Markusevangeliet 10 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Så brød Jesus op og drog til Judæa og landet øst for Jordan; atter samlede der sig folkeskarer hos ham, og han underviste dem igen, som han plejede. | 1 Så bryder han op derfra og kommer til Judæas egne og landet på den anden side Jordan, og atter samler der sig skarer om ham; og han lærte dem igen, som han plejede. | 1 Så drog Han bort derfra og kom til Judea-områdene på den andre siden av Jordan. Og folkeskarene samlet seg igjen rundt Ham, og Han underviste dem igjen, som Han pleide å gjøre. |
| 2 Så kom der nogle farisæere, og for at sætte ham på prøve spurgte de ham: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?« | 2 Og der kom nogle farisæere og stillede fælde for ham, idet de spurgte: »Har en mand lov at skille sig fra sin hustru?« | 2 Fariseerne kom og spurte Ham: "Er det tillatt for en mann å skille seg fra sin hustru?" De spurte for å prøve Ham. |
| 3 Han svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?« | 3 Han svarede og sagde til dem: »Hvad har Moses befalet jer?« | 3 Og Han svarte og sa til dem: "Hva har Moses befalt dere?" |
| 5 Og de sagde: »Moses har tilladt, manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; | 5 5. Da sagde Jesus til dem: »Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at han skrev jer det bud. | 5 Og Jesus svarte og sa til dem: "På grunn av deres harde hjerte skrev han dette budet for dere. |
| 4 Og de sagde: »Moses har tilladt, manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; | 4 De sagde: »Moses tillod at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« | 4 De sa: "Moses tillot å skrive et skilsmissebrev og så la henne gå." |
| 6 men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. | 6 Men fra begyndelsen af, ved skabelsen, skabte Gud dem som mand og kvinde. | 6 Men fra skapelsens begynnelse gjorde Gud dem til mann og kvinne. |
| 7 »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, | 7 »Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru; | 7 Derfor skal mannen forlate sin far og sin mor og være knyttet til sin hustru, |
| 8 og de to skal blive ét kød.« | 8 og de to skal blive ét kød«. Så er de da heller ikke længer to, men ét kød. | 8 og de to skal være ett kjød. Derfor er de ikke lenger to, men ett kjød. |
| 9 Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« | 9 Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« | 9 Derfor, det som Gud har sammenføyd, det skal ikke noe menneske atskille." |
| 10 Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, | 10 Hjemme spurgte disciplene ham igen om dette. | 10 Da de var inne i huset, kom disiplene Hans igjen og spurte Ham om den samme saken. |
| 11 , og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud med hende; | 11 Han siger til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, bedriver hor imod den første. | 11 Så sa Han til dem: "Den som skiller seg fra sin hustru og gifter seg med en annen, begår ekteskapsbrudd mot den første. |
| 12 og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.« | 12 Og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, så bedriver hun hor.« | 12 Og hvis en kvinne skiller seg fra sin mann og gifter seg med en annen, bryter hun ekteskapet." |
| 13 Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede at dem, | 13 De bar nogle små børn til ham, for at han skulle røre ved dem; men disciplene truede ad dem. | 13 Så kom de til Ham med små barn for at Han skulle røre ved dem. Men disiplene truet dem som kom med dem. |
| 14 men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. | 14 Men da Jesus så det, harmedes han og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til. | 14 Men da Jesus så det, ble Han meget harm og sa til dem: "La de små barna komme til Meg, og hindre dem ikke! For Guds rike hører slike til. |
| 15 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« | 15 Sandelig siger jeg eder: den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det.« | 15 Sannelig sier Jeg dere: Den som ikke tar imot Guds rike slik som et lite barn, skal slett ikke komme inn i det." |
| 16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. | 16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. | 16 Og Han tok dem i armene Sine, la hendene på dem og velsignet dem. |
| 17 Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« | 17 Da han gik ud og gav sig på vej, kom der en løbende og faldt på knæ for ham og spurgte ham: »Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« | 17 Da Han gikk ut på veien, kom det en løpende, knelte foran Ham og spurte Ham: "Gode Mester, hva skal jeg gjøre for å arve evig liv?" |
| 18 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. | 18 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? ingen er god uden én, nemlig Gud. | 18 Men Jesus sa til ham: "Hvorfor kaller du Meg god? Ingen er god uten Én; det er Gud. |
| 19 Du kender budene: »Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!« | 19 Du kender budene: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke røve; ær din fader og din moder.« | 19 Du kjenner budene: Du skal ikke drive hor. Du skal ikke slå i hjel. Du skal ikke stjele. Du skal ikke vitne falskt. Du skal ikke bedra. Hedre din far og mor." |
| 20 Han sagde: »Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« | 20 Han sagde til ham: »Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.« | 20 Og han svarte og sa til Ham: "Mester, alt dette har jeg holdt fra min ungdom." |
| 21 Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og gav det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!« | 21 Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »En ting mangler du; gå bort, sælg alt det, du har, og giv det til de fattige, så skal du have en skat i Himmelen; og kom så og følg mig!« | 21 Jesus, som elsket ham, så da på ham og sa til ham: "Du mangler én ting. Gå av sted og selg alt det du eier og gi til de fattige, og du skal få en skatt i himmelen. Og kom, ta opp korset og følg Meg!" |
| 22 Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende. | 22 Men han blev ilde til mode over det ord og gik bedrøvet bort; thi han havde meget gods. | 22 Men han ble nedslått på grunn av dette ordet, og han gikk sorgfull bort, for han hadde store rikdommer. |
| 23 Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: »Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.« | 23 a så Jesus sig omkring og siger til sine disciple: »Hvor er det dog vanskeligt for dem, der har rigdom, at komme ind i Guds rige!« | 23 Da så Jesus seg omkring og sa til disiplene Sine: "Hvor vanskelig det er for dem som eier mye, å komme inn i Guds rike!" |
| 24 Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: »Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! | 24 Disciplene blev forfærdede over hans ord; men Jesus tager atter til orde og siger til dem: »Børn, hvor vanskeligt er det ikke for dem, som forlader sig på rigdom at komme ind i Guds rige! | 24 Og disiplene ble forundret over ordene Hans. Men Jesus tok igjen til orde og sa til dem: "Barn, hvor vanskelig det er for dem som stoler på rikdommer, å komme inn i Guds rike! |
| 25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« | 25 En kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige!« | 25 Det er lettere for en kamel å gå gjennom et nåløye enn for en rik å komme inn i Guds rike." |
| 26 Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: »Hvem kan så blive frelst?« | 26 De blev endnu mere rystede og sagde til hverandre: »Hvem kan så blive .frel-st?« | 26 De ble meget forundret og sa til hverandre: "Hvem kan da bli frelst?" |
| 27 Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.« | 27 Da ser Jesus på dem og siger: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle ting er mulige for Gud.« | 27 Men Jesus så på dem og sa: "For mennesker er det umulig, men ikke for Gud. For alt er mulig for Gud." |
| 28 Peter tog ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig.« | 28 Peter tog nu til orde og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig.« | 28 Da begynte Peter å tale til Ham: "Se, vi har forlatt alt og fulgt Deg." |
| 29 Jesus sagde: Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, | 29 Jesus sagde: »Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, | 29 Da svarte Jesus og sa: "Sannelig sier Jeg dere: Det er ingen som har forlatt hus eller brødre eller søstre eller far eller mor eller hustru eller barn eller åkrer for Min skyld og evangeliets skyld, |
| 30 som ikke får det hundreddobbelt igen i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden. | 30 uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden hjem og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv. | 30 som ikke skal få hundre foll igjen nå i denne tiden, hus og brødre og søstre og mødre og barn og åkrer, sammen med forfølgelser, og i den tiden som kommer, evig liv. |
| 31 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.« | 31 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første.« | 31 Men mange som er de første skal bli de siste, og de siste de første." |
| 32 De var på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem. De var rystede, og de, der fulgte efter var bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at sige til dem, hvad der skulle ske med ham: | 32 De var undervejs op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem; men de var forfærdede, og de, som fulgte med, var bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at tale til dem om, hvad der skulle ske med ham: | 32 De var nå på veien for å gå opp til Jerusalem, og Jesus gikk først. De var forundret, og mens de fulgte etter, ble de redde. Da tok Han igjen de tolv til side og begynte å fortelle dem om alt som skulle skje med Ham: |
| 33 »Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, | 33 »Se, vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne; | 33 "Se, vi går opp til Jerusalem, og Menneskesønnen skal bli overgitt til yppersteprestene og de skriftlærde. Og de skal dømme Ham til døden og overgi Ham til hedningene. |
| 34 og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå.« | 34 og de skal spotte ham og spytte på ham og piske ham og dræbe ham, men tre dage efter skal han opstå.« | 34 Og de skal spotte Ham og piske Ham og spytte på Ham og ta livet av Ham. Og på den tredje dagen skal Han oppstå igjen." |
| 35 Så kom Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, hen til Jesus og sagde til ham: »Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os.« | 35 Da går Jakob og Johannes, Zebedæussønnerne, hen til ham og siger: »Mester, vi vil gerne, at du skal gøre for os, hvad vi nu beder dig om.« | 35 Da kom Jakob og Johannes, Sebedeus-sønnene, til Ham og sa: "Mester, vi vil at Du skal gjøre for oss det vi ber om." |
| 36 Han spurgte dem: »Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?« | 36 Han spurgte dem: »Hvad er det, I vil, jeg skal gøre for jer?« | 36 Og Han sa til dem: "Hva vil dere Jeg skal gjøre for dere?" |
| 37 De sagde til ham: »Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« | 37 De svarede ham: »Giv os sæde, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side, i din herlighed.« | 37 De sa til Ham: "Gi oss at vi får sitte, en på Din høyre side og den andre på Din venstre, i Din herlighet." |
| 38 Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?« | 38 Men Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme, eller døbes med den dåb, som jeg skal døbes med?« | 38 Men Jesus sa til dem: "Dere vet ikke hva dere ber om. Er dere i stand til å drikke det beger som Jeg drikker, og bli døpt med den dåpen Jeg døpes med?" |
| 39 »Ja, det kan vi,« svarede de. Jesus sagde til dem: »Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med; | 39 De sagde til ham: »Ja, vi kan.« Da sagde Jesus til dem: »Den kalk, som jeg tømmer, skal I tømme, og den dåb, som jeg døbes med, skal I døbes med; | 39 De sa til Ham: "Det er vi i stand til." Da sa Jesus til dem: "Dere skal sannelig drikke det beger Jeg drikker, og den dåpen Jeg døpes med, skal dere bli døpt med. |
| 40 men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives dem, som det er bestemt for.« | 40 men sædet ved min højre eller min venstre side står det ikke til mig at bortgive; men det gives til dem, hvem det er beredt.« | 40 Men å sitte ved Min høyre og ved Min venstre side, kan ikke Jeg gi noen. Det er for dem det er beredt." |
| 41 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på Jakob og Johannes. | 41 Da de ti andre hørte det, begyndte de at harmes på Jakob og Johannes. | 41 Og da de ti hørte dette, ble de meget harme på Jakob og Johannes. |
| 42 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. | 42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: »I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, er strenge herrer over dem, og de store iblandt dem lader dem føle deres magt. | 42 Men Jesus kalte dem til Seg og sa til dem: "Dere vet at de som regnes som herskere over folkeslagene, har fullt herredømme over dem, og deres store menn utøver makt over dem. |
| 43 Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, | 43 Men således skal det ikke være blandt jer; men den, som vil være stor iblandt jer, skal være jeres tjener; | 43 Men slik skal det ikke være blant dere. Den som vil være stor blant dere, skal være deres tjener. |
| 44 og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. | 44 og den, som vil være den første af jer, skal være alles træl. | 44 Og den av dere som vil være den første, skal være alles slave. |
| 45 For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« | 45 Thi Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« | 45 For Menneskesønnen kom ikke for å bli tjent, men for selv å tjene, og for å gi Sitt liv som løsepenge for mange." |
| 46 Så kom de til Jeriko. Og da Jesus sammen med sine disciple og en større skare gik ud af Jeriko, sad Timæus' søn, Bartimæus, en blind tigger, ved vejen. | 46 Så kommer de til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko sammen med sine disciple og en hel skare, sad der ved vejen en blind tigger, Timæus' søn, Bartimæus. | 46 De kom så til Jeriko. Da Han gikk ut fra Jeriko sammen med disiplene Sine og en stor folkemengde, satt den blinde Bartimeus, sønn av Timeus, ved veien og tigget. |
| 47 Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: »Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!« | 47 Da han nu hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe og sige: »Jesus, du Davids søn, forbarm dig over mig!« | 47 Og da han hørte at det var Jesus fra Nasaret som kom, begynte han å rope og si: "Jesus, Davids Sønn, miskunn Deg over meg!" |
| 48 Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« | 48 Og mange truede ad ham, for at han skulle tie, men han råbte blot stærkere endnu: »Du Davids søn, forbarm dig over mig!« | 48 Da var det mange som truet ham for at han skulle være stille. Men han ropte bare enda mer: "Davids Sønn, miskunn Deg over meg!" |
| 49 Og Jesus stod stille og sagde: »Kald på ham!« Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: »Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.« | 49 Da stod Jesus stille og sagde: »Kald på ham!« Og de kalder på den blinde og siger til ham: »Vær ved godt mod, stå op! han kalder på dig.« | 49 Så stanset Jesus og sa at han skulle bli kalt fram. Så kalte de på den blinde og sa til ham: "Vær ved godt mot! Stå opp, Han kaller på deg." |
| 50 Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. | 50 Og han kastede sin kappe fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. | 50 Han kastet da av seg kappen sin, reiste seg og kom til Jesus. |
| 51 Og Jesus spurgte ham: Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede ham: »Rabbuni, at jeg må kunne se!« | 51 Så tog Jesus til orde og spurgte ham: »Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede: »Rabbuni«, lad mig få mit syn igen!« | 51 Så tok Jesus til orde og sa til ham: "Hva vil du Jeg skal gjøre for deg?" Den blinde sa til Ham: "Rabbuni, at jeg må få se." |
| 52 Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen. | 52 Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks fik han sit syn igen, og han fulgte ham på hans vej. | 52 Da sa Jesus til ham: "Gå av sted! Din tro har frelst deg." Med det samme kunne han se, og han fulgte Jesus på veien. |