Malakias bog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Se, jeg sender min engel, han skal bane vejen for mig. Herren, som I søger, kommer med ét til sit tempel, pagtsenglen, som I længes efter, kommer, siger Hærskarers Herre. | 1 Se, jeg sender min engel, og han skal bane vej for mit åsyn; og til sit tempel kommer i et nu den herre, I søger, og pagtens engel, som i længes efter; se, han kommer, siger Hærskares Herre. | 1 Se, Jeg sender Min budbærer, og han skal berede veien for Mitt åsyn. Herren som dere søker, skal brått komme til Sitt tempel, paktens Engel, som dere med glede lengter etter. Se, Han kommer, sier hærskarenes Herre. |
| 2 Hvem kan udholde den dag, han kommer? Hvem kan bestå, når han viser sig? Han er som ilden i smelteovnen, som den lud, man bruger til blegning. | 2 Men hvo kan udholde den dag, han kommer, og hvo kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metalsmelterens ild og tvætternes lud. | 2 Men hvem kan holde ut den dagen Han kommer? Og hvem kan bli stående når Han viser Seg? For Han er som smelterens ild og som vaskerens såpe. |
| 3 Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. | 3 Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for Herren i retfærdighed, | 3 Han skal sitte som smelteren og som den som renser sølv. Han skal rense Levis barn og lutre dem som gull og sølv, så de kan komme fram til Herren med offergave i rettferdighet. |
| 4 Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år. | 4 at Judas og Jerusalems offergave må være Herren liflig som i fordums dage, i henrundne år. | 4 Da skal Judas og Jerusalems offergave være til behag for Herren, som i de eldste dager, som i fordums år. |
| 5 Nu kommer jeg til jer og holder dom, jeg træder snart frem som vidne mod troldmænd og horkarle, mod dem, der sværger falsk, mod dem, der unddrager daglejeren hans løn, og dem, der afviser den fremmede, enken og den faderløse. Men mig frygter de ikke, siger Hærskarers Herre. | 5 Jeg nærmer mig eder til dom og vidner i hast mod troldmændene, ægteskabsbryderne, menederne og dem, som undertrykker daglejere, enker og faderløse, gør fremmede uret og ikke frygter mig, siger Hærskares Herre. | 5 Jeg skal komme nær hos dere for å felle dom. Jeg skal være rask til å vitne mot trollmenn, mot ekteskapsbrytere, mot dem som sverger falskt, mot dem som holder lønnen tilbake for dagarbeideren, og som undertrykker enken og den farløse, som fordreier retten for den fremmede og ikke frykter Meg, sier hærskarenes Herre. |
| 6 Jeg, Herren, er ikke blevet en anden, men I er ikke holdt op med at være Jakobs sønner! | 6 Thi jeg, Herren, er ikke blevet en anden, men i har ikke ophørt at være Jakobsønner« . | 6 For Jeg er Herren, Jeg forandrer Meg ikke. Derfor er det ikke gjort ende på dere, Jakobs barn. |
| 7 Siden jeres fædres dage er I veget fra mine love; I holdt dem ikke. Vend om til mig, så vil jeg vende om til jer, siger Hærskarers Herre. I spørger: »Hvordan skal vi vende om?« | 7 Siden eders fædres dage er i afveget fra mine bud og har ikke holdt dem. Vend om til mig, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskares Herre. Og i spørger: »Hvorledes skal vi vende os?« | 7 Men fra deres fedres dager har dere vendt dere bort fra Mine lover, og dere har ikke holdt dem. Vend om til Meg, så skal Jeg vende om til dere, sier hærskarenes Herre. Men dere sier: "Hvordan skal vi vende om?" |
| 8 Kan et menneske bedrage Gud, siden I vil bedrage mig? I spørger: »Hvordan bedrager vi dig?« Med tiende og afgifter. | 8 Skal et menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og i spørger: »Hvorved har vi bedraget dig?« Med tienden og offerydelsen! | 8 Skal et menneske rane Gud? Likevel har dere ranet fra Meg! Men dere sier: "Hva har vi ranet fra Deg?" Tienden og offergaven! |
| 9 Forbandet skal I være, når I bedrager mig, det gælder hele folket. | 9 I trues med forbandelse og bedrager dog mig, ja alt folket gør det! | 9 Dere er sannelig forbannet. For dere har ranet fra Meg, ja, det har hele dette folket gjort! |
| 10 Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre. | 10 Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål. | 10 Bring hele tienden inn i lagerhuset, så det kan være mat i Mitt hus. Prøv Meg nå i dette, sier hærskarenes Herre, om Jeg ikke vil åpne himmelens sluser for dere og utøse en slik velsignelse for dere at det ikke er rom nok til å ta imot den. |
| 11 Jeg skræmmer æderne, så de ikke ødelægger jordens afgrøde for jer, og vinstokken ikke slår fejl på marken, siger Hærskarers Herre. | 11 Jeg vil for eders skyld skræmme æderne, så at de ikke ødelægger eder landets afgrøde, og vinstokken på marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskares Herre. | 11 Jeg skal true den fortærende gresshoppen for deres skyld, så den ikke ødelegger jordens grøde for dere. Vintreet på marken skal ikke mangle frukt for dere, sier hærskarenes Herre. |
| 12 Da skal alle folkene prise jer lykkelige, fordi I har et dejligt land, siger Hærskarers Herre. | 12 Og alle folkene skal love eder, fordi I har et yndigt land, siger Hærskares Herre. | 12 Alle folkeslagene skal prise dere salige, for dere skal være det herlige landet, sier hærskarenes Herre. |
| 13 Det er hårde ord, I bruger mod mig, siger Herren. I spørger: »Hvad har vi sagt om dig?« | 13 I Taler stærke ord imod mig, siger Herren. Og i spørger: »Hvad taler vi imod dig?« | 13 Deres ord har vært skarpe mot Meg, sier Herren. Likevel sier dere: "Hva har vi sagt mot Deg?" |
| 14 I siger: »Det er nytteløst at tjene Gud Hvad opnår vi ved at holde hans bud og gå sørgeklædt for Hærskarers Herres ansigt? | 14 I siger: »Det er ørkesløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans krav og gå sørgeklædte for Hærskares Herres åsyn? | 14 Dere har sagt: "Det er nytteløst å tjene Gud. Hvilken vinning har vi hatt av å holde Hans befalinger og av å vandre som sørgende for hærskarenes Herres åsyn? |
| 15 Nej, de overmodige vil vi nu prise lykkelige; de klarer sig godt, skønt de handler ugudeligt, de sætter Gud på prøve og kommer godt fra det.« | 15 Nej, vi må love de frække! De øver gudløshed og kommer til vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra.« | 15 Så nå vil vi prise de overmodige salige, for de som gjør ugudelighet, blir bygd opp. De setter også Gud på prøve og slipper unna!" |
| 16 De, der frygter Herren, talte dengang med hinanden, og Herren lyttede opmærksomt. Der blev skrevet en bog, for at Herren skulle erindre dem, der frygter ham og agter hans navn. | 16 Da talte de, som frygter Herren, med hverandre. Og Herren lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn. | 16 De som frykter Herren, talte da med hverandre, og Herren lyttet og hørte på. Så ble en minnebok skrevet for Hans åsyn, for dem som frykter Herren og som grunner på Hans navn. |
| 17 Den jeg griber ind, siger Hærskarers Herre, skal de være min ejendom; jeg vil skåne dem, som en far skåner den søn, der tjener ham. | 17 Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskares Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham. | 17 De skal være Mine, sier hærskarenes Herre, på den dagen Jeg gjør dem til Min skatt! Jeg skal spare dem, som en mann sparer sin egen sønn som tjener ham. |
| 18 Da kan I atter skelne retfærdig fra uretfærdig, ham, der tjener Gud, fra ham, der ikke gør det. | 18 Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham. | 18 Da skal dere igjen kunne skjelne mellom den rettferdige og den ugudelige, mellom den som tjener Gud, og den som ikke tjener Ham. |