Markusevangeliet 14 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Det var to dage før påske og de usyrede brøds fest. Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at finde ud af, hvordan de kunne gribe Jesus med list og slå ham ihjel. | 1 Det var to dage før påske og de usyrede brøds fest. Og ypperstepræsterne og de skriftkloge pønsede på, hvordan de kunne gribe ham med list og få ham dræbt. | 1 To dager etter var det påske og de usyrede brøds høytid. Og yppersteprestene og de skriftlærde søkte etter å få grepet Ham med list og drepe Ham. |
| 2 For de sagde: »Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket!« | 2 Thi de sagde: »Ikke på højtiden, for at der ikke skal blive uroligheder blandt folket.« | 2 Men de sa: "Ikke under høytiden, så det ikke skal bli opprør blant folket." |
| 3 Da han var i Betania i Simon den Sp-dalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. | 3 Medens han var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, og sad til bords, kom der en kvinde, som havde en alabastkrukke med ægte, meget kostbar nardussalve; hun brød krukken i stykker og hældte salven ud over hans hoved. | 3 Og da Han var i Betania, i huset til Simon den spedalske, og mens Han satt til bords, kom en kvinne som hadde en alabastkrukke med ekte, meget kostbar nardussalve. Hun knuste krukken og helte salven over hodet Hans. |
| 4 Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? | 4 Derover harmedes nogle og sagde til hverandre: »Hvad skal det til at ødsle sådan med salven? | 4 Men det var noen der som ble forarget og sa til hverandre: "Hvorfor ble denne velduftende oljen sløst bort? |
| 5 Denne olie kunne jo være solgt for ovre tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende. | 5 Den salve kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og være givet til de fattige.« Og de overfusede hende. | 5 Den kunne jo vært solgt for mer enn tre hundre denarer og gitt til de fattige." De refset henne strengt. |
| 6 Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. | 6 Men Jesus sagde: »Lad hende være, hvorfor volder I hende bryderi? En god gerning har hun gjort imod mig. | 6 Men Jesus sa: "La henne være. Hvorfor plager dere henne? Hun har gjort en god gjerning mot Meg. |
| 7 De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. | 7 De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre vel imod dem; men mig har I ikke altid. | 7 De fattige har dere jo alltid hos dere, og dere kan gjøre godt mot dem når dere vil. Men Meg har dere ikke alltid. |
| 8 Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. | 8 Hun gjorde, hvad hun kunne; hun har forud salvet mit legeme til min jordefærd. | 8 Hun har gjort det hun kunne. Hun kom på forhånd for å salve Mitt legeme til gravferden. |
| 9 Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i denne verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.« | 9 Sandelig siger jeg eder: hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, som hun har gjort, fortælles til minde om hende.« | 9 Sannelig sier Jeg dere: Hvor som helst i hele verden hvor dette evangeliet blir forkynt, skal også det denne kvinnen har gjort, bli fortalt til minne om henne." |
| 10 Men Judas Iskariot, en af de tolv, gik til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem. | 10 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem. | 10 Judas Iskariot, en av de tolv, gikk så til yppersteprestene for å forråde Ham til dem. |
| 11 Da de hørte det, blev de glade og lovede ham penge for det. Så søgte han at finde en lejlighed til at forråde ham. | 11 Da de hørte det, blev de glade og lovede at give ham penge; og han pønsede på, hvordan han kunne få lejlighed til at forråde ham. | 11 Og da de hørte det, ble de glade og lovte å gi ham penger. Og han så etter en passende anledning til å forråde Ham. |
| 12 Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskelammet til dig?« | 12 På den første af de usyrede brøds dage, da man slagtede påskelammet, siger hans disciple til ham: »Hvor vil du, at vi skal gå hen og træffe forberedelser til, at du kan holde påskemåltid?« | 12 På den første dagen i de usyrede brøds høytid, da de slaktet påskelammet, sa disiplene Hans til Ham: "Hvor vil Du vi skal gå og gjøre i stand, slik at Du kan ete påskemåltidet?" |
| 13 Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, | 13 Så sender han to af sine disciple af sted og siger til dem: »Gå ind i byen, så skal I møde en mand, som bærer en vandkrukke; følg ham; | 13 Han sendte ut to av disiplene Sine og sa til dem: "Gå inn i byen, og en mann som bærer en krukke med vann, skal møte dere. Følg ham! |
| 14 og dér, hvor han går ind, skal I sige til husets ejer: Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? | 14 og hvor han går ind, der skal I sige til husherren: »Mesteren siger: Hvor er der et værelse til mig, hvor jeg kan holde påskemåltid sammen med mine disciple?« | 14 Der hvor han går inn, skal dere si til herren i huset: Mesteren sier: Hvor er gjesterommet hvor Jeg kan ete påskemåltidet sammen med disiplene Mine? |
| 15 Så vil han vise jer et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder, og dér skal I forberede det til os.« | 15 Så vil han vise jer en stor sal ovenpå, opdækket og rede; der skal I berede det til os.« | 15 Da skal han vise dere et stort rom ovenpå, ferdig utstyrt og gjort klart. Der skal dere gjøre i stand for oss." |
| 16 Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet. | 16 Derpå gik hans disciple af sted og kom ind i byen og fandt det, sådan som han havde sagt dem; og de tilberedte påskemåltidet. | 16 Så gikk disiplene Hans av sted og kom inn i byen, og de fant det akkurat slik som Han hadde sagt dem. Og de gjorde i stand påskemåltidet. |
| 17 Da det blev aften, kom han og de tolv. | 17 Da det nu var blevet aften, kommer han med de tolv. | 17 Om kvelden kom Han sammen med de tolv. |
| 18 Og medens de sad til bords og spiste, sagde Jesus: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig.« | 18 Og mens de sad til bords og spiste, sagde Jesus: »Sandelig siger jeg eder: en af jer vil forråde mig, en, som spiser med mig.« | 18 Da de satt og åt, sa Jesus: "Sannelig sier Jeg dere: En av dere som eter med Meg, skal forråde Meg." |
| 19 De blev bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig?« | 19 De begyndte at blive bedrøvede og spørge ham, en efter en: »Det er dog vel ikke mig?« | 19 Og de begynte å bli bedrøvet og å si til Ham, en etter en: "Det er vel ikke meg?" Og en annen sa: "Det er vel ikke meg?" |
| 20 Han sagde til dem: »Det er en af de tolv, en der dypper i samme fad som jeg. | 20 Da sagde han til dem: »Det er en af jer tolv, ham, som dypper i fadet sammen med mig. | 20 Han svarte og sa til dem: "Det er en av de tolv, den som dypper sammen med Meg i fatet. |
| 21 For Menneskesønnen går bort, som det står skrevet om ham; men ve det menneske som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« | 21 Thi Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham; men ve det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det havde været bedre for det menneske, om han aldrig var født.« | 21 For Menneskesønnen går bort som det er skrevet om Ham, men ve det mennesket som Menneskesønnen blir forrådt ved! Det hadde vært godt for det mennesket om han aldri var født." |
| 22 Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.« | 22 Og mens de spiste, tog han et brød, velsignede, brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.« | 22 Mens de åt, tok Jesus et brød, velsignet, brøt det og gav dem og sa: "Ta, et, dette er Mitt legeme." |
| 23 Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. | 23 Og han tog en kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf. | 23 Så tok Han kalken, og da Han hadde takket, gav Han den til dem, og de drakk alle av den. |
| 24 Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. | 24 Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange. | 24 Og Han sa til dem: "Dette er Mitt blod, den nye pakts blod, som blir utgytt for mange. |
| 25 Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.« | 25 Sandelig siger jeg eder, at jeg skal ikke nogen sinde mere drikke af vintræets frugt før den dag, da jeg skal drikke den ny i Guds rige.« | 25 Sannelig sier Jeg dere: Jeg skal ikke mer drikke av vintreets frukt før den dagen da Jeg drikker den ny i Guds rike." |
| 26 Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oli-bjerget. | 26 Efter at de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. | 26 Og da de hadde sunget lovsangen, gikk de ut til Oljeberget. |
| 27 Og Jesus sagde til dem: »I vil alle svigte, for der står skrevet: »Jeg vil slå hyrden ned, så fårene spredes.« | 27 Så siger Jesus til dem: »I skal alle forarges på mig; thi der står skrevet: »Jeg vil slå hyrden, og fårehjorden skal spredes.« | 27 Deretter sa Jesus til dem: "Denne natten kommer dere alle til å ta anstøt av Meg, for det står skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og sauene i flokken skal bli spredt. |
| 28 Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa.« | 28 Men efter at jeg er opstanden, vil jeg gå forud for jer til Galilæa.« | 28 Men etter at Jeg er oppstått, skal Jeg gå i forveien for dere til Galilea. |
| 29 Peter sagde til ham: »Om så alle andre svigter, så gør jeg det ikke.« | 29 Da sagde Peter til ham: »Om så også alle forarges, så vil jeg dog ikke.« | 29 Peter sa til Ham: "Selv om alle de andre kommer til å ta anstøt, vil likevel ikke jeg gjøre det." |
| 30 Men Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: Allerede i nat, før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange.« | 30 Jesus siger til ham: »Sandelig siger jeg dig: i dag, i denne nat, før hanen har galet to gange, vil du fornægte mig tre gange.« | 30 Jesus sa til ham: "Sannelig sier Jeg deg at i dag, i denne natt, før hanen galer to ganger, kommer du til å fornekte Meg tre ganger." |
| 31 Men han forsikrede endnu stærkere: »Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Det samme sagde også alle de andre. | 31 Men han forsikrede endnu stærkere: »Selv om jeg skulle dø med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Ganske det samme sagde også alle de andre. | 31 Men han sa enda sterkere: "Om jeg så må dø sammen med Deg, skal jeg ikke fornekte Deg!" Og alle de andre sa det samme. |
| 32 Så kom de til et sted, der kaldes Getsemane, og han sagde til sine disciple: »Sæt jer her, mens jeg beder.« | 32 Derefter kommer de til et sted, hvis navn er Getsemane; og han siger til sine disciple: »Sæt jer her, medens jeg beder.« | 32 Så kom de til et sted som hadde fått navnet Getsemane. Og Han sa til disiplene Sine: "Sitt her mens Jeg ber!" |
| 33 Så tog Peter og Jakob og Johannes med sig. Og han blev grebet af forfærdelse og angst | 33 Så tager han Peter og Jakob og Johannes med sig, og han blev grebet af forfærdelse og gru. | 33 Og han tok Peter, Jakob og Johannes med Seg, og Han begynte å engstes og grue Seg. |
| 34 og sagde til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg!« | 34 Og han siger til dem: »Min sjæl er dybt bedrøvet til døden; bliv her og våg!« | 34 Da sa Han til dem: "Min sjel er dypt bedrøvet, like til døden. Bli her og våk!" |
| 35 Og han gik lidt længer væk, kastede sig til jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, om det var muligt. | 35 Og han gik et lille stykke videre, faldt ned på jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, hvis det var muligt. | 35 Han gikk litt lenger bort, falt til jorden og bad at om det var mulig, så måtte timen gå Ham forbi. |
| 36 Han sagde: »Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.« | 36 Og han sagde: »Abba« Fader! alt er muligt for dig; tag denne kalk fra mig; dog ikke, hvad jeg vil, men hvad du vil.« | 36 Og Han sa: "Abba, Far, alt er mulig for Deg. Ta dette beger bort fra Meg! Men ikke som Jeg vil, men som Du vil." |
| 37 Så kommer han tilbage og finder dem sovende, og han siger til Peter: »Simon, sover du? Kunne du ikke våge blot en time? | 37 Og han kommer og finder dem sovende, og han siger til Peter: »Simon, sover du? Kunne du ikke våge én time? | 37 Han kom så og fant dem sovende, og han sa til Peter: "Simon, sover du? Klarte du ikke å våke i én time? |
| 38 Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« | 38 Våg og bed, for, at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.« | 38 Våk og be, for at dere ikke skal komme i fristelse. Ånden er villig, men kjødet er skrøpelig." |
| 39 Atter gik han bort og bad med de samme ord. | 39 Og han gik atter bort og bad med de samme ord. | 39 Igjen gikk Han bort og bad, og Han sa de samme ordene. |
| 40 Og atter fandt han dem sovende, for deres øjne var meget tunge, og de vidste ikke hvad de skulle sig til ham. | 40 Og han vendte tilbage og fandt dem igen sovende; thi deres øjne var tunge, og de vidste ikke, hvad de skulle svare ham. | 40 Og da Han kom tilbake, fant Han dem sovende igjen, for deres øyne var tunge av søvn. Og de visste ikke hva de skulle svare Ham. |
| 41 Så kom han for tredje gang og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Det er nok. Timen er kommet; nu overgives Menneskesønnen i syndernes hænder. | 41 Og han kommer tredje gang og siger til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Det er nok; timen er kommet; se, Menneskesønnen forrådes i synderes hænder. | 41 Så kom Han for tredje gang og sa til dem: "Sover dere fremdeles og hviler? Det er nok! Timen er kommet. Se, Menneskesønnen blir overgitt i syndernes hender. |
| 42 Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede.« | 42 Stå op, lad os gå; se, han, som forråder mig, er nær.« | 42 Stå opp, la oss gå! Se, han som forråder Meg, er nær." |
| 43 Endnu mens han talte, kommer Judas, en af de tolv, fulgt af en skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste. | 43 Og straks, mens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og sammen med ham en skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste. | 43 Og straks, mens Han ennå talte, kom Judas, en av de tolv, sammen med en stor folkemengde med sverd og stokker. De kom fra yppersteprestene, de skriftlærde og de eldste. |
| 44 Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham og før ham væk under sikker bevogtning! | 44 Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: »Den, jeg kysser, ham er det; ham skal I gribe og føre ham bort under sikker bevogtning!« | 44 Han som forrådte Ham, hadde gitt dem et tegn og sagt: "Den jeg kysser, Han er det. Grip Ham og led Ham sikkert bort herfra!" |
| 45 Og han kom og gik straks hen til Jesus og sagde: Rabbi!« og kyssede ham. | 45 Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: »Rabbi!« og han kyssede ham. | 45 Med det samme han hadde kommet, gikk han straks bort til Jesus og sa til Ham: "Rabbi, Rabbi!" Og han kysset Ham. |
| 46 De lagde hånd på ham og greb ham. | 46 Så lagde de hånd på ham og greb ham. | 46 Så la de hånd på Ham og grep Ham. |
| 47 En af dem, som stod der, trak sværdet og ramte ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. | 47 Men en af dem, som stod der, drog sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. | 47 Men en av dem som stod der, trakk sverdet sitt og slo yppersteprestens tjener og hogg øret av ham. |
| 48 Så tog Jesus til orde og sagde til dem: »I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver. | 48 Og Jesus tog til orde og sagde til dem: »Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler for at fange mig. | 48 Da tok Jesus til orde og sa til dem: "Har dere rykket ut som mot en røver, med sverd og stokker for å ta Meg? |
| 49 Dag efter dag har jeg været hos jer og undervist på tempelpladsen, og I har ikke grebet mig. Men det sker, for at Skrifterne skal opfyldes.« | 49 Dag efter dag var jeg hos jer i helligdommen og lærte, uden at I greb mig; men dette er sket, for at skrifterne skulle gå i opfyldelse.« | 49 Daglig var Jeg sammen med dere i templet og underviste, men dere grep Meg ikke. Men slik skjer det for at Skriftene skal oppfylles." |
| 50 Da lod de ham alle sammen i stikken og flygtede. | 50 Og de forlod ham alle og flygtede. | 50 Da forlot alle Ham og flyktet. |
| 51 Men der var en ung mand, som fulgte med ham, kun med et lagen over sin nøgne krop; også ham griber de fat i, | 51 Men der var en ung mand, som fulgte med ham, kun med et lagen over det blotte legeme; ham griber de fat i, | 51 Det var en ung mann som fulgte Ham, og han hadde bare et linklede rundt sin nakne kropp. Og de unge mennene grep tak i ham. |
| 52 men han gav slip på lagnet og flygtede nøgen. | 52 men han slap lagenet og flygtede nøgen. | 52 Da slapp han linkledet og flyktet naken fra dem. |
| 53 Så førte de Jesus til ypperstepræsten, og alle ypperstepræsterne og de ældste og de skriftkloge samledes. | 53 Så førte de Jesus hen til ypperstepræsten; og dér forsamles alle ypperstepræsterne og de ældste og de skriftkloge. | 53 Og de førte Jesus bort til ypperstepresten. Og hos ham var alle yppersteprestene, de eldste og de skriftlærde samlet. |
| 54 Men på afstand var Peter fulgt efter ham helt ind i ypperstepræstens gård og sad sammen med vagtfolkene og varmede sig ved ilden. | 54 Og Peter fulgte ham i frastand helt ind i ypperstepræstens gård; dér sad han iblandt tjenerne og varmede sig ved ilden. | 54 Men Peter fulgte Ham på avstand helt inn på gårdsplassen til ypperstepresten. Og han satt sammen med tjenerne og varmet seg ved ilden. |
| 55 Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at få et vidneudsagn mod Jesus for at kunne dømme ham til døden, men de fandt ikke noget. | 55 Ypperstepræsterne og hele rådet« søgt nu at skaffe vidnesbyrd mod Jesus for at få ham dømt til døden, men de fandt intet. | 55 Yppersteprestene og hele Rådet forsøkte å skaffe vitnesbyrd mot Jesus for å få dømt Ham til døden, men de fant ikke noe. |
| 56 Mange vidnede nemlig falsk imod ham, men deres vidneudsagn stemte ikke overens. | 56 Mange kom ganske vist med falske vidnesbyrd mod ham, men vidnesbyrdene stemte ikke overens. | 56 For mange vitnet falskt mot Ham, men vitnesbyrdene deres stemte ikke overens. |
| 57 Og nogle stod frem og vidnede falsk imod ham ved at sige: | 57 Og nogle stod frem med falsk vidnesbyrd imod ham og sagde: | 57 Da stod noen fram, vitnet falskt mot Ham og sa: |
| 58 »Vi har hørt ham sige: Jeg vil bryde dette tempel ned, som er bygget med hænder, og på tre dage rejse et andet, som ikke er bygget med hænder.« | 58 »Vi har selv hørt ham sige: »Jeg vil nedbryde dette tempel, som er gjort med hænder, og på tre dage bygge et andet, som ikke er gjort med hænder.« | 58 "Vi hørte Ham si: Jeg skal ødelegge dette templet som er gjort med hender, og på tre dager skal Jeg bygge et annet som ikke er gjort med hender." |
| 59 Men heller ikke da stemte deres vidneudsagn overens. | 59 Men heller ikke på det punkt stemte deres vidnesbyrd overens. | 59 Men heller ikke nå stemte vitnesbyrdene deres overens. |
| 60 Så stod ypperstepræsten frem og spurgte Jesus: »Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?« | 60 Da rejste ypperstepræsten sig midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: »Har du intet at svare på det, de vidner imod dig?« | 60 Og ypperstepresten reiste seg midt iblant dem og spurte Jesus og sa: "Svarer Du ikke noe? Hva er det disse vitner imot Deg?" |
| 61 Men han tav og svarede ikke. Ypperstepræsten spurgte ham igen: »Er du Kristus, den Velsignedes søn?« | 61 Men han tav og svarede intet. Ypperstepræsten spurgte ham igen og siger til ham: »Er du Kristus, den Højt lovedes Søn?« | 61 Men Han tidde og svarte ingenting. Igjen spurte ypperstepresten Ham og sa til Ham: "Er Du Kristus, Sønn av Den Velsignede?" |
| 62 Jesus svarede: »Det er jeg. Og I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med himlens skyer.« | 62 Jesus sagde da: »Ja, jeg er; og I skal se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme med himmelens skyer.« | 62 Jesus sa: "Jeg er. Og dere skal få se Menneskesønnen sitte ved Kraftens høyre hånd og komme med himmelens skyer." |
| 63 Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Hvad skal vi nu med vidner? | 63 Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Hvad skal vi mere med vidner? | 63 Da flerret ypperstepresten sine klær og sa: "Hva skal vi nå med flere vitner? |
| 64 I har selv hørt bespottelsen. Hvad mener I?« Og de dømte ham alle skyldig til døden. | 64 I har selv hørt hans gudsbespottelse; hvad synes I?« Så fældede de alle den dom over ham, at han var skyldig til døden. | 64 Dere har hørt gudsbespottelsen! Hva mener dere?" Og alle dømte de Ham til å være skyldig til døden. |
| 65 Så gav nogle sig til at spytte på ham og dække hans ansigt til og slå ham med knytnæve og sige til ham: »Profetér så!« Og vagtfolkene gik løs på ham med stokke.« | 65 Og nogle gav sig til at spytte på ham, og de dækkede hans ansigt til og slog ham med knytnæver og sagde til ham: »Profetér!« Også retstjenerne slog ham med stokke. | 65 Da begynte noen å spytte på Ham, de bandt bind for øynene Hans, slo Ham og sa til Ham: "Profetér!" Og vaktene slo Ham med håndflaten. |
| 66 Mens Peter var nede i gården, kom en af ypperstepræstens tjenestepiger forbi, | 66 Medens Peter nu var nedenfor i gården, kommer en af ypperstepræstens piger, | 66 Da Peter var nede på gårdsplassen, kom en av yppersteprestens tjenestepiker. |
| 67 og da hun så ham sidde og varme sig, kiggede hun på ham og sagde: »Du var også sammen med ham nazaræeren Jesus.« | 67 og da hun får øje på Peter, der sad og varmede sig ser hun hen på ham og siger: »Du var også sammen med nazaræeren, denne Jesus.« | 67 Da hun så Peter som varmet seg, så hun på ham og sa: "Også du var sammen med Jesus fra Nasaret." |
| 68 Men han nægtede det og sagde: »Jeg hverken ved eller forstår, hvad du mener.« Så gik han ud i portrummet. Og hanen galede. | 68 Men han nægtede og sagde: »Jeg hverken ved eller forstår, hvad du mener;« og han gik ud i den ydre gård og da galede hanen«. | 68 Men han nektet på det og sa: "Jeg verken vet eller forstår hva du mener." Han gikk ut i portrommet, og da gol hanen. |
| 69 Og pigen, som havde set ham, sagde så igen til dem, som stod der: »Han dér er en af dem.« | 69 Og da pigen så ham, begyndte hun igen at sige til de omkringstående: »Han der er en af dem.« | 69 Tjenestepiken så ham igjen og begynte å si til dem som stod der: "Denne er en av dem." |
| 70 Men atter nægtede han det. Lidt efter sagde de, som stod der, endnu en gang til Peter: »Jo, sandelig er du en af dem; du er jo også fra Galilæa.« | 70 Atter nægtede han det. Lidt efter sagde de omkringstående igen til Peter: »Sandelig, du er en af dem; du er jo også en galilæer.« | 70 Men fortsatt nektet han for det. Og litt senere sa de som stod der, igjen til Peter: "Sannelig, du er en av dem. For du er jo en galileer, også språket ditt vitner om det." |
| 71 Da gav han sig til at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske, i taler om!« | 71 Da begyndte han at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske, I taler om.« | 71 Da begynte han å banne og sverge: "Jeg kjenner ikke Dette Mennesket som dere snakker om!" |
| 72 I det samme galede hanen anden gang. Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt til ham: »Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange.« Og han brast i gråd. | 72 I det samme galede hanen anden gang. Så kom Peter det ord i hu, som Jesus havde sagt til ham: »Før hanen galer to gange, skal du fornægte mig tre gange.« Og han brast i gråd. | 72 For andre gang gol hanen. Da husket Peter de ord Jesus hadde sagt til ham: "Før hanen galer to ganger, skal du fornekte Meg tre ganger." Og da han mintes det, brast han i gråt. |