Markusevangeliet 3 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Jesus gik atter ind i synagogen. Dér var der en mand med en vissen hånd. | 1 Og han gik igen ind i en synagoge, og der var der en mand med en vissen hånd. | 1 Og Han gikk inn i synagogen igjen, og der var det en mann med en vissen hånd. |
| 2 Og de holdt øje med, og Jesus ville helbrede ham på sabbatten, så de kunne anklage ham. | 2 Og de holdt øje med ham, om han ville helbrede ham på sabbaten for at få noget at anklage ham for. | 2 De fulgte nøye med Ham for å se om Han ville helbrede ham på sabbaten, slik at de kunne anklage Ham. |
| 3 Og han sagde til manden med den visne hånd: | 3 Han siger da til manden med den visne hånd: »Rejs dig op her midt iblandt os!« | 3 Og Han sa til mannen som hadde den visne hånden: "Kom fram!" |
| 4 »Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?« Men de tav. | 4 Og han siger til dem: »Har man lov at gøre godt på sabbaten eller gøre ondt, at frelse liv eller slå ihjel?« Men de tav. | 4 Så sa Han til dem: "Er det tillatt å gjøre godt eller å gjøre ondt på sabbaten, å frelse en sjel eller å slå i hjel?" Men de tidde. |
| 5 Han så rundt på dem med vrede, og bedrøvet over deres forhærdede hjerte sagde han til manden: »Ræk hånden frem!« Han rakte dem frem, og hans hånd blev rask igen. | 5 Da så han omkring på dem med vrede, bedrøvet over deres hjertes forhærdelse, og siger til manden: »Ræk din hånd frem!« og han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen. | 5 Han så på dem med harme, sorgfull over deres harde hjerter, så sa Han til mannen: "Rekk ut hånden din!" Og han rakte den ut, og hånden hans ble legt og ble like frisk som den andre. |
| 6 Da gik farisæerne straks ud, og sammen med herodianerne traf de beslutning om at få ham slået ihjel. | 6 Så gik farisæerne bort og tog straks sammen med herodianerne den beslutning, at de ville slå ham ihjel. | 6 Da gikk fariseerne straks bort, og sammen med herodianerne begynte de å legge råd mot Ham for å få drept Ham. |
| 7 Jesus trak sig tilbage til søen sammen med sine disciple, og en stor mængde mennesker fra Galilæa fulgte med. | 7 Så drog Jesus med sine disciple bort til søen, og en stor mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa | 7 Men Jesus trakk Seg tilbake til sjøen sammen med disiplene Sine. Og en stor folkemengde fra Galilea fulgte med Ham, også fra Judea, |
| 8 Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde. | 8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og landet på den anden side Jordan og fra egnen om Tyrus og Zidon kom de til ham i stor mængde, da de hørte, hvor store gerninger han gjorde. | 8 Jerusalem, Idumea og fra den andre siden av Jordan, og det kom folk fra traktene omkring Tyrus og Sidon, en stor skare. De kom til Ham fordi de hørte om alt det Han gjorde. |
| 9 Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham. | 9 Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes rede til ham af hensyn til folkeskaren, for at de ikke skulle trænge sig ind på ham. | 9 Så sa Han til disiplene Sine at en liten båt skulle holdes klar for Ham, på grunn av mengden, for at de ikke skulle trenge seg inn på Ham. |
| 10 Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham. | 10 Thi han helbredte mange, så alle de, som havde en eller anden lidelse, styrtede ind på ham for at røre ved ham. | 10 For Han helbredet mange, så alle de som hadde plager, trengte seg på Ham for å røre ved Ham. |
| 11 Og når du urene ånder så ham, faldt de ned for fødderne af ham og råbte: »Du er Guds søn!« | 11 Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: »Du er Guds Søn!« | 11 Og hver gang de urene åndene så Ham, falt de ned for Ham og ropte og sa: "Du er Guds Sønn!" |
| 12 Men han pålagde dem meget strengt, at de ikke måtte røbe ham. | 12 Og han forbød dem meget strengt at røbe, hvem han var. | 12 Men Han refset dem strengt for at de ikke skulle gjøre Ham kjent. |
| 13 Jesus gik op på-bjerget og kaldte dem til sig, som han selv ville, og de kom hen til ham. | 13 Og han går op i bjergene og kalder dem til sig, han selv ønskede at have med, og de kom til ham. | 13 Og Han gikk opp på fjellet og kalte til Seg dem som Han Selv ville. Og de kom ut til Ham. |
| 14 Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike | 14 Og han indsatte tolv til at være hos ham, og for at han kunne udsende dem til at prædike | 14 Så valgte Han seg ut tolv, for at de skulle være sammen med Ham, og for at Han kunne sende dem ut for å forkynne |
| 15 og have magt til at uddrive dæmoner. | 15 med magt til at uddrive de onde ånder. | 15 og ha fullmakt til å helbrede sykdommer og drive ut demoner: |
| 16 Han valgte de tolv: Simon, som han gav tilnavnet Peter, | 16 Så indsatte han da de tolv, og han gav Simon tilnavnet Peter; | 16 Simon, som Han gav navnet Peter, |
| 17 og Jakob, Zebedæus' søn, og Johannes, Jakobs bror, dem gav han tilnavnet Boanerges, det vil sige»Tordensønner«, | 17 endvidere Jakob, Zebedæus' søn, og Johannes, Jakobs broder; dem gav han navnet Boanerges, som betyder tordensønner; | 17 Jakob, sønn av Sebedeus, og Johannes, bror til Jakob, dem som Han gav navnet Boanerges, det vil si "tordensønner", |
| 18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, Thaddæus og Simon Kana´anæer | 18 og Andreas og Filip og Bartolomæus og Mattæus og Tomas og Jakob, Alfæus' søn, og Taddæus og Simon Kananæer | 18 Andreas, Filip, Bartolomeus, Matteus, Tomas, Jakob, sønn av Alfeus, Taddeus, Simon Kananeus |
| 19 og Judas Iskariot, han som forrådte ham. | 19 og Judas Iskariot, ham, som forrådte ham. | 19 og Judas Iskariot, som også forrådte Ham. Og de gikk inn i et hus. |
| 20 Så kom han hjem, og der samledes igen en skare, så de ikke engang kunne komme til at spise. | 20 Da han kommer hjem, samles der igen en skare, så de ikke engang kunne komme til at holde måltid. | 20 Folkemengden kom da sammen igjen, så de ikke engang fikk spise brødet sitt. |
| 21 Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv. | 21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at få fat på ham; thi de sagde: »Han er ude af sig selv.« | 21 Men da Hans nærmeste hørte om dette, gikk de ut for å få tak i Ham, for de sa: "Han er fra forstanden." |
| 22 Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, han uddriver dæmonerne.« | 22 Og de skriftkloge, som var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebu,« og: »Det er ved hjælp af de onde ånders fyrste, han uddriver onde ånder.« | 22 Og de skriftlærde kom ned fra Jerusalem og sa: "Han er besatt av Beelsebub," og: "Det er ved demonenes hersker Han driver demoner ut." |
| 23 Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: »Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan? | 23 Da kaldte han dem til sig og sagde til dem i lignelser: »Hvordan kan Satan uddrive Satan? | 23 Så kalte Han dem til Seg og talte til dem i lignelser: "Hvordan kan Satan drive Satan ut? |
| 24 Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. | 24 Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, kan det rige ikke bestå. | 24 Hvis et rike er kommet i strid med seg selv, kan ikke det riket bli stående. |
| 25 Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå. | 25 Og hvis et hjem er kommet i splid med sig selv, vil det hjem ikke kunne bestå. | 25 Og hvis et hus er kommet i strid med seg selv, kan ikke det huset bli stående. |
| 26 Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. | 26 Og hvis Satan har sat sig op imod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. | 26 Og hvis Satan har satt seg opp mot seg selv og er kommet i strid med seg selv, kan han ikke bli stående, men har fått sin ende. |
| 27 Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus. | 27 Men ingen kan gå ind i den Stærkes hus og røve hans ejendele, uden han i forvejen har bundet den Stærke; først da kan han plyndre hans hus. | 27 Ingen kan gå inn i den sterkes hus og plyndre godset hans hvis han ikke først binder den sterke og siden går og plyndrer huset hans. |
| 28 Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. | 28 Sandelig siger jeg eder: alt skal tilgives menneskenes børn, synder og bespottelser, hvor meget de end spotter; | 28 Sannelig sier Jeg dere: Alle synder og enhver bespottelse de uttaler, skal bli tilgitt menneskenes barn. |
| 29 Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« | 29 men den, som taler bespotteligt imod Helligånden, får i al evighed ingen tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« | 29 Men den som spotter Den Hellige Ånd, får aldri tilgivelse, men blir skyldig til evig dom." |
| 30 De havde jo sagt: »Han er besat af en uren ånd.« | 30 De havde jo sagt: »Han har en uren ånd.« | 30 For de hadde sagt: "Han har en uren ånd." |
| 31 Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. | 31 Og hans moder og hans brødre kommer, og de stod udenfor og sendte bud ind til ham for at kalde ham ud. | 31 Da kom Hans brødre og Hans mor. De stod utenfor og sendte bud på Ham. |
| 32 Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.« | 32 Og en skare sad omkring ham, og de siger til ham: »Se, din moder og dine brødre og dine søstre er her udenfor og spørger efter dig.« | 32 Og en folkemengde satt rundt Ham. Og de sa til Ham: "Se, Din mor og Dine brødre er utenfor og spør etter Deg." |
| 33 Men han svarede dem: »Hvem er min mor og mine brødre? | 33 Da svarer han dem og siger: »Hvem er min moder og mine brødre?« | 33 Men Han svarte dem og sa: "Hvem er Min mor eller Mine brødre?" |
| 34 For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.« | 34 Og han så omkring på dem, som sad rundt om ham, og han sagde: »Se, her er min moder og mine brødre. | 34 Idet Han ser rundt på dem som sitter omkring Seg, sier Han: "Her er Min mor og Mine brødre! |
| 35 For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.« | 35 Den, som gør Guds vilje, er min broder og søster og moder.« | 35 For den som gjør Guds vilje, er Min bror, Min søster og mor." |