Lukasevangeliet 6 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Så skete det på en sabbat, at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks, gned dem mellem hænderne og spiste. | 1 På den næstførste sabbat skete det, at han vandrede gennem en korn mark, og hans disciple plukkede aks og gned dem mellem deres hænder og spiste. | 1 Det hendte på den andre sabbaten at Han gikk gjennom kornåkrene. Disiplene Hans plukket kornaks, som de gned mellom hendene og spiste. |
| 2 Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« | 2 Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, man ikke har lov til på en sabbat?« | 2 Noen av fariseerne sa da til dem: "Hvorfor gjør dere det som det ikke er tillatt å gjøre på sabbaten?" |
| 3 Jesus svarede dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, dengang han og hans mænd blev sultne, | 3 Og Jesus svarede og sagde til dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans ledsagere blev sultne? | 3 Men Jesus svarte dem med å si: "Har dere ikke en gang lest hva David gjorde da han var sulten, han og de som var med ham: |
| 4 at han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste af dem og gav sine mænd noget, selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?« | 4 hvordan han gik ind i Guds hus og tog skuebrødene og spiste og også gav sine ledsagere deraf; skønt ingen uden præsterne har lov at spise dem.« | 4 Hvordan han gikk inn i Guds hus, tok og spiste skuebrødene og også gav noe til dem som var med ham, det som ingen andre enn prestene har lov til å spise?" |
| 5 Og Jesus sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbatten.« | 5 Og han sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbaten.« | 5 Og Han sa til dem: "Menneskesønnen er også Herre over sabbaten." |
| 6 På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. | 6 En anden sabbat skete det, at han kom ind i synagogen og lærte. Der var der en mand, hvis højre hånd var vissen. | 6 Også på en annen sabbat skjedde det at Han gikk inn i synagogen og underviste. Der var det et mann med en vissen høyre hånd. |
| 7 Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. | 7 Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med ham, om han ville helbrede på sabbaten for at finde noget at anklage ham for. | 7 De skriftlærde og fariseerne fulgte nøye med Ham for å se om Han ville helbrede på sabbaten, slik at de kunne finne noe å anklage Ham for. |
| 8 Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, | 8 Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og træd frem her midt iblandt os!« Og han stod op og trådte frem. | 8 Men Han kjente tankene deres og sa til mennesket som hadde den visne hånden: "Reis deg og still deg her i midten!" Og han reiste seg og stod. |
| 9 og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det.« | 9 Så sagde Jesus til dem: »Jeg spørger jer, har man lov at gøre godt på sabbaten eller gøre ondt, at frelse liv eller ødelægge det?« | 9 Da sa Jesus til dem: "Jeg vil spørre dere om noe: Er det tillatt å gjøre godt eller å gjøre ondt på sabbaten, å frelse et liv eller å ødelegge?" |
| 10 Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. | 10 Og han så omkring på dem alle og sagde til manden: »Ræk din hånd frem!« Og da han gjorde det, blev hans hånd rask igen. | 10 Og etter at Han hadde sett rundt på dem alle, sa Han til dette mennesket: "Rekk ut hånden din!" Og han gjorde det, og hånden hans ble legt og var like frisk som den andre. |
| 11 Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om hvad de skulle gøre ved Jesus. | 11 Men de blev opfyldt af raseri og talte med hverandre om, hvad de skulle gøre ved Jesus. | 11 Men de ble fylt av raseri og snakket med hverandre om hva de skulle gjøre med Jesus. |
| 12 I de dage gik han engang op på-bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. | 12 Så skete det i de dage, at han gik ud i bjergene for at bede; og han tilbragte natten i bøn til Gud. | 12 I de dager hendte det at Han gikk opp i fjellet for å be, og Han var i bønn til Gud hele natten. |
| 13 Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: | 13 Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig og udvalgte tolv af dem, som han også kaldte apostle: | 13 Og da det ble dag, kalte Han på disiplene Sine. Og blant dem valgte Han ut tolv, som Han også kalte apostler: |
| 14 Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus | 14 Simon, som han også kaldte Peter, og Andreas, hans broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartolomæus | 14 Simon, som Han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas, Jakob og Johannes, Filip og Bartolomeus, |
| 15 og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som kaldtes zeloten, | 15 og Mattæus og Tomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som kaldes Zelotes', | 15 Matteus og Tomas og Jakob, sønn av Alfeus, og Simon som ble kalt Seloten, |
| 16 og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder. | 16 og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder. | 16 Judas, sønn av Jakob, og Judas Iskariot, som også ble en forræder. |
| 17 Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. | 17 Sammen med dem gik han ned og blev stående på et jævnt sted, hvor der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde af folk fra hele Judæa og Jerusalem og kysten ved Tyrus og Zidon; | 17 Og Han kom ned sammen med dem og ble stående på et sletteområde sammen med en flokk av disiplene Sine og en stor folkemengde fra hele Judea og Jerusalem og fra kysten ved Tyrus og Sidon. De kom for å høre Ham og for å bli legt for sykdommene sine, |
| 18 De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. | 18 de var kommet for at høre ham og blive helbredt for deres sygdomme. Også de, der var plaget af urene ånder, blev helbredt. | 18 sammen med dem som var plaget av urene ånder. Og de ble helbredet. |
| 19 Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle. | 19 Og hele skaren søgte at røre ved ham, thi en kraft udgik fra ham og helbredte alle. | 19 Hele folkemengden prøvde å få røre ved Ham, for det gikk en kraft ut fra Ham og helbredet alle. |
| 20 Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde: »Salige er I som er fattige, for Guds rige er jeres. | 20 Og han fæstede sine øjne på sine disciple og sagde: »Salige er I, som er fattige, thi Guds rige er jeres. | 20 Så løftet Han øynene og så på disiplene Sine og sa: "Salige er dere fattige, for Guds rike er deres. |
| 21 Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes. Salige er I, som græder nu, for I skal le. | 21 Salige er I, som nu hungrer, thi I skal mættes. Salige er I, som nu græder, thi I skal le. | 21 Salige er dere som nå sulter, for dere skal mettes. Salige er dere som nå gråter, for dere skal le. |
| 22 Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. | 22 Salige er I, når folk hader jer og udstøder jer og håner jer og forkaster jeres navn som ondt for Menneskesønnens skyld. | 22 Salige er dere når menneskene hater dere, og når de utstøter dere og håner dere og forkaster navnet deres som noe ondt for Menneskesønnens skyld. |
| 23 Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne. | 23 På den dag skal I fryde jer og springe højt af glæde; thi se, jeres løn er stor i Himmelen. Thi på samme måde gjorde deres fædre ved profeterne. | 23 Fryd dere på den dagen og spring høyt av glede! For sannelig, deres lønn er stor i himmelen, for på samme måte gjorde deres fedre med profetene. |
| 24 Men ve jer, I som er rige, for I har fået jeres trøst. | 24 Men ve jer, I, som er rige, thi I har allerede fået jeres trøst. | 24 Men ve dere som er rike, for dere har fått deres trøst. |
| 25 Ve jer, I som er mætte nu, for I skal sulte. Ve jer, I som ler nu, for I skal sørge og græde. | 25 Ve jer, I, som nu er mætte, thi I skal hungre. Ve jer, I, som nu ler, thi I skal sørge og græde. | 25 Ve dere som er mette, for dere skal sulte. Ve dere som nå ler, for dere skal sørge og gråte. |
| 26 Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også falske profeter. | 26 Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer; thi på samme måde gjorde deres fædre ved de falske profeter. | 26 Ve dere når alle mennesker taler vel om dere, for slik gjorde deres fedre med de falske profetene. |
| 27 Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. | 27 Men til jer, som hører mig, siger jeg: elsk jeres fjender, gør godt imod dem, som hader jer; | 27 Men Jeg sier til dere som hører: Elsk deres fiender, gjør godt mot dem som hater dere, |
| 28 Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. | 28 velsign dem, som forbander jer, og bed for dem, som mishandler jer. | 28 velsign dem som forbanner dere, og be for dem som utnytter dere på en ondsinnet måte. |
| 29 Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. | 29 Slår nogen dig på den ene kind, så byd også den anden til; og tager nogen kappen fra dig, så nægt ham heller ikke kjortelen! | 29 Til den som slår deg på det ene kinnet, skal du by fram det andre også. Og den som tar kappen din, skal du heller ikke nekte kjortelen. |
| 30 Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. | 30 Giv enhver, som beder dig; og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage! | 30 Gi til hver den som ber deg! Og den som tar fra deg det som er ditt, skal du ikke spørre om å få det tilbake. |
| 31 Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. | 31 Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer! | 31 Og slik som dere vil at menneskene skal gjøre mot dere, slik skal også dere gjøre mot dem. |
| 32 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. | 32 Hvis I elsker dem, som elsker jer, hvad tak kan I vente for det? Syndere elsker jo også dem, som elsker dem. | 32 Men hvis dere elsker dem som elsker dere, hva er det å takke dere for? For selv syndere elsker dem som elsker dem. |
| 33 Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. | 33 Og hvis I gør godt imod dem, der gør godt imod jer, hvad tak kan I vente for det? Syndere gør jo det samme. | 33 Hvis dere gjør godt mot dem som gjør godt mot dere, hva er det å takke dere for? For selv syndere gjør det samme. |
| 34 Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. | 34 Og hvis I låner til dem, af hvem I håber at få igen, hvad tak kan I vente for det? Syndere låner jo også til syndere for at få lige så meget igen. | 34 Hvis dere låner ut til dem som dere håper å få tilbake fra, hva er det å takke dere for? For selv syndere låner til syndere for å få like mye tilbake. |
| 35 Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. | 35 Nej, elsk jeres fjender, og gør godt, og lån uden at vente noget igen, så skal jeres løn være stor, og I skal være den Højestes børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde. | 35 Men elsk deres fiender, gjør godt og lån ut, uten å vente at dere skal få noe tilbake. Og deres lønn skal bli stor, og dere skal være Den Høyestes barn. For Han er god mot de utakknemlige og onde. |
| 36 Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. | 36 Vær barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig. | 36 Vær derfor barmhjertige, slik som deres Far også er barmhjertig. |
| 37 Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. | 37 Døm ikke, så skal I ikke dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes; tilgiv, så skal I få tilgivelse; | 37 Døm ikke, så skal dere slett ikke bli dømt. Fordøm ikke, så skal dere ikke bli fordømt. Tilgi, så skal dere bli tilgitt. |
| 38 Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.« | 38 giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal de give i jeres skød; thi det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen.« | 38 Gi, så skal det bli gitt dere; et godt mål som er presset, ristet sammen og renner over, skal bli lagt i fanget deres. For med det samme mål som dere bruker, skal det måles opp tilbake til dere." |
| 39 Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? | 39 Han sagde også til dem med en lignelse: »Kan en blind vel lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? | 39 Og Han fortalte dem en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falle i grøften? |
| 40 En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. | 40 En discipel står ikke over sin mester; men enhver, som er udlært, skal være som sin mester. | 40 En disippel står ikke over sin lærer, men hver den som er fullt utlært, blir som sin lærer. |
| 41 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? | 41 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til? | 41 Og hvorfor ser du på flisen i din brors øye, men du merker ikke planken i ditt eget øye? |
| 42 Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje. | 42 Hvor kan du sige til din broder: »Broder! lad mig tage splinten ud, som er i dit øje,« du, som ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler! tag først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud, som er i din broders øje. | 42 Eller hvordan kan du si til din bror: Bror, la meg ta ut flisen som er i ditt øye, når du selv ikke ser planken som er i ditt eget øye? Hykler! Ta først planken ut fra ditt eget øye, så kan du se klart nok til å ta ut flisen som er i din brors øye. |
| 43 Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. | 43 Der er jo ikke noget godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. | 43 For et godt tre bærer ikke dårlig frukt, og et dårlig tre bærer heller ikke god frukt. |
| 44 For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. | 44 Thi ethvert træ kendes på sin frugt; man samler jo ikke figener af tjørn, plukker heller ikke druer af en tornebusk. | 44 For ethvert tre kjennes på sin egen frukt. For en plukker ikke fiken fra torner, heller ikke plukker en druer av en tornebusk. |
| 45 Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. | 45 Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. | 45 Et godt menneske henter fram godt fra sitt gode hjertes skatt. Og et ondt menneske henter fram ondt fra sitt onde hjertes skatt. For det hjertet flyter over av, det taler munnen. |
| 46 Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? | 46 Men hvorfor kalder I mig »Herre, Herre!« når »I ikke gør, hvad jeg siger? | 46 Men hvorfor kaller dere Meg Herre, Herre, og gjør ikke det Jeg sier? |
| 47 Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem - hvem han ligner, vil jeg vise jer: | 47 Enhver, der kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem hvem han ligner, skal jeg vise jer. | 47 Hver den som kommer til Meg og hører Mine ord og gjør etter dem, Jeg skal vise dere hvem han er lik: |
| 48 Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. | 48 Han ligner en mand, der ville bygge et hus og gravede i dybden og lagde grundvolden på klippegrund; da der så kom oversvømmelse, og vandstrømmen styrtede imod det hus, kunne den ikke rokke det; thi det var bygget godt. | 48 Han er lik et menneske som bygde et hus, som gravde dypt og la grunnmuren på fjellet. Og da vannflommene steg og vannstrømmen brøt voldsomt mot huset, kunne den ikke rokke det, for det var grunnlagt på fjellklippen. |
| 49 Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.« | 49 Men den, som hører og ikke handler efter det, han ligner en mand, der byggede et hus lige på jorden uden at lægge grundvold; og vandstrømmen styrtede imod det, og straks faldt det sammen, og dette hus sammenbrud blev stort.« | 49 Men den som hører og ikke gjør etter det han hører, er lik et menneske som bygde et hus på jorden uten grunnvoll. Og vannstrømmen brøt voldsomt mot det, og straks falt det. Og dette husets fall var stort." |