Markusevangeliet 8 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise, og Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: | 1 Da der i de dage igen var en stor folkeskare, og de intet havde at spise, kaldte han sine disciple til sig og siger til dem: | 1 I de dager hendte det igjen at en meget stor folkemengde var samlet, og de hadde ikke noe å spise. Da kalte Jesus til Seg disiplene Sine og sa til dem: |
| 2 »Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; | 2 »Jeg ynkes inderligt over folkeskaren; thi de har allerede været hos mig tre dage, og de har ikke noget at spise. | 2 "Jeg har dyp medlidenhet med folkemengden, for de har nå vært sammen med Meg i tre dager og har ikke noe å spise. |
| 3 og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra.« | 3 Og hvis jeg lader dem gå fastende hjem, vil de vansmægte undervejs; nogle af dem er jo kommet lang vejs fra.« | 3 Og hvis Jeg sender dem sultne hjem, blir de helt utmattet på veien. Noen av dem er jo kommet langveis fra." |
| 4 Hans disciple svarede ham: »Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?« | 4 Da svarede hans disciple ham: »Hvorfra skal man kunne få brød nok til at mætte dem alle her i en ørken?« | 4 Disiplene Hans svarte Ham da: "Hvordan skal en mette disse menneskene med brød her i ødemarken?" |
| 5 Han spurgte dem: »Hvor mange brød har I?« »Syv«, svarede de. | 5 Han spurgte dem: »Hvor mange brød har I?« De sagde: »Syv.« | 5 Han spurte dem: "Hvor mange brød har dere?" Og de svarte: "Sju." |
| 6 Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. | 6 Da byder han folkeskaren lejre sig på jorden, og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav disciplene dem, at de kunne byde dem rundt, og de bød dem rundt til folkeskaren. | 6 Så befalte Han at folkemengden skulle sette seg ned på marken. Og Han tok de sju brødene, takket, brøt dem og gav dem til disiplene Sine for at de skulle dele dem ut. Og de delte dem ut til folkemengden. |
| 7 De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. | 7 Og de havde nogle få småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle bydes rundt. | 7 De hadde også noen få små fisker. Og etter å ha velsignet dem, sa Han at de også skulle deles ut. |
| 8 Og de spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. | 8 Så spiste de og blev mætte; og da man samlede de stykker, der blev tilovers, var der syv kurve. | 8 Så spiste de og ble mette, og de samlet inn sju store kurver med brødstykker som var blitt til overs. |
| 9 Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort. | 9 Der var omtrent fire tusinde til stede; og han fik dem til at gå bort. | 9 De som hadde spist, var omkring fire tusen. Og Han sendte dem av sted. |
| 10 Straks efter gik han om bord i båden sammen med sine disciple og kom til egnen ved-dalmanuta . | 10 Og straks efter gik han i båden med sine disciple og kom til egnene ved Dalmanuta. | 10 Og straks etter gikk Han i båten med disiplene Sine, og de kom til traktene ved Dalmanuta. |
| 11 Så kom farisæerne og gav sig til at diskutere med ham, og for at sætte ham på prøve krævede de et tegn fra himlen af ham. | 11 Og farisæerne kom derhen og begyndte en ordstrid med ham og krævede et tegn fra Himmelen af ham for at sætte ham på prøve. | 11 Så kom fariseerne ut og begynte å diskutere med Ham. De krevde et tegn fra himmelen av Ham, for å sette Ham på prøve. |
| 12 Så sukkede han dybt i sin ånd og sagde: »Hvorfor kræver denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal intet som helst tegn få.« | 12 Og han sukkede dybt i sin ånd og siger: »Hvorfor forlanger denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg eder: der skal ikke gives denne slægt noget tegn« | 12 Men Han sukket dypt i Sin ånd og sa: "Hvorfor søker denne slekten et tegn? Sannelig sier Jeg dere: Det skal ikke bli gitt denne slekten noe tegn." |
| 13 Og han forlod dem og gik igen om bord og tog over til den anden bred. | 13 Så forlod han dem og gik atter om bord og satte over til den anden bred. | 13 Og Han forlot dem, gikk tilbake i båten og satte over til den andre siden. |
| 14 De havde glemt at tage brød med, så de havde kun et enkelt brød med sig i båden. | 14 Og de havde glemt at tage brød med og havde kun ét brød med sig i båden. | 14 Nå hadde disiplene glemt å ta med brød, og de hadde bare ett brød med seg i båten. |
| 15 Og Jesus befalede dem: »Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes'surdej.« | 15 Og han advarede dem og sagde: »Se til, hold jer fra farisæernes surdej og fra Herodes' surdej!« | 15 Da advarte Han dem og sa: "Vær på vakt, og vokt dere for fariseernes og Herodes' surdeig!" |
| 16 Og de talte med hinanden om, at det var, fordi de ikke havde brød med. | 16 Og de talte sammen om, at det var, fordi de ikke havde brød med. | 16 Og de snakket med hverandre og sa: "Det er fordi vi ikke har brød." |
| 17 Da Jesus blev klar over det, sagde han til dem: »Hvorfor taler I om, at det er, fordi I ikke har brød med? Kan I endnu ikke fatte eller forstå? Er jeres hjerte så forhærdet? | 17 Da han mærkede det, siger han til dem: »Hvorfor taler I om, at I ikke har brød? Forstår I endnu ikke, og fatter I ikke? Er jeres hjerter forhærdede? | 17 Men Jesus som forstod dette, sa til dem: "Hvorfor taler dere om at dere ikke har brød? Begriper og forstår dere det ennå ikke? Er deres hjerte fortsatt hardt? |
| 18 Kan I ikke se, skønt I har øjne? Kan I ikke høre, skønt I har ører? Husker I ikke, | 18 Har I øjne og ser ikke? Har I øren og hører ikke? Husker I ikke, | 18 Har dere øyne, men ser ikke? Og har dere ører, men hører ikke? Og husker dere ikke? |
| 19 da jeg brød de fem brød til de fem tusind, hvor mage kurve fulde af stykker I da samlede?« »Tolv,« svarede de. | 19 da jeg brød de fem brød til de fem tusinde, hvor mange kurve, fulde af stykker, I da tog op?« De siger til ham: »Tolv.« | 19 Da Jeg brøt de fem brødene til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av brødstykker samlet dere inn?" De svarte Ham: "Tolv." |
| 20 »Eller dengang med de syv brød til de fire tusind, hvor mage kurve fulde af stykker I da samlede?« »Syv,« svarede de. | 20 »Og da jeg brød de syv brød til de fire tusinde, hvor mange kurve, fulde af stykker, tog I da op?« De siger til ham: »Syv.« | 20 "Og da Jeg brøt de sju til de fire tusen, hvor mange store kurver fulle av brødstykker samlet dere inn?" Og de sa: "Sju." |
| 21 Og han sagde til dem: »Forstår I endnu ikke?« | 21 Da sagde han til dem: »Fatter I da stadig intet?« | 21 Så sa Han til dem: "Hva kommer det av at dere ikke forstår?" |
| 22 Så kom de til Betsajda. Og folk førte en blind hen til ham, og de bad ham om, at røre ved ham. | 22 Så kommer de til Betsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om at røre ved ham. | 22 Deretter kom Han til Betsaida. Og de førte til Ham en blind mann, og de tryglet Ham om å røre ved ham. |
| 23 Han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne, lagde hænderne på ham og spurgte: »Kan du se noget?« | 23 Han tog den blinde ved hånden, førte ham udenfor landsbyen og spyttede på hans øjne og lagde hænderne på ham og spurgte ham: »Ser du noget?« | 23 Så tok Han den blinde i hånden og ledet ham ut av byen. Og da Han hadde spyttet inn på øynene hans og lagt hendene Sine på ham, spurte Han om han så noe. |
| 24 Og han åbnede øjnene og sagde: »Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring.« | 24 Da så han op og sagde: »Jeg ser mennesker; thi jeg ser nogle, ligesom træer, og de går omkring.« | 24 Og han så opp og sa: "Jeg ser mennesker gå omkring; de ligner trær." |
| 25 Så lagde han igen hænderne på hans øjne, og nu så han klart, og han var helbredt og kunne skelne alting tydeligt. | 25 Derefter lagde han igen hænderne på hans øjne, og da brød synet igennem, så han blev helbredt og kunne se alt tydeligt. | 25 Så la Han hendene Sine på øynene hans igjen og fikk ham til å se opp. Og han ble helbredet og kunne se alle klart. |
| 26 Og Jesus sendte ham hjem, idet han sagde: »Og du må ikke gå ind i landsbyen.« | 26 Så sendte han ham hjem og sagde: »Du må ikke gå ind i landsbyen og heller ikke sige det til nogen i landsbyen.« | 26 Deretter sendte Jesus ham hjem og sa: "Gå ikke inn i landsbyen eller fortell det til noen der!" |
| 27 Jesus og hans disciple drog bort til landsbyerne ved Cæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at jeg er?« | 27 Jesus og hans disciple drog nu bort til landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple og sagde til dem: »Hvem siger folk, at jeg er?« | 27 Nå gikk Jesus og disiplene Hans ut til landsbyene ved Cæsarea Filippi. Og på veien spurte Han disiplene og sa til dem: "Hvem sier menneskene at Jeg er?" |
| 28 De svarede: »Johannes Døber, og andre siger Elias, og andre igen, at du er en af profeterne.« | 28 De svarede ham og sagde: »Johannes Døber; andre siger: Elias; og andre: En af profeterne.« | 28 Da svarte de: "Døperen Johannes, men noen sier Elia, og andre en av profetene." |
| 29 Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Du er Kristus.« | 29 Han spurgte dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarer og siger til ham: »Du er Kristus.« | 29 Han sa til dem: "Men hvem sier dere at Jeg er?" Peter svarte og sa til Ham: "Du er Kristus." |
| 30 Og han forbød dem at sige dette om ham til nogen. | 30 Og han forbød dem strengt at sige dette om ham til nogen. | 30 Da formante Han dem strengt ikke å tale til noen om Ham. |
| 31 Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå tre dage efter. | 31 Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og vrages af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men opstå tre dage efter. | 31 Og Han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulle lide mye og bli forkastet av de eldste, yppersteprestene og de skriftlærde, og bli drept og stå opp igjen etter tre dager. |
| 32 Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham. | 32 Og han talte frit ud om dette. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham. | 32 Dette talte Han fritt ut. Da tok Peter Ham til side og begynte å irettesette Ham. |
| 33 Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.« | 33 Men han vendte sig og så på sine disciple og irettesatte Peter og siger: »Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men kun hvad menneskers er.« | 33 Men da snudde Han Seg, så på disiplene Sine og irettesatte Peter og sa: "Vik bak meg, Satan! For du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til." |
| 34 Så kaldte han skaren til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. | 34 Og han tilkaldte folkeskaren tillige med sine disciple og sagde til dem: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! | 34 Da Han hadde kalt til seg folket sammen med disiplene Sine, sa Han til dem: "Den som vil komme etter Meg, må fornekte seg selv, ta opp sitt kors og følge Meg. |
| 35 For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det. | 35 Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min og evangeliets skyld, han skal frelse det. | 35 For den som vil berge sitt liv, skal miste det, men den som taper sitt liv for Min skyld og evangeliets skyld, skal berge det. |
| 36 For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden og bøde med sit liv? | 36 Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl? | 36 For hva gagn er det for et menneske om han vinner hele verden, men taper sin sjel? |
| 37 For hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? | 37 Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl? | 37 Eller hva kan et menneske gi i bytte for sin sjel? |
| 38 For den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med de hellig engle.« | 38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin Faders herlighed med de hellige engle.« | 38 For den som skammer seg over Meg og Mine ord i denne troløse og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme seg over når Han kommer i Sin Fars herlighet med de hellige englene." |