Mattæusevangeliet 20 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgnen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. | 1 Thi med Himmeriget er det som med en husbond, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. | 1 For himlenes rike er å ligne med en landeier som gikk ut tidlig om morgenen for å leie arbeidere til vingården sin. |
| 2 Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. | 2 Og da han var blevet enig med arbejderne om en denar om dagen, sendte han dem hen i sin vingård. | 2 Da han var blitt enig med arbeiderne om en denar for dagen, sendte han dem inn i vingården sin. |
| 3 Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, | 3 Og han gik ud ved den tredje time og så nogle andre stå ledige på torvet. | 3 Da han gikk ut omkring den tredje time, så han andre som stod ledige på torget. |
| 4 og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. | 4 Til dem sagde han: »Gå også I hen i min vingård, så skal jeg give jer, hvad ret er« | 4 Og han sa til dem: Gå inn i vingården dere også, og det som er rettferdig, vil jeg gi dere. Så gikk de. |
| 5 De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. | 5 De gik da derhen. Ved den sjette og den niende time gik han igen ud og gjorde ligeså. | 5 På ny gikk han ut, både ved den sjette og den niende time, og han gjorde det samme. |
| 6 Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? | 6 Og ved den elevte time gik han ud og fandt endnu nogle stående der, og han spørger dem: »Hvorfor står I her ledige hele dagen? « | 6 Og omkring den ellevte time gikk han ut og fant andre som stod ledige, og han sa til dem: Hvorfor har dere stått her ledige hele dagen? |
| 7 De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. | 7 De svarer ham: »Fordi ingen har lejet os.« Da siger han til dem: »Gå også I hen i min vingård! « | 7 De svarte ham: Fordi ingen har leid oss. Han sa til dem: Gå inn i vingården dere også, og det som er rettferdig, skal dere få. |
| 8 Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. | 8 Men da det var blevet aften, siger vingårdsejeren til sin forvalter: »Kald på arbejderne og udbetal dem deres løn, sådan at du begynder med de sidste og ender med de første!« | 8 Da det ble kveld, sa eieren av vingården til forvalteren sin: Kall sammen arbeiderne og gi dem lønnen deres! Begynn med de siste og fortsett til de første! |
| 9 Og de, der var blevet lejet i det ellevte time, kom og fik hver en denar. | 9 De, som var lejet ved den elevte time, kom så og fik hver en denar. | 9 Og da de som var blitt leid ved den ellevte time, kom, fikk hver av dem én denar. |
| 10 Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. | 10 Da de første kom, mente de, at de ville få mere; men de fik også hver en denar. | 10 Men da de første kom, trodde de at de skulle få mer. Men de fikk også bare én denar hver. |
| 11 Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren | 11 Da de fik den, knurrede de mod husbonden og sagde: | 11 Men da de hadde fått den, klaget de på husbonden |
| 12 og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. | 12 »De sidste der har kun arbejdet én time, og du har stillet den lige med os, som har båret dagens byrde og hede.« | 12 og sa: Disse siste har bare arbeidet i én time, og du stilte dem likt med oss som har båret dagens byrde og hete. |
| 13 Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? | 13 Men han svarede og sagde til en af dem: »Min ven! jeg gør dig ikke uret; blev du ikke enig med mig om en denar? | 13 Men han svarte en av dem og sa: Venn, jeg gjør deg ingen urett. Ble ikke du enig med meg om én denar? |
| 14 Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. | 14 Tag, hvad der er dit, og gå! Men jeg vil nu give den sidste dér lige så meget som dig. | 14 Ta det som er ditt, og gå bort! Jeg vil gi denne siste det samme som deg. |
| 15 Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? | 15 Har jeg ikke lov at gøre, som jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?« | 15 Er det ikke tillatt for meg å gjøre som jeg vil med mitt eget? Eller er ditt øye ondt fordi jeg er god? |
| 16 Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.« | 16 Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.« | 16 Slik skal de siste bli de første, og de første de siste. For mange er kalt, men få er utvalgt." |
| 17 Da Jesus gik op til Jerusalem, tog han undervejs de tolv disciple til side og sagde til dem: | 17 Da nu Jesus var ved at drage op til Jerusalem, tog han de tolv til side, så de var ene, og undervejs sagde han til dem: | 17 Da Jesus drog opp til Jerusalem, tok Han de tolv disiplene til side på veien og sa til dem: |
| 18 »Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, | 18 »Se, vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skal dømme ham til døden | 18 "Se, vi går opp til Jerusalem, og Menneskesønnen skal bli overgitt til yppersteprestene og til de skriftlærde. Og de skal dømme Ham til døden |
| 19 og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå.« | 19 og overgive ham til hedningerne til at spottes og piskes og korsfæstes; men på den tredje dag skal han opstå.« | 19 og overlate Ham til hedningefolkene for å bli hånet, pisket og korsfestet. Og den tredje dagen skal Han stå opp igjen." |
| 20 Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. | 20 Da gik Zebedæussønnernes moder sammen med sine sønner hen til ham og kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. | 20 Da kom mor til Sebedeus-sønnene til Ham med sønnene sine. Hun knelte ned for å be Ham om noe. |
| 21 Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« | 21 Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun svarede ham: »Sig, at mine to sønner må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side.« | 21 Han sa til henne: "Hva vil du?" Hun sa til Ham: "Si at disse to sønnene mine kan få sitte, den ene ved Din høyre side og den andre ved Din venstre side i Ditt rike." |
| 22 Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. | 22 Men Jesus svarede og sagde: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme?« De svarer ham: »Ja, vi kan.« | 22 Men Jesus svarte og sa: "Dere vet ikke hva dere ber om. Er dere i stand til å drikke det beger som Jeg skal drikke, og til å bli døpt med den dåp Jeg døpes med?" De sa til Ham: "Vi er i stand til det." |
| 23 Han sagde til dem: »Mit bæger skal i vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.« | 23 Da siger han til dem: »Min kalk skal I vel tømme; men sædet ved min højre og ved min venstre side står det ikke til mig at bortgive; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.« | 23 Så sa Han til dem: "Dere skal sannelig drikke Mitt beger og bli døpt med den dåp Jeg døpes med. Men å sitte ved Min høyre eller Min venstre side, er ikke noe Jeg kan gi, men det er for dem som Min Far har beredt det." |
| 24 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. | 24 Da de ti andre hørte det, harmedes de på de to brødre. | 24 Og da de ti hørte det, ble de meget forarget på de to brødrene. |
| 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. | 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster er strenge herrer over dem, og de store lader dem føle deres magt. | 25 Men Jesus kalte dem til Seg og sa: "Dere vet at herskerne over folkeslagene har fullt herredømme over dem, og de som er store, utøver makt over dem. |
| 26 Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, | 26 Således skal det ikke være iblandt jer; men den, som vil være stor iblandt jer, han skal være jeres tjener; | 26 Men slik skal det ikke være blant dere. For den som vil være stor blant dere, han skal være deres tjener. |
| 27 og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, | 27 og den, som vil være den første iblandt jer, han skal være jeres træl. | 27 Og den som vil være den første blant dere, han skal være deres slave - |
| 28 ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« | 28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« | 28 slik som Menneskesønnen ikke kom for å la Seg tjene, men for Selv å tjene, og for å gi Sitt liv som løsepenge for mange." |
| 29 Da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkeskare ham. | 29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkeskare ham. | 29 Da de gikk ut fra Jeriko, var det en stor folkemengde som fulgte etter Ham. |
| 30 Og se, to blinde, der sad ved vejen, hørte, at Jesus kom forbi, og de råbte: »Forbarm dig over os, Herre, Davids søn!« | 30 Og se, der sad to blinde ved vejen, og da de hørte, at det var Jesus, som gik forbi, råbte de og sagde: »Herre, forbarm dig over os, du Davids søn« | 30 Og se, to blinde menn satt ved veien. Da de hørte at Jesus gikk forbi, ropte de ut og sa: "Miskunn Deg over oss, Herre, Davids Sønn!" |
| 31 Skaren truede ad dem for at få dem til at tie stille; men de råbte bare endnu højere: »Forbarm dig over os, Herre, Davids søn!« | 31 Men skaren truede ad dem, for at de skulle tie; men de råbte endnu højere og sagde: »Herre, forbarm dig over os, du Davids søn!« | 31 Da truet folkemengden dem og sa at de skulle være stille. Men de ropte enda høyere og sa: "Miskunn Deg over oss, Herre, Davids Sønn!" |
| 32 Og Jesus stod stille, kaldte på dem og sagde: »Hvad vil I have, at jeg skal gøre for jer?« | 32 Da standsede Jesus, kaldte på den og spurgte: »Hvad vil I have, at jeg skal gøre for jer?« | 32 Da stanset Jesus opp, og Han kalte på dem og sa: "Hva vil dere at Jeg skal gjøre for dere?" |
| 33 De svarede ham: »Herre, at vore øjne må blive åbnet.« | 33 De svarede ham: »Herre! lad vore øjne blive åbnede.« | 33 De sa til Ham: "Herre, at våre øyne må bli åpnet." |
| 34 Og Jesus fik medynk med dem og rørte ved deres øjne. Straks kunne de se, og de fulgte ham. | 34 Så ynkedes Jesus inderligt og rørte ved deres øjne; og straks fik de deres syn igen, og de fulgte ham. | 34 Og Jesus fikk dyp medlidenhet med dem, og rørte ved øynene deres. Og straks kunne de se med øynene sine, og de fulgte Ham. |