Lukasevangeliet 20 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Og det skete en af de dage, da han underviste folket på tempelpladsen og forkyndte evangeliet, at ypperstepræsterne og de skriftkloge sammen med de ældste kom hen til ham | 1 Og det skete em dag, mens han lærte folket i helligdommen og forkyndte evangeliet, da trådte ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de ældste hen til ham. | 1 Det skjedde på en av de dagene Jesus underviste folket i templet og forkynte evangeliet, at yppersteprestene og de skriftlærde sammen med de eldste kom fram til Ham. |
| 2 og spurgte: »Sig os, med hvilken ret gør du dette, eller hvem er det, der har givet dig ret til det?« | 2 Og de spurgte ham og sagde: »Sig os, med hvad ret gør du dette, eller hvem er det, som har givet dig denne ret?« | 2 De talte til Ham og sa: "Si oss, med hvilken myndighet gjør Du dette? Eller hvem er Han som gav Deg denne myndigheten?" |
| 3 Han svarede dem: »Jeg vil også spørge jer om noget. Sig mig: | 3 Da svarede Jesus og sagde til dem: »Så vil jeg også gøre jer et spørgsmål, svar mig på det: | 3 Men Han svarte med å si til dem: "Jeg vil også spørre dere om noe, og svar Meg: |
| 4 Johannes' dåb, var den fra himlen eller fra mennesker?« | 4 Johannes' dåb, var den fra Himmelen eller fra mennesker?« | 4 Johannes' dåp, var den fra himmelen eller fra mennesker?" |
| 5 De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? | 5 De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge: »Hvorfor troede I ham ikke?« | 5 De diskuterte med hverandre og sa: "Hvis vi sier: Fra himmelen, vil Han si: Hvorfor trodde dere ham da ikke? |
| 6 Men hvis vi siger: Fra mennesker! vil hele folket stene os, for de er overbevist om, at Johannes var en profet.« | 6 Og svarer vi: »Fra mennesker«, så vil hele folket stene os, for det er overbevist om, at Johannes var en profet.« | 6 Men hvis vi sier: Fra mennesker, vil hele folket steine oss, for de er overbevist om at Johannes var en profet." |
| 7 Og de svarede, at de ikke vidste, hvorfra den var. | 7 Så svarede de, at de vidste ikke, hvorfra den var. | 7 Så svarte de at de ikke visste hvor den var fra. |
| 8 Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette.« | 8 Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette.« | 8 Og Jesus sa til dem: "Så vil heller ikke Jeg fortelle dere med hvilken myndighet Jeg gjør dette." |
| 9 Og han fortalte folket denne lignelse: »En mand plantede en vingård og forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands i længere tid. | 9 Han begyndte nu at fortælle denne lignelse til folket: »Der var en mand, som plantede en vingård og lejede den ud til vingårdsmænd og drog udenlands for lange tider. | 9 Så fortalte Han folket denne lignelsen: "En mann plantet en vingård, leide den ut til vingårdsarbeidere, og drog for en lengre tid til et land langt borte. |
| 10 Da tiden var inde, sendte han en af sine folk til vinbønderne, så de kunne aflevere en del af vingårdens høst til ham. Men vinbønderne pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. | 10 Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmændene, for at de skulle give ham hans del af vingårdens frugt; men vingårdsmændene slog løs på ham og sendte ham tomhændet bort. | 10 Da tiden for vinhøsten var kommet, sendte han en tjener til vingårdsarbeiderne for at de skulle gi ham noe av frukten fra vingården. Men vingårdsarbeiderne slo ham og sendte ham tomhendt bort. |
| 11 Han sendte så en anden af sine folk; også ham sendte de tomhændet bort, da de havde pryglet og vanæret ham. | 11 Og han blev ved og sendte en anden tjener; men de slog også ham og hånede ham og sendte ham tomhændet bort. | 11 Da sendte han en annen tjener. De slo ham også, behandlet ham skammelig og sendte ham tomhendt av sted. |
| 12 Derpå sendte han en tredje, men også ham slog de til blods og smed ham ud. | 12 Og han blev ved og sendte en tredje; men også ham kastede de ud efter at have slået ham til blods. | 12 Nå sendte han en tredje. Ham såret de også og kastet ham ut. |
| 13 Så tænkte vingårdens ejer: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min elskede søn. De vil sikkert undse sig for ham. | 13 Da sagde vingårdens ejer: »Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min søn, den elskede; måske vil de undse sig for ham.« | 13 Da sa vingårdens herre: Hva skal jeg gjøre? Jeg vil sende min elskede sønn. Ham vil de vel ha respekt for, når de ser ham. |
| 14 Men da vinbønderne så ham, talte de med hinanden og sagde: Det er arvingen. Lad os slå ham ihjel, så arven bliver vores. | 14 Men da vingårdsmændene så ham, rådslog de med hverandre og sagde: »Det er arvingen, lad os slå ham ihjel, så tilfalder arven os«. | 14 Men da vingårdsarbeiderne så ham, rådslo de seg imellom og sa: Dette er arvingen. Kom, la oss drepe ham, så arven kan bli vår. |
| 15 Og de smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre ved dem? | 15 Og de slæbte ham ud af vingården og slog ham ihjel. Hvad mon nu vingårdens ejer vil gøre ved dem? | 15 Så kastet de ham ut av vingården og drepte ham. Hva skal vingårdens herre så gjøre med dem? |
| 16 Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre.« Da de hørte det, sagde de: »Det må aldrig ske.« | 16 Han vil komme og gøre det af med de vingårdsmænd og give vingården til andre.« Da de hørte dette, sagde de: »Det ske aldrig!« | 16 Han skal komme og utrydde disse vingårdsarbeiderne og gi vingården til andre." Da de hørte det, sa de: "Nei, det må aldri skje!" |
| 17 Men Jesus så på dem og sagde: »Hvad betyder så det, der står skrevet: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten? | 17 Men han så på dem og sagde: »Hvad betyder da det, der står skrevet: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten«? | 17 Da så Han på dem og sa: "Hva betyr da dette som står skrevet: Steinen som bygningsmennene forkastet, er blitt hovedhjørnestein? |
| 18 Enhver, som falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.« | 18 Enhver, som falder på denne sten, vil slå sig fordærvet; men den, som den falder på, ham skal den knuse.« | 18 Hver den som faller på den steinen, skal bli knust. Men den som steinen faller på, skal smuldres til støv." |
| 19 Så søgte de skriftkloge og ypperstepræsterne at lægge hånd på ham med det samme, men de frygtede for folket; for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. | 19 Og de skriftkloge og ypperstepræsterne søgte at lægge hånd på ham i samme stund, men de frygtede for folket; thi de forstod godt, at det var om dem, han havde fortalt den lignelse. | 19 Samtidig forsøkte yppersteprestene og de skriftlærde å legge hånd på Ham, men de fryktet for folket, for de visste at det var om dem Han hadde talt denne lignelsen. |
| 20 Og de holdt øje med Jesus og sendte nogle, der foregav at være ærlige folk, men skulle udspionere ham for at fange ham i hans ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og i statholderens magt. | 20 Og de holdt øje ned ham og udsendte lurere, der anstillede sig, som om de var ærlige folk, for at fange ham i ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og landshøvdingens magt. | 20 De holdt øye med Jesus og sendte noen hyklerske mennesker som gav seg ut for å være rettferdige. Disse skulle lure på Ham for å fange Ham i Hans ord. På den måten kunne de overgi Ham til landshøvdingens makt og myndighet. |
| 21 De spurgte ham: »Mester, vi ved, at det, du siger og lærer, er rigtigt, og at du ikke gør forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. | 21 Og de spurgte ham og sagde: »Mester! vi ved, at du taler og lærer ret og ikke kender til personsanseelse, men lærer sandfærdigt om Guds vej. | 21 Så spurte de Ham og sa: "Mester, vi vet at Du taler og lærer rett, og Du gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet: |
| 22 Er det tilladt, at vi giver kejseren skat, eller ej?« | 22 Har vi lov til at give kejseren skat eller ej?« | 22 Er det tillatt for oss å betale skatt til keiseren eller ikke?" |
| 23 Men Jesus gennemskuede deres list og sagde til dem: | 23 Men da han mærkede deres underfundighed, sagde han til dem: | 23 Men Han gjennomskuet deres list og sa til dem: "Hvorfor frister dere Meg? |
| 24 »Vis mig en denar! Hvis billede og indskrift bærer den.« »Kejserens,« svarede de. | 24 »Vis mig en denar; hvis billede og indskrift bærer den?« De svarede: »Kejserens«. | 24 Vis Meg en denar! Hvem er det bilde av, og hvem er det innskriften på den tilhører?" De svarte med å si: "Keiseren." |
| 25 Han sagde til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« | 25 Da sagde han til dem: »Så giv da kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.« | 25 Han sa til dem: "Gi så keiseren hva keiserens er, og Gud hva Guds er!" |
| 26 De var ikke i stand til i folkets påhør at fange ham i hans ord, og de undrede sig over hans svar og tav. | 26 Og de var ikke i stand til at fange ham i ord i folkets påhør, men de undrede sig over hans svar og tav. | 26 Men de klarte ikke å fange Ham i Hans ord i påhør av folket. De undret seg over svarene Hans og tidde. |
| 27 Der kom nogle af saddukæerne, som jo hævder, at der ikke er nogen opstandelse; de spurgte ham: | 27 Nogle af saddukæerne, som jo nægter, at der er en opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde: | 27 Deretter kom noen av saddukeerne til Ham - det er de som fornekter at det er noen oppstandelse -, og de spurte Ham: |
| 28 »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand har en gift bror, som dør barnløs, så skal han gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. | 28 »Mester! Moses har foreskrevet os, at hvis en har en gift broder, som dør barnløs, så skal han ægte enken og skaffe sin broder afkom. | 28 "Mester, Moses har foreskrevet oss at hvis en manns bror dør og broren har en hustru og han dør barnløs, da skal hans bror gifte seg med enken og gi sin bror etterkommere. |
| 29 Nu var der syv brødre. Den første giftede sig, men døde barnløs. | 29 Nu var der syv brødre; den første tog sig en hustru og døde barnløs. | 29 Nå var det sju brødre. Den første tok seg en hustru og døde uten barn. |
| 30 Så giftede den anden | 30 Så tog den anden | 30 Og den andre tok henne til hustru, og også han døde barnløs. |
| 31 og derefter den tredje sig med enken, og sådan døde alle syv uden at efterlade sig børn. | 31 og derefter den tredje hende, og på samme måde alle de syv; de døde uden at efterlade sig børn. | 31 Så tok den tredje henne, og på samme måte gjorde alle sju. Men de etterlot seg ingen barn da de døde. |
| 32 Til sidst døde også kvinden. | 32 Til sidst døde også hustruen. | 32 Sist av alle døde kvinnen også. |
| 33 Hvem af dem skal så være gift med kvinden i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« | 33 Hvem af dem skal nu have hende til hustru i opstandelsen? de har jo alle syv været gift med hende.« | 33 Hvem blir hun hustru til i oppstandelsen? Alle sju hadde henne jo som hustru." |
| 34 Jesus svarede dem: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, | 34 Og Jesus sagde til dem: »Denne verdens børn tager til ægte og bortgiftes; | 34 Jesus svarte og sa til dem: "Denne tidsalders barn gifter seg og blir gitt til ekte. |
| 35 men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. | 35 men de, som er agtet værdige til at få del i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, tager hverken til ægte eller bortgiftes. | 35 Men de som er holdt verdige til å få del i den kommende verden og i oppstandelsen fra de døde, verken gifter seg eller blir gitt til ekte. |
| 36 De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn. | 36 Thi de kan ikke mere dø; de er jo engles lige, og de er Guds børn, da de er opstandelsens børn. | 36 De kan heller ikke dø mer, for de er lik englene og er Guds barn, siden de er oppstandelsens barn. |
| 37 Og at de døde opstår, har også Moses tilkendegivet i stykket om tornebusken, når han kalder Herren for 'Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud'. | 37 Men at de døde opstår, har også Moses givet til kende i stedet om tornebusken, når han kalder Herren for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. | 37 Men også Moses har vist i avsnittet om den brennende busken at de døde blir reist opp, da han kalte Herren for Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. |
| 38 Han er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende.« | 38 Gud er ikke dødes, men levendes Gud; thi alle er de levende for ham.« | 38 For Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes, for de alle lever for Ham." |
| 39 Nogle af de skriftkloge sagde: »Mester, du svarede rigtigt.« | 39 Da svarede nogle af de skriftkloge og sagde: »Mester! du har talt vel;« | 39 Da svarte noen av de skriftlærde med å si: "Mester, Du har talt godt." |
| 40 De turde nemlig ikke længere spørge ham om noget. | 40 de turde nemlig ikke mere spørge ham om noget. | 40 Men etter det våget de ikke å spørre Ham om noe mer. |
| 41 Han spurgte dem: »Hvordan kan man sige, at Kristus er Davids søn? | 41 Så sagde han til dem: »Hvordan kan man sige, at Kristus er Davids søn? | 41 Han sa til dem: "Hvordan kan de si at Kristus er Davids Sønn? |
| 42 David siger jo selv i Salmernes Bog: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, | 42 David siger jo selv i Salmernes Bog: »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, | 42 Nå sier David selv i Salmenes bok: Herren sa til min Herre: Sett Deg ved Min høyre hånd, |
| 43 indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder! | 43 til jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder.« | 43 til Jeg legger Dine fiender som skammel for Dine føtter. |
| 44 David kalder ham altså herre, hvordan kan han så være hans søn?« | 44 Altså kalder David ham »herre«, men hvorledes kan han så være hans søn?« | 44 David kaller Ham altså Herre. Hvordan kan Han da være hans Sønn?" |
| 45 Mens hele folket hørte det, sagde han til disciplene: | 45 Og mens hele folket hørte på det, sagde han til sine disciple: | 45 Mens hele folket hørte på, sa Jesus til disiplene Sine: |
| 46 »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og ynder at lade sig hilse på torvet og at sidde øverst i synagogen og til højbords ved måltider. | 46 »Vogt jer for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange klæder og ynder at lade sig hilse på torvene og at have de fornemste sæder i synagogerne og at sidde øverst tit bords ved gæstebudene; | 46 "Ta dere i vare for de skriftlærde, som gjerne vil gå rundt i side kapper, de som elsker å få hilsener på torgene, de som vil ha de fremste plassene i synagogene og hedersplassene i gjestebudene, |
| 47 De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.« | 47 de, som opæder enkers bo og for et syns skyld beder længe; de skal få des hårdere dom.« | 47 de som fortærer enkers hus, og som for syns skyld holder lange bønner. Disse skal få dess større dom." |