Lukasevangeliet 9 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. | 1 Og ham kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle de onde ånder og magt til at helbrede sygdomme. | 1 Så kalte Han sammen de tolv disiplene Sine, og gav dem makt og myndighet over alle demoner, og til å helbrede sykdommer. |
| 2 Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge, | 2 Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og bringe lægedom; | 2 Han sendte dem ut for å forkynne Guds rike og helbrede de syke. |
| 3 og han sagde til dem: »Tag ikke noget med jer på rejsen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, heller ikke to kjortler hver. | 3 og han sagde til dem: »Tag ikke noget med på vejen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, ej heller skal nogen have to kjortler. | 3 Han sa til dem: "Ta ikke noe med på veien, verken stav eller veske, brød eller penger. Og dere skal ikke ha to kjortler hver. |
| 4 Når I kommer ind i et hus, så bliv boende der, og rejs videre derfra. | 4 Og hvor I kommer ind i et hus, dér skal I blive, og derfra skal I drage videre. | 4 I det huset dere tar inn, der skal dere bli, og derfra skal dere dra videre. |
| 5 Men vil de ikke tage imod jer, så forlad den by og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« | 5 Men hvis de ikke vil tage imod jer, så skal I gå bort fra den by, ja, ryste støvet af jeres fødder til vidnesbyrd imod dem.« | 5 Er det noen som ikke vil ta imot dere, når dere går ut av den byen, så rist støvet av føttene deres som et vitnesbyrd mot dem." |
| 6 Så begav de sig af sted og gik fra landsby til landsby, og de forkyndte evangeliet og helbredte overalt. | 6 Så gik de ud og drog fra landsby til landsby og forkyndte evangeliet og helbredte syge alle vegne. | 6 Så drog de av sted og gikk gjennom byene og forkynte evangeliet og helbredet overalt. |
| 7 Landsfyrsten Herodes hørte om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, | 7 Da landsfyrsten Herodes hørte om alt det, som skete, vidste han ikke, hvad han skulle tænke; for nogle sagde: »Det er Johannes, som er opvakt fra de døde,« | 7 Fjerdingsfyrsten Herodes fikk nå høre om alt det som ble gjort av Jesus. Og han ble forundret, fordi noen sa at Johannes hadde stått opp fra de døde. |
| 8 andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. | 8 men andre: »Det er Elias, der har vist sig,« og andre igen: »En af de gamle profeter er opstået.« | 8 Andre sa at Elia hadde vist seg, andre igjen sa at en av de gamle profetene hadde stått opp. |
| 9 Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham. | 9 Men Herodes selv sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge; hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han søgte at få ham at se. | 9 Herodes sa: "Johannes har jeg halshogd, men hvem er denne som jeg hører slike ting om?" Og han ønsket å få se Ham. |
| 10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de Jesus om alt det, de havde gjort. Han tog dem så med og trak sig tilbage til en by ved navn Betsajda for at være alene. | 10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de ham alt, hvad de havde udrettet. Og han, tog dem med sig og drog bort til en by ved navn Betsajda, for at de kunne være ene. | 10 Etter at apostlene var kommet tilbake, fortalte de Ham alt de hadde gjort. Da tok Han dem med og reiste avsides for å være alene sammen med dem på et øde sted som tilhørte byen som heter Betsaida. |
| 11 Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham, og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige, og han helbredte dem, der trængte til hjælp. | 11 Men da skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige og helbredte dem, som trængte til lægedom. | 11 Men da folkemengden fikk vite det, fulgte de etter Ham. Og Han tok imot dem og talte til dem om Guds rike, og helbredet dem som trengte helbredelse. |
| 12 Da dagen var ved at gå på hæld, kom de tolv hen til ham og sagde: »Send skaren bort, så de kan gå hen til landsbyerne og gårdene heromkring og finde et sted at tage ind og få noget at spise. Her er vi jo på et øde sted.« | 12 Da nu dagen begyndte at hælde, kom de tolv hen og sagde til ham: »Få skaren til at gå bort, for at de kan gå hen til landsbyerne og gårdene her omkring og få husly og skaffe sig fødevarer; thi her er vi på et øde sted.« | 12 Da det led mot kveld, kom de tolv og sa til Ham: "Send folkemengden av sted, så de kan gå inn i landsbyene og bygdene her omkring og komme i hus og få seg mat. For her er vi på et øde sted." |
| 13 Men han svarede dem: »Giv I dem noget at spise!« De sagde: »Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke skal gå hen og købe mad til alle disse mennesker.« | 13 Men han sagde til dem: »Giv I dem noget at spise!« De sagde: »Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke skal gå hen og købe mad til hele den mængde.« | 13 Men Han sa til dem: "Dere skal gi dem noe å spise." Og de sa: "Vi har ikke mer enn fem brød og to fisker, hvis vi da ikke går og kjøper mat til alle disse menneskene." |
| 14 Der var nemlig omkring fem tusind mænd. Men han sagde til sine disciple: »Få dem til at sætte sig ned i grupper på omkring halvtreds hver.« | 14 Der var nemlig omtrent fem tusinde mænd. Så sagde han til sine disciple: »Få dem til at sætte sig ned i grupper, halvtreds i hver.« | 14 For det var omkring fem tusen menn. Da sa Han til disiplene Sine: "Få dem til å sette seg ned i grupper på femti." |
| 15 Det gjorde de og fik alle til at sætte sig. | 15 Og de gjorde således og fik dem alle til at sætte sig ned. | 15 Og de gjorde det og fikk alle til å sette seg. |
| 16 Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød dem og gav disciplene dem, for at de skulle dele ud til skaren. | 16 Da tog han de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav dem til disciplene, for at de skulle byde dem rundt til skaren. | 16 Så tok Han de fem brødene og de to fiskene, så opp mot himmelen og velsignet dem og brøt dem og gav dem til disiplene, for at de skulle dele ut til folkemengden. |
| 17 Og alle spiste og blev mætte, og de stykker, de fik tilovers, blev samlet sammen, tolv kurve i alt. | 17 Og de spiste og blev alle mætte; og de stykker, der blev tilovers, blev opsamlet, tolv kurve i alt. | 17 Så fikk alle spise og bli mette, og tolv kurver med stykker som var til overs, ble samlet inn etterpå. |
| 18 Og det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« | 18 Engang, mens han bad på et ensomt sted, og disciplene var hos ham, skete det, at han spurgte dem og sagde: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« | 18 Og mens Han var alene og bad, kom disiplene Hans og var sammen med Ham. Han spurte dem og sa: "Hvem sier folk at Jeg er?" |
| 19 De svarede. "Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« | 19 De svarede og sagde: »Johannes Døber; andre siger: Elias; og andre: En af de gamle profeter er opstået.« | 19 Da svarte de med å si: "Døperen Johannes, men noen sier Elia, og andre sier at en av de gamle profetene har stått opp." |
| 20 Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger at jeg er.« Peter svarede: »Guds salvede.« | 20 Og han sagde til dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Da svarede Peter og sagde: »Guds Kristus«.« | 20 Han sa til dem: "Men hvem sier dere at Jeg er?" Peter svarte og sa: "Guds Kristus." |
| 21 Han forbød dem strengt at sige dette til nogen | 21 Men han forbød dem strengt at sige dette til nogen. | 21 Han forbød dem strengt og bad dem om ikke å si dette til noen. |
| 22 og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. | 22 Og han føjede til: »Menneskesønnen skal lide meget og vrages af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men på den tredje dag skal han opvækkes.« | 22 Han sa: "Menneskesønnen skal lide mye og bli forkastet av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og Han skal bli drept og skal stå opp på den tredje dag." |
| 23 Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. | 23 Og han sagde til alle: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig; | 23 Så sa Han til dem alle: "Hvis noen vil komme etter Meg, da må han fornekte seg selv og daglig ta opp sitt kors og følge Meg. |
| 24 For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det. | 24 thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal frelse det. | 24 For hver den som vil frelse sitt liv, skal miste det, men den som mister sitt liv for Min skyld, skal frelse det. |
| 25 For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv? | 25 Thi hvad gavner det et menneske, om han har vundet hele verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv? | 25 For hva gagner det et menneske om han vinner hele verden, men mister seg selv eller går fortapt? |
| 26 For den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed. | 26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine ord, ham skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed. | 26 For hver den som skammer seg over Meg og Mine ord, ham skal Menneskesønnen skamme Seg over når Han kommer i den herlighet som tilhører Ham Selv, Hans Far og de hellige engler. |
| 27 Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Guds rige.« | 27 Men jeg siger jer i sandhed: der er nogle af dem, som står her, der ikke skal smage døden, førend de ser Guds rige.« | 27 Men sannelig sier Jeg dere: Det er noen av dem som står her, som ikke skal smake døden før de ser Guds rike." |
| 28 Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på-bjerget for at bede. | 28 Omtrent otte dage efter at han havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. | 28 Omkring åtte dager etter at Han hadde sagt disse ord, skjedde det at Han tok med Seg Peter, Johannes og Jakob og gikk opp i fjellet for å be. |
| 29 Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. | 29 Og det skete, medens han bad, da blev hans ansigts udseende et andet, og hans klædning blev blændende hvid. | 29 Mens Han bad, fikk Hans ansikt et annet utseende, og kjortelen Hans ble hvit og strålende. |
| 30 Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, | 30 Og se, to mænd samtalede med ham; det var Moses og Elias. | 30 Og se, to menn snakket med Ham. Det var Moses og Elia |
| 31 der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. | 31 De kom til syne i herlighed og talte om hans bortgang, som han skulle fuldbyrde i Jerusalem. | 31 som viste seg i herlighet og talte om Hans bortgang, som Han skulle oppfylle i Jerusalem. |
| 32 Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. | 32 Peter og de, som var med ham, var overvældede af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, som stod hos ham. | 32 Men Peter og de som var med ham, var tynget av søvn. Og da de ble helt våkne, så de Hans herlighet og de to mennene som stod sammen med Ham. |
| 33 Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: »Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias.« Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. | 33 Og det skete, da disse var ved at skilles fra ham, at Peter sagde til Jesus: »Mester! det er godt, at vi er her; lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;« men han vidste ikke, hvad han selv sagde. | 33 Da mennene skulle til å skilles fra Ham, sa Peter til Jesus: "Mester, det er godt at vi er her, la oss lage tre hytter, en til Deg, en til Moses og en til Elia", men han visste ikke hva han sa. |
| 34 Mens han sagde det, kom der en sky og overskyggede dem og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. | 34 Mens han sagde dette, kom der en sky og overskyggede dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. | 34 Mens han sa dette, kom en sky og skygget over dem. Og de ble forferdet da de kom inn i skyen. |
| 35 Og der lød en røst fra skyen: »Det er min udvalgte søn. Hør ham!« | 35 Og fra skyen lød der en røst, som sagde: »Denne er min Søn, den udvalgte, hør ham! « | 35 Og det lød en røst ut fra skyen, som sa: "Dette er Min Sønn, Den elskede. Hør Ham!" |
| 36 Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set. | 36 Og da røsten lød, var der ingen at se uden Jesus alene. Og, de tav stille med det, og intet af det, de havde set, fortalte de den gang til nogen. | 36 Etter at røsten hadde lydt, var det ingen annen å finne uten Jesus alene. Men de tidde om dette, og i de dager fortalte de ingen noe av alt det de hadde sett. |
| 37 Dagen efter, da de var kommet ned fra-bjerget, mødte Jesus en stor skare, | 37 Dagen efter, da de kom ned fra bjerget, skete det, at en stor skare kom ham i møde. | 37 Dagen etter, da de var kommet ned fra fjellet, skjedde det at en stor folkemengde møtte Ham. |
| 38 og en mand i skaren råbte: »Mester, jeg beder dig, se til min søn, for han er den eneste, jeg har. | 38 Og se, en mand i skaren råbte og sagde: »Mester! jeg beder dig, se til min søn; thi han er den eneste, jeg har. | 38 Plutselig var det en mann fra folkemengden som ropte og sa: "Mester, jeg ber Deg, se til min sønn, for han er mitt eneste barn. |
| 39 En ånd tager fat i ham, og pludselig skriger han op, og den river i ham, så fråden står ham om munden, og den mishandler ham næsten hele tiden. | 39 Og se, en ånd griber ham, og pludselig giver han et skrig, og den slider i ham, så han fråder, og det er med nød og næppe, den slipper ham, sådan mishandler den ham. | 39 Og se, en ånd griper ham, så han plutselig skriker ut. Den sliter i ham så han fråder om munnen. Og det er bare så vidt den viker fra ham, og den slår ham. |
| 40 Jeg har bedt dine disciple om at drive den ud, men det kunne de ikke.« | 40 Og jeg har bedt dine disciple om at uddrive den; men de kunne ikke.« | 40 Derfor bad jeg disiplene Dine innstendig om å kaste den ut, men de kunne ikke." |
| 41 Jesus udbrød: »Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer og holde jer ud? Kom herhen med din søn!« | 41 Da svarede Jesus og sagde: »Åh, du vantro og forvildede slægt! hvor længe skal jeg være hos jer og tåle jer? Kom herhen med din søn!« | 41 Da svarte Jesus og sa: "Du vantro og fordervede slekt, hvor lenge skal Jeg være hos dere og holde ut med dere? Før din sønn hit!" |
| 42 Endnu mens han var på vej derhen, rev og sled dæmonen voldsomt i ham. Men Jesus truede ad den urene ånd og helbredte drengen og gav ham tilbage til hans far. | 42 Men endnu mens han gik derhen, rev og sled den onde ånd i ham. Da talte Jesus strengt til den urene ånd og helbredte drengen og gav ham tilbage til hans fader. | 42 Og mens han var på vei, kastet demonen ham ned og slet i ham. Da truet Jesus den urene ånden, helbredet barnet og gav ham tilbake til hans far. |
| 43 Og alle blev overvældet af Guds storhed. Mens alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine disciple: | 43 Og de blev alle slået af undren over Guds vældige magt. Da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine disciple: | 43 Og de ble alle forundret over Guds storhet. Men da alle undret seg over alt det Jesus gjorde, sa Han til disiplene Sine: |
| 44 »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« | 44 »Hør og læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal snart gives i menneskers vold!« | 44 "Legg dere dette på sinne, for det er like før Menneskesønnen blir forrådt og overlatt i menneskers hender." |
| 45 Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord. | 45 Men de forstod ikke den tale, og det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det; dog frygtede de for at spørge ham om det, han havde sagt. | 45 Men de forstod ikke dette ordet, og det var skjult for dem, slik at de ikke oppfattet det. Og de var redde for å spørre Ham om hva dette ordet skulle bety. |
| 46 Men der opstod den tanke iblandt dem, hvem af dem der mon var den største. | 46 Og den tanke opkom iblandt dem, hvem af dem der vel var den største. | 46 Så oppstod et ordskifte mellom dem om hvem av dem som kunne være den største. |
| 47 Da Jesus kendte denne tanke i deres hjerte, tog han et lille barn, stillede det ved siden af sig | 47 Men da Jesus kendte deres hjertes tanke, tog han et lille barn og stillede det hos sig. | 47 Men Jesus, som kjente deres hjertes tanke, tok et lite barn, stilte det ved siden av Seg |
| 48 og sagde til dem: »Den, der tager imod dette barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har sendt mig. For den, der er den mindste blandt jer alle, han er stor.« | 48 Og han sagde til dem: »Den, der tager imod dette barn for mit navns skyld, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager imod ham, som sendte mig; thi den, som er den mindste blandt jer alle, han er stor.« | 48 og sa til dem: "Den som tar imot dette lille barnet i Mitt navn, tar imot Meg. Og den som tar imot Meg, tar imot Ham som har sendt Meg. For den som er minst blant dere alle, han er det som er stor." |
| 49 Johannes sagde: »Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke følges med os.« | 49 Johannes tog til orde og sagde: »Mester! vi så en mand uddrive onde ånder i dit navn; og vi søgte at hindre ham i det, fordi han ikke slutter sig til os.« | 49 Da svarte Johannes og sa: "Mester, vi så en som drev ut demoner i Ditt navn, og vi ville hindre ham i å gjøre det, siden han ikke er i følge med oss." |
| 50 Men Jesus svarede ham: »I må ikke hindre ham, for den, der ikke er imod jer, er for jer.« | 50 Men Jesus sagde til ham: »I skal ikke hindre ham; thi den, som ikke er mod jer, er for jer.« | 50 Men Jesus sa til ham: "Dere skal ikke hindre ham, for den som ikke er mot oss, er for oss." |
| 51 Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. | 51 Da tiden for hans optagelse stundede til, holdt han sig stadig Jerusalem for øje som sin vandrings mål. | 51 Da tiden for at Han skulle bli tatt opp nærmet seg, vendte Han ansiktet mot Jerusalem for å gå dit opp. |
| 52 Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. | 52 Og han sendte sendebud i forvejen; og på deres vandring kom de ind i en samaritanerlandsby for at skaffe ham husly. | 52 Og Han sendte budbærere foran Sitt åsyn. Og de gikk og kom inn i en samaritansk landsby for å gjøre i stand husrom for Ham. |
| 53 Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. | 53 Men folk dér ville ikke tage imod ham, fordi han var på vej til Jerusalem. | 53 Men de tok ikke imot Ham, for ansiktet Hans var vendt mot målet for reisen, Jerusalem. |
| 54 Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?« | 54 Da hans disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: »Herre vil du, at vi skal byde ild fare ned fra Himmelen og fortære dem således som Elias gjorde?« | 54 Og da Hans disipler Jakob og Johannes så det, sa de: "Herre, vil Du at vi skal befale ild å komme ned fra himmelen og fortære dem, slik som Elia gjorde?" |
| 55 Men han vendte sig om og satte dem i rette. | 55 « Men han vendte sig og satte dem i rette og sagde: »I ved ikke, af hvad ånd I er. Thi Menneskesønnen er ikke kommen for at ødelægge menneskeliv, men for at frelse dem«. | 55 Men Han snudde seg og refset dem og sa: "Dere vet ikke hva slags ånd dere er av. |
| 56 Så gik de til en anden landsby. | 56 Så gik de til en anden landsby: | 56 For Menneskesønnen er ikke kommet for å ødelegge menneskeliv, men for å frelse." Og de gikk til en annen landsby. |
| 57 Mens de var undervejs, var der en, der sagde til ham: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« | 57 Og medens de vandrede på vejen, var der en, der sagde til ham: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« | 57 Mens de drog videre på veien, skjedde det at det var en som sa til Ham: "Herre, jeg vil følge Deg hvor Du enn går." |
| 58 Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« | 58 Da sagde Jesus til ham: »Ræve har huler, og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile.« | 58 Jesus sa til ham: "Revene har huler, og fuglene under himmelen har reder, men Menneskesønnen har ikke noe sted der Han kan hvile hodet Sitt." |
| 59 Og Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« | 59 Og han sagde til en anden: »Følg mig!« Men denne svarede: »Giv mig lov til først at gå hen og begrave min fader.« | 59 Så sa Han til en annen: "Følg Meg!" Men han sa: "Herre, la meg først gå og begrave min far!" |
| 60 Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« | 60 Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds rige!« | 60 Jesus sa til ham: "La de døde begrave sine egne døde, men gå du av sted og forkynn Guds rike!" |
| 61 Og en anden sagde: "Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« | 61 Der var også en anden, som sagde: »Jeg vil følge dig, Herre; men giv mig lov til først at sige farvel til dem hjemme.« | 61 Også en annen sa: "Herre, jeg vil følge Deg, men la meg først gå og ta farvel med dem som er i huset mitt." |
| 62 Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.« | 62 Men Jesus svarede ham: »Ingen, som ser sig tilbage, efter at han har lagt sin hånd på ploven, er brugbar for Guds rige.« | 62 Men Jesus sa til ham: "Ingen som legger sin hånd på plogen og ser seg tilbake, er skikket for Guds rike!" |