Mattæusevangeliet 19 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da Jesus var færdig med denne tale forlod han Galilæa og drog gennem landet øst for Jordan til Judæa. | 1 Og det skete, da Jesus var færdig med at tale disse ord, forlod han Galilæa og drog gennem landet på den anden side Jordan til Judæas egne. | 1 Nå skjedde det da Jesus hadde endt denne talen, at Han drog fra Galilea og kom til Judea-områdene bortenfor Jordan. |
| 2 Og store skarer fulgte ham, og han helbredte dem dér. | 2 Og store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte de syge dér. | 2 Og store folkeskarer fulgte Ham, og Han helbredet dem der. |
| 3 Nogle farisæere kom hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af hvilken som helst grund?« | 3 Og nogle farisæere kom og ville stille en fælde for ham og sagde: »Har man lov at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« | 3 Fariseerne kom også til Ham for å friste Ham. Og de sa til Ham: "Er det tillatt for en mann å skille seg fra sin hustru av hvilken som helst grunn?" |
| 4 Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde | 4 Dertil svarede han og sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde | 4 Han svarte og sa til dem: "Har dere ikke lest at Han som gjorde dem i begynnelsen, gjorde dem til mann og kvinne |
| 5 og sagde: »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød«? | 5 og sagde: »Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød« | 5 og sa: "Derfor skal mannen forlate sin far og sin mor og være knyttet til sin hustru, og de to skal være ett kjød?" |
| 6 Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« | 6 Så er de da ikke længer to, men ét kød. Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« | 6 Så er de ikke lenger to, men ett kjød. Derfor, det Gud har sammenføyd, skal ikke noe menneske skille." |
| 7 De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« | 7 Da siger de til ham: »Hvorfor har Moses da befalet, at når man giver sin hustru et skilsmissebrev, kan man skille sig fra hende?« | 7 Da sa de til Ham: "Hvorfor gav da Moses befaling om å gi hustruen et skilsmissebrev, for så å sende henne bort?" |
| 8 Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. | 8 Han siger til dem: »Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustruer; men fra begyndelsen har det ikke været således. | 8 Han sa til dem: "På grunn av deres harde hjerte tillot Moses dere å skille dere fra deres hustruer, men fra begynnelsen var det ikke slik. |
| 9 Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund ene utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.« | 9 Og jeg siger jer, at den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt og gifter sig med en anden, han bedriver hor.« | 9 Men Jeg sier dere: Den som skiller seg fra sin hustru av noen annen grunn enn hor, og gifter seg med en annen, bryter ekteskapet. Og den som gifter seg med henne som er skilt, bryter ekteskapet." |
| 10 Hans disciple sagde til ham: »Hvis mandens forhold til kvinden er sådan, er det bedre ikke at gifte sig.« | 10 Hans disciple siger til ham: »Stiller sagen sig sådan for manden i forholdet til hustruen, så er det ikke rådeligt at gifte sig.« | 10 Disiplene Hans sa til Ham: "Hvis det er slik med en mann og hans hustru, da er det bedre ikke å gifte seg." |
| 11 Men han sagde til dem: »Hvad dette går ud på kan ikke alle rumme, men kun de, der får det givet. | 11 Da sagde han til dem: »Ikke enhver kan fatte dette ord, men kun de, hvem det er givet; | 11 Men Han sa til dem: "Ikke alle kan forstå dette ordet, men bare de som det er blitt gitt: |
| 12 Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!« | 12 thi der er gildninger, som er født således fra moders liv, og der er gildninger, som er gildet af mennesker; og der er gildninger, som har gildet sig selv for Himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, ham fatte det!« | 12 For det finnes evnukker som er født slik fra mors liv, og det er evnukker som er gjort til det av mennesker. Og det er evnukker som har gjort seg selv til det for himlenes rikes skyld. Den som er i stand til å godta dette, skal godta det." |
| 13 Så bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, | 13 Derefter bar de nogle små børn til ham, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; men disciplene truede ad dem. | 13 Så ble små barn ført til Ham for at Han skulle legge hendene på dem og be, men disiplene irettesatte dem. |
| 14 men Jesus sagde: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.« | 14 Da sagde Jesus: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig; thi Himmeriget hører sådanne til.« | 14 Men Jesus sa: "La de små barna komme til Meg, og hindre dem ikke! For himlenes rike hører slike til." |
| 15 Og han lagde hænderne på dem og gik derfra. | 15 Og han lagde hænderne på dem og fortsatte så sin vandring. | 15 Og Han la hendene på dem og drog så derfra. |
| 16 Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad gjort skal jeg gøre for at få evigt liv? | 16 Og se, der kom en hen til ham og sagde: »Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« | 16 Se, det kom en og sa til Ham: "Gode Mester, hva godt skal jeg gjøre for å få evig liv?" |
| 17 Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« | 17 Da svarede han ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Kun, én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« | 17 Da sa Han til ham: "Hvorfor kaller du Meg god? Ingen er god uten Én - Gud. Men hvis du vil gå inn til livet, så hold budene!" |
| 18 Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: »Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, | 18 Han spørger: »Hvilke bud?« Jesus svarede: »Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; | 18 Han sa til Ham: "Hvilke?" Jesus sa: "Du skal ikke slå i hjel. Du skal ikke drive hor. Du skal ikke stjele. Du skal ikke si falskt vitnesbyrd. |
| 19 ær din far og din mor!« og: »Du skal elske din næste som dig selv.« | 19 ær din fader og din moder, og: du skal elske din næste som dig selv.« | 19 Hedre din far og din mor, og du skal elske din neste som deg selv." |
| 20 Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. | 20 Den unge mand siger til ham: »Det har jeg holdt alt sammen; hvad mangler jeg endnu?« | 20 Den unge mannen sa til Ham: "Alt dette har jeg holdt fra min ungdom. Hva er det fremdeles jeg mangler?" |
| 21 Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« | 21 Da sagde Jesus til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!« | 21 Jesus sa til ham: "Hvis du vil være fullkommen, så gå og selg det du eier og gi det til de fattige, og du skal få en skatt i himmelen, og kom, følg Meg!" |
| 22 Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. | 22 Men da den unge mand hørte det ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget gods. | 22 Men da den unge mannen hørte disse ord, gikk han bedrøvet bort, for han hadde stor rikdom. |
| 23 Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. | 23 Men Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg eder: det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. | 23 Da sa Jesus til disiplene Sine: "Sannelig sier Jeg dere: Det er vanskelig for en rik å komme inn i himlenes rike. |
| 24 Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« | 24 Ja, jeg siger jer: en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige.« | 24 Igjen sier Jeg dere: Det er lettere for en kamel å gå gjennom et nåløye, enn for en rik å gå inn i Guds rike." |
| 25 Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« | 25 Ved at høre det blev disciplene dybt rystede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« | 25 Da disiplene Hans hørte det, ble de meget forskrekket og sa: "Hvem kan da bli frelst?" |
| 26 Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.« | 26 Da så Jesus på dem og sagde: »For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige.« | 26 Men Jesus så på dem og sa til dem: "For mennesker er dette umulig, men for Gud er alt mulig." |
| 27 Da tog Peter ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?« | 27 Derefter tog Peter til orde og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig; hvad får så vi?« | 27 Da svarte Peter og sa til Ham: "Se, vi har forlatt alt og fulgt Deg. Hvordan skal det bli for oss?" |
| 28 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I , som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. | 28 Jesus svarede dem: »Sandelig siger jeg eder: ved verdens genfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. | 28 Jesus sa til dem: "Sannelig sier Jeg dere: I gjenfødelsen, når Menneskesønnen sitter på tronen i Sin herlighet, skal også dere som har fulgt Meg, sitte på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. |
| 29 Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv. | 29 Og enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få det mange fold igen og arve evigt liv. | 29 Og hver den som har forlatt hus eller brødre eller søstre eller far eller mor eller hustru eller barn eller åkrer for Mitt navns skyld, skal få hundrefoll igjen og arve evig liv. |
| 30 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første. | 30 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første. | 30 Men mange som er de første, skal bli de siste, og de siste de første. |