Lukasevangeliet 8 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv | 1 Og det skete i tiden derefter, at han vandrede om fra by til by og fra landsby til landsby og prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige; og de tolv var med ham | 1 Deretter skjedde det at Jesus gikk gjennom hver by og landsby, og Han ropte ut og forkynte evangeliet om Guds rike. De tolv var med Ham. |
| 2 og nogle kvinder der var blevet helbredt for onde ånder og syg? domme. Det var Maria med tilnavnet Ma-dalene, som syv dæmoner var faret ud af, | 2 og ligeledes nogle kvinder, som var blevet helbredt fra onde ånder og sygdomme; det var Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde ånder var faret ud, | 2 Det var også noen kvinner som var blitt helbredet fra onde ånder og skrøpeligheter, Maria som ble kalt Magdalena, som sju demoner var kommet ut av, |
| 3 og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler. | 3 og Johanna, der var gift med Herodes' husfoged Kuza, og Susanna og mange andre, som gik dem til hånde med det, de havde. | 3 og Johanna, hustru til Kusa, Herodes' forvalter, og Susanna og mange andre som tjente Ham med det de eide. |
| 4 Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde han i en lignelse: | 4 Da nu en stor skare samlede sig, og de kom dragende til ham fra den ene by efter den anden, sagde han med en lignelse: | 4 Og da en stor folkemengde hadde samlet seg, og de var kommet til Ham fra hver by, talte Han i en lignelse: |
| 5 »En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. | 5 »En sædemand gik ud for at så sin sæd. Og da han såede, faldt noget på vejen og blev trådt ned, og himmelens fugle åd det op. | 5 "En såmann gikk ut for å så såkornet sitt. Mens han sådde, falt noe på veien. Det ble tråkket ned, og fuglene i luften åt det opp. |
| 6 Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. | 6 Noget faldt på klippegrunden; og da det var vokset op, visnede det, fordi det ikke havde væde. | 6 Noe falt på steingrunn. Så snart det hadde vokst opp, visnet det bort, fordi det manglet fuktighet. |
| 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. | 7 Og noget faldt imellem tidsler, og tidslerne voksede op sammen med det og kvalte det. | 7 Noe falt blant torner, og tornene skjøt opp sammen med det og kvalte det. |
| 8 Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« | 8 Og noget faldt i god jord, og det voksede op og bar hundrede fold frugt.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, som har øren at høre med, han høre!« | 8 Men noe falt i god jord, vokste opp og gav en avling på hundre foll." Da Han hadde sagt dette, ropte Han: "Den som har ører å høre med, han høre!" |
| 9 Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. | 9 Så spurgte hans disciple ham, hvad den lignelse skulle betyde« | 9 Da spurte disiplene Ham og sa: "Hva betyr denne lignelsen?" |
| 10 Han svarede: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte. | 10 Og han sagde: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder; men de andre gives det i lignelser, for at de skal se og dog ingenting se, og høre og dog ingenting forstå«. | 10 Og Han sa: "Dere er det gitt å kjenne Guds rikes hemmeligheter, men til de andre er det gitt i lignelser, slik at når de ser, så kan de likevel ikke se, og når de hører, kan de likevel ikke forstå. |
| 11 Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. | 11 Men dette er lignelsens mening: Sæden er Guds ord. | 11 Lignelsen er slik å forstå: Såkornet er Guds ord. |
| 12 De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. | 12 Og de på vejen er dem, som hører det; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort af deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. | 12 De på veien er de som hører, men så kommer djevelen og tar ordet bort fra hjertet deres, så de ikke skal tro og bli frelst. |
| 13 De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. | 13 Og de på klippegrunden er dem, som tager imod ordet med glæde, når de hører det, men de lader det ikke slå rod; de tror kun til en tid og falder fra i fristelsens stund. | 13 De på steingrunn er de som tar imot ordet med glede når de hører. Men de har ingen rot. De tror en tid, men i fristelsens stund faller de fra. |
| 14 Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. | 14 Men det, som faldt iblandt tidsler, det er dem, som har hørt det, men så går hen og kvæles under livets bekymringer og rigdom og nydelser og ikke bærer moden frugt. | 14 Det som falt blant torner, er de som har hørt, men som på vandringen kveles av bekymringer, rikdommer og livets lyster, og som ikke gir moden frukt. |
| 15 Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt. | 15 Men det i den gode jord, det er dem, som hører ordet og gemmer det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed. | 15 Men det som falt i god jord, er de som har hørt ordet med et rett og godt hjerte, bevarer det og bærer frukt med tålmodighet. |
| 16 Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller stiller det ind under en bænk, men man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. | 16 Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller sætter det under en bænk; men man sætter det på en lysestage, for at de, som kommer ind kan se lyset. | 16 Ingen som tenner et lys, dekker det til med et kar eller setter det under en seng. Men han setter det i en lampeholder, slik at de som kommer inn, kan se lyset. |
| 17 For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. | 17 Thi der er intet skjult, som ikke skal blive åbenbaret; ej heller er noget gemt hen, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. | 17 For ingenting er skjult, som ikke skal bli åpenbart, og heller ikke noe er gjemt, som ikke skal bli kjent og komme fram i lyset. |
| 18 Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have.« | 18 Agt derfor på, hvordan I hører; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.« | 18 Se derfor til hvordan dere hører! For hver den som har, han skal få mer. Og hver den som ikke har, han skal bli fratatt selv det han synes å ha." |
| 19 Jesu mor og brødre kom til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, | 19 Og hans moder og brødre kom til ham, men de kunne ikke nå frem til ham for skaren. | 19 Så kom Hans mor og brødre til Ham, og de kunne ikke komme i nærheten av Ham på grunn av folkemengden. |
| 20 og der gik bud ind til ham: »Din mor og dine brødre står uden for og vil se dig.« | 20 Og det blev meldt ham: »Din moder og dine brødre står udenfor og ønsker at se dig.« | 20 Og de sendte bud på Ham og sa: "Din mor og Dine brødre står utenfor og ønsker å se Deg." |
| 21 Men han svarede dem: »Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.« | 21 Men han svarede og sagde til dem: »Min moder og mine brødre, det er dem, som hører Guds ord og handler efter det.« | 21 Men Han svarte med å si til dem: "Min mor og Mine brødre er de som hører Guds ord og gjør etter det." |
| 22 En dag gik Jesus om bord i en båd sammen med sine disciple, og han sagde til dem: "Lad os tage over til den anden bred af søen.« De lagde så fra land. | 22 Og det skete en dag, at han gik om bord i en båd sammen med sine disciple og sagde til dem: »Lad os tage over til den anden side af søen!« Så lagde de fra land. | 22 En av dagene skjedde det at Han gikk om bord i en båt sammen med disiplene Sine. Og Han sa til dem: "La oss dra over til den andre siden av sjøen." Og de la ut. |
| 23 Mens de sejlede, faldt han i søvn. En hvirvelstorm fór ned over søen, og de tog vand ind og var i fare. | 23 Og medens de sejlede, faldt han i søvn; og en stormbyge fo'r ned over søen, og båden begyndte at fyldes, så de var i fare. | 23 Men mens de seilte, sovnet Han. Og en stormvind for over sjøen, og båten holdt på å bli fylt av vann, og de var i fare. |
| 24 De gik da hen og vækkede ham og sagde: »Mester, Mester! Vi går under!« Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille. | 24 De gik da hen og vækkede ham og sagde: »Mester! mester! vi går under.« Da rejste han sig op og truede ad stormen og søens bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille. | 24 Og de kom bort til Ham, vekket Ham og sa: "Mester, Mester, vi går under!" Da reiste Han Seg og truet vinden og de mektige bølgene. Og de la seg, og det ble helt stille. |
| 25 Men han sagde til dem: »Hvor er jeres tro?« Forfærdede og forundrede sagde de til hinanden: »Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og de adlyder ham?« | 25 Og han sagde til dem: »Hvor er jeres tro?« Men de fyldtes af frygt og undren og sagde til hverandre: »Hvem er dog han, siden han byder både over storm og sø, så de lyder ham?« | 25 Men Han sa til dem: "Hvor er deres tro?" Og de ble redde, og de undret seg og sa til hverandre: "Hvem kan Han være? For Han byr til og med vindene og vannet, og de adlyder Ham!" |
| 26 De sejlede nu ind til gerasenernes land, der ligger over for Galilæa. | 26 De sejlede nu ind til gadarenernes egn, som ligger lige over for Galilæa. | 26 Så seilte de til gadarenernes område, som ligger rett overfor Galilea. |
| 27 Da Jesus var gået i land, kom der en mand fra byen hen imod ham; han var besat af dæmoner, og i lang tid havde han ikke haft tøj på og ikke boet i et hus, men i gravhulerne. | 27 Og da han gik i land, kom en mand fra byen hen imod ham; han var besat af onde ånder og havde i lang tid ikke haft klæder på og ikke boet i et hus, men i gravene. | 27 Og da Han gikk i land, ble Han møtt av en mann fra byen, som hadde vært besatt av demoner i lang tid. Og han gikk uten klær og bodde heller ikke i hus, men i gravene. |
| 28 Da han fik øje på Jesus, skreg han op, kastede sig ned foran ham og råbte højt: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg bønfalder dig: Pin mig ikke!« | 28 Da han fik øje på Jesus, råbte han op og faldt ned for ham og sagde med høj røst: »Lad mig i fred, Jesus, du den højeste Guds Søn! jeg beder dig om ikke at pine mig.« | 28 Da han fikk se Jesus, skrek han, falt ned for Ham og sa med høy røst: "Hva har jeg med Deg å gjøre, Jesus, Sønn av Den Høyeste Gud? Jeg ber Deg, ikke pin meg!" |
| 29 Jesus havde nemlig befalet den urene ånd at fare ud af manden, for den havde i lange tider herset med ham, og man havde bundet ham med lænker og fodjern og holdt vagt over ham, men han havde sprængt lænkerne og var af dæmonen blevet drevet ud i ødemarken. | 29 Han var nemlig ved at byde den urene ånd fare ud af manden. Thi gang på gang havde den slæbt af sted med ham, og så havde de bundet ham med lænker og fodjern og holdt vagt over ham, men han sønderrev, hvad man bandt ham med, og blev af den onde ånd drevet ud i ørkenerne. | 29 For Jesus hadde befalt den urene ånden å komme ut av mannen. For denne ånden hadde ofte grepet tak i ham. Mannen hadde blitt satt under bevoktning og bundet med lenker og fotjern. Men han brøt båndene og ble drevet ut i ødemarken av demonen. |
| 30 Jesus spurgte ham: »Hvad er dit navn.« »Legion,« svarede han, for der var faret mange dæmoner i ham. | 30 Men Jesus spurgte ham og sagde: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Legion«; thi mange onde ånder var faret i ham. | 30 Jesus spurte ham og sa: "Hva er ditt navn?" Han sa: "Legion," for det var mange demoner som var kommet inn i ham. |
| 31 Og de bad Jesus om ikke at befale dem at fare ned i afgrunden. | 31 Og de bad ham om ikke at byde dem fare ned i afgrunden. | 31 Og de tryglet Jesus om at Han ikke skulle befale dem å fare ut og ned i avgrunnen. |
| 32 Dér på-bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad i ham om at få lov til at fare i svinene. Det gav han dem lov til. | 32 Nu gik der en hel flok svin på græs der på bjerget; og de bad ham om, at han ville tillade dem at fare i dem; det tillod han dem. | 32 Nå var det en stor flokk med griser som beitet der på fjellet. Så bad demonene Ham om at Han måtte la dem få fare inn i dem. Og Han lot dem få lov til det. |
| 33 Og dæmonerne fór ud af manden og ind i svinene; og flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. | 33 Da fo'r de onde ånder ud af manden og fo'r ind i svinene, og flokken styrtede ud over brinken ned i søen og druknede. | 33 Så for demonene ut av det mennesket og inn i grisene, og flokken styrtet nedover bratthenget, ut i vannet og druknet. |
| 34 Men da svinehyrderne så, hvad der var sket, løb de deres vej og fortalte om det i byen og på landet. | 34 Men da svinehyrderne så det, som var sket, flygtede de og fortalte om det i byen og på landet. | 34 Da de som gjette grisene, så hva som skjedde, flyktet de og fortalte om det i byen og i distriktet omkring. |
| 35 Og folk kom ud for at se det, der var sket, og da de kom hen til Jesus og fandt den mand, som dæmonerne var faret ud af, siddende ved Jesu fødder, påklædt og ved sin fulde fornuft, blev de grebet af frygt. | 35 Så gik folk ud for at se, hvad der var sket, og da de kom til Jesus, fandt de manden, af hvem de onde ånder var faret ud, siddende ved Jesu fødder, påklædt og ved sans og samling; og de blev grebet af frygt. | 35 Så gikk de ut for å se hva som hadde skjedd, og de kom til Jesus. Der fant de dette mennesket som demonene hadde fart ut av. Han satt ved Jesu føtter, påkledd og frisk til sinns. Og de ble redde. |
| 36 De, der havde set, hvordan den dæmonbesatte var blevet frelst, fortalte dem så om det. | 36 Men de, som havde set, hvordan den besatte var blevet helbredt, fortalte dem det. | 36 De som hadde sett det, fortalte dem da hvordan den demonbesatte var blitt helbredet. |
| 37 Og alle folk fra gerasenernes egn bad Jesus om at forsvinde, for de var grebet af stor frygt. Han gik så om bord i en båd for at vende tilbage, | 37 Og alle folk fra gadarenernes egn bad ham om at gå bort fra dem; thi de var betaget, af stor frygt. Han gik så om bord i en båd for at vende tilbage igen. | 37 Hele folkemengden fra gadarenernes område bad da Jesus om å dra bort fra dem, for de var grepet av stor frykt. Og Han gikk i båten og vendte tilbake. |
| 38 og manden, som dæmonerne var faret ud af, bad Jesus, om han måtte komme med ham. Men Jesus sendte ham bort og sagde: | 38 Men manden, af hvem de onde ånder var faret ud, bad ham om at måtte være hos ham; men han sendte ham bort og sagde: | 38 Mannen som demonene hadde forlatt, bad Ham om å få være med Ham. Men Jesus sendte ham bort og sa: |
| 39 "Vend hjem, og fortæl om alt det, Gud har gjort mod dig.« Så gik han hen og prædikede i hele byen om alt det, Jesus havde gjort mod ham. | 39 »Vend tilbage til dit hjem og fortæl, hvor store ting Gud har gjort imod dig!« Så gik han hen og forkyndte over hele byen, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham. | 39 "Vend tilbake til ditt eget hus og fortell hvilke store ting Gud har gjort for deg." Og han gikk av sted og forkynte over hele byen hvor store ting Jesus hadde gjort for ham. |
| 40 Da Jesus kom tilbage, tog skaren imod ham, for alle havde ventet på ham. | 40 Da Jesus kom tilbage, tog skaren venligt imod ham; thi alle ventede på ham. | 40 Slik skjedde det at da Jesus vendte tilbake, ønsket folkemengden Ham velkommen, for alle var der og ventet på Ham. |
| 41 Så kom der en mand, som hed Jairus; han var synagogeforstander. Han faldt ned for Jesu fødder og bad ham om at gå med hjem, | 41 Og se, der kom en mand, som hed Jairus, og han var forstander for synagogen. Han faldt ned for Jesu fødder og had ham komme hjem til sig; | 41 Og se, det kom en mann ved navn Jairus, som var forstander for synagogen. Han falt ned for Jesu føtter og bad Ham om å komme til sitt hus, |
| 42 for hans eneste datter lå for døden; hun var omkring tolv år. Mens Jesus var på vej derhen, trængtes skarerne omkring ham. | 42 for han havde en eneste datter, omtrent tolv år gammel, og hun lå for døden. Men medens han gik derhen, trængte skarerne sig tæt ind på ham. | 42 for han hadde en eneste datter på omkring tolv år, og hun lå for døden. Men mens Han gikk, trengte folkemengden seg inn på Ham. |
| 43 Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og selv om hun havde brugt alt, hvad hun ejede på læger, kunne hun ikke helbredes af nogen. | 43 Og der var en kvinde, som havde lidt af svære blødninger i tolv år og havde brugt hele sin formue til læger uden at kunne blive helbredt af nogen. | 43 En kvinne som hadde hatt blødninger i tolv år, og som hadde brukt alt hun hadde til livets opphold på leger og ikke kunne bli legt av noen, |
| 44 Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe, og straks ophørte hendes blødninger. | 44 Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe og straks standsede hendes blødning. | 44 kom nå bakfra og rørte ved kanten av kappen Hans. Og straks stanset blødningen hennes. |
| 45 Jesus sagde: »Hvem var det, som rørte ved mig.« Da ingen ville være ved det, sagde Peter: »Mester, folk trænges jo om dig, og de skubber.« | 45 Og Jesus spurgte: »Hvem var det, der rørte ved mig?« Da ingen ville være ved det, sagde Peter: »Mester! skarerne trykker og trænger dig jo.« | 45 Og Jesus sa: "Hvem var det som rørte Meg?" Da alle nektet, sa Peter og de som var med ham: "Mester, folkemengden trenger på og presser Deg, og Du sier: Hvem var det som rørte Meg?" |
| 46 Men Jesus sagde: »Der var en, som rørte ved mig, for jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.« | 46 Men Jesus sagde: »Der var en, som rørte ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.« | 46 Men Jesus sa: "Noen var det som rørte Meg, for Jeg merket at det gikk kraft ut fra Meg." |
| 47 Da kvinden så, at det ikke var forblevet ubemærket, kom hun skælvende frem, og hun faldt ned for ham og fortalte i hele folkets påhør, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt. | 47 Da nu kvinden så, at det ikke var forblevet ubemærket, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i hele folkets påhør, hvad grunden var til, at hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt. | 47 Da kvinnen innså at hun ikke kunne skjule seg, kom hun skjelvende og falt ned foran Ham. Og hun forklarte for Ham foran hele folket hva som var grunnen til at hun hadde rørt ved Ham, og hvordan hun ble helbredet med det samme. |
| 48 Han sagde til hende: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred!« | 48 Men han sagde til hende: »Datter! din tro har frelst dig; gå bort med fred!« | 48 Og Han sa til henne: "Datter, vær ved godt mot, din tro har frelst deg. Gå bort i fred!" |
| 49 Endnu mens han talte, kommer der én fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død. Gør ikke Mesteren mere ulejlighed.« | 49 Medens han endnu talte, kommer der en fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død; gør ikke mesteren ulejlighed mere!« | 49 Mens Han fremdeles talte, kom noen fra synagogeforstanderens hus og sa til ham: "Din datter er død. Gjør ikke Mesteren umak!" |
| 50 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Frygt ikke, tro kun, så vil hun blive frelst.« | 50 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Frygt ikke, tro kun, så skal hun blive frelst.« | 50 Men da Jesus hørte det, svarte Han med å si til ham: "Vær ikke redd, bare tro, så skal hun bli frelst." |
| 51 Da han kom til huset, tillod han kun Peter og Johannes og Jakob og barnets far og mor at gå med ind. | 51 Da han kom til huset, tillod han ingen andre at gå med ind end Peter og Johannes og Jakob og pigens fader og moder. | 51 Da Han kom inn i huset, lot Han ikke noen gå inn, bortsett fra Peter, Jakob og Johannes, og pikens far og mor. |
| 52 Alle græd og jamrede over pigen. Men han sagde: »Græd ikke, for hun er ikke død, hun sover.« | 52 Og de græd alle og holdt dødsklage over hende; men han sagde: »Græd ikke! hun er ikke død, hun sover.« | 52 Alle gråt og sørget over henne, men Han sa: "Gråt ikke, hun er ikke død, men sover." |
| 53 De lo ad ham, for de vidste, at hun var død; | 53 Da lo de ad ham; for de vidste, at hun var død. | 53 Men de bare lo av Ham, for de visste at hun var død. |
| 54 men han tog hendes hånd og råbte: »Pige, rejs dig op!« | 54 Men idet han tog hende ved hånden, råbte han og sagde: »Pige, stå op!« | 54 Men Han sendte alle utenfor, tok piken ved hånden, ropte på henne og sa: "Lille pike, stå opp!" |
| 55 Da vendte hendes ånd tilbage, hun stod straks op, og han gav dem besked om at give hende noget at spise. | 55 Da vendte hendes ånd tilbage, og hun stod straks op; og han bød, at de skulle give hende noget at spise. | 55 Da vendte hennes ånd tilbake, og hun stod opp med det samme. Og Han bød at hun skulle få noe å spise. |
| 56 Og hendes forældre blev ude af sig selv, men han forbød dem at sige til nogen, hvad der var sket. | 56 Og hendes forældre var ude af sig selv af undren; men han forbød dem at tale til nogen om det, der var sket. | 56 Og hennes foreldre var forundret, men Han forbød dem å si til noen hva som var skjedd. |