Mattæusevangeliet 12 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 På den tid kom Jesus på en sabbat forbi nogle kornmarker. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. | 1 På den tid vandrede Jesus på en sabbat gennem en kornmark; og hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. | 1 På den tiden gikk Jesus gjennom kornåkrene på sabbaten. Og disiplene Hans var sultne og begynte å plukke kornaks og spise. |
| 2 Da farisæerne så det, sagde de til ham: »Se, dine disciple går noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat.« | 2 Men da farisæerne så det, sagde de til ham: »Se, dine disciple gør noget, man ikke har lov at gøre på en sabbat.« | 2 Men da fariseerne så det, sa de til Ham: "Se, disiplene Dine gjør noe som det ikke er tillatt å gjøre på sabbaten!" |
| 3 Men han sagde til dem: »Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd blev sultne, | 3 Da sagde han til dem: »Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans ledsagere blev sultne? | 3 Men Han sa til dem: "Har dere ikke lest hva David gjorde da han var sulten, han og de som var sammen med ham, |
| 4 hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste af skuebrødene, som det hverken var ham eller hans mænd, som kun præsterne tilladt at spise? | 4 hvordan han gik ind i Guds hus og spiste skuebrødene, som hverken han eller hans ledsagere, men kun præsterne havde lov at spise? | 4 hvordan de gikk inn i Guds hus og spiste skuebrødene som det ikke var tillatt for ham å spise, og heller ikke for dem som var sammen med ham, men bare for prestene? |
| 5 Eller har I ikke læst i loven, at præsterne på selve sabbatten krænker sabbatten i templet og det uden at pådrage sig skyld? | 5 Eller har I ikke læst i loven, at på sabbaterne vanhelliger præsterne sabbaten i helligdommen uden at pådrage sig skyld? | 5 Eller har dere ikke lest i loven at prestene i templet vanhelliger sabbaten, og likevel er uten skyld? |
| 6 Men jeg siger jer: Her er noget større end templet! | 6 Og jeg siger jer, at her er det, som er større end helligdommen. | 6 Likevel, Jeg sier dere: her er En som er større enn templet. |
| 7 Havde I fattet, hvad det betyder: »Barmhjertighed ønsker, ikke slagtoffer,« havde I ikke fordømt de uskyldige. | 7 Hvis I havde forstået, hvad det ord betyder: »Barmhjertighed vil jeg, ej slagtoffer,« havde I ikke fordømt de skyldfri. | 7 Men hvis dere hadde forstått hva dette betyr: Miskunnhet er det Jeg har behag i og ikke offer, ville dere ikke ha fordømt de skyldfrie. |
| 8 For Menneskesønnen er herre over sabbatten.« | 8 Thi Menneskesønnen er herre over sabbaten.« | 8 For Menneskesønnen er Herre også over sabbaten." |
| 9 Jesus gik videre derfra og kom ind i deres synagoge. | 9 Så gik han videre derfra og kom ind i deres synagoge. | 9 Da Han hadde dratt derfra, gikk Han inn i synagogen deres. |
| 10 Og se, der var en mand med en vissen hånd. Og for at de kunne anklage Jesus, spurgte de: »Er det tilladt at helbrede på en sabbat?« | 10 Og se, der var en mand med en vissen hånd. Og for at få noget at anklage Jesus for spurgte de ham og sagde: »Har man lov til at helbrede på sabbaten?« | 10 Og se, det var et menneske som hadde en vissen hånd. Og de spurte Ham og sa: "Er det tillatt å helbrede på sabbaten?" De spurte for å få noe å anklage Ham for. |
| 11 Men han sagde til dem: »Hvem af jer, der har et får, ville ikke gribe fat i det og trække det op, hvis det faldt i grøften på en sabbat? | 11 Men han sagde til dem: »Er der nogen iblandt jer, som har et får og ikke vil gribe fat i det og trække det op, når det på sabbaten falder i en grav? | 11 Da sa Han til dem: "Hvem blant dere er det som har en sau, som ikke tar tak i den og løfter den opp hvis den faller i en grøft på sabbaten? |
| 12 Et menneske er dog meget mere værd end et får, Derfor er det tilladt at gøre noget godt på en sabbat.« | 12 Hvor meget mere værd er dog ikke et menneske end et får? Altså har man lov at gøre godt på sabbaten.« | 12 Hvor mye mer verd er da ikke et menneske enn en sau? Derfor er det tillatt å gjøre godt på sabbaten." |
| 13 Da sagde han til manden: »Ræk din hånd frem!« Han rakte den frem, og den blev rask igen som den anden. | 13 Så siger han til manden: »Ræk din hånd frem!« og han rakte den frem, og den blev rask igen som den anden. | 13 Så sa Han til dette mennesket: "Rekk ut hånden din!" Og han rakte den ut, og den ble god igjen og like frisk som den andre. |
| 14 Men farisæerne gik ud og traf beslutning om at få ham slået ihjel. | 14 Da gik farisæerne bort og tog den beslutning, at de ville slå ham ihjel. | 14 Da gikk fariseerne ut og la en plan mot Ham om hvordan de kunne få tatt livet av Ham. |
| 15 Da Jesus fik det at vide, drog han bort derfra, men store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte dem alle. | 15 Da Jesus fik det at vide, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle. | 15 Men siden Jesus forstod dette, trakk Han Seg tilbake derfra. Og en stor folkeskare fulgte Ham, og Han helbredet dem alle. |
| 16 Men han pålagde dem strengt, at de ikke måtte røbe ham, | 16 Men han forbød dem strengt at røbe, hvem han var, | 16 Likevel formante Han dem og sa at de ikke skulle gjøre Ham kjent, |
| 17 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger: | 17 for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten Esajas, som siger: | 17 slik at det skulle bli oppfylt som var talt ved profeten Jesaja, som sier: |
| 18 Se, min tjener, ham har jeg udvalgt, min elskede, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal forkynde ret for folkene. | 18 »Se, min tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min sjæl har velbehag; på ham vil jeg lægge min ånd, og han skal forkynde ret for folkene. | 18 "Se! Min Tjener som Jeg har utvalgt, Min Elskede som Min sjel har velbehag i! Jeg vil legge Min Ånd på Ham, og Han skal forkynne rett for hedningefolkene. |
| 19 Han skændes ikke, han råber ikke, man hører ikke hans røst i gaderne. | 19 Han skal ej kives og ej skrige, og ingen skal høre hans røst på gaderne. | 19 Han skal ikke trette eller rope, heller ikke skal noen høre Hans røst på gatene. |
| 20 Det knækkede rør sønderbryder ham ikke, den osende væge slukker han ikke, til ham har ført retten til sejr; | 20 Han skal ikke bryde et knækket rør og ikke slukke en rygende tande, indtil han får retten ført frem til sejr. | 20 Et knekket rør skal Han ikke bryte, og en rykende veke skal Han ikke slokke, før Han sender retten ut til seier. |
| 21 folkene håber på hans navn. | 21 Og på hans navn skal folkene håbe.« | 21 Og til Hans navn skal hedningefolkene sette sin lit." |
| 22 Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se. | 22 Da blev en besat, som var både blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så den stumme kom til at tale og se. | 22 Da ble det ført til Ham en som var demonbesatt og som var blind og stum. Og Han helbredet ham, slik at den blinde og stumme både kunne tale og se. |
| 23 Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: »Mon han er Davidssønnen?« | 23 Og alle folkeskarerne var ude af sig selv af forundring og sagde: »Mon han dog ikke er Davidssønnen?« | 23 Og hele folkemengden ble forundret og sa: "Kanskje dette er Davids Sønn?" |
| 24 Da farisæerne hørte det, sagde de: »Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« | 24 Men da farisæerne hørte det, sagde de: »Det kan kun være ved hjælp af Beelzebul, de onde ånders fyrste, at han uddriver onde ånder.« | 24 Da fariseerne hørte det, sa de: "Han driver ikke ut demoner uten ved Beelsebub, demonenes hersker." |
| 25 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå. | 25 Da han kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige, der er kommet i splid med sig selv, lægges øde; og ingen by og intet hjem, der er kommet i splid med sig selv, kan bestå. | 25 Men Jesus kjente tankene deres, og Han sa til dem: "Hvert rike som er i strid med seg selv, blir ødelagt, og hver by eller hvert hus som er i strid med seg selv, kan ikke bli stående. |
| 26 Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå? | 26 Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i splid med sig selv; hvorledes kan hans rige da bestå? | 26 Hvis Satan driver ut Satan, er han kommet i strid med seg selv. Hvordan kan da riket hans bli stående? |
| 27 Og hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. | 27 Og hvis jeg uddriver onde ånder ved Beelzebul, ved hvis hjælp uddriver så jeres egne tilhængere dem? Derfor skal de være jeres dommere. | 27 Og hvis Jeg driver ut demoner ved Beelsebub, ved hvem er det da deres sønner driver dem ut? Derfor skal de være deres dommere. |
| 28 Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. | 28 Men hvis det er ved Guds ånd, jeg uddriver onde ånder, så er jo Guds rige kommet til jer. | 28 Men hvis Jeg driver ut demonene ved Guds Ånd, sannelig, da er Guds rike kommet til dere. |
| 29 Eller hvordan kan nogen trænge ind i den stærkes hus og røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke? Først da han plyndrede hans hus. | 29 Eller hvordan kan nogen gå ind i den Stærkes hus og røve hans ejendele, uden at han først binder den Stærke? Så kan han plyndre hans hus. | 29 Eller hvordan kan en gå inn i huset til den sterke og plyndre hans gods, hvis en ikke først binder den sterke? Da først kan en plyndre hans hus. |
| 30 Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. | 30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder. | 30 Den som ikke er med Meg, er imot Meg. Og den som ikke samler med Meg, sprer. |
| 31 Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. | 31 Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives menneskene, men bespottelse imod ånden skal ikke tilgives. | 31 Derfor sier Jeg dere: Hver synd og bespottelse skal menneskene bli tilgitt, men spott mot Ånden skal ikke menneskene bli tilgitt. |
| 32 Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. | 32 Den, der taler et ord imod Menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet; men den, der taler imod Helligånden, ham vil det ikke blive tilgivet, hverken i denne verden eller i den kommende. | 32 Den som taler et ord mot Menneskesønnen, får det tilgitt. Men den som taler imot Den Hellige Ånd, skal ikke få det tilgitt, verken i denne tidsalder eller i den kommende. |
| 33 Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på fugten. | 33 Enten er et træ godt, og så er også dets frugt god, eller et træ er dårligt, og så er også dets frugt dårlig; thi træet kendes på frugten. | 33 Enten må dere holde treet for å være godt og frukten god, eller dere må holde treet for å være dårlig og frukten dårlig. For et tre kjennes på frukten. |
| 34 Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. | 34 I øgleunger! hvordan kan I tale godt, når I er onde? Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. | 34 Giftslangers avkom! Hvordan kan dere som er onde, tale noe godt? For det hjertet flyter over av, det taler munnen. |
| 35 Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. | 35 Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. | 35 Et godt menneske henter fram gode ting fra den gode skatten i sitt hjerte, og et ondt menneske henter fram onde ting fra den onde skatten. |
| 36 Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. | 36 Men jeg siger jer, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler. | 36 Men Jeg sier dere at hvert unyttig ord menneskene taler, skal de avlegge regnskap for på dommens dag. |
| 37 På dine ord skal du frikendes og på dine ord skal du fordømmes.« | 37 Thi ud fra dine ord skal du frikendes, og ud fra dine ord skal du fordømmes.« | 37 For etter dine ord skal du bli kjent rettferdig, og etter dine ord skal du bli fordømt." |
| 38 Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« | 38 Da tog nogle af de skriftkloge og farisæerne til orde og sagde til ham: »Mester! vi vil gerne se dig gøre et tegn.« | 38 Da tok noen av de skriftlærde og fariseerne til orde og sa: "Mester, vi ønsker å se et tegn av Deg." |
| 39 Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. | 39 Men han svarede og sagde til dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men der skal intet andet tegn gives den end profeten Jonas' tegn. | 39 Men Han svarte med å si til dem: "En ond og utro slekt søker etter tegn. Men ikke noe tegn skal gis den, bortsett fra profeten Jonas tegn. |
| 40 For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. | 40 Thi ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i havdyrets bug, således skal Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens skød. | 40 For som Jona var tre dager og tre netter i den store fiskens buk, slik skal Menneskesønnen være tre dager og tre netter i jordens hjerte. |
| 41 Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere en Jonas. | 41 Mænd fra Nineve skal stå op ved dommen sammen med denne slægt og bringe fordømmelse over den; thi de omvendte sig ved Jonas' prædiken; og se, her er mere end Jonas. | 41 Menn fra Ninive skal stå opp i dommen sammen med denne slekten og fordømme den. For de omvendte seg ved Jonas forkynnelse. Og se, her er Én som er større enn Jona. |
| 42 Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. | 42 Dronningen fra Syden skal ved dommen rejse sig sammen med denne slægt og bringe fordømmelse over den; thi hun kom fra jordens fjerneste egne for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon. | 42 Dronningen fra Syden skal stå opp i dommen sammen med denne slekten og fordømme den. For hun kom fra jordens ender for å høre Salomos visdom. Og se, her er Én som er større enn Salomo. |
| 43 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker det om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke. | 43 Men når den urene ånd er faret ud af mennesket, vandrer den igennem vandløse steder og søger hvile, men finder den ikke. | 43 Når en uren ånd farer ut av et menneske, drar den gjennom tørre steder på leting etter hvile, og finner ikke noen. |
| 44 Da siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. | 44 Så siger den: »Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg gik ud af;« og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og pyntet. | 44 Så sier den: Jeg vil vende tilbake til mitt hus som jeg kom fra. Og når den kommer, finner den det tomt, feid og gjort i stand. |
| 45 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første. Sådan skal det også gå den onde slægt.« | 45 Så går den bort og henter syv andre ånder, værre end den selv, og de kommer ind og tager bolig dér; da bliver det sidste værre for dette menneske end det første. Således skal det også gå denne onde slægt.« | 45 Så går den og tar med seg sju andre ånder, mer onde enn den selv, og de drar inn og bor der. Og den siste tilstanden til dette mennesket blir verre enn den første. Slik skal det også være med denne onde slekt." |
| 46 Endnu medens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale. | 46 Mens han endnu talte til folkeskarerne, se, da stod hans moder og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale. | 46 Mens Han fremdeles talte til folkeskarene, se, da stod Hans mor og brødre utenfor og ønsket å få snakke med Ham. |
| 47 Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.« | 47 (Da sagde en til ham: »Se, din moder og dine brødre står udenfor og søger at få dig i tale.«) | 47 Da var det en som sa til Ham: "Se, Din mor og Dine brødre står utenfor og vil snakke med Deg." |
| 48 Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?« | 48 Men han svarede og sagde til den, der fortalte ham det: »Hvem er min moder, og hvem er mine brødre?« | 48 Men Han svarte og sa til den som fortalte Ham dette: "Hvem er Min mor, og hvem er Mine brødre?" |
| 49 Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre.« | 49 Så rakte han sin hånd ud over sine disciple og sagde: »Se, her er min moder og mine brødre! | 49 Og Han rakte ut hånden mot disiplene Sine og sa: "Her er Min mor og Mine brødre! |
| 50 For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.« | 50 Thi enhver, der gør min himmelske Faders vilje, han er min broder og søster og moder.« | 50 For den som gjør Min himmelske Fars vilje, er Min bror og søster og mor." |