Markusevangeliet 6 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Så tog Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. | 1 Så gik han bort derfra og kommer til sin fædrene by, og hans disciple følger ham. | 1 Så gikk Han ut derfra og kom til Sine egne hjemtrakter, og disiplene Hans fulgte med Ham. |
| 2 Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: »Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? | 2 Og da det blev sabbat, begyndte han at lære i synagogen, og de mange, som hørte ham, blev slået af forundring og sagde: »Hvorfra har han dog alt dette, og hvad er det for en visdom, han har fået? og hvilke undergerninger der dog sker ved hans hænder! | 2 Og da sabbaten kom, tok Han til å undervise i synagogen. Og mange som hørte Ham, ble forundret og sa: "Hvor har Han dette fra? Og hva slags visdom er det som er gitt Ham, som gjør at slike mektige gjerninger blir utført ved Hans hender? |
| 3 Er det ikke tømreren, Marias søn, og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?« Og de blev forarget på ham. | 3 Er han ikke tømmermanden, søn af Maria og broder til Jakob og Josef og Judas og Simon? Og bor ikke hans søstre her hos os?« Og de forargedes på ham. | 3 Er ikke dette tømmermannen, Marias Sønn, og bror til Jakob, Joses, Judas og Simon? Og er ikke Hans søstre her blant oss?" Og de tok anstøt av Ham. |
| 4 Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.« | 4 Da sagde Jesus til dem: »Intetsteds er en profet så ringeagtet som i sin fædrene by og blandt sine slægtninge og i sit hjem.« | 4 Men Jesus sa til dem: "En profet er ikke uten ære bortsett fra på sitt hjemsted, blant sine slektninger og i sitt hjem." |
| 5 Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lade hænderne på nogle få syge og helbredte dem. | 5 Og han kunne ikke gøre nogen undergerning der; kun lagde han hænderne på nogle få syge og helbredte dem. | 5 Og Han kunne ikke gjøre noen mektig gjerning der, bortsett fra at Han la hendene Sine på noen få syke og helbredet dem. |
| 6 Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste. | 6 Og han undrede sig over deres vantro. Så vandrede han omkring i de omliggende landsbyer og lærte. | 6 Og Han undret seg over deres vantro. Så gikk Han til landsbyene i området og underviste. |
| 7 Jesus kaldte de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; | 7 Og han kalder de tolv til sig og begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem magt over de urene ånder. | 7 Han kalte nå de tolv til Seg og begynte å sende dem ut to og to, og Han gav dem makt over urene ånder. |
| 8 dog skulle de have sa-daler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. | 8 Og han bød dem, at de ikke skulle tage andet med på vejen end en stav, ikke brød, ikke taske, ikke kobber i bæltet, | 8 Han forbød dem å ta med seg noe på reisen, bortsett fra en stav - ingen veske, ikke brød, ikke kobber i pengebeltene sine. |
| 9 Og han sagde til dem: »Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. | 9 men de skulle have sandaler på, og: »Tag ikke to kjortler på!« | 9 De fikk gå med sandaler, men ikke ta på seg to kjortler. |
| 10 Og han sagde til dem: »Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. | 10 Og han sagde til dem: »Hvor I kommer ind i et hus, der skal I blive, indtil I drager videre. | 10 Han sa også til dem: "I det huset dere tar inn, skal dere bli til dere drar videre fra det stedet. |
| 11 Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« | 11 Og hvis man på et sted ikke tager imod jer og ikke hører jer, så gå bort derfra og afryst støvet under jeres fødder til vidnesbyrd for dem.« | 11 Og dersom noen ikke vil ta imot dere eller høre på dere: Når dere drar derfra, rist da av støvet under føttene deres som et vitnesbyrd mot dem. Sannelig sier Jeg dere, det skal bli lettere for Sodoma og Gomorra på dommens dag enn for den byen!" |
| 12 Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, | 12 Og de gik ud og prædikede, at man skulle omvende sig. | 12 Så gikk de ut og forkynte at folk skulle omvende seg. |
| 13 og de salvede mange syge med olie og helbredte dem. | 13 Og de uddrev mange onde ånder og salvede mange syge med olie og helbredte dem. | 13 Og de drev ut mange demoner, mange som var syke salvet de med olje, og de helbredet dem. |
| 14 Kong Herodes hørte om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: »Det er Johannnes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« | 14 Og kong Herodes hørte om ham, thi hans navn var blevet kendt, og man sagde: »Johannes Døber er opvakt fra de døde, og derfor virker underfulde kræfter i ham;« | 14 Nå fikk også kong Herodes høre om Jesus, for Hans navn var blitt godt kjent. Og han sa: "Døperen Johannes er oppreist fra de døde. Derfor virker disse kreftene i ham." |
| 15 Men andre sagde: »Det er Elias,« og andre igen sagde: »Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.« | 15 andre sagde: »Det er Elias,« og andre igen: »Det er en profet ligesom de andre profeter.« | 15 Andre sa: "Det er Elia." Og andre sa: "Det er Profeten eller en som er lik en av profetene." |
| 16 Da Herodes hørte det, sagde ham: »Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!« | 16 Men da Herodes hørte det, sagde han: »Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er opstået.« | 16 Men da Herodes hørte det, sa han: "Dette er Johannes som jeg halshogde. Han er blitt oppreist fra de døde!" |
| 17 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; | 17 Herodes havde nemlig selv sendt folk ud og ladet Johannes gribe og lænke og kaste i fængsel for sin broder Filips hustru Herodias' skyld; thi hende havde Herodes taget til ægte, | 17 For Herodes hadde selv sendt bud med befaling om å pågripe Johannes. Han fikk ham lenket i fengslet på grunn av Herodias, hans bror Filips hustru. For han hadde giftet seg med henne. |
| 18 for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have din brors hustru.« | 18 og Johannes havde så sagt til ham: »Du har ikke lov at have din broders hustru.« | 18 For Johannes hadde sagt til Herodes: "Du har ingen lovlig rett til å ha din brors hustru." |
| 19 Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. | 19 Herodias bar derfor nag til ham og ville gerne have ham slået ihjel, men havde ikke magt til det. | 19 Derfor hadde Herodias imot ham og ville gjerne få drept ham, men hun klarte ikke å få gjennomført det. |
| 20 For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham. | 20 Thi Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, og han holdt hånden over ham; og når han hørte ham, var han meget tvivlrådig; dog ville han gerne høre ham. | 20 Grunnen til det var at Herodes fryktet Johannes, for han visste at han var en rettferdig og hellig mann, og han beskyttet ham. Og når han hørte ham, ble han meget urolig, men hørte likevel gjerne på ham. |
| 21 Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. | 21 Så kom der en belejlig dag, da Herodes på sin fødselsdag gjorde et gæstebud for sine højeste embedsmænd og hærførere og de fornemste folk i Galilæa. | 21 Så kom en passende dag: På sin fødselsdag holdt Herodes et selskap for sine adelsmenn, de høye offiserene og de ledende menn i Galilea. |
| 22 Da kom Herodias datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: »Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!« | 22 Da kom selve Herodias' datter ind og dansede; og hun behagede Herodes og gæsterne. Og kongen sagde til pigen: »Forlang af mig, hvad du vil, så skal jeg give dig det.« | 22 Og da Herodias' datter kom inn og danset, var hun til velbehag for Herodes og dem som satt sammen med ham. Kongen sa til piken: "Be meg om hva du vil, og jeg skal gi deg det." |
| 23 Og med ed lovede han hende alt muligt: »Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.« | 23 Og han gav hende sin ed på det og sagde: »Hvad du end forlanger, vil jeg give dig, lige til halvdelen af mit rige.« | 23 Han sverget også for henne: "Hva som helst du ber om, vil jeg gi deg, inntil halve kongeriket mitt." |
| 24 Men hun gik ud og spurgte sin mor: »Hvad skal jeg bede om?« Hun svarede: »Johannes Døbers hoved!« | 24 Så gik hun ud og spurgte sin moder: »Hvad skal jeg forlange?« Hun sagde: »Johannes Døbers hoved.« | 24 Så gikk hun ut og sa til sin mor: "Hva skal jeg be om?" Og hun sa: "Døperen Johannes' hode!" |
| 25 Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: »Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.« | 25 Og straks skyndte hun sig ind til kongen og kom frem med sit forlangende: »Jeg ønsker, at du nu med det samme giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.« | 25 Straks skyndte hun seg inn til kongen og spurte og sa: "Jeg vil at du nå med en gang skal gi meg døperen Johannes' hode på et fat." |
| 26 Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. | 26 Og skønt kongen blev meget bedrøvet, ville han dog af hensyn til sine eder og til gæsterne ikke give hende et afslag. | 26 Og kongen ble dypt bedrøvet. Men likevel, på grunn av edene sine og på grunn av dem som satt sammen med ham, ville han ikke avvise henne. |
| 27 Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, | 27 Og kongen sendte straks en af livvagten af sted med ordre til at bringe hans hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængselet, | 27 Kongen sendte straks en soldat av sted og bød at hodet hans skulle bæres inn. Og han gikk og halshogde ham i fengslet, |
| 28 og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. | 28 og han bragte hans hoved på et fad og gav det til den unge pige, og hun gav det til sin moder. | 28 bar hodet hans inn på et fat og gav det til piken. Og piken gav det til sin mor. |
| 29 Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav. | 29 Men da hans disciple hørte det, kom de og tog hans lig og lagde det i en grav. | 29 Da disiplene hans hørte dette, kom de og hentet legemet hans og la det i en grav. |
| 30 Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. | 30 Og apostlene samler sig om Jesus, og de fortalte ham om alt, hvad de havde udrettet, og hvad de havde lært folk. | 30 Og apostlene samlet seg da hos Jesus og fortalte Ham alt, både det de hadde gjort og det de hadde undervist. |
| 31 Og han sagde til dem: »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.« For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise. | 31 Og han siger til dem: »Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene og hvile jer lidt;« thi der var mange, som kom og gik, og de havde ikke engang ro til at spise. | 31 Og Han sa til dem: "Kom og vær for dere selv på et øde sted, og hvil dere litt!" For mange kom og gikk, og de fikk ikke engang anledning til å spise. |
| 32 Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. | 32 Så tog de med båden bort til et øde sted, hvor de kunne være ene. | 32 Så drog de av sted med båt til et øde sted for å være for seg selv. |
| 33 Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem får dem. | 33 Men mange så, dem tage bort og kendte dem, og fra alle byerne strømmede de sammen derhen til fods og kom før dem. | 33 Men folkeskarene så dem dra av sted, og mange kjente Ham og løp dit til fots fra alle byene. Folket kom fram før dem og samlet seg for å møte Jesus. |
| 34 Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting. | 34 Da han nu gik i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de var som får, der ingen hyrde har«. Og han begyndte at lære dem mange ting. | 34 Da Jesus var kommet fram, så Han en stor folkemengde. Og Han viste dyp medlidenhet med dem, for de var som sauer som ikke har hyrde. Så begynte Han å lære dem mange ting. |
| 35 Da det allerede var blevet sent, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. | 35 Og da det allerede var blevet sent, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. | 35 Siden det allerede var sent på dag, kom disiplene Hans til Ham og sa: "Dette er et øde sted, og det er alt blitt sent. |
| 36 Send dem bort, så de kan gå hen til gårdene og landsbyerne heromkring og købe sig noget at spise.« | 36 Få dem til at gå bort, for at de kan gå hen i gårdene og landsbyerne her omkring og købe sig noget at spise.« | 36 Send folket av sted, så de kan gå inn i bygdene og landsbyene her omkring og kjøpe seg brød. For de har ikke noe å spise." |
| 37 Men han svarede dem: »Giv I dem noget at spise!« De sagde så til ham: »Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer brød, så vi kan give dem noget at spise?« | 37 Men han svarede og sagde til dem: »Giv I dem noget at spise!« De siger til ham: »Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer brød og give dem at spise?« | 37 Men Han svarte dem og sa: "Dere skal gi dem noe å spise." Og de sa til Ham: "Skal vi gå og kjøpe brød for to hundre denarer og gi dem å spise?" |
| 38 Men han sagde til dem: »Hvor mange brød har I? Gå hen og se efter!« Og da de havde gjort det, sagde de: »Fem, og så to fisk.« | 38 Han spørger dem: »Hvor mange brød har I? Gå hen og se efter!« Og da de havde gjort det, siger de: »Fem og desuden to fisk.« | 38 Men Han sa til dem: "Hvor mange brød har dere? Gå og se!" Og da de hadde funnet det ut, sa de: "Fem, og to fisker." |
| 39 Så sagde han, at de skulle få alle til at sætte sig ned gruppevis i det grønne græs. | 39 Så bød han dem at få alle til at sætte sig gruppevis ned på det grønne græs. | 39 Da bad Han dem om å få alle til å sette seg i grupper på det grønne gresset. |
| 40 Og de slog sig ned i klynger, nogle på hundrede, andre på halvtreds. | 40 Og de lejrede sig flok ved flok, nogle på hundrede og nogle på halvtreds. | 40 Så satte de seg ned flokk ved flokk, noen på hundre og noen på femti. |
| 41 Og han tog fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav sine disciple dem, for at de skulle dele ud til folk; også de to fisk delte han ud til alle. | 41 Da tog han de fem brød og to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, brød så brødene og gav dem til disciplene, for at de kunne byde dem rundt; også de to fisk delte han ud til dem alle. | 41 Og da Han hadde tatt de fem brødene og de to fiskene, så Han opp mot himmelen, velsignet og brøt brødene og gav dem til disiplene Sine for at de skulle dele ut til folket. Og de to fiskene delte Han mellom dem alle. |
| 42 Og alle spiste og blev mætte; | 42 Og de spiste alle og blev mætte. | 42 Så fikk de alle spise og de ble mette. |
| 43 og de samlede stykker sammen, også af fiskene, tolv kurve fulde. | 43 Og af levninger også fra fiskene samlede man tolv kurve fulde. | 43 Og de samlet inn tolv kurver fulle av restene fra brødet og fra fisken. |
| 44 Det var fem tusind mænd, der havde spist. | 44 De, som havde spist brødene, var fem tusinde mænd. | 44 De som hadde spist av brødet, var omkring fem tusen menn. |
| 45 Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, til Betsajda, mens han selv sendte skaren bort. | 45 Og straks nødte han sine disciple til at gå i båden og i forvejen sejle over til den anden bred, til Betsajda, mens han selv fik folkeskaren til at gå bort « | 45 Med det samme fikk Han disiplene Sine til å gå i båten og dra i forveien for Seg til den andre siden, til Betsaida, mens Han sendte folkemengden av sted. |
| 46 Og da han havde taget afsked med dem, gik han op på-bjerget for at bede. | 46 Og da han havde taget afsked med dem, gik han op i bjergene for at bede. | 46 Og da Han hadde tatt avskjed med dem, gikk Han opp i fjellet for å be. |
| 47 Da det var blevet aften, var båden midt ude på søen, og selv var han alene inde på land. | 47 Da det blev aften, var båden midt på søen og han alene på landjorden. | 47 Da kvelden kom, var båten midt ute på sjøen, og Han var alene på land. |
| 48 Da han så, at de kæmpede med at komme frem, fordi de havde vinde imod, kommer han ved den fjerde nattevagt gående på søen ud til dem, og han ville gå forbi dem. | 48 Og da han så, at de måtte slide hårdt med at ro for de havde vinden imod sig kommer han ved fjerde nattevagt til dem, vandrende på søen; og han ville til at gå forbi dem. | 48 Han så at de strevde med å ro, for de hadde motvind. Omkring den fjerde nattevakt kom Han til dem, gående på sjøen, og skulle til å gå forbi dem. |
| 49 Da de så ham gå på søen, troede de, at det var et spøgelse, og de skreg op; for alle så ham og blev skrækslagne. | 49 Men da de så ham komme vandrende på søen, mente de, at det var et spøgelse, og de skreg højt. | 49 Men da de så Ham gå på sjøen, trodde de at det var et spøkelse, og de skrek opp, |
| 50 Men straks talte han til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« | 50 Thi de havde alle set ham og var blevet forfærdede. Men i det samme talte han med dem og siger til dem: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« | 50 for alle så Ham og ble skrekkslagne. Men Han talte straks med dem og sa til dem: "Vær ved godt mot! Det er Meg. Vær ikke redde!" |
| 51 Så kom han op i båden til dem, og vinden lagde sig; men de var helt ude af sig selv. | 51 Så steg han op i båden til dem, og vinden lagde sig; og de undrede sig ved sig selv over al måde. | 51 Så gikk Han opp i båten til dem, og vinden la seg. Og de ble helt fra seg av forferdelse og slått av undring. |
| 52 De havde nemlig ikke fattet det med brødrene, tværtimod var deres hjerte forhærdet. | 52 Thi de var ikke blevet klogere af det, som var sket med brødene, men deres hjerte var forhærdet. | 52 De hadde nemlig ikke forstått det med brødene, for deres hjerte var blitt hardt. |
| 53 Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér. | 53 Efter at de så var nået over søen til den anden bred, kom de til Genezaret og lagde til der. | 53 Da de hadde krysset sjøen, kom de til Gennesaret-landet og kastet anker der. |
| 54 Og da de kom op fra båden, | 54 Og straks da de var gået fra borde, kendte folk ham. | 54 Og da de kom ut av båten, drog folket straks kjensel på Ham. |
| 55 genkendte folk ham straks og skyndte sig rundt i hele egnen og begyndte at bære de syge på bårer hen, hvor de hørte han var. | 55 Og de løb omkring i hele den egn og begyndte at bringe de syge på deres senge hen, hvor de hørte, han var. | 55 De sprang omkring i hele området og begynte å ta de syke på senger og bære dem til de stedene de hørte at Han var. |
| 56 Og hvor han end kom ind i landsbyer og byer og gårde, lagde man de syge på torvet, og de bad ham om at måtte røre bare ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst. | 56 Og hvor som helst han gik ind i landsbyer eller byer eller gårde, lagde man de syge på åbne pladser og bad ham om lov til blot at røre ved kvasten på hans kappe; og alle de, som rørte ved ham, blev helbredt. | 56 Hvor Han enn kom, til landsbyer, byer eller bygder, la de sine syke på torgene og tryglet Ham om at de måtte få røre ved kanten av kappen Hans. Og så mange som rørte ved Ham, ble helbredet. |