Lukasevangeliet 23 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Og hele forsamlingen rejste sig og førte ham til Pilatus. | 1 Så rejste hele forsamlingen sig, og de førte ham for Pilatus. | 1 Da brøt hele forsamlingen opp og førte Ham til Pilatus. |
| 2 Dér gav de sig til at anklage ham og sagde: »Vi er blevet klar over, at denne mand vildleder vort folk og vil hindre, at vi betaler skat til kejseren, og han siger om sig selv, at han er Kristus, en konge.« Pilatus spurgte ham: »Er du jødernes konge.« | 2 De begyndte de at anklage ham og sagde: »Vi er kommet efter, at denne mand vildleder vort folk og forbyder at give kejseren skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en konge.« | 2 De begynte å anklage Ham og sa: "Vi fant Denne som holdt på med å forderve folket. Han gir forbud mot å betale skatt til keiseren og sier at Han selv er Kristus, en Konge." |
| 3 Han svarede: »Du siger det selv.« | 3 Så spurgte Pilatus ham og sagde: »Er du jødernes konge?« Han svarede og sagde til ham: »Du siger det selv.« | 3 Da spurte Pilatus Ham og sa: "Er Du jødenes Konge?" Han svarte ham med å si: "Du sier det." |
| 4 Pilatus sagde da til ypperstepæsterne og skarerne: »Jeg finder ikke denne mand skyldig i noget.« | 4 Men Pilatus sagde til ypperstepræsterne og til skarerne: »Jeg finder ingen skyld hos den mand.« | 4 Så sa Pilatus til yppersteprestene og folkemengden: "Jeg finner ingen skyld hos Dette Mennesket." |
| 5 Men de blev ved: »Han ophidser folket med sin lære over hele Juda; han begyndte i Galila og er kommet helt hertil.« | 5 Men de blev ivrigere og sagde: »Han ophidser folket med det, han lærer i hele Jødeland, lige fra Galilæa, hvor han begyndte, og hertil.« | 5 Men de ble enda mer voldsomme og sa: "Han oppvigler folket ved å undervise over hele Judea. Han begynte i Galilea og har nå kommet til dette stedet." |
| 6 Da Pilatus hørte det, spurgte han, om manden var fra Galilæa; | 6 Da Pilatus hørte dette, spurgte han, om manden var galilæer, | 6 Da Pilatus hørte om Galilea, spurte han om Dette Mennesket var galileer. |
| 7 og da han fik at vide, at han hørte under Herodes, sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dage. | 7 og da han, fik at vide, at han var fra Herodes' område, sendte han ham til Herodes; for han var også i Jerusalem i de dage. | 7 Så snart han fikk vite at Han tilhørte Herodes' myndighetsområde, sendte han Jesus til Herodes, som også var i Jerusalem på den tiden. |
| 8 Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn. | 8 Da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang tid gerne villet se ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede på at se ham gøre et tegn. | 8 Da Herodes så Jesus, ble han meget glad. For han hadde i lang tid ønsket å få se Ham, for han hadde hørt mye om Ham, og han håpet å få se Ham gjøre et eller annet tegn. |
| 9 Han stillede ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke. | 9 Han gjorde ham nu adskillige spørgsmål; men Jesus svarede ham ikke. | 9 Så spurte han Ham ut med mange ord, men Jesus svarte ham ingenting. |
| 10 Imens stod ypperstepræsterne og de skriftkloge og rettede stærke anklager mod ham. | 10 Og ypperstepræsterne og de skriftkloge stod der og anklagede ham heftigt. | 10 Yppersteprestene og de skriftlærde stod der og anklaget Ham voldsomt. |
| 11 Sammen med sine soldater viste Herodes ham foragt og hånede ham ved at iføre ham en pragtfuld kappe og sendte ham tilbage til Pilatus. | 11 Men Herodes og hans krigsfolk hånede og spottede ham, og de kastede en prægtig kappe om ham og sendte ham så tilbage til Pilatus. | 11 Herodes og soldatene hans behandlet Ham da med forakt og spottet Ham. De kledde Ham i en praktfull kappe og sendte Ham tilbake til Pilatus. |
| 12 Den dag blev Herodes og Pilatus venner. Før havde der været fjendskab mellem dem. | 12 På den dag blev Herodes og Pilatus venner; før havde der nemlig været fjendskab imellem dem. | 12 På denne samme dagen ble Pilatus og Herodes venner med hverandre. Tidligere hadde det nemlig vært fiendskap mellom dem. |
| 13 Pilatus lod ypperstepræsterne og rådsherrerne og folket kalde sammen | 13 Så sammenkaldte Pilatus ypperstepræsterne og rådsherrerne og folket | 13 Da Pilatus hadde kalt sammen yppersteprestene, rådsherrene og folket, |
| 14 og sagde til dem: »I har ført denne mand til mig og påstået, at han vildleder folket. Jeg har nu forhørt ham i jeres nærvær, men jeg har ikke fundet manden skyldig i noget af det, I anklager ham for; | 14 og sagde til dem: »I er kommet til mig med denne mand og har sagt, at han forleder folket til frafald; og se, jeg har nu forhørt ham i jeres påhør, men jeg har ikke fundet denne mand skyldig i noget af det, I anklager ham for. | 14 sa han til dem: "Dere har ført Dette Mennesket til meg, som En som villeder folket. Og se, jeg har nå forhørt Ham i påhør av dere. Men jeg har ikke funnet noen skyld hos Dette Mennesket, slik som dere har anklaget Ham for. |
| 15 og det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; altså har han ikke gjort noget, som der er dødsstraf for. | 15 Det har Herodes heller ikke, thi han har sendt ham tilbage til os. Se, han har altså intet gjort, som fortjener døden. | 15 Nei, heller ikke Herodes fant noen skyld, for jeg sendte dere tilbake til ham. Og se, Han har ikke gjort noe som fortjener døden. |
| 16 Derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« | 16 Derfor vil jeg give ham en revselse og så løslade ham.« | 16 Jeg vil derfor piske Ham og løslate Ham." |
| 17 For han var nødt til at løslade en for dem under festen. | 17 Han var nemlig nødt til at løslade dem en på højtiden. | 17 For han måtte løslate én for dem i høytiden. |
| 18 Da råbte hele mængden: »Bort med ham! Løslad os Barabbas!« | 18 Men de råbte alle sammen og sagde: »Bort med ham, men lad os få Barabbas løsladt!« | 18 Alle ropte på én gang og sa: "Bort med Dette Mennesket! Gi oss Barabbas fri!" |
| 19 Det var en mand, som var blevet fængslet for et oprør, der havde været i byen, og for drab. | 19 Det var en mand, der var kastet i fængsel på grund af et oprør, som havde været i byen, og på grund af mord. | 19 Barabbas var blitt kastet i fengsel for et opprør som hadde vært i byen, og for mord. |
| 20 Igen talte Pilatus til dem, da han helst ville løslade Jesus. | 20 Pilatus talte atter til dem, da han gerne ville løslade Jesus. | 20 Fordi Pilatus ville gi Jesus fri, ropte han igjen ut til dem. |
| 21 Men de råbte tilbage: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« | 21 Men de råbte tilbage og sagde: »Korsfæst, korsfæst ham!« | 21 Men de ropte tilbake og sa: "Korsfest Ham, korsfest Ham!" |
| 22 For tredje gang spurgte han dem: »Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har intet fundet hos ham, som kræver dødsstraf, derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« | 22 Så sagde han til dem for tredje gang: »Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har ikke fundet ham skyldig i noget, som kan straffes med døden; derfor vil jeg revse ham og så løslade ham!« | 22 Da sa han til dem for tredje gang: "Hvorfor, hva ondt har Han da gjort? Jeg har ikke funnet noen dødsskyld hos Ham. Derfor vil jeg refse Ham og la Ham slippe fri." |
| 23 Men de pressede på og forlangte med høje råb, at han skulle korsfæstes, og deres råb sejrede. | 23 Men de trængte på med stærke råb og forlangte, at han skulle korsfæstes; og deres råb sejrede. | 23 Men de stod fast på sitt og krevde høylytt at Han skulle korsfestes. Og ropene til disse menneskene og til yppersteprestene fikk overhånd. |
| 24 Så besluttede Pilatus, at deres krav skulle efterkommes; | 24 Pilatus dømte, at deres krav skulle opfyldes; | 24 Så felte Pilatus den dom at det skulle skje slik som de bad om. |
| 25 han løslod ham, de krævede, ham der var kastet i fængsel for oprør og drab. Men Jesus udleverede han, så de fik deres vilje. | 25 han løslod den, de forlangte, ham, som var kastet i fængsel for oprør og mord; men Jesus prisgav han, så de kunne gøre med ham, som de ville. | 25 Han gav dem fri den de bad om, han som på grunn av opprør og mord var satt i fengsel. Men Jesus overgav han til deres vilje. |
| 26 Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. | 26 Og da de førte ham bort, greb de fat i en mand, Simon fra Kyrene, som kom ude fra marken; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. | 26 Da de førte Ham bort, stanset de en mann, Simon fra Kyréne, som kom ute fra marken. Og de la korset på ham for at han skulle bære det etter Jesus. |
| 27 En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. | 27 Og en stor mængde folk fulgte med ham, deriblandt kvinder, som jamrede og klagede over ham. | 27 En stor folkemengde fulgte Ham, og det gjorde også noen kvinner som sørget og klaget over Ham. |
| 28 Jesus vendte sig om mod dem og sagde: »Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! | 28 Da vendte Jesus sig om til dem og sagde: »I Jerusalems døtre! græd ikke over mig, men græd over jer selv og over jeres børn! | 28 Men Jesus snudde seg til dem og sa: "Jerusalems døtre, gråt ikke over Meg, men gråt over dere selv og over deres barn! |
| 29 For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. | 29 Thi se, der skal komme dage, da man skal sige: »Salige er de ufrugtbare, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die.« | 29 For se, dager skal komme da dere skal si: Salige er de ufruktbare, de morsliv som aldri har født, og de bryster som aldri har gitt die! |
| 30 Da skal man sige til-bjergene: Fald ned over os! og til højene: Skjul os! | 30 Da skal man give sig til at sige til bjergene« »Fald over os!« og til højene: »Skjul os« | 30 Da skal de begynne å si til fjellene: Fall over oss! og til haugene: Dekk oss! |
| 31 For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?« | 31 Thi gør man således ved det grønne træ, hvordan vil det da gå med det visne?« | 31 For dersom de gjør slik med den grønne skogen, hva vil da skje med den tørre?" |
| 32 Også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet sammen med ham. | 32 Desuden blev også to forbrydere ført ud for at henrettes sammen med ham. | 32 Det var også to andre, to forbrytere, som ble ført ut sammen med Jesus for å henrettes. |
| 33 Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne der, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. | 33 Og da de var kommet til det sted, som kaldes »Hovedskal«, korsfæstede de ham dér tillige med forbryderne, den ene ved hans højre, den anden ved hans venstre side. | 33 Da de var kommet til det stedet som kalles Golgata, korsfestet de Ham der. Forbryterne ble også korsfestet, den ene på Hans høyre side og den andre på Hans venstre side. |
| 34 Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem. | 34 Men Jesus sagde: »Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.« Og de delte hans klæder imellem sig ved at kaste lod om dem. | 34 Men Jesus sa: "Far, forlat dem, for de vet ikke hva de gjør." De delte klærne Hans mellom seg og kastet lodd om dem. |
| 35 Og folket stod og så på. Også rådsherrerne gjorde nar af ham og sagde: »Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte.« | 35 Folket stod og så til; og rådsherrerne hånede ham også og sagde: »Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, hvis han er Guds Kristus, den udvalgte.« | 35 Folket stod og så på. Men også rådsherrene som var sammen med dem, spottet og sa: "Han har frelst andre. La Ham nå frelse Seg Selv hvis Han er Kristus, Guds utvalgte." |
| 36 Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike | 36 Også soldaterne spottede ham; de gik hen og rakte ham eddike og sagde: | 36 Også soldatene spottet Ham, og de kom og tilbød Ham sur vin |
| 37 og sagde: »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.« | 37 »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv!« | 37 og sa: "Hvis Du er jødenes Konge, så frels Deg Selv." |
| 38 Der var nemlig sat en indskrift over ham: »Han er jødernes konge«. | 38 Der var nemlig oven over ham sat en indskrift på græsk og latin og hebraisk: »Denne er jødernes konge. | 38 Over Ham var det også laget en innskrift med greske, latinske og hebraiske bokstaver: DETTE ER JØDENES KONGE |
| 39 Den ene af de forbrydere, som hang der, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« | 39 Og en af forbryderne, som hang der, spottede ham: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« | 39 En av forbryterne som hang der, spottet Jesus og sa: "Hvis Du er Kristus, så frels Deg Selv og oss." |
| 40 Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? | 40 Da tog den anden til orde og irettesatte ham og sagde: »Frygter end ikke du Gud, skønt du er under den samme dom? | 40 Men den andre tok til motmæle, refset ham og sa: "Frykter du ikke engang Gud, når du ser at du er under den samme dom? |
| 41 Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« | 41 Og vi er det med rette; vi får jo kun løn som forskyldt; men denne mand har intet ondt gjort.« | 41 Vi er det med rette, for vi får den lønn vi fortjener for våre gjerninger. Men Denne har ikke gjort noe galt." |
| 42 Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« | 42 Og han sagde: »Jesus! kom mig i hu, når du kommer i dit rige!« | 42 Så sa han til Jesus: "Herre, husk på meg når Du kommer i Ditt rike!" |
| 43 Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.« | 43 Da svarede han ham: »Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis.« | 43 Jesus sa til ham: "Sannelig sier Jeg deg: I dag skal du være med Meg i Paradis." |
| 44 Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, | 44 Det var nu ved den sjette time, og der blev mørke over hele landet indtil den niende time, | 44 Det var omkring den sjette time, og det ble mørke over hele jorden til den niende time. |
| 45 fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. | 45 idet solen formørkedes. Og forhænget i templet flængedes midt igennem. | 45 Da ble solen formørket, og forhenget i templet revnet på midten. |
| 46 Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han. | 46 Og Jesus råbte med høj røst og sagde: »Fader! i dine hænder betror jeg min ånd;« og da han havde sagt det, udåndede han. | 46 Etter at Jesus hadde ropt ut med høy røst, sa Han: "Far, i Dine hender overgir Jeg Min ånd." Da Han hadde sagt dette, utåndet Han. |
| 47 Da officeren så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: »Den mand var virkelig retfærdig.« | 47 Men da høvedsmanden så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: »Det var i virkeligheden en retfærdig mand.« | 47 Men da offiseren så det som hadde hendt, æret han Gud og sa: "Sannelig, Dette Mennesket var rettferdig!" |
| 48 Da alle de skarer, som var strømmet sammen til dette skue, så, hvad der skete, slog de sig for brystet og vendte hjem. | 48 Og alle skarerne som var strømmet sammen til dette skue og så, hvad der skete, slog sig for brystet og vendte hjem. | 48 Hele folkemengden som kom sammen for å se dette synet, slo seg for brystet da de så det som hadde hendt, og vendte tilbake. |
| 49 Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand. | 49 Men alle hans bekendte, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod langt borte og så på alt dette. | 49 Men alle Hans bekjente og kvinnene som fulgte Ham fra Galilea, stod på avstand og så på alt dette. |
| 50 Og se, der var en mand ved navn Josef, medlem af Rådet og en god og retfærdig mand, | 50 Og se, der var en mand ved navn Josef, medlem af rådet og en god og retfærdig mand, | 50 Og se, det var en mann som hette Josef. Han satt i Rådet og var en god og rettferdig mann. |
| 51 som ikke havde samtykket i det, de andre havde besluttet og gjort; han var fra Arimatæa, en jødisk by, og han ventede Guds rige. | 51 som ikke havde samtykket i de andres råd og dåd, han var fra Arimatæa, en by i Jødeland, og han ventede Guds rige; | 51 Han hadde ikke gitt sitt samtykke til det de hadde besluttet og det de hadde gjort. Han var fra Arimatea, en av jødenes byer, og han ventet også selv på Guds rike. |
| 52 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. | 52 han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. | 52 Denne mannen gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme. |
| 53 Så tog han det ned, svøbte det i et lagen og lagde ham i en klippegrav, hvor der endnu ikke havde ligget nogen. | 53 Så tog han det ned og svøbte det i et liglagen, og han lagde ham i en klippegrav, hvor endnu aldrig nogen havde ligget. | 53 Så tok han det ned, svøpte det i linklær og la det i en grav som var hogd ut i fjellet, der det aldri hadde ligget noen før. |
| 54 Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte. | 54 Det var beredelsesdag, og sabbaten stundede til. | 54 Den dagen var forberedelsesdagen, og sabbaten nærmet seg. |
| 55 De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. | 55 Og de kvinder, som var kommet med ham fra Galilæa, fulgte efter og så graven, og hvorledes hans legeme blev lagt deri. | 55 Kvinnene som var kommet sammen med Ham fra Galilea, fulgte etter, og de la merke til graven og hvordan Hans legeme ble lagt der. |
| 56 Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud. | 56 Så vendte de tilbage og tilberedte vellugtende salver og olier; men sabbaten over holdt de sig stille efter lovens bud. | 56 Så vendte de tilbake og gjorde i stand krydder og velduftende oljer. De hvilte på sabbaten slik budet sier. |