Malakias bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Et profetudsagn. Herrens ord til Israel ved Malakias. | 1 Et udsagn; Herrens ord til Israel ved Malakias. | 1 Byrden, Herrens ord til Israel ved Malaki. |
| 2 Jeg elsker jer, siger Herren. I spørger: »Hvordan elsker du os?« Esau er jo Jakobs bror, siger Herren, men jeg elsker Jakob | 2 Jeg elsker eder, siger Herren; men i spørger: »hvori har du vist, at du elsker os?« Er Esau ikke Jakobs broder, lyder det fra Herren, og dog elsker jeg Jakob | 2 "Jeg har elsket dere," sier Herren. Likevel sier dere: "Hvordan har Du elsket oss?" "Er ikke Esau Jakobs bror?" sier Herren. "Likevel elsket Jeg Jakob, |
| 3 og hader Esau. Hans-bjergland gør jeg til ødemark, jeg giver hans arvelod til ørkenens sjakaler | 3 og hader Esau. Jeg bar gjort hans bjerge til ørk og hans arvelod til øde. | 3 men Esau hatet Jeg, og Jeg la hans fjell øde og hans arveland overlot Jeg til sjakalene i ødemarken." |
| 4 Når Edom siger: Vi er knust, men vi genopbygger ruinerne, så siger Hærskarers Herre: Lad dem bygge! Men jeg river ned! Man skal kalde dem gudløshedens land, det folk, Herren for evigt er vred på. | 4 Når Edom siger: »Vi er ødelagt, men vi bygger atter på tomterne«. Så siger Hærskares Herre: De bygger, men jeg river ned! de skal kaldes gudløsheds land og det folk, Herren i al evighed vredes på. | 4 Selv om Edom sier: "Vi ble slått ned, men vi vil vende tilbake og bygge opp igjen de øde stedene", så sier hærskarenes Herre: "De må bare bygge, men Jeg skal rive det ned igjen. De skal kalles ugudelighetens land, og det folket Herren er vred på til evig tid." |
| 5 Med egne øjne skal I se det, og I skal sige: Herren er stor! ud over Israels grænser. | 5 I skal se det med egne øjne og sige: »Herrens vælde når ud over Israels grænser.« | 5 Deres øyne skal se det, og dere skal si: "Herren er stor, ut over Israels grense." |
| 6 En søn ærer sin far og en træl sin herre. Men er jeg far, hvor er da min ære? Og er jeg herre, hvor er da frygten for mig? Sådan siger Hærskarers Herre til jer præster, der ringeagter mit navn. I spørger: »Hvordan ringeagter vi dit navn?« | 6 En søn ærer sin fader, en træl frygter sin herre. Men er jeg fader, hvor er da min ære, og er jeg herre, hvor er da frygten for mig? siger Hærskares Herre til eder, i præster, som ringeagter mit navn. I spørger: »hvorved har vi ringeagtet dit navn?« | 6 En sønn ærer sin far, og en tjener ærer sin herre. Hvis Jeg er Faderen, hvor er Min ære? Hvis Jeg er Herren, hvor er da frykten for Meg? sier hærskarenes Herre til dere prester som forakter Mitt navn. Likevel sier dere: "Hvordan har vi foraktet Ditt navn?" |
| 7 I bringer uren føde på mit alter! I spørger: »Hvordan gør vi dig uren?« Det gør I, når I siger: »Herrens bord må man godt ringeagte!« | 7 Ved at bringe urent brød på mit alter! I spørger: »Hvorved har vi gjort det urent?« Ved at sige: »Herrens bord er lidet værd.« | 7 Dere kommer fram med uren mat på Mitt alter og sier: "Hvordan har vi gjort Deg uren?" Ved å si: "Herrens bord er bare å forakte." |
| 8 Når I bringer blinde dyr som ofre, er det så ikke noget ondt? Når I bringer halte og syge dyr, er det så ikke noget ondt? Prøv at bringe det til din statholder! Tror du, han vil tage nådigt imod dig og vise dig velvilje? siger Hærskarers Herre. | 8 Når i bringer blinde dyr som offer, er der så ikke noget ondt deri? når i bringer halte og syge dyr, er der så ikke noget ondt deri? Bring dem engang til din statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig? siger Hærskares Herre. | 8 Når dere kommer fram med et blindt dyr som offer, er ikke det ondt? Når dere kommer fram med det halte og syke, er ikke det ondt? Kom fram med slike gaver til deres stattholder! Vil han da ha behag i deg? Vil han da ta imot deg med velvilje? sier hærskarenes Herre. |
| 9 Men formild dog Gud, så han kan være os nådig! Når det er jer, det kommer fra, vil han så vise jer velvilje? siger Hærskarers Herre. | 9 Og så vil i stemme Gud til mildhed dermed, at han må være os nådig! Fra eders hånd kommer slige ting! Mon han vil tage vel imod eder, siger Hærskares Herre. | 9 Men kom nå med inderlig bønn for Guds åsyn om at Han må være oss nådig. Når dere har gjort dette med deres hender, vil Han da ta imot dere med velvilje? sier hærskarenes Herre. |
| 10 Gid en af jer ville lukke døren, så I ikke tændte min alterild forgæves. Jeg bryder mig ikke om jer, siger Hærskarers Herre, og jeres offergave tager jeg ikke imod. | 10 Ville dog en af eder lukke dørene, så i ikke til ingen gavn skulle gøre ild på mit alter! Jeg bryder mig ikke om eder, siger Hærskares Herre, og ønsker ikke offergaver af eders hånd. | 10 Om det bare var noen iblant dere som ville stenge dørene, så dere ikke skal tenne ild på Mitt alter forgjeves! Jeg har ikke velbehag i dere, sier hærskarenes Herre, og Jeg vil ikke ta imot offergaven fra deres hånd. |
| 11 Fra øst til vest er mit navn stort blandt folkene. Overalt bliver der tændt offerild og bragt rene offergaver i mit navn, for mit navn er stort blandt folkene, siger Hærskarers Herre. | 11 Thi fra stedet, hvor solen står op, til stedet, hvor den går ned, er mit navn stort iblandt folkene, og alle vegne bringes der mit navn røgoffer og rene offergaver; thi mit navn er stort iblandt folkene, siger Hærskares Herre. | 11 For fra solens oppgang og til dens nedgang skal Mitt navn være stort blant folkeslagene. På hvert sted skal det ofres røkelse for Mitt navn, en ren offergave. For Mitt navn skal være stort blant folkeslagene, sier hærskarenes Herre. |
| 12 Men I vanhelliger det, når I siger: »Herrens bord er urent, og hans føde må man godt ringeagte.« | 12 Men i vanhelliger det ved at sige: »Herrens bord er urent, og ussel frugt er hans mad.« | 12 Men dere vanhelliger det ved at dere sier: "Herrens bord er urent. Frukten på det og maten på det er bare å forakte." |
| 13 I siger: »Hvilket besvær!« og blæser på det, siger Hærskarers Herre. I kommer med stjålne dyr og med de halte og syge og bringer dem som offergave. Skulle jeg tage imod det fra jer? siger Herren. | 13 og i siger: »hvilket slid!« og blæser derad, siger Hærskares Herre; i bringer noget røvet, ja halte og syge dyr; det er offergaven, i bringer! Skulle jeg ønske at modtage den af eders hånd? siger Herren. | 13 Dere sier: "Å, hvilket slit!" Og dere fnyser av det, sier hærskarenes Herre. Dere kommer fram med det stjålne, det halte og det syke. Dette kommer dere fram med som offergave. Skulle Jeg ha velbehag i dette fra deres hånd? sier Herren. |
| 14 Forbandet den bedrager, der har lovet Herren et handyr af sin hjord, men i stedet ofrer et lemlæstet dyr. For jeg er en stor konge, siger Hærskarers Herre, og mit navn frygtes blandt folkene. | 14 Forbandet være den bedrager, som i sin hjord har et handyr og lover mig det, men ofrer Herren et dyr, som ikke dur! Thi en stor konge er jeg, siger Hærskares Herre, og mit navn er frygtet blandt folkene. | 14 Forbannet være den som går fram med list, den som blant sitt småfe har et hanndyr som han lover å ofre, men likevel ofrer til Herren det som har et lyte. For Jeg er den store Kongen, sier hærskarenes Herre, og Mitt navn skal fryktes blant folkeslagene. |