var på hjemvejen, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre lagde mærke til det. | 43 Da høytidsdagene var omme og de var på vei tilbake, ble Gutten Jesus igjen i Jerusalem. Og Josef og Hans mor visste det ikke. |
| 44 I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. | 44 Da de mente, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt deres slægtninge og bekendte. | 44 Men da de trodde at Han var i reisefølget, drog de en dagsreise videre og lette etter Ham blant slektninger og bekjente. |
| 45 Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; | 45 Men da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. | 45 Da de ikke fant Ham, vendte de tilbake til Jerusalem og lette etter Ham. |
| 46 og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. | 46 Og det skete efter tre dages forløb, da fandt de ham i helligdommen, hvor han sad midt iblandt lærerne og lyttede til dem og spurgte dem ud; | 46 Og det skjedde etter tre dager at de fant Ham i templet. Der satt Han midt blant lærerne, lyttet til dem og stilte dem spørsmål. |
| 47 Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. | 47 og alle, som hørte ham, blev ude af sig selv af forbavselse over hans forstand og svar. | 47 Og alle som hørte Ham, var forundret over Hans forstand og over svarene Hans. |
| 48 Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« | 48 Da de så ham, blev de slået af forundring; og hans moder sagde til ham: »Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din fader og jeg har ledt efter dig med smerte.« | 48 Da de så Ham, ble de forundret. Og Hans mor sa til Ham: "Sønn, hvorfor har Du gjort dette mot oss? Se, Din far og jeg har lett med smerte etter Deg." |
| 49 Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« | 49 Da sagde han til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg hør være i min Faders hus?« | 49 Og Han sa til dem: "Hvorfor lette dere etter Meg? Visste dere ikke at Jeg må være i Min Fars hus?" |
| 50 Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. | 50 Men de forstod ikke, hvad han mente med det, han sagde til dem. | 50 Men de forstod ikke det ord Han talte til dem. |
| 51 Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. | 51 Så fulgte han med dem hjem til Nazaret og var lydig imod dem. Og hans moder gemte alle disse ord i sit hjerte. | 51 Så drog Han ned sammen med dem og kom til Nasaret. Og Han var dem lydig, men Hans mor tok vare på alle disse ordene i sitt hjerte. |
| 52 Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. | 52 Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. | 52 Og Jesus vokste i visdom og alder og i velvilje hos både Gud og mennesker. |