Mattæusevangeliet 18 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget? | 1 I den samme stund kom disciplene hen til Jesus og sagde: »Hvem er mon den største i Himmeriget?« | 1 På den tiden kom disiplene til Jesus og sa: "Hvem er den største i himlenes rike?" |
| 2 Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem | 2 Da kaldte han på et lille barn, stillede det midt iblandt dem | 2 Da kalte Jesus til Seg et lite barn, satte det midt iblant dem |
| 3 og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn kommer I slet ikke ind i Himmeriget. | 3 og sagde: »Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. | 3 og sa: "Sannelig sier Jeg dere: Hvis dere ikke omvender dere og blir som barn, skal dere slett ikke komme inn i himlenes rike. |
| 4 Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; | 4 Den der altså vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himmeriget. | 4 Derfor, den som fornedrer seg som dette barnet, han er den største i himlenes rike. |
| 5 og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. | 5 Og den, der tager imod et sådant barn for mit navns skyld, tager imod mig. | 5 Den som tar imot et barn som dette i Mitt navn, tar imot Meg. |
| 6 Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. | 6 Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb. | 6 Men den som fører en av disse små som tror på Meg, til fall, for ham ville det være bedre om en kvernstein ble hengt rundt halsen hans, og at han ble druknet i havets dyp. |
| 7 Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. | 7 Ve verden for forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at forargelser kommer, dog, ve det menneske, ved hvem forargelsen kommer! | 7 Ve verden på grunn av forførelser! For forførelser må komme! Men ve det menneske som forførelsen kommer ved. |
| 8 Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder og fødder i behold og kastes i den evige ild. | 8 Men hvis din hånd eller din fod forarger dig, så hug den af og kast den fra dig! det er bedre for dig at gå ind til livet vanfør eller halt end at kastes i den evige ild med begge hænder og begge fødder i behold. | 8 Hvis din hånd eller fot fører deg til fall, så hogg den av og kast den fra deg! Det er bedre for deg å gå lam eller vanfør inn til livet, enn å ha to hender eller to føtter og bli kastet i den evige ild. |
| 9 Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje en med begge øjne i behold og kastes i Helvedes ild. | 9 Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig! det er bedre for dig at gå enøjet ind til livet end at kastes i Helvedes ild med begge øjne i behold. | 9 Og hvis ditt øye fører deg til fall, så riv det ut og kast det fra deg! Det er bedre for deg å gå inn til livet med ett øye enn å ha to øyne og bli kastet i helvetes ild. |
| 10 Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. | 10 Se til, at I ikke ringeagter en af disse små; thi jeg siger jer: deres engle i Himmelen ser altid min himmelske Faders ansigt. | 10 Se til at dere ikke forakter en av disse små! For Jeg sier dere: I himmelen ser englene deres alltid åsynet til Min Far som er i himmelen. |
| 11 For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. | 11 Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte. | 11 For Menneskesønnen er kommet for å frelse det som var fortapt. |
| 12 Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i-bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? | 12 Hvad mener I? Hvis et menneske har hundrede får, og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems oppe på bjergene og gå ud og lede efter det, der fo'r vild? | 12 Hva tror dere? Hvis en mann har hundre sauer, og en av dem kommer bort, forlater han ikke da de nittini og går opp i fjellene for å lete etter den som er kommet bort? |
| 13 Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. | 13 Og lykkes det ham at finde det, sandelig siger jeg eder: han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, som ikke er faret vild. | 13 Og hvis han skulle finne den, sannelig sier Jeg dere: Han gleder seg mer over den ene sauen enn over de nittini som ikke var kommet bort. |
| 14 Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt. | 14 Således er det ikke jeres himmelske Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes. | 14 På samme måte er det heller ikke deres himmelske Fars vilje at en eneste av disse små skulle gå fortapt. |
| 15 Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. | 15 Hvis din broder forsynder sig, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder. | 15 Hvis din bror synder mot deg, gå da og irettesett ham som en sak bare mellom deg og ham. Hvis han hører på deg, har du vunnet din bror. |
| 16 Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. | 16 Men hører han dig ikke, så tag endnu én eller to med dig, for at enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn.« | 16 Men dersom han ikke vil høre, skal du ta med deg en eller to til, for med utsagn fra to eller tre vitner skal hvert ord stå fast. |
| 17 Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. | 17 Men er han dem overhørig, da sig det til menigheden, men er han også menigheden overhørig, så lad ham være for dig som en hedning og en tolder. | 17 Og hvis han nekter å høre på dem, så si det til menigheten. Men hvis han til og med nekter å høre på menigheten, skal han være som en hedning og en toller for deg. |
| 18 Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. | 18 Sandelig siger jeg eder: hvad I binder på jorden, det skal være bundet i Himmelen; og hvad I løser på jorden, det skal være løst i Himmelen. | 18 Sannelig sier Jeg dere: Det dere binder på jorden, skal være bundet i himmelen, og det dere løser på jorden, skal være løst i himmelen. |
| 19 Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. | 19 Fremdeles siger jeg eder, at hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få fra min himmelske Fader. | 19 Igjen sier Jeg dere: Om to av dere på jorden blir enige om noe de vil be om, så skal det bli gjort for dem av Min Far i himmelen. |
| 20 For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« | 20 Thi hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, der er jeg midt iblandt dem.« | 20 For hvor to eller tre er samlet i Mitt navn, der er Jeg midt iblant dem." |
| 21 Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min bror, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« | 21 Da kom Peter hen og sagde til ham: »Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? er syv gange nok?« | 21 Da kom Peter til Ham og sa: "Herre, hvor ofte skal min bror kunne synde mot meg, og jeg tilgi ham? Så mye som sju ganger?" |
| 22 Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. | 22 Jesus siger til ham: »Jeg siger dig: ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange. | 22 Jesus sa til ham: "Ikke så mye som sju ganger, sier Jeg deg, men så mye som sytti ganger sju. |
| 23 Derfor: Himmeriget ligner en konge, der vil gøre regnskab med sine tjenere. | 23 Derfor er det med Himmeriget som med en konge, der ville gøre regnskabet op med sine tjenere. | 23 Derfor er himlenes rike å ligne med en konge som ville gjøre opp regnskap med tjenerne sine. |
| 24 Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte titusind talenter, ført frem for ham. | 24 Da han begyndte på opgørelsen, blev en, der skyldte ham ti tusinde talenter, ført frem for ham. | 24 Og da han hadde begynt å gjøre opp regnskapet, ble det ført til ham en som skyldte ham ti tusen talenter. |
| 25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans konge og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. | 25 Og da han ikke havde noget at betale med, bød hans herre, at han og hans hustru og børn og hele hans ejendom skulle sælges, og gælden betales. | 25 Men da han ikke hadde noe å betale med, befalte herren hans at han skulle bli solgt sammen med sin hustru og sine barn og alt han eide, og at gjelden skulle betales. |
| 26 Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det altsammen. | 26 Da kastede tjeneren sig ned for ham, bønfaldt ham og sagde: »Hav tålmodighed med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen« | 26 Da falt tjeneren ned for ham og sa: Herre, ha tålmodighet med meg, så skal jeg betale deg alt sammen. |
| 27 Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. | 27 Da ynkedes den tjeners herre inderligt over ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. | 27 Da ble tjenerens herre grepet av dyp medlidenhet. Han slapp ham fri og ettergav ham gjelden. |
| 28 Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! | 28 Men da tjeneren gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer; og han greb ham i struben og sagde: »Betal, hvad du skylder! « | 28 Men denne tjeneren gikk ut og fant en av sine medtjenere som skyldte ham hundre denarer. Og han grep ham og tok strupetak på ham og sa: Betal meg det du skylder! |
| 29 Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. | 29 Da kastede hans medtjener sig ned for ham, bad ham og sagde: »Hav tålmodighed med mig, så vil jeg betale dig.« | 29 Da falt medtjeneren hans ned for føttene hans og tryglet ham og sa: Ha tålmodighet med meg, og jeg skal betale deg alt sammen. |
| 30 Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. | 30 Men det ville han ikke; derimod gik han hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han betalte, hvad han skyldte ham. | 30 Men han ville ikke, og gikk bort og fikk kastet ham i fengsel. Der skulle han være til han kunne betale gjelden. |
| 31 Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. | 31 Da nu hans medtjenere så, hvad der gik for sig, blev de meget bedrøvede og kom og fortalte deres herre alt, hvad der var foregået. | 31 Da medtjenerene hans så hva som skjedde, ble de meget sorgfulle. Og de kom og fortalte sin herre alt som hadde hendt. |
| 32 Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld efter gav jeg dig, da du bad mig om det. | 32 Da kalder hans herre ham for sig og siger: »Du onde tjener! al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. | 32 Etter at hans herre hadde kalt ham til seg, sa han til ham: Du onde tjener! Jeg ettergav deg hele gjelden fordi du bad meg om det. |
| 33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? | 33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg havde forbarmet mig over dig!« | 33 Burde ikke du også ha barmhjertighet med din medtjener, slik som jeg forbarmet meg over deg? |
| 34 Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. | 34 Og hans herre blev vred og overgav ham til bøddelknægtene, indtil han fik betalt alt det, han skyldte ham. | 34 Og hans herre ble vred og overlot ham til dem som torturerer, helt til han kunne betale alt det han skyldte. |
| 35 Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.« | 35 Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.« | 35 Slik skal også Min himmelske Far gjøre med dere, dersom ikke hver eneste en av dere av sitt hjerte tilgir sin bror hans overtredelser." |