Markusevangeliet 7 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. | 1 Og farisæerne og nogle af de skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samler sig omkring ham. | 1 Da samlet fariseerne og noen av de skriftlærde seg sammen om Ham. De var kommet fra Jerusalem. |
| 2 Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. | 2 De så da nogle af hans disciple holde måltid med »vanhellige«, det vil sige uvaskede hænder. | 2 Da de så noen av disiplene Hans spise brød med urene, det vil si uvaskede hender, hadde de funnet noe å angripe. |
| 3 Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; | 3 Farisæerne og alle de andre jøder spiser nemlig aldrig uden først at have vasket deres hænder med en håndfuld vand; således er de gamles overlevering, som de holder fast ved. | 3 For fariseerne og alle jøder spiser ikke uten at de vasker hendene sine med en håndfull vann, dette for å overholde forskriften fra de gamle. |
| 4 og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kommer tøj og bænke. | 4 Og når de kommer fra torvet, spiser de ikke uden først at have stænket sig med vand; og mange andre forskrifter har de taget i arv så som at skylle bægere og krus og kobberkar. | 4 Når de kommer fra torget, spiser de ikke uten at de vasker seg. Og det er også mange andre bud de har overtatt og holder, slik som det å vaske beger, øser, kobberkar og benker. |
| 5 Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: »Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?« | 5 Derfor spurgte farisæerne og de skriftkloge ham nu: »Hvorfor vandrer dine disciple ikke efter de gamles overlevering, men holder måltid med vanhellige hænder?« | 5 Da spurte fariseerne og de skriftlærde Ham: "Hvorfor følger ikke disiplene Dine forskriften fra de gamle, men spiser brød med uvaskede hender?" |
| 6 Men han sagde til dem: »Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, | 6 Han svarede dem: »Med rette har Esajas profeteret om jer hyklere, som der står skrevet: »Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er fjernt fra mig. | 6 Han svarte og sa til dem: "Rett profeterte Jesaja om dere hyklere, som det står skrevet: Dette folket ærer Meg med sine lepper, men deres hjerte er langt borte fra Meg. |
| 7 forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud. | 7 Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.« | 7 Og forgjeves tilber de Meg, når de underviser menneskebud som om det var den rette lære. |
| 8 I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.« | 8 I sætter Guds bud til side og holder fast ved menneskers overlevering.« | 8 For dere setter Guds bud til side og holder fast på menneskers forskrifter - slik som vasking av øser og beger, og mange andre slike ting gjør dere." |
| 9 Og han sagde til dem: »Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. | 9 Og han sagde til dem: »Hvor smukt, at I ophæver Guds bud for at holde jeres egen overlevering! | 9 Han sa til dem: "Altfor lettvint forkaster dere Guds bud, for at dere kan holde fast på deres egne forskrifter. |
| 10 Moses har jo sagt: 'Ær din far og din mor!' og; 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.' | 10 Thi Moses har sagt« »Ær din fader og din moder,« og: »Den, der forbander fader eller moder, skal lide døden. « | 10 For Moses sa: "Hedre din far og din mor," og: "Den som forbanner far eller mor, skal dø." |
| 11 Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban - det vil sige tempelgave - | 11 Men I lærer: Hvis en mand siger til sin fader eller sin moder: »Det, du skulle have haft som hjælp fra mig, det skal være korban« (det vil sige: tempelgave), | 11 Men dere sier: Hvis en mann sier til sin far eller mor: Det du har til gode av meg, er korban - det vil si: en gave til Gud -, |
| 12 så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. | 12 så tillader I ham ikke mere at understøtte sin fader eller moder dermed, | 12 da tillater dere ham ikke lenger å gjøre noe for sin far eller sin mor. |
| 13 I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I.« | 13 og I sætter således Guds ord ud af kraft ved jeres overlevering, som I har lært folk; og meget andet af den slags gør I.« | 13 Og dere setter Guds ord ut av kraft ved de forskriftene dere har gitt videre. Og mange lignende skikker følger dere." |
| 14 Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: »Hør mig, alle sammen, for forstå: | 14 Og han kaldte atter folkeskaren til sig og sagde til dem: »Hør mig alle, og forstå! | 14 Da Han hadde kalt hele folkemengden til Seg, sa Han til dem: "Hør på Meg, alle sammen, og forstå: |
| 15 Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. | 15 Hvad der gør mennesket urent, er ikke noget af det, der udefra kommer ind i mennesket; men hvad der går ud af mennesket, det er det, der gør mennesket urent. | 15 Det er ingenting som kommer inn i et menneske utenfra, som kan gjøre ham uren. Men det som går ut av ham, er det som gjør mennesket urent. |
| 16 Har nogen ører at høre med, skal han høre!« | 16 Om nogen har øren at høre med, han høre!« | 16 Hvis noen har ører å høre med, han må høre!" |
| 17 Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. | 17 Og da han var gået ind i huset, bort fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. | 17 Da Han var kommet inn i et hus og var borte fra folkemengden, kom disiplene Hans og spurte Ham om lignelsen. |
| 18 Og han sagde til dem:»Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? | 18 Og han siger til dem: »Er I virkelig så uforstandige? Forstår I ikke, at intet, som udefra kommer ind i mennesket, kan gøre det urent? | 18 Så sa Han til dem: "Er også dere like uforstandige? Skjønner dere ikke at alt det som kommer inn i et menneske utenfra, ikke kan gjøre ham uren? |
| 19 For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.« Dermed erklærede han al slags mad for ren. | 19 Thi det kommer ikke ind i hans hjerte, men i maven og går ud på det dertil bestemte sted.« (Således erklærede han al mad for »ren«). | 19 For det kommer ikke inn i hans hjerte, men går ned i hans mage, og det blir borte. Slik blir all mat renset." |
| 20 Og han sagde: »Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. | 20 Men han sagde: »Hvad der gør mennesket urent, er det, der udgår fra mennesket. | 20 Og Han sa: "Det som kommer ut av mennesket, er det som gjør mennesket urent. |
| 21 For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, | 21 Thi indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, | 21 For innenfra, ut fra menneskenes hjerte, kommer onde tanker, ekteskapsbrudd, hor, mord, |
| 22 ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. | 22 ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed, ondt øje, bespottelse, hovmod, hidsighed; | 22 tyverier, griskhet, ondskap, svik, utukt, misunnelse, bespottelse, stolthet og dårskap. |
| 23 Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.« | 23 al denne ondskab kommer indvendig fra og gør mennesket urent.« | 23 All denne ondskapen kommer innenfra og gjør mennesket urent." |
| 24 Så brød Jesus op derfra og drog til egnen ved Tyrus. Og han gik ind i et hus og ville ikke have, at nogen skulle vide det; men han kunne ikke holde sig skjult. | 24 Så brød han op derfra og drog bort til egnen omkring Tyrus. Der gik han ind i et hus og ønskede ikke, at nogen skulle vide det. Dog kunne han ikke forblive skjult. | 24 Så drog Han derfra til områdene ved Tyrus og Sidon. Og Han gikk inn i et hus. Han ønsket ikke at noen skulle vite det, men Han kunne ikke holdes skjult. |
| 25 En kvinde, hvis datter havde en uren ånd, hørte om ham, og straks kom hun og kastede sig ned for hans fødder. | 25 Men en kvinde, hvis lille datter var besat af en uren ånd, kom straks, da hun havde hørt om ham, og faldt ned for hans fødder; | 25 En kvinne med en ung datter som var besatt av en uren ånd, hørte om Ham, og hun kom og falt ned for føttene Hans. |
| 26 Men kvinden var hedning af syrisk?fønikisk herkomst; og hun bad ham om at drive dæmonen ud af datteren. | 26 det var en hedensk kvinde, af syrisk-fønikisk herkomst. Hun bad ham om at uddrive den onde ånd af hendes datter. | 26 Kvinnen var greker, syro-fønikisk av fødsel, og hun bad Ham om å drive demonen ut av hennes datter. |
| 27 Men han sagde til hende: »Lad først børnene blive mætte. For det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« | 27 Og han sagde til hende: »Lad først børnene blive mætte; thi det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.« | 27 Men Jesus sa til henne: "La først barna bli mette, for det er ikke fint å ta barnas brød og kaste det til de små hundene." |
| 28 Men hun svarede ham: »Herre de små hunde under bordet æder da af de smuler, børnene taber.« | 28 Hun svarede og siger til ham: »Jo, Herre! også de små hunde æder dog under bordet af børnenes smuler.« | 28 Men hun svarte og sa til Ham: "Ja, Herre, men selv de små hundene under bordet spiser av barnas smuler." |
| 29 Så sagde han til hende: »Fordi du svarede sådan, så gå hjem, dæmonen er faret ud af din datter. | 29 Da sagde han til hende: »Fordi du sagde dette, så gå kun hjem; den onde ånd er faret ud af din datter.« | 29 Da sa Han til henne: "Siden du svarte slik, gå du bare av sted! Demonen har forlatt datteren din." |
| 30 Og hun gik hjem og fandt barnet liggende på sengen, og dæmonen var faret ud. | 30 Og hun gik til sit hus og fandt barnet liggende på lejet og den onde ånd faret ud. | 30 Og da hun var kommet til sitt hus, fant hun ut at demonen var borte, og at datteren hennes lå på sengen. |
| 31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. | 31 Og da han gik bort igen fra egnene omkring Tyrus, kom han over Zidon midt igennem Dekapolis egne til Galilæas sø. | 31 Igjen drog Han fra området ved Tyrus og Sidon. Og Han gikk midt gjennom området ved Dekapolis til Galilea-sjøen. |
| 32 Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. | 32 Og de kommer til ham med en døv, som også vanskeligt kunne tale, og beder ham om at lægge sin hånd på ham. | 32 Da kom de til Ham med en som både var døv og hadde talefeil. Og de bønnfalt Ham om å legge hånden Sin på ham. |
| 33 Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; | 33 Og han tog ham til side, bort fra skaren, og stak sine fingre i hans øren, spyttede på dem og rørte ved hans tunge, | 33 Og Han tok ham til side fra folkemengden og stakk fingrene Sine i ørene hans. Så spyttet Han og rørte ved tungen hans. |
| 34 og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« - det betyder: »Luk dig op!« | 34 så op mod Himmelen, sukkede og sagde til ham: »Effata!« det betyder: luk dig op! | 34 Og mens Han så opp mot himmelen, sukket Han og sa til ham: "Effata!" Det betyr: "Bli åpen!" |
| 35 Og straks lukkede has ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. | 35 Da åbnedes hans øren, og straks løstes det, der bandt hans tunge, og han talte tydeligt. | 35 Straks ble ørene hans åpnet, tungebåndet hans ble løst, og han talte rent. |
| 36 Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. | 36 Og Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, des ivrigere forkyndte de det. | 36 Så befalte Han dem at de ikke skulle fortelle det til noen. Men jo mer Han befalte dem det, dess mer gjorde de det kjent. |
| 37 Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort altid vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.« | 37 Og de blev over al måde slået af forundring og sagde: »Han har gjort alle ting vel; han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.« | 37 Og de var meget forundret og sa: "Han har gjort alle ting vel. Han gjør det slik at både de døve hører og de stumme taler." |