Lukasevangeliet 22 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 De usyrede brøds fest, som kaldes påske, nærmede sig. | 1 De usyrede brøds højtid, som kaldes påske, nærmede sig. | 1 Det nærmet seg de usyrede brøds høytid, den som kalles påske. |
| 2 Og ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen, for de var bange for folket. | 2 Og ypperstepræsterne og de skriftkloge pønsede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel; thi de frygtede for folket. | 2 Yppersteprestene og de skriftlærde søkte å finne ut hvordan de kunne få drept Ham, for de fryktet for folket. |
| 3 Men så fór Satan i Judas, som blev kaldt Iskariot, en af de tolv; | 3 Satan fo'r da i Judas (med tilnavn Iskariot), som var en af de tolv. | 3 Da for Satan inn i Judas med tilnavnet Iskariot, han som var regnet blant de tolv. |
| 4 og han gik til ypperstepræsterne og anførerne for tempelvagten og talte med dem om, hvordan han kunne forråde Jesus til dem. | 4 Og han gik hen og talte med ypperstepræsterne og førerne for tempelvagten om, hvordan han kunne forråde ham til dem. | 4 Så gikk han av sted og samtalte med yppersteprestene og lederne for tempelvakten om hvordan han kunne få overgitt Ham til dem. |
| 5 De blev glade og aftalte at give ham penge for det. | 5 Og de blev glade og lovede at give ham penge for det. | 5 Da ble de glade og gikk med på å gi ham penger. |
| 6 Han gik ind på det og søgte nu en lejlighed til at forråde ham til dem, uden at der blev opløb. | 6 Han gik ind på det, og siden søgte han en lejlighed til at forråde ham til dem uden at volde opløb. | 6 Så avla han et løfte og lette etter en anledning til å forråde Ham til dem når folkemengden ikke var til stede. |
| 7 Så kom den dag under de usyrede brøds fest, da påskelammet skulle slagtes. | 7 Så kom den dag i de usyrede brøds fest, da man skulle slagte påskelammet. | 7 Så kom dagen for de usyrede brød, da påskelammet skulle slaktes. |
| 8 Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: »Gå hen og forbered det påskemåltid, vi skal spise.« | 8 Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: »Gå hen og gør alt rede til, at vi kan holde påskemåltid.« | 8 Han sendte Peter og Johannes av sted og sa: "Gå og gjør i stand påskemåltidet for oss, så vi kan ete det!" |
| 9 De spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede det?« | 9 De spurgte ham: »Hvor vil du, vi skal gøre det rede?« | 9 Så sa de til Ham: "Hvor vil Du vi skal gjøre det i stand?" |
| 10 Han svarede dem: »Når I kommer ind i byen, vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham til det hus, han går ind i, | 10 Han svarede dem: »Se, når I er kommet ind i byen, vil I møde en mand, som bærer en vandkrukke; følg ham til det hus, hvor han går ind, | 10 Han sa til dem: "Se, når dere er kommet inn i byen, skal dere bli møtt av en mann som bærer en vannkrukke. Følg ham inn i det huset hvor han går inn. |
| 11 og sig til husets ejer: Mesteren siger til dig: Hvor er der et rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? | 11 og sig til husets ejer: »Mesteren spørger dig: Hvor er det værelse, jeg kan holde påskemåltid i sammen med mine disciple?« | 11 Så skal dere si til eieren av huset: Mesteren spør deg: Hvor er gjesterommet hvor Jeg kan ete påskemåltidet med disiplene Mine? |
| 12 Så vil han vise jer et stort rum ovenpå med hynder; dér skal I forberede det.« | 12 Så vil han vise jer en stor sal ovenpå, hvor der er dækket; dér skal I gøre det rede.« | 12 Da vil han vise dere et stort, ferdig utstyrt rom ovenpå. Der skal dere gjøre alt i stand." |
| 13 De gik og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet. | 13 Og de gik hen og fandt det sådan, som han havde sagt dem; og de tilberedte påskemåltidet. | 13 Så gikk de og fant det akkurat slik som Han hadde sagt til dem, og de gjorde i stand påskemåltidet. |
| 14 Da timen var inde, satte han sig til bords sammen med apostlene, | 14 Da timen kom, satte han sig til bords sammen med apostlene. | 14 Da timen var kommet, satte Jesus seg ned, og de tolv apostlene var med Ham. |
| 15 og han sagde til dem: »Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, | 15 Og han sagde til dem: »Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette påskemåltid med jer, før jeg skal lide. | 15 Så sa Han til dem: "Med inderlig lengsel har Jeg ønsket å ete dette påskemåltidet med dere før Jeg lider. |
| 16 for jeg siger jer: Jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldendes i Guds rige.« | 16 Thi jeg siger jer, at jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldkommes i Guds rige.« | 16 For Jeg sier dere: Jeg skal aldri mer ete av det før det er fullkommengjort i Guds rike." |
| 17 Så tog han et bæger, takkede og sagde: »Tag det og del det imellem jer. | 17 Og han fik rakt en kalk, takkede og sagde: »Tag dette og del det imellem jer! | 17 Så tok Han kalken, takket og sa: "Ta dette og del det mellom dere! |
| 18 For jeg siger jer: Fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, før Guds rige kommer.« | 18 Thi jeg siger jer, at fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, førend Guds rige er kommet.« | 18 For Jeg sier dere: Jeg skal fra nå av aldri mer drikke av vintreets frukt før Guds rike kommer." |
| 19 Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!« | 19 Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« | 19 Og Han tok et brød, takket og brøt det, gav dem og sa: "Dette er Mitt legeme, som blir gitt for dere. Gjør dette til minne om Meg!" |
| 20 Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. | 20 Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: »Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. | 20 På samme måten tok Han også kalken etter måltidet og sa: "Denne kalk er den nye pakt i Mitt blod, som utgytes for dere. |
| 21 Men se, han som forråder mig, har sin hånd her på bordet sammen med mig. | 21 Men se, han, som forråder mig, rækker hånden over bordet sammen med mig! | 21 Men se, hans hånd som forråder Meg, er her sammen med Meg over bordet. |
| 22 For Menneskesønnen går bort, som det er bestemt; dog ve det menneske, som han forrådes af.« | 22 Thi Menneskesønnen går bort, således som det er bestemt dog ve det menneske, ved hvem han bliver forrådt!« | 22 Og sannelig, Menneskesønnen går bort slik som det er blitt bestemt på forhånd, men ve det menneske som Han blir forrådt ved!" |
| 23 Så begyndte de indbyrdes at diskutere, hvem af dem det kunne være, der ville gøre det. | 23 Og de begyndte indbyrdes at spørge hverandre om, hvem af dem det dog kunne være, som ville gøre dette. | 23 Da begynte de å spørre hverandre om hvem av dem det var som skulle gjøre dette. |
| 24 De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. | 24 Der opstod også en ordstrid iblandt dem om, hvem af dem der skulle regnes for den største. | 24 Det ble også en trette mellom dem om hvem av dem som skulle regnes som den største. |
| 25 Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. | 25 Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, der har magten over dem, lader sig kalde »velgørere«. | 25 Han sa til dem: "Hedningenefolkenes konger hersker over dem, og de som utøver myndighet over dem, kalles velgjørere. |
| 26 Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. | 26 Sådan skal I ikke være; men den ældste iblandt jer skal være som den yngste, og føreren som den, der tjener. | 26 Men slik er det ikke blant dere. Tvert imot, den som er størst blant dere, han skal være som den yngste, og den som leder, skal være som den som tjener. |
| 27 For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. | 27 Thi hvem er størst: den, som sidder til bords, eller den, som tjener? Er det ikke den, som sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. | 27 For hvem er størst, han som sitter ved bordet eller han som tjener? Er det ikke han som sitter ved bordet? Likevel er Jeg blant dere som Den som tjener. |
| 28 Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, | 28 I har holdt ud med mig i mine fristelser; | 28 Men det er dere som har holdt ut sammen med Meg i Mine prøvelser. |
| 29 og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, | 29 og ligesom min Fader har tildelt mig kongedømme, tildeler jeg jer, | 29 Jeg overgir riket til dere, slik som Min Far overgav riket til Meg, |
| 30 for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. | 30 at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. | 30 for at dere skal ete og drikke ved Mitt bord i Mitt rike og sitte på troner og dømme de tolv Israels stammer." |
| 31 Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; | 31 Simon, Simon! se, Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. | 31 Herren sa: "Simon, Simon! Se, Satan har gjort krav på dere, for at han skulle få sikte dere som hvete. |
| 32 men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.« | 32 Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe. Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.« | 32 Men Jeg har bedt for deg at din tro ikke måtte svikte. Når du en gang vender tilbake, da styrk dine brødre." |
| 33 Simon Peter sagde til ham: »Herre, sammen med dig går jeg gerne både i fængsel og i døden.« | 33 Så sagde han til ham: »Herre! med dig er jeg rede til at gå både i fængsel og i døden.« | 33 Men Peter sa til Ham: "Herre, jeg er klar til å gå både i fengsel og i døden sammen med Deg." |
| 34 Men han svarede: »Jeg siger dig, Peter, hanen når ikke at gale i nat, før du tre gange har nægtet, at du kender mig.« | 34 Men han svarede: »Jeg siger dig, Peter, hanen skal ikke gale i nat, førend du tre gange har nægtet, at du kender mig.« | 34 Da sa Han: "Jeg sier deg, Peter, at hanen skal ikke gale i dag før du tre ganger har nektet at du kjenner Meg." |
| 35 Så sagde han til dem: »Dengang jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, manglede I da noget?« »Nej, ingenting,« svarede de. | 35 Og han sagde til dem: »Da jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, kom I da til at mangle noget?« De svarede: »Nej!« | 35 Han sa til dem: "Da Jeg sendte dere ut uten pengeveske, sekk og sandaler, manglet dere noe da?" Da sa de: "Nei, ingenting." |
| 36 Da sagde han til dem: »Men nu skal den, der har en pung, tage den med, og ligeså tasken; og den, der ikke har et sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et. | 36 Da sagde han til dem: »Men nu skal den, som har en pung, tage den med, og den, der har en taske, gøre ligeså; og den, som ikke har noget sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et. | 36 Da sa Han til dem: "Men nå skal den som har en pengeveske, ta den med, det samme gjelder den som har en sekk. Den som ikke har sverd, skal selge kappen sin og kjøpe et. |
| 37 For jeg siger jer: På mig skal det skriftord opfyldes: 'Og han blev regnet blandt lovbrydere.' Og nu er jeg ved målet for det, der skal ske mig.« | 37 Thi jeg siger jer: På mig skal det skriftord gå i opfyldelse: »Og han blev regnet blandt overtrædere; »thi med mig går det nu mod enden.« | 37 For Jeg sier dere at det som er skrevet, skal bli oppfylt på Meg: Og Han ble regnet blant overtredere. For det som gjelder Meg, går mot enden." |
| 38 Da sagde de: »Herre, se, her er to sværd.« Han svarede: »Det er nok.« | 38 Da sagde de: »Herre! se, her er to sværd.« Men han svarede dem: »Det er nok.« | 38 Så sa de: "Herre, se, her er to sverd." Og Han sa til dem: "Det er nok." |
| 39 Så brød han op og gik, som han plejede, ud til Oli-bjerget, og disciplene fulgte med. | 39 Så brød han op og gik efter sin sædvane til Oliebjerget; også hans disciple fulgte med. | 39 Da Jesus brøt opp, gikk Han til Oljeberget slik som Han pleide, og disiplene Hans fulgte med Ham. |
| 40 Da han kom derud, sagde han til dem: »Bed om ikke at falde i fristelse!« | 40 Men da han kom til stedet, sagde han til dem: »Bed om, at I ikke må falde i fristelse.« | 40 Da Han kom til stedet, sa Han til dem: "Be at dere ikke må komme i fristelse." |
| 41 Og han fjernede sig et stenkast fra dem, faldt på knæ og bad: | 41 Og han fjernede sig fra dem så langt som et stenkast og faldt på knæ, bad og sagde: | 41 Han trakk seg tilbake fra dem, omtrent et steinkast, og Han knelte ned og bad |
| 42 »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.« | 42 »Fader, om du vil, så tag denne kalk fra mig! dog ske ikke min vilje, men din!« | 42 og sa: "Far, hvis Du vil, så ta dette beger bort fra Meg. Men la ikke Min vilje skje, bare Din vilje." |
| 43 Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham. | 43 Da viste en engel fra Himmelen sig for ham og styrkede ham. | 43 Da viste en engel seg for Ham fra himmelen og styrket Ham. |
| 44 I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden. | 44 Han var da kommen i dødsangst og bad endnu mere indtrængende; og hans sved blev som bloddråber, der faldt ned på jorden. | 44 Fordi Han var i dyp angst, bad Han enda mer inntrengende. Da ble svetten Hans som store blodsdråper som falt ned på jorden. |
| 45 Da han havde rejst sig fra bønnen og var kommet tilbage til disciplene, fandt han dem sovende, overvældede af sorg, | 45 Og da han havde rejst sig fra bønnen og kom tilbage til disciplene, fandt han dem sovende af bedrøvelse. | 45 Da Han reiste seg opp fra bønnen og kom til disiplene Sine, fant Han dem sovende av sorg. |
| 46 og han sagde til dem: »Hvorfor sover I? Rejs jer, og bed om ikke at falde i fristelse.« | 46 Og han sagde til dem: »Hvor kan I sove? Stå op og bed, for at I ikke skal falde i fristelse.« | 46 Da sa Han til dem: "Hvorfor sover dere? Stå opp og be, så dere ikke kommer i fristelse." |
| 47 Endnu mens han talte, kom der en skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran, og han gik helt hen til Jesus for at kysse ham. | 47 Medens han endnu talte, se, da kom der en skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik forrest, og han nærmede sig til Jesus for at kysse ham. | 47 Mens Han ennå talte, se, da kom det en stor folkemengde. Han som hette Judas, en av de tolv, gikk foran dem og nærmet seg Jesus for å kysse Ham. |
| 48 Jesus sagde til ham: »Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?« | 48 Men Jesus sagde til ham: »Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?« | 48 Men Jesus sa til Ham: "Judas, forråder du Menneskesønnen med et kyss?" |
| 49 De, som var sammen med Jesus, så, hvad der ville ske, og spurgte: »Herre, skal vi gribe til sværd.« | 49 Da nu de, som var om ham, så, hvad der ville ske, sagde de: »Herre! skal vi slå løs med sværd?« | 49 Da de som var rundt Ham, så hva som kom til å skje, sa de til Ham: "Herre, skal vi slå til med sverdet?" |
| 50 En af dem slog efter ypperstepræstens tjener og huggede højre øre af ham. | 50 Og en af dem slog efter ypperstepræstens tjener og huggede det højre øre af ham. | 50 En av dem slo til yppersteprestens tjener og hogg av ham det høyre øret. |
| 51 Jesus sagde: »Lad det være nok!« Og han rørte ved mandens øre og helbredte ham. | 51 Men Jesus tog til orde og sagde: »Lad dem kun gå så vidt!« Og han rørte ved hans øre og lægte det. | 51 Men Jesus svarte og sa: "Selv dette skal dere tillate." Og Han rørte ved øret hans og helbredet ham. |
| 52 Så tog Jesus til orde og sagde til ypperstepræsterne og anførerne for tempelvagten og de ældste, som var kommet ud mod ham: »I er rykket ud med sværd og knipler, som om jeg var en røver. | 52 Da sagde Jesus til ypperstepræsterne og førerne for tempelvagten og de ældste, som var kommet ud imod ham: »Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler. | 52 Så sa Jesus til yppersteprestene, tempelvakten og de eldste som var kommet ut mot Ham: "Har dere gått ut som mot en røver, med sverd og stokker? |
| 53 Dag efter dag har jeg været sammen med jer på tempelpladsen, uden at I løftede en hånd imod mig; men dette er jeres time, og mørket har magten.« | 53 Dag efter dag var jeg hos jer i helligdommen, uden at I rørte en hånd imod mig; men nu er det jeres time, og mørket har magten.« | 53 Da Jeg var hos dere daglig i templet, da rakte dere ikke hendene ut for å gripe Meg. Men dette er deres time og mørkets makt." |
| 54 De anholdt ham og førte ham bort, hen til ypperstepræstens hus; men Peter fulgte efter på afstand. | 54 Så greb de ham og førte ham bort og bragte ham ind i ypperstepræstens hus. Og Peter fulgte efter i frastand. | 54 Etter å ha tatt Jesus til fange førte de Ham av sted og tok Ham med inn i yppersteprestens hus. Men Peter fulgte etter et stykke unna. |
| 55 Midt i gården havde de tændt et bål og slået sig ned om det, og Peter satte sig blandt dem. | 55 Da de havde tændt et bål midt i gården og sad sammen, satte også Peter sig midt iblandt dem. | 55 Da de hadde tent en ild midt på gårdsplassen og satt der sammen, kom Peter og satte seg blant dem. |
| 56 En tjenestepige så ham sidde ved ilden, kiggede nøje på ham og sagde: »Han dér var også sammen med ham.« | 56 En pige så ham sidde i lysskæret og stirrede på ham og sagde: »Han dér var også sammen med ham.« | 56 Og en tjenestepike så ham mens han satt ved lyset fra ilden. Hun så nøye på ham og sa: "Denne mannen var også sammen med Ham." |
| 57 Men han nægtede det og sagde: »Jeg kender ham ikke, kvinde!« | 57 Men han nægtede det og sagde: »Jeg kender ham ikke, kvinde!« | 57 Men han fornektet Ham og sa: "Kvinne, jeg kjenner Ham ikke!" |
| 58 Lidt efter var der en anden, som så ham og sagde: »Du er også en af dem.« Men Peter svarede: »Vel er jeg ej, menneske!« | 58 Og lidt efter var der en anden, som så ham og sagde: »Du er også en af dem.« Men Peter svarede: »Nej, menneske! det er jeg ikke.« | 58 En liten stund senere var det en annen som så ham og sa: "Du er også en av dem." Men Peter sa: "Menneske, det er jeg ikke!" |
| 59 En times tid senere var der en til, som forsikrede: »Jo, sandelig var han også sammen med ham; han er jo også fra Galilæa.« | 59 Omtrent en time senere var der en til, som forsikrede: »Jo! vist var den mand også sammen med ham; han er jo også galilæer.« | 59 Så, etter at det hadde gått omtrent en time, var det en annen som bekreftet det og sa: "Sannelig, denne var også med Ham, han er jo en galileer." |
| 60 Men Peter sagde: »Menneske, jeg ved ikke, hvad du taler om!« I det samme han sagde det, galede hanen. | 60 Men Peter svarede: »Menneske! jeg forstår ikke, hvad du mener.« Og i det samme, mens han endnu talte, galede hanen. | 60 Men Peter sa: "Menneske, jeg skjønner ikke hva du snakker om!" I det samme, mens han ennå snakket, gol hanen. |
| 61 Herren vendte sig om og så på Peter, og Peter huskede det ord, Herren havde sagt til ham: »Før hanen galer i nat, vil du fornægte mig tre gange.« | 61 Da vendte Herren sig om og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvordan han havde sagt til ham: »Før hanen galer i nat, skal du fornægte mig tre gange.« | 61 Og Herren snudde seg og så på Peter. Da husket Peter Herrens ord, hvordan Han hadde sagt til ham: "Før hanen galer, skal du fornekte Meg tre ganger." |
| 62 Og han gik udenfor og græd bitterligt. | 62 Og han gik udenfor og græd bitterligt. | 62 Så gikk Peter ut og gråt bittert. |
| 63 De mænd, som bevogtede Jesus, hånede ham og slog ham, | 63 De mænd, som holdt Jesus, drev nu spot med ham og slog ham; | 63 Mennene som holdt vakt over Jesus, spottet Ham og slo Ham. |
| 64 og de dækkede hans ansigt til og sagde: »Profetér! Hvem var det, der slog dig?« | 64 og de kastede et klæde over ham og spurgte og sagde: »Sig os, profet, hvem var det, der slog dig?« | 64 Etter å ha dekket Ham til med et klede, slo de Ham i ansiktet, spurte Ham og sa: "Profetér! Hvem var det som slo Deg?" |
| 65 Og de sagde også mange andre spottende ord til ham. | 65 Og mange andre spotteord tilråbte de ham. | 65 Og de sa mange andre spottende ord til Ham. |
| 66 Da det blev dag, samledes folkets ældste med ypperstepræster og skriftkloge. De førte ham ind til Rådet | 66 Da det blev dag, samledes folkets ældsteråd, både ypperstepræster og skriftkloge; og de lod ham føre frem i deres rådsmøde | 66 Med det samme det ble dag, kom folkets eldste, både yppersteprestene og de skriftlærde, sammen, og de førte Ham inn i rådsmøtet sitt og sa: |
| 67 og sagde: »Er du Kristus, så sig os det!« Han svarede: »Hvis jeg siger jer det, vil I ikke tro det, | 67 og spurgte: »Er du Kristus, så sig os det!« Men han svarede dem: »Selv om jeg sagde jer det, ville I dog ikke tro det, | 67 "Hvis Du er Kristus, så si det til oss!" Men Han sa til dem: "Hvis Jeg sier det til dere, vil dere slett ikke tro det. |
| 68 og hvis jeg spørger jer, vil I ikke svare. | 68 og selv om jeg spurgte, ville I ikke svare mig. | 68 Og hvis Jeg også begynte å spørre dere, ville dere slett ikke svare Meg eller la Meg gå. |
| 69 Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Gud den Almægtiges højre hånd.« | 69 Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Guds krafts højre hånd.« | 69 Fra nå av skal Menneskesønnen sitte ved Guds krafts høyre hånd." |
| 70 Så sagde de alle sammen: »Du er altså Guds søn.« Han svarede dem: »I siger selv, at jeg er det.« | 70 Så spurgte de alle: »Er du da Guds Søn?« Og han svarede dem: »I siger det selv; jeg er det.« | 70 Da sa de alle: "Er Du da Guds Sønn?" Så sa Han til dem: "Ja, dere sier at Jeg er." |
| 71 Da sagde de: »Hvad skal vi nu med vidneudsagn? Vi har selv hørt det af hans egen mund.« | 71 Da sagde de: »Hvad skal vi med flere vidnesbyrd? Nu har vi jo selv hørt det af hans mund.« | 71 De sa: "Hva skal vi nå med flere vitnesbyrd? For vi har jo selv hørt det fra Hans egen munn." |