Markusevangeliet 11 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage og Betania ved Oli-bjerget, sendte han to af sine disciple af sted | 1 Da de nærmer sig til Jerusalem, til Betfage og Betania ved Oliebjerget, sender han to af sine disciple af sted og siger til dem: | 1 Da de nærmet seg Jerusalem, Betfage og Betania ved Oljeberget, sendte Han to av disiplene Sine av sted, |
| 2 og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor; når I kommer ind i den, vil I straks finde et føl, som står bundet, og som intet menneske endnu har siddet på. Løs det, og bring det herhen. | 2 »Gå hen i landsbyen lige foran jer; så vil I straks, når I kommer ind i den, finde et føl bundet, som endnu intet menneske har siddet på; løs det og kom med det. | 2 og Han sa til dem: "Gå inn i landsbyen som ligger rett foran dere. Så snart dere har kommet inn i den, skal dere finne en eselfole som står bundet og som ingen har sittet på før. Løs den og kom hit med den! |
| 3 Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I sige: Herren har brug for det og sender det straks tilbage hertil igen.« | 3 Og hvis nogen spørger jer: »Hvorfor gør I det?« så skal I svare: »Herren har brug for det, og han sender det straks tilbage igen.« | 3 Og hvis noen sier til dere: "Hvorfor gjør dere dette?", si da: "Herren har bruk for den." Og straks skal han sende den hit." |
| 4 Så gik de, og fandt et føl bundet ved en dør ud til gaden, og de løste det. | 4 Og de gik derhen og fandt føllet, der stod bundet uden for en port i gyden, og de begynder at løse det. | 4 Så gikk de av sted og fant eselfolen bundet ved døren utenfor i gaten, og de løste den. |
| 5 Nogle af dem, som stod der, spurgte: »Hvad er det, I gør? I løser jo føllet! | 5 Og nogle af dem, som stod dér, sagde til dem: »Hvad er det, I gør? I løser jo føllet!« | 5 Men noen av dem som stod der, sa til dem: "Hva er det dere gjør? Løser dere eselfolen?" |
| 6 Men de svarede sådan, som Jesus havde sagt, og så lod de ham gå. | 6 De svarede dem, sådan som Jesus havde sagt, og så lod de dem gøre det. | 6 Og de svarte dem akkurat slik Jesus hadde sagt. Da lot de dem gå. |
| 7 De bragte så føllet hen til Jesus og lagde deres kapper på det, og han satte sig op på det. | 7 Og de kommer med føllet til Jesus og lægger deres kapper på det, og han satte sig på det. | 7 Så kom de med eselfolen til Jesus og bredte klærne sine på den, og Han satte seg på den. |
| 8 Og mange bredte deres kapper ud på vejen, andre strøede grønne kviste, som de havde skåret af på markerne. | 8 Og mange bredte deres kapper på vejen, andre strøede kviste, som de havde skåret af på markerne. | 8 Mange la klærne sine utover på veien, og andre hogg løvgrener av trærne og spredte dem på veien. |
| 9 Og både de, der gik foran, og de der fulgte efter, råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! | 9 Og både de, der gik foran, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna«! velsignet være han, som kommer i Herrens navn!« | 9 Både de som gikk foran, og de som fulgte etter, ropte og sa: "Hosianna! Velsignet være Han som kommer i Herrens navn! |
| 10 Velsignet være for fader Davids rige som kommer! Hosianna i det højeste! | 10 Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer! Hosianna i det højeste!« | 10 Velsignet er vår far Davids rike, som kommer i Herrens navn! Hosianna i det høyeste!" |
| 11 Så kom han ind i Jerusalem og gik ind på tempelpladsen. Da han havde været rundt og set på det hele, og det allerede var sent, gik han ud til Betania sammen med de tolv. | 11 Derefter gik han ind i Jerusalem, ind i helligdommen, og da han havde set sig om overalt, og det allerede var henad aften, gik han sammen med de tolv ud til Betania. | 11 Og Jesus gikk inn i Jerusalem og inn i templet. Og etter at Han hadde sett på alt som var der, og da det allerede var blitt sent, gikk Han ut til Betania sammen med de tolv. |
| 12 Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten. | 12 Den næste dag, da de gik fra Betania, blev han sulten; | 12 Neste dag, da de var kommet ut fra Betania, ble Han sulten. |
| 13 Og da han på langt afstand fik øje på et figentræ med blande, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blande, for det var ikke figentid. | 13 og da han langt borte så et figentræ, som havde blade, gik han derhen for om muligt at finde noget på det. Men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade; thi det var ikke figentid. | 13 Langt bortefra så Han et fikentre som hadde løv. Da gikk Han for å se om Han kanskje kunne finne noe på det. Da Han kom bort til det, fant Han ikke noe annet enn løv, for det var ikke årstiden for fiken. |
| 14 Så sagde han til det: »Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!« Og det hørte hans disciple. | 14 Da tog han til orde og sagde til det: »Aldrig i evighed skal nogen mere spise frugt af dig!« Og det hørte hans disciple. | 14 Jesus tok til orde og sa til det: "Aldri i evighet skal noen spise frukt av deg." Og disiplene Hans hørte det. |
| 15 Så kom de til Jerusalem. Og han gik ind på tempelpladsen, og han begyndte at jage dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselernes borde og duehandlernes bænke, | 15 Da de kommer til Jerusalem, gik han ind i helligdommen og begyndte at jage dem ud, som solgte og købte i helligdommen, og han væltede vekselerernes borde og duekræmmernes bænke. | 15 Så kom de til Jerusalem. Da gikk Jesus inn i templet og begynte å jage ut dem som kjøpte og solgte i templet, og Han veltet bordene til pengevekslerne og stolene til dem som solgte duer. |
| 16 og han tillod ikke nogen at bære deres varer over tempelpladsen. | 16 Og han tillod ingen at bære deres sager igennem helligdommen. | 16 Og Han lot ikke noen bære varer gjennom templet. |
| 17 Han belærte dem og sagde: »Står der ikke skrevet: »Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene«? Men I har gjort det til en røverkule.« | 17 Og han lærte og sagde til dem: »Står der ikke skrevet, at mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkene? men I har gjort det til en røverkule.« | 17 Så begynte Han å undervise og sa til dem: "Står det ikke skrevet: Mitt hus skal kalles et bønnens hus for alle folkeslag? Men dere har gjort det til en røverhule." |
| 18 Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de pønsede på, hvordan de kunne få ryddet ham af vejen; de var nemlig bange for ham, for hele folkeskaren blev slået af forundring over hans lære. | 18 Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de overlagde, hvordan de skulle få ham slået ihjel; de frygtede nemlig for ham, thi hele skaren var slået af forundring over hans lære. | 18 Og de skriftlærde og yppersteprestene hørte det, og prøvde å finne en måte de kunne få ryddet Ham av veien på. For de fryktet Ham siden hele folket undret seg over Hans lære. |
| 19 Om aftnen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. | 19 Og når det blev aften, gik de ud, uden for byen. | 19 Da kvelden kom, gikk Han ut av byen. |
| 20 Næste morgen, da de gik forbi, så de at figentræet var visnet fra roden. | 20 Da de nu om morgenen gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden af. | 20 Om morgenen, da de gikk forbi, så de at fikentreet var tørket inn fra roten. |
| 21 Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: »Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.« | 21 Peter huskede det, der var sket, og siger til ham: »Rabbi! se, det figentræ, du forbandede, er visnet.« | 21 Peter husket hva Jesus hadde sagt, og sa til Ham: "Rabbi, se! Fikentreet som Du forbannet, har visnet bort." |
| 22 Jesus sagde til dem: »Tro på Gud! | 22 Jesus svarer og siger til dem: »Hav tro til Gud! | 22 Jesus svarte og sa til dem: "Ha tro til Gud! |
| 23 Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette-bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det. | 23 Sandelig siger jeg eder: den, der siger til dette bjerg: »Løft dig op og kast dig i havet, og ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det sker, som han siger, han skal få det opfyldt. | 23 For sannelig sier Jeg dere: Den som sier til dette fjellet: "Løft deg og kast deg i havet!" og ikke tviler i sitt hjerte, men tror at det han sier skal skje, han skal få det som han sier. |
| 24 Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. | 24 Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om tro, at I har fået det, så skal I få det. | 24 Derfor sier Jeg dere: Alt det dere ber om når dere ber, tro at dere får det, og det skal bli gitt dere. |
| 25 Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. | 25 Og når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget imod nogen, for at jeres Fader, som er i Himlene, også kan tilgive jer jeres overtrædelser. | 25 Og når dere står og ber, hvis dere har noe imot noen, så tilgi ham, slik at deres Far i himmelen også kan tilgi dere overtredelsene deres. |
| 26 Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.« | 26 Men hvis I ikke tilgiver, skal jeres Fader, som er i Himlene, heller ikke tilgive jeres overtrædelser.« | 26 Men hvis dere ikke tilgir, da skal heller ikke deres Far i himmelen tilgi dere overtredelsene deres." |
| 27 Så kom de igen ind i Jerusalem. Og da han gik omkring på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham | 27 De kommer så igen til Jerusalem; og mens han gik omkring i helligdommen, kommer ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham. | 27 Så kom de igjen til Jerusalem. Og mens Han gikk omkring i templet, kom yppersteprestene, de skriftlærde og de eldste til Ham. |
| 28 og spurgte: »Men hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til at gøre det?« | 28 De spurgte ham: »Med hvad ret gør du dette, eller hvem har givet dig retten til at gøre dette?« | 28 Og de sa til Ham: "Med hvilken myndighet gjør Du alt dette? Og hvem gav Deg denne myndigheten til å gjøre alt dette?" |
| 29 Men Jesus sagde til dem: »Jeg vil spørge jer om den ting. Svar mig, så vil jeg sige jer, men hvilken ret jeg gør dette. | 29 Da svarede Jesus dem: »Jeg vil gøre jer et spørgsmål; svar mig på det, så skal jeg også sige jer, med hvad ret jeg gør dette. | 29 Men Jesus svarte dem og sa: "Jeg vil også spørre dere om en sak. Svar Meg, så skal Jeg fortelle dere med hvilken myndighet Jeg gjør alt dette: |
| 30 Johannes' dåb, var den fra himlen eller fra mennesker? Svar mig på det!« | 30 Johannes' dåb, var den fra Himmelen eller fra mennesker? Svar mig!« | 30 Johannes' dåp, var den fra himmelen eller fra mennesker? Svar Meg!" |
| 31 De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? | 31 De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge: »Hvorfor troede I ham da ikke?« | 31 Og de drøftet det med hverandre og sa: "Hvis vi sier: Fra himmelen, vil Han si: Hvorfor trodde dere da ikke på ham? |
| 32 Men skal vi så sige: Fra mennesker?« - de frygtede for skaren, for alle mente, at Johannes virkelig var en profet. | 32 Skal vi da svare: »Fra mennesker?« det turde de ikke for folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en profet. | 32 Men om vi sier: Fra mennesker" - men de fryktet folket, for alle regnet Johannes for å ha vært en sann profet. |
| 33 Og de svarede Jesus: »Vi ved det ikke.« Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, men hvilken ret jeg gør dette.« | 33 De svarer så og siger til Jesus: »Vi ved det ikke.« Da siger Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette.« | 33 Derfor svarte de og sa til Jesus: "Vi vet ikke." Og Jesus svarte og sa til dem: "Så forteller heller ikke Jeg dere med hvilken myndighet Jeg gjør dette." |