Lukasevangeliet 24 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. | 1 Men ved daggry på den første dag i ugen kom de til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. | 1 Men på den første dagen i uken, meget tidlig om morgenen, kom kvinnene til graven sammen med noen andre. De hadde med seg de krydderne de hadde gjort i stand. |
| 2 De fandt stenen væltet bort fra graven, | 2 Og de fandt stenen væltet bort fra graven. | 2 Men de fant steinen rullet bort fra graven. |
| 3 og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme. | 3 Men da de gik derind, fandt de ikke Herren Jesu legeme. | 3 Da gikk de inn, men de fant ikke Herren Jesu legeme. |
| 4 Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. | 4 Og da de stod rådvilde over for dette, se, da skete det, at der stod to mænd hos dem i strålende klædebon. | 4 Mens de var i stor villrede over dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klær. |
| 5 Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? | 5 Da de blev forfærdede og bøjede deres ansigter mod jorden, sagde mændene til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? | 5 Da de ble redde og bøyde seg med ansiktet mot jorden, sa disse mennene til dem: "Hvorfor søker dere etter Den Levende blant de døde? |
| 6 Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, | 6 Han er ikke her, men han er opstanden; kom i hu, hvorledes han talte til jer, da han endnu var i Galilæa, og sagde,« | 6 Han er ikke her, men Han er oppstått! Husk på hvordan Han talte til dere da Han fremdeles var i Galilea, |
| 7 og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og kors fæstes og opstå på den tredje dag.« | 7 at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag.« | 7 da Han sa: "Menneskesønnen skal bli overgitt i syndige menneskers hender og bli korsfestet, og på den tredje dag skal Han oppstå igjen." |
| 8 Så huskede de hans ord. | 8 Da kom de hans ord i hu. | 8 Og de husket Hans ord. |
| 9 Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre. | 9 Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre. | 9 Så vendte de tilbake fra graven og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre. |
| 10 Det var Maria Ma-dalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, | 10 Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs moder, og de øvrige kvinder, der var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, | 10 Det var Maria Magdalena, Johanna, Maria, Jakobs mor, og de andre kvinnene som var sammen med dem, som fortalte alt dette til apostlene. |
| 11 men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne. | 11 men deres ord syntes dem at være løs tale, og de mødte dem med vantro. | 11 For apostlene hørtes kvinnenes ord ut som løst snakk, og de trodde ikke på dem. |
| 12 Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så hjem, forundret over, hvad der var sket. | 12 Men Peter stod op og løb til graven; og da han kiggede derind, ser han ikke andet end linklæderne ligge der, og han gik hjem i undren over det, som var sket. | 12 Men Peter reiste seg og løp til graven. Da han bøyde seg ned, så han linklærne ligge for seg selv. Han gikk tilbake og undret seg over det som var skjedd. |
| 13 Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; | 13 Og se, to af dem vandrede den samme dag til en landsby, som ligger tresindstyve stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus. | 13 Og se, to av dem var samme dag på vei til en landsby som hette Emmaus, som ligger seksti stadier fra Jerusalem. |
| 14 de talte med hinanden om alt det, som var sket. | 14 Og de talte med hinanden om alle disse tildragelser. | 14 De snakket sammen om alt det som hadde hendt. |
| 15 Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. | 15 Medens de samtalede og drøftede det indbyrdes, skete det, at Jesus selv kom hen til dem og fulgtes med dem. | 15 Mens de slik talte sammen og drøftet dette, skjedde det at Jesus Selv kom nær og begynte å gå sammen med dem. |
| 16 Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. | 16 Men deres øjne holdtes til, så de ikke kendte ham. | 16 Men øynene deres ble holdt igjen, slik at de ikke skulle kjenne Ham. |
| 17 Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden.« De standsede og så bedrøvede ud, | 17 Og han sagde til dem: »Hvad er det, I går og taler med hinanden om?« De standsede og så bedrøvede ud, | 17 Han sa til dem: "Hva er det dere går og snakker med hverandre om på veien, og hvorfor ser dere så sørgmodige ut?" |
| 18 og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« | 18 og den ene, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: »Er du alene fremmed i Jerusalem, så du ikke ved, hvad der er foregået der i disse dage?« | 18 Den ene av dem, som hette Kleopas, svarte med å si til Ham: "Er Du den eneste fremmede i Jerusalem, og har Du ikke fått kjennskap til alt det som har hendt der i disse dagene?" |
| 19 »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket | 19 Han spurgte dem: »Hvad da?« De svarede ham: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord for Gud og hele folket; | 19 Han sa til dem: "Hva er det?" Da sa de til Ham: "Alt det som har hendt med Jesus fra Nasaret, En Mann som var en Profet, mektig i gjerning og ord for Gud og hele folket, |
| 20 ? hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. | 20 og hvordan ypperstepræsterne og vore rådsherrer har overgivet ham til dødsstraf og ladet ham korsfæste. | 20 og hvordan yppersteprestene og rådsherrene våre overgav Ham til å bli dømt til døden og korsfestet Ham. |
| 21 Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. | 21 Vi havde håbet, at han var den, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer desuden, at det i dag er den tredje dag, siden det skete. | 21 Men vi håpet at det var Han som skulle forløse Israel. Dessuten er det i dag den tredje dagen siden alt dette skjedde. |
| 22 Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, | 22 Men også nogle af vore kvinder har forfærdet os; de var ude ved graven tidligt i morges, | 22 Ja, og noen kvinner iblant oss, som kom tidlig til graven, har oppskaket oss. |
| 23 men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. | 23 og de fandt ikke hans legeme, men de kom tilbage og sagde, at de endog i et syn havde set engle, der sagde, at han lever. | 23 De hadde ikke funnet legemet Hans, men kom og sa at de hadde sett et syn av engler som sa at Han lever. |
| 24 Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.« | 24 Så gik nogle af dem, der er med os, hen til graven, og de fandt det også således, som kvinderne havde sagt; men ham så de ikke.« | 24 Noen av dem som var sammen med oss, gikk da til graven og fant det nøyaktig slik som kvinnene hadde sagt. Men Ham så de ikke." |
| 25 Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. | 25 Da sagde han til dem: »Åh, hvor I er uforstandige og tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt! | 25 Da sa Jesus til dem: "Hvor uforstandige dere er og trege av hjertet til å tro alt det som profetene har talt! |
| 26 Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« | 26 Burde Kristus ikke lide dette og så indgå til sin herlighed?« | 26 Måtte ikke Kristus lide alt dette og så gå inn til Sin herlighet?" |
| 27 Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. | 27 Og idet han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham. | 27 Idet Han begynte fra Moses og fra alle profetene, utla Han for dem alt det som er skrevet om Ham i alle Skriftene. |
| 28 De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. | 28 Og da de nærmede sig landsbyen, som de gik til, lod han, søm han ville gå videre. | 28 Så nærmet de seg landsbyen som de skulle til, og Han gav uttrykk for at Han ville gå lenger. |
| 29 Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. | 29 Men de nødte ham og sagde: »Bliv hos os; thi det går mod aften, dagen hælder allerede.« Så gik han ind for at blive hos dem. | 29 Men de holdt Ham tilbake og sa: "Bli hos oss, for det lir mot kveld, og dagen er snart omme." Han gikk da inn for å bli hos dem. |
| 30 Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. | 30 Og det skete, da han havde sat sig til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. | 30 Og det skjedde mens Han satt til bords sammen med dem, at Han tok et brød, velsignet det og brøt det og gav det til dem. |
| 31 Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. | 31 Da åbnedes deres øjne, og de kendte ham; men så blev han usynlig for dem. | 31 Da ble øynene deres åpnet, og de kjente Ham igjen. Og Han ble usynlig for dem. |
| 32 De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?« | 32 Og de sagde til hinanden: »Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os?« | 32 De sa til hverandre: "Brant ikke hjertet vårt i oss da Han talte med oss på veien, og da Han åpnet Skriftene for oss?" |
| 33 Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, | 33 Så brød de op i samme stund og vendte tilbage til Jerusalem og fandt der de elleve og deres fæller forsamlede, | 33 Så brøt de opp med det samme og vendte tilbake til Jerusalem. Og de fant de elleve og dem som var sammen med dem, |
| 34 som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« | 34 som sagde: »Herren er virkelig opstanden og set af Simon.« | 34 og de sa: "Herren er virkelig oppstått og har vist seg for Simon!" |
| 35 Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet. | 35 Og selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet. | 35 De fortalte om det som hadde hendt på veien, og hvordan de gjenkjente Ham da Han brøt brødet. |
| 36 Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« | 36 Medens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og siger til dem: »Fred være med eder!« | 36 Mens de fortalte om alt dette, stod Jesus Selv midt iblant dem og sa til dem: "Fred være med dere!" |
| 37 De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. | 37 Da blev de grebet af angst og frygt og mente, det var en ånd, de så. | 37 Men de ble forskrekket og fylt av frykt, og trodde at de så en ånd. |
| 38 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? | 38 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I forfærdede? og hvorfor opstiger der tvivl i jeres hjerter? | 38 Han sa til dem: "Hvorfor er dere forvirret? Og hvorfor oppstår tvilende tanker i deres hjerte? |
| 39 Se på mine hænder og fødder ? det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« | 39 Se på mine hænder og mine fødder, at det er mig selv; føl på mig og se; en ånd har jo ikke kød og ben, som I ser, jeg har.« | 39 Se hendene og føttene Mine, at det er Jeg. Ta på Meg og se, for en ånd har ikke kjøtt og bein, slik dere ser at Jeg har." |
| 40 Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. | 40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine hænder og sine fødder. | 40 Da Han hadde sagt dette, viste Han dem hendene og føttene Sine. |
| 41 Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her.« | 41 Men da de af glæde herover stadig var vantro og undrede sig, sagde han til dem: »Har I noget at spise her?« | 41 Men da de fortsatt ikke kunne tro på grunn av glede og undring, sa Han til dem: "Har dere noe mat her?" |
| 42 De gav ham et stykke stegt fisk, | 42 Så gav de ham et stykke af en stegt fisk. | 42 Så gav de Ham et stykke av en stekt fisk og noe av en honningkake. |
| 43 og det tog han og spiste, mens de så det. | 43 Og han tog det og spiste det i deres påsyn. | 43 Han tok det og spiste det rett foran dem. |
| 44 Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« | 44 Da sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: alt det må gå i opfyldelse, som er skrevet om mig i Mose lov og profeterne og salmerne.« | 44 Så sa Han til dem: "Dette er de ord som Jeg talte til dere da Jeg fremdeles var sammen med dere, at alt det skal oppfylles som er skrevet om Meg i Moseloven og Profetene og Salmene." |
| 45 Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, | 45 Da åbnede han deres sind, så de forstod skrifterne. | 45 Og Han åpnet deres forstand så de kunne forstå Skriftene. |
| 46 og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, | 46 Og han sagde til dem: »Således står der skrevet, at Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, | 46 Så sa Han til dem: "Slik står det skrevet, og derfor var det nødvendig at Kristus måtte lide og oppstå fra de døde den tredje dag, |
| 47 og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, | 47 og at der i hans navn skal prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslagene og begyndes fra Jerusalem. | 47 og at omvendelse og syndenes forlatelse skulle forkynnes i Hans navn for alle folkeslag. Dere skal begynne i Jerusalem. |
| 48 og I skal være vidner om alt dette. | 48 I skal være vidner om dette. | 48 Dere er vitner om alt dette. |
| 49 Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.« | 49 Og se, jeg vil sende over jer, hvad min Fader har forjættet; men I skal blive her i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.« | 49 Se, Jeg sender Min Fars Løfte over dere. Men vent i byen Jerusalem til dere blir ikledd kraft fra det høye." |
| 50 Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. | 50 Så tog han dem med sig ud, hen i nærheden af Betania, og han løftede sine hænder og velsignede dem. | 50 Han førte dem ut like til Betania, og Han løftet hendene Sine og velsignet dem. |
| 51 Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. | 51 Og det skete, medens han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen. | 51 Mens Han velsignet dem, skjedde det at Han ble skilt fra dem og løftet opp til himmelen. |
| 52 De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, | 52 Da tilbad de ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde. | 52 De falt ned og tilbad Ham og vendte så tilbake til Jerusalem med stor glede. |
| 53 og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud. | 53 Og de var stadig i helligdommen og priste Gud. | 53 De var stadig i templet og priste og lovet Gud. Amen. |