Markusevangeliet 4 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, medens hele skaren stod på bredden inde på land. | 1 Og han begyndte igen at lære ved søen. Og en meget stor skare samles om ham, så han måtte sætte sig ud i en båd på søen, mens hele skaren stod ved søen inde på land. | 1 Han begynte igjen å undervise der ved sjøen. Og en stor folkemengde samlet seg om Ham, så Han måtte gå om bord i en båt som lå på vannet og sette seg i den. Og hele folkemengden som var på land, vendte seg mot sjøen. |
| 2 Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde ham til dem: | 2 Og han lærte dem mange ting i lignelser, og han sagde, mens han lærte dem: | 2 Så underviste Han dem mye i lignelser, og la fram Sin lære for dem: |
| 3 »Hør her! En sædemand gik ud for at så. | 3 »Hør nu efter: Se, en sædemand gik ud for at så. | 3 "Hør! Se, en såmann gikk ut for å så. |
| 4 Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. | 4 Og mens han såede, skete det, at noget faldt på vejen, og fuglene kom og åd det op. | 4 Og det hendte da han sådde, at noe av såkornet falt ved veien. Og himmelens fugler kom og spiste det opp. |
| 5 Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; | 5 Og noget faldt på stengrund, hvor det ikke havde megen jord, og det kom straks op, fordi det ikke havde dyb jord; | 5 Noe annet falt på steingrunn, hvor det ikke var mye jord. Det spirte snart opp siden det ikke hadde dyp jord. |
| 6 og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og visnede, fordi det ikke havde rod. | 6 men da solen steg, blev det svedet, og det visnede, fordi det manglede rod. | 6 Men da solen steg, ble det avsvidd, og siden det ikke hadde rot, visnet det bort. |
| 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. | 7 Og noget faldt iblandt tidsler, og tidslerne skød op og kvalte det, og det bar ingen frugt. | 7 Og noe annet falt blant torner. Og tornene vokste opp og kvalte det, og det gav ingen avling. |
| 8 Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« | 8 Og noget faldt i god jord; det skød op og voksede, og det bar frugt og gav tredive og tresindstyve og hundrede fold.« | 8 Men noe annet falt i god jord. Det spirte fram, vokste og gav frukt: noe tretti foll, noe seksti og noe hundre." |
| 9 Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« | 9 Og han sagde: »Den, som har øren at høre med, han høre!« | 9 Og Han sa til dem: "Den som har ører å høre med, han må høre!" |
| 10 Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. | 10 Da han var blevet ene, spurgte hans ledsagere sammen med de tolv ham om lignelserne. | 10 Men da Han var alene, kom de som var i Hans følge, sammen med de tolv, og spurte Ham om lignelsen. |
| 11 Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, | 11 Og han sagde til dem: »Jer er Guds riges hemmelighed givet; men de, som er udenfor, får det alt sammen gennem lignelser, | 11 Og Han sa til dem: "Dere er det gitt å kjenne Guds rikes hemmelighet. Men til dem som er utenfor, kommer alt i lignelser, |
| 12 for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.« | 12 for at de skal se og se og dog intet øjne og høre og høre og dog intet fatte, så de ikke omvender sig og får tilgivelse.« | 12 for at Når de ser, ser de, men skjelner ikke, og når de hører, hører de, men forstår ikke, for at de ikke skal omvende seg og deres synder bli dem tilgitt." |
| 13 Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? | 13 Og han siger til dem: »Fatter I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå alle de andre lignelser? | 13 Og Han sa til dem: "Forstår dere ikke denne lignelsen? Hvordan skal dere da forstå alle de andre lignelsene? |
| 14 Sædemanden sår ordet. | 14 Det, sædemanden sår, er ordet. | 14 Såmannen sår ordet. |
| 15 Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. | 15 Men de på vejen, det er dem, hvor ordet bliver sået, og når de hører det, kommer Satan straks og borttager ordet, der var sået i dem. | 15 Og disse er de ved veien hvor ordet blir sådd: Når de hører, kommer Satan straks og tar bort ordet som ble sådd i deres hjerter. |
| 16 De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; | 16 Og på samme måde de, som bliver sået på stengrund, det er dem, som straks, når de hører ordet, tager mod det med glæde; | 16 På samme måte er det med dem som blir sådd på steingrunn. Når de hører ordet, tar de straks imot det med glede. |
| 17 men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når det kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. | 17 men de lader det ikke slå rod i sig og holder kun ud til en tid; når der så kommer trængsel eller forfølgelse for ordets skyld, tager de straks anstød. | 17 Men de har ingen rot i seg, og derfor holder de bare ut en tid. Senere, når det kommer trengsel og forfølgelse for ordets skyld, tar de straks anstøt. |
| 18 Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, | 18 Anderledes med dem, som blev sået blandt tidsler; det er dem, som har hørt ordet, | 18 Andre er de som blir sådd blant torner: De er slike som hører ordet, |
| 19 men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. | 19 men timelige bekymringer og rigdommens bedrag og alskens andre begæringer kommer ind og kvæler ordet, så det bliver uden frugt. | 19 men denne verdens bekymringer, rikdommens bedrag og lystene etter alt annet kommer inn og kveler ordet, og det blir uten frukt. |
| 20 Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.« | 20 Og de, der blev sået i god jord, det er dem, som hører ordet og tager imod det, og som bærer frugt, tredive og tresindstyve og hundrede fold.« | 20 Men de som blir sådd i god jord, er de som hører ordet, tar imot det og bærer frukt: noen tretti foll, noen seksti og noen hundre." |
| 21 Så sagde han til dem: »Kommer nogen med et lys for at sætte det under en skæppe eller under en bænk? Er det ikke for at sætte det i en stage? | 21 Og han sagde til dem: »Kommer man vel ind med et lys for at sætte det under skæppen. eller under bænken? Mon ikke for at sætte det på lysestagen«? | 21 Og Han sa til dem: "Blir vel et lys hentet for å bli satt under et kar eller under en seng? Blir det ikke satt i en lysestake? |
| 22 For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal komme frem i lyset. | 22 Thi intet er skjult uden for at åbenbares; ej heller er noget blevet gemt hen uden for at komme frem i lyset. | 22 For ingenting er skjult, som ikke skal bli åpenbart. Heller ikke er noe holdt hemmelig, uten at det skal komme fram i lyset. |
| 23 Har nogen ører at høre med, skal han høre!« | 23 Om nogen har øren at høre med, han høre!« | 23 Om noen har ører å høre med, han må høre!" |
| 24 Og han sagde til dem: Mærk jer, hvad I hører! Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja, I skal få i overmål. | 24 Og han sagde til dem: »Agt på, hvad I hører! Det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt, ja, I skal få tilgift. | 24 Så sa Han til dem: "Vær forsiktige med hva dere hører. Det samme mål dere selv bruker, skal det også måles opp med for dere selv, og til dere som hører, skal det bli gitt mer. |
| 25 For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.« | 25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.« | 25 For den som har, han skal gis mer. Men den som ikke har, skal bli fratatt selv det han har." |
| 26 Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; | 26 Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået sin jord | 26 Og Han sa: "Guds rike er som når en mann skal så såkornet i jorden. |
| 27 han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. | 27 og sover og står op, nat og dag, og sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes. | 27 Han sover om natten og er oppe om dagen. Såkornet spirer og vokser, men han selv vet ikke hvordan det går til. |
| 28 Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. | 28 Af sig selv giver jorden frugt, først strå, så aks og så fuld kærne i akset. | 28 For jorden gir avling av seg selv: først strå, så aks, og deretter modent korn i akset. |
| 29 Men når kornet er modent, går hans straks i gang med seglen, for høsten er inde.« | 29 Men når frugten er tjenlig, tager han straks seglen frem; thi høsten er inde.« | 29 Men når kornet blir modent, svinger han straks sigden, for høsten er kommet." |
| 30 Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? | 30 Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med, eller hvad for en lignelse skal vi bruge om det? | 30 Så sa Han: "Hva skal vi sammenligne Guds rike med? Eller hvilken lignelse skal vi bruke for å forklare det? |
| 31 Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, | 31 Det er som et sennepsfrø; når det lægges i jorden, er det mindre end alt andet frø på jorden, | 31 Det er som sennepsfrøet, som er mindre enn alle andre frø på jorden når det blir sådd i jorden. |
| 32 men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.« | 32 men når det er sået, vokser det op og bliver større end de andre urter og får store grene, så himmelens fugle kan bygge rede i dets skygge.« | 32 Men når det er sådd, vokser det opp og blir større enn alle andre hagevekster. Store grener skyter ut, slik at fuglene i luften kan bygge reir i skyggen av det." |
| 33 Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; | 33 I mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, alt efter som de kunne fatte det. | 33 I mange slike lignelser talte Han ordet til dem, alt etter det de var i stand til å høre. |
| 34 han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple. | 34 Men uden lignelse talte han ikke til dem; kun for sine disciple udlagde han det alt sammen, når de var alene. | 34 Men Han talte ikke til dem uten å bruke lignelser. Når Han var alene med disiplene Sine, forklarte Han dem alt. |
| 35 Samme dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: »Lad os tage over til den anden bred.« | 35 Samme dag, henimod aften, siger han til dem: »Lad os tage over til den anden bred!« | 35 Samme dag, da det var blitt kveld, sier Han til dem: "La oss dra over til den andre siden!" |
| 36 Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. | 36 De forlader folkeskaren og tager ham med, som han sad i båden; der var også andre både med ham. | 36 De forlot da folkemengden og tok Ham med i båten slik Han var. Også andre små båter var med Ham. |
| 37 Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. | 37 Da kommer der en voldsom stormbyge, og bølgerne slog ind i båden, så den var lige ved at fyldes. | 37 Og det blåste opp til kraftig uvær, og bølgene slo inn i båten så den var i ferd med å fylles. |
| 38 Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« | 38 Selv lå han i bagstavnen og sov på hyndet. Så vækker de ham og siger til ham: »Mester, bryder du dig ikke om, at vi går under?« | 38 Men Han lå i akterstavnen og sov med hodet på en pute. Og de vekket Ham og sa til Ham: "Mester, bryr Du Deg ikke om at vi går under?" |
| 39 Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: »Ti stille, hold inde!« Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. | 39 Så rejste han sig og truede ad stormen og sagde til søen: »Ti, vær stille!« og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. | 39 Da stod Han opp, truet vinden og sa til sjøen: "Hold fred, vær stille!" Og vinden la seg, og det ble en mektig stillhet. |
| 40 Så sagde han til dem: »Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?« | 40 Og han sagde til dem: »Hvorfor er I så bange? hvorfor har I ikke tro?« | 40 Men Han sa til dem: "Hvorfor er dere så redde? Hvorfor har dere ikke tro?" |
| 41 Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: »Hvem er dog han, siden både storm og så adlyder ham?« | 41 og de blev grebet af stor frygt og sagde til hverandre: »Hvem er dog han, siden både storm og sø lyder ham?« | 41 Og de ble grepet av stor frykt og sa til hverandre: "Hvem kan Dette være, siden til og med vinden og sjøen adlyder Ham?" |